Claus Meyers fejl

 Kongens Have bag tremmer

Claus Meyers fejl

Per-Olof Johansson, Lillerød

Læserbrev sendt til Politiken, ikke optaget.

 Fra diverse tv-serier a la X-factor og ’Paradise Hotel’ ved vi, at berømmelsen i dag ikke kun er knyttet til det fremragende, men også til det blot at være synlig og eksponeret i medierne. Derfor er det ikke mærkeligt, hvis ofre for forbrydelser kan føle sig krænket af, at forbryderne eksponeres offentligt under deres afsoning, som det sker med deltagere i Claus Meyers madskole for fanger.

Alle CM’s argumenter for at indgå i resocialiseringsprojektet, som de fremstilles i kronikken (14.3.), er i øvrigt prisværdige. Men hvad angår tilladelsen til, at DR laver en dokumentar over forløbet, som eksponeres samtidig med projektet, er det et fejltrin af de grovere.

Formentlig fordi CM selv i den grad indgår i tidens overeksponering af personer, skønt hidtil i den bedre ende, har han altså ikke haft blik for, hvor krænkende dette må være for de ofre, som Marlene Duus kan opfattes som eksponent for. Det er jo ikke resocialiseringen, som er under anklage, men eksponeringen af forbryderne. Mon ikke ofrene hver og en med god grund kan opfatte sig som oversete af systemet?

Denne min opfattelse understreges yderligere, da en af deltagerne i madskolen i en kronik i Politiken 22.3. skriver, at uden tv var projektet ikke blevet realiseret – så meget altså for ”resocialiseringen”. Han skriver nemlig: ”Her er den nøgne sandhed: Meyers madskole lod sig ikke gennemføre uden tv. Intet tv= ingen madskole.”

Herved afviger dette projekt helt fra Fangekoret, som han også er deltager i og forsøger at sammenligne med madskolen. Fangekoret eksponeres også, javel, men på en helt anden baggrund af indsats, og slet ikke med eksponering i tv som betingelse!

___________________

ps: Læserbrevet sluttede her. Men Her er jo plads nok, og jeg synes det er relevant, at erindre om denne ejedommelige oplevelse i Stavnsholt kirke sidste år:

Kald mig ikke offer i Stavnsholt Kirke
Prolog

3. april 2011 blev Dina Yafasovas bog: ’Kald mig ikke offer’ præsenteret i Stavnsholt Kirke af Lone Hertz, som læste kapitlet om den tortur som Archana Guha, dennes søster og deres veninde havde været udsat for i Calcutta i 1974. Efter en heroisk indsats af Archana Guhas bror Saumen lykkedes det efter næsten tyve års kamp at få bødlen dømt, en dom hvis iværksættelse den dømte kun undgik ved at dø inden hans appelsag kom for retten. Archana Guha var tilstede i kirken sammen med sin danske mand, og forfatteren var der også. Og kirken var fuld af mennesker. Lone Hertz er protektor for Fangekoret fra Vridsløselille.De gav tillejligheden koncert med selvskrevne sange, som hver af forfatterne præsenterede. En enkelt havde kone og barn med.

 

Messe for kor  [klik]

 

Tags: , , ,

En kommentar to “Claus Meyers fejl”

  1. perolofdk Says:

    Det negative fokus på resocialisering ærgrer Det Kriminalpræventive Råd skriver Avisen.dk
    ”Det er utrolig synd. Jeg tror virkelig, at det har skadet mulighederne for resocialisering,” siger Eva Smith, der er formand for rådet og juraprofessor ved Københavns Universitet.

    Hun har i debatten talt for, at man skal fokusere på at få kriminelle ud af kriminaliteten og tilbage i arbejde – uafhængigt af, hvad der sker med offeret, som imidlertid bør sikres bedre hjælp, end tilfældet er i dag.

    ”Det har været svært at trænge igennem til medierne med andre budskaber, end at det var en hån mod offeret,” siger Eva Smith.

    POJ: Men sagen er jo, at denne resocialiseringsopgave ikke jf. ovenstående ikke var blevet taget op, hvis der ikke var fjernsyn på!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: