Hvad med kritik af forlagskonsulenter og redaktører

En morsom forlagskonsulent anno 1970....

Det er da fint med kritik af kritikere – jeg skal så undlade at give karakter for udførelsen! – men hvad med konsulenterne? Man hører i vore dage næsten kun godt om forlagskonsulenterne, som forfatternes nødvendige hjælpere.

Dengang jeg endnu bejlede til forlag, skete det tit, at afvisninger ikke blot var afvisende, hvilket jo må være ok, men de kunne også både være flabede og uforskammede. Hvordan mon det er i vore dage? Tidsskriftsredaktører var måske også værd at kaste sit øje på! Fodi jeg syntes Lars Bukdahls afvisning af mine digte til Hvedekorn var dum – skal jeg så nødvendigvis synes at HAN er dum – hvad jeg jo ikke synes han er, når jeg møder ham? (Nå det kan jo være mig der er dum!) Men det er klart at det er sin sag som nyudklækket uudgivet forfatter at brokke sig over modtagelsen hos et forlag eller et tidsskrift – man kan jo tro, det vil forfølge en resten af livet!

Forside "Hvor de åbner deres madkurv" 1970 / 2010

ps :-): advarslen fra Gyldendal 1970 kan ses omtalt her http://per-olof.dk/splints_21.pdf   [6 MB]

Tags: , , , , ,

En kommentar to “Hvad med kritik af forlagskonsulenter og redaktører”

  1. perolofdk Says:

    Når man taler ‘selvudgivere’ er modsætningen ‘etablerede forlags udgivelser’ – som jo bygger på konsulenter af en art. Derfor denne reference til to artikler i Information Selvudgivere: Vi er fremtiden http://www.information.dk/comment/689695#comment-689695
    Mangel på talent http://www.information.dk/comment/688981#comment-688981.
    Min kommentar til denne sidste er: Hvis Klaus Rothstein har ret, skulle han altså kunne afsløre, hvilke forlagsudgivelser, som faktisk er finansieret af forfatterne selv….
    “Der ligger en anerkendelse i at være antaget af et forlag, som man ikke får, når man er selvudgiver.” Tja – anerkendelsen består i en tro på at der hen ad vejen vil være et forretningsmæssigt udbytte af udgivelsen. At dette skulle være identisk med litterær anerkendelse kan vi som gemene læsere ligge under for -.
    Hvorfor jeg ikke som selvudgiver skulle opfattes med samme respekt, som hvis jeg var udkommet på et etableret forlag, forstår jeg ikke. Klaus Rothstein får i hvert ingen respekt her fra med det synspunkt.
    Min kommentar til den første forsvandt, vistnok fordi man ikke længere må linke i kommentarfeltet – jeg havde linket til min nyeste udgivelse ‘Henvendelser som digte’ http://per-olof.dk/henvend/splints_2013_1.htm på baggrund af en kommentar i retning af denne nye version:
    – på min profil står rigtig nok, at jeg har lagt en kommentar her – men jeg kan ikke se den, så hvad var det? Jo jeg udtrykte skuffelse over at have sendt en bog, der ikke har været rundt om andet forlag end mit eget, og dermed kunne forudse jf. artiklen, at den ikke vil blive anmeldt. Jeg spurgte derefter, hvad man gjorde ved alle de bøger, som modtages men ikke anmeldes. Jeg foreslår at evt. salg går til et godgørende formål.
    Dog – den bog, jeg skrev om ‘En tid med spånkurve’ blev i Politiken anmeldt fire måneder efter udgivelsen, så jeg har endnu ikke helt opgivet at se en anmeldelse af min ‘Henvendelser som digte’. Selvom – det var måske den jeg ikke måtte linke til?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: