Suzanne Brøgger har til dels ret

Per-Olof Johansson: Collager af collager c poj.dk

Per-Olof Johansson: Collager af collager c poj.dk

”Hvad er det da, der afholder så mange forfattere fra at rykke ud med hele sproget og skrive kronikker?” skriver Suzanne Brøgger i Politikens kronik 14.10.12 – Men hvad ved vi egentlig om, at de ikke skriver de kronikker? Hun og Klaus Rifbjerg har måske ikke noget problem med at få en kronik trykt – det tror jeg da, der er en del andre, som har. Før var der så ingen anden vej end at finde en anden publikation, nu er der imidlertid Internet, og jeg gad nok vide, hvem der her har et overblik. Javist skrives der mange klummer, også på nettet, men der skrives også længere. Det sker jo tit, at man i stedet for at sende et kronikforslag og vente 3 uger på et ’nej tak’, sætter sin artikel på hjemmesiden eller bloggen. Hvem der på nettet ser hvad og med hvilke konsekvenser, kan vel ingen rigtig vide. Min erfaring gennem mine snart tyve år på nettet siger mig dog, at der er der en læserverden udenfor Valby bakke. Tit ikke så stor i antal, ikke derfor mindre seriøs end der, hvor der er kø.

I sin karakteristik af kronikken, som den fremstår, synes jeg hun har meget ret. Årsagen til miseren er nok den journalistiske fokusering på debat og nyheder. På Politikens hjemmeside finder man ’Kroniken’ under menupunktet ’Debat’. Redaktøren burde hefte sig mere ved underoverskriften ’Daglig fordybelse siden 1905’. Det behøver ikke absolut at betyde en tilbagevenden til typen ’En morgenstund ved Øresund’.

Sendt til Politiken søndag – afvist tirsdag – det var da hurtigt!🙂

 

Tags: , , ,

En kommentar to “Suzanne Brøgger har til dels ret”

  1. perolofdk Says:

    Politiken ville ikke bringe indlægget – men det var åbenbart ikke fordi der var kommet 700 andre – fredag endnu ingen trykt i hvert fald. Hvis jeg nu ville sende Suzanne Brøgger link til min replik skal jeg rundt om forlaget? Jeg forstår det godt – men der er alligevel noget paradoksalt i, at når folk når et vist kendisniveau bliver de nødt til at isolere sig. De når ud, men bliver utilnærmelige så at sige. Nu ser vi i morgen om Politikens bogtillæg har taget opgaven op!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: