Mediekritik med flere punkter

Visit my friend Angry

Besøg My friend Angry

Der er selvfølgelig en del kritik af medierne, der kommer frem – men ikke alt. Her har jeg et par indlæg, som ikke blev optaget (i Politiken). Men når jeg nu er i gang, er der jo et par punkter mere at hoste op med.

1. Hvordan kan Politiken bringe en beskyldning frem om en navngiven person som spion for DDR på grundlag af rygter om, hvad en forsker skulle have sagt i et privat selskab. Forskeren har flere gange udtalt, at han ikke ville nævne navn eller omstændigheder. Så om den udpegede person, er den nævnte og om det er den person som er nævnt i Stasi-arkiverne, og om der er noget sandt i de pågældende oplysninger – det ved vi ikke!

2. De der ikke er på facebook, har de stærkeste meninger om programmet. Forfatteren Knud Romer kommer på Politikens netavis til til orde med sin mening om facebook – skønt han har en højst rudimentær viden og emnet. Hvordan kommer det interview i stand? Næste trin er, at han kommer i DR2 Deadline, hvor hans modpart overhovedet ikke får lov til at tale ud en eneste gang. Jeg kom på facebook med tre bemærkninger om dette:

— man skal da lede efter en mere udisciplineret debat. Knud Romer talte bare konstant uden at gøre mindste forsøg på at høre modparten, endsige give hende lejlighed til at svare. Så vidt jeg kan se i det facebook jeg kender, så består en meget stor del af det af links ud af det lukkede facebook, man kan også sige ind på facebook ude fra.

‎- det lille narcissiststiske fælleskab er måske det, der udgøres af folk som Knud Romer med status af orakler, der har fri adgang til medierne og igen og igen udtaler sig, helt fri af vurderingen om det er noget, de ved noget om eller ej.

-‎ der er masser af lukkede fora på Internet, facebook er langt fra det eneste – på den anden side er der også mange sider på facebook som er tilgængelige for alle – hvorfor de også kan findes hos Google.

3. Et ikke endnu afvist men heller ikke trykt læserbrev til Politiken, sendt 17.5.2012:

Mediekritik

 Per-Olof Johansson, Lillerød

 Kristi Himmelfartsdag den 17. maj, har statistikeren Hans Bay et indlæg i Politiken om den undersøgelse af vuggestuer, som først blev slået stort op i medierne for derefter at blive pillet ned igen på grund af undersøgelsens mangler.

Da en af mine facebookvenner syntes positivt stemt overfor undersøgelsens såkaldte resultater, skrev jeg: ”- hm det er svært med den slags undersøgelser – forskere er måske som de pædagoger, der iscenesætter ‘aktiviteter’ for at gøre indtryk på forældrene – forskere iscenesætter undersøgelser for at skabe sig en platform og et erhverv…”

Dagen efter blev der da også i Information fra fagligt hold rejst tvivl om undersøgelsen ‎- hvilket jeg kommenterede som sådan: ”Ingen protest mod at undersøge.. men undersøgelser skal vurderes før de bliver til overskrifter”.

 Jeg nævner ikke dette intermezzo for at foregive at sidde inde med særlig viden – nej det modsatte: Enhver måtte da kunne se, høre, lugte, at det var en halvfærdig historie.

 Nu appellerer Hans Bay så til at journalisterne erhverver sig en vis statisk dannelse, som han kalder det. ”Medierne bør helt grundlæggende starte med at stille lidt banale spørgsmål: Er der andre undersøgelser, som viser det samme? Hænger undersøgelsens resultater sammen? Giver det mening, at vi lige pludselig skulle opleve, at vores pædagoger svigter børnene?”

 

Jeg nægter at tro på, at dette ikke skulle være børnelærdom for en journalist. Jeg kan ikke forestille mig en journalistisk uddannelse, hvor dette ikke er berørt. Når Hans Bay videre kritiserer programmet ’Detektor’ på DR 1. maj for at have sammenlignet usammenlignelige undersøgelser, er det nok mere sandsynligt, at der er tale om elementære mangler i den ’statistiske dannelse’.

 Når Hans Bay går galt i byen, hvad angår de førstnævnte vurderingskriterier, skyldes det nok, at han ikke har øje for, at medierne slet ikke er ude efter det sande billede, men efter ’dagens historie’. At ’dagens historie’ så dagen efter er, at den første ikke var sand, er for medierne af mindre betydning, når bare det ikke sker for tit. Den enkelte journalist går måske her i nogen grad fri for anklage – det er redaktionerne, dem der lægger strategien, som er i sigtekornet. Journalisterne skal sælge deres historie til redaktionen, og en historie fuld af forbehold bliver ikke solgt, det er simpelthen ikke en historie.

Og vi som læsere af nyheden, kaldet historien, kender ikke hele historien, for vi kender ikke historien om historien. Vi ved ikke, hvad journalisten skrev – kun hvad redaktionen trykte. Journalisten bestemmer jo ikke, hvad der skal stå i avisen, det gør redaktionen, og det er lettere end nogensinde at sige ’delete’ til de forbehold, som skæmmer artiklen, set fra et historieperspektiv.

 Når så de aviser, der følger i halen på den første udmelding, efterfølgende undskylder, at de ikke tjekkede bedre, lyder det rent ud sagt hyklerisk. Forrest står jo kravet om at være med på beatet og de klik, der bliver avisen til del på nettet, er lige gode om de søger en sand historie eller en falsk. Så reglen om hurtighed overtrumfer sandhedsvurderingen helt og holdent. Så det er ganske vist, at vi vil få lignende forløb igen og igen.

4. Afvist læserbrev til Politiken, søndag 13.5.2012 ved lancering af nyt søndagstillæg:

Forkert prioritering

Heidi Petersens beretning om nedværdigende oplevelser som hjemmehjælper er naturligvis vigtigere end en ny trend for at samle på afdankede dyretrofæer. Det er selvfølgelig vigtigt for avisen at gøre opmærksom på et nyt tillæg, men denne nyhed kunne mageligt være delt med en henvisning til samtalen med Heidi Petersen.

 

Tags: , , , ,

En kommentar to “Mediekritik med flere punkter”

  1. perolofdk Says:

    I Deadline igår sagde formanden for Journalistforbundet at journalisterne i dag selv skriver direkte i avisen – og først derefter står til ansvar. Jeg tvivler på, at dette er en generel sandhed – selvfølgelig har redaktionen et øje på, hvad der trykkes.

    Om Knud Romers sludder om facebook er det et ubesvaret spørgsmål, hvordan et interview med ham derom havner i avisen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: