I midten af firserne var jeg til avisens ophør freelanceskribent på Allerødposten. Jeg var ret frit stillet med hensyn til hvilke emner, jeg tog op, og satsede på lokalhistorien. I september 84 havde jeg en opsats om befolkningsudviklingen på stedet fra midten af 1800-tallet til da. Jeg gav artiklen overskriften ’Drømmen om Allerød’, fordi tallene jo viste, at mennesker strømmede til området som til et andet Amerika. Da jeg samlede artiklerne til et hefte i 1991, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune lod jeg denne overskrift være heftets titel, som jo ikke var blevet mindre aktuel i de mellemliggende år. Jeg opdaterede artiklen fra Allerødposten og havde fundet et citat fra folkemindeforskeren Lauritz Bødker, som i 1972 havde skrevet: ”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser”. Og han havde rejst spørgsmålet, om de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kunne smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. Et citat som jeg syntes i høj grad understøttede heftets titel og indhold. Hensigten for mig var selvfølgelig netop at samle lyset omkring det, som nu ved kommunesammenlægningen i 1970 var blevet en enhed. Min mening har hele tiden været, at etableringen af denne enhed ikke blot er et bureaukratisk, administrativt problem, men også et menneskeligt, som kræver borgernes aktive medvirken. Jeg havde faktisk allerede i mit første indlæg i lokalpressen i begyndelsen af 70’erne rejst tvivl om projektets bæredygtighed på dette punkt.
Allerede i i 84 og også i 91 pegede jeg på, at der ikke blot var tilflytningen fra landet selv, men også fra fremmede lande at tage hensyn til, jeg er jo selv ud af en indvandrerfamilie.
Hvad jeg ikke havde fokus på, var de steder, som var udsat for fraflytningen, emigrationen. Jeg husker ikke om Lauritz Bødker havde denne overvejelse med. I dag hvor der tales meget om udkants-Danmark kunne man ligeså godt kalde det fraflytnings-Danmark. Drømmen om Allerød, som et godt sted at flytte til og bo, står nu endnu tydeligere frem. Spørgsmålet er nu om vi, når vi taler indvandrere, skal til at medtænke de indenlandske flytninger. Flytningerne skaber problemer i fraflytningskommunerne både økonomisk og kulturelt – kan hele denne bevægelse virkelig være sket uden problemer for tilflytningskommunerne? Hvad er ligheder og hvad er forskelle i forhold til indvandring fra udlandet? Man kunne også inddrage den nye kommunesammenlægning i overvejelserne. Er der kulturelt set tale om noget, som kan sammenlignes med en flytning? Jeg har naturligvis ikke noget svar på disse spørgsmål – hvilket vel heller ikke skulle være forudsætningen for at turde rejse dem.
Per-Olof Johansson
Apropos Politikens kronik: Else Grave: En Hilsen fra Lolland
Apropos Immigrantmuseet.
Bliv ven med Immigrantmuseets facebookgruppe
Skriv et svar