Patentidioti

Gummi-Tarzan på Friluftsmuseet ...

I foråret 2012 har vi igen hørt om, at Gummei-Tarzan ikke må hedde Gummi-Tarzan men skal kaldes Gummi-T, fordi Disney-koncernen har overtaget rettighederne til Tarzan-universet! Det skrev jeg om i rubrikken ‘Dag til Dag’ i Politiken 19.11.2003. Endnu tåbeligere er, at der her i foråret 2012 skal være faldet dom i sagen om navnet ‘Tivolistolen’.

“Verner Panton tegnede sin første stol Tivoli stolen til en restaurant i Tivoli i København i 1955. Efter at have været ude af produktion siden 1970’erne, blev den i 2003 relanceret og modtog Bo Bedres klassikerpris” – står der på Montanas hjemmeside. ” Men snart næppe under navnet ‘Tivoli-stolen’ selvom den til enhver tid vil hedde sådan i folkemunde.

“Montana skal af med en klækkelig bøde for at have brugt Tivolis navn til at sælge Panton-stol, afgør retten. Man kan ikke bare bruge Tivolis navn uden at have en aftale i hus om det.Det må møbelproducenten Montana nu erkende, efter at Sø- og Handelsretten har givet firmaet en bøde på 750.000 kroner plus renter for at have gjort netop det.  “ skriver Jyllands Posten.

Det er jo helt absurd, at Tivoli skulle have hævd på navnet ‘Tivoli’ , som er et almindeligt dansk ord for et tivoli, og som er navnet på en by i Italien.

Jeg gentager lige mine argumenter fra Gummi-Tarzan-debatten i 2003:

Patentidioti

Hver dag i denne tid stødes mit øje af en plakat for en teaterforestilling “Gummi-T”. Drengen hedder  Gummi-Tarzan, og det har han heddet indtil nu uantastet siden 1975. Så om ikke andet må han da have opnået hævd på navnet. Men  Walt Disney koncernen har købt rettighederne til Tarzan-bøgerne. og så mener de at eje “Tarzan” navnet. Tarzanhistorier blev til bøger som blev til tegneserier som  blev til Tarzanfilm og Tarzanhefter og Tarzan blev noget så fint som – et begreb, det er gået ind i sproget med sin særlige betydning – en rigtig Tarzan. Og en rigtig Tarzan tog leopardplettede badebukser på for at gøre indtryk på nærmeste og fjerneste – Jane. Mener man også at have patent på Jane, som ved samme lejlighed er blevet et begreb på verdensplan?

Gad forresten vidst, hvor mange figurer som indgår i Walt Disneyuniverset, men som andre er ophav til, som de faktisk har betalt for, lad os få en opgørelse, Hvor meget har de f.eks. betalt for Den lille Havfrue? Pinnochio? Snehvide? Alice i Eventyrland?

I Danmark kom Donald Duck til at hedde Anders And. Ejer de derfor navnet “Anders And”? Anders And var et almindeligt øgenavn, som på den måde blev berømt, men de kan da ikke overtage ejendomsretten til et øgenavn? Hvis nogen i en serie, et teaterstykke etc. ville give en person øgenavnet Anders And – skulle de så spørge Disneykoncernen – sådan noget pjat.

Gummi-Tarzan er et øgenavn, det er ikke misbrug af nogens ophavsret.

Myten om navnet Tarzan lyder sådan her på http://www.tarzan.org: “Historien flød let fra hans pen, men Burroughs kunne ikke lide det navn, han havde fundet på til sin junglehelt: Zantar. Det lød ikke helt rigtig, så han viskede det ud. Næste ide: Tublat-Zan. Ugh. endnu værre. Tredje gang var lykkens gang, da Burroughs skrev TARZAN!”

“Papir, papir” som papegøjen siger i et eventyr af H.C.Andersen. Og siger den ikke også: “Lad os nu være mennesker”.

per-olof.dk

[Patentidioti siden trykt i ‘Røde Erik på langfart’ 2007 ]

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: