Skumpelskud

Rasmus Christiansen: Et skumpelskud 2

Rasmus Christiansen, 1863-1940, dansk maler og tegner. 

Nogle drenge en vinterdag på en islagt sø. Bag skråningen med høje træer gavlen af et hus. Drengene er i gang med en slædefart på isen, i det de støder fra med en pigstang. Det er en tuschlavering, de tre forreste drenge tydelige, resten fortoner sig mere skitsemæssigt, sammen med publikum, hvor i blandt i hvert fald een  pige. Det skal vel være for sjov – men sådan ser ansigterne ikke ud, det her er alvor. Tegningen er med blyant betegnet “Et skumpelskud 2” og skumpelskud forstår man. Et gammelt udfaset ord, men meningen er tydelig nok. Jeg husker godt ordet, skønt jeg ikke erindrer at have brugt det eller at have hørt andre bruge det. Et skumpelskud er en som er faldet ved siden af og vraget, især “om en person der af sine omgivelser ikke er regnet for noget”. Drengen forrest har en slæde, der ikke kan leve op til de andres – det er en stor omvendt skammel, hvor begge bagben har en læderløkke til hver en pigstav, ansigtet udtrykker vrede og foragt for de andre.

Hele sceneriet falder godt i tråd med to børnebøger af A. Chr Westergaard, hvor den første hedder “Et skumpelskud” og er fra 1926 og den anden “En Nørrebro – dreng” 1930 kaldes “Et skumpelskud 2”. Så skulle det jo være let at finde denne Rasmus Christiansen tegning gengivet. -RxCHR- skrev han sig. Men i ingen af bøgerne er illustrationerne af ham! Jeg kan heller ikke finde, at der er et sceneri i Westergaards to bøger, som tegningen kunne illustrere. En ordentlig bet for en sand søgende. Så hører den nok hjemme i en julebog med en lignende historie. Nogen møder den måske en dag.

Ib Spang Olsen har brugt ordet i titlen på en første version af erindringerne: “Fra purløgsbed til skumpelskud”  1993. En titel han nu har ændret til “Ung mand i fyrrerne” 2003. Dog passer ordet skumpelskud rigtig godt på den tids vikarer. Den tid varede længere end man skulle tro. Min korte vikartid i 1969 i Randers minder påfaldende om Ibs oplevelser i fyrrene.

 per-olof.dk

(fra Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart – 2007. Trykt første gang i Politikens Dag til Dag 30.4.2004)

Tags: , ,

En kommentar to “Skumpelskud”

  1. perolofdk Says:

    oct. 2011:
    RASMUS CHRISTIANSEN
    Tegner og maler (1863-1940)
    En sommergæst i Hjarbæk

    Det første bud på en bred beskrivelse af Rasmus Christiansens liv og værker.
    160 sider i format 27 x 21 cm i stift bind. Righoldigt illustreret.

    Forfatter Ole Utoft med tekstbidrag fra museumsinspektør Jens Aage Søndergaard.

    Fotograf Kurt Nielsen. Forlag er Dansk Landbrugsmuseum, Gl.Estrup.

    http://rxchr.mono.net/8925/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: