Jeg er ikke Danmark

Muren og træet i Anisse

Muren og træet i Anisse

Shar Asif har skrevet ’et åbent brev til Danmark’ 24.10. i Politiken. Det er jo altid uforudsigeligt, hvad der giver debat. Måske har andre allerede skrevet det samme, som jeg nu vil skrive. Jeg får dog trang til at kommentere hendes indlæg, fordi jeg på den ene side aner, at det er mig, hun henvender sig til, på den anden side hvis det skulle være tilfældet, kan jeg ikke genkende mig selv ud fra beskrivelsen. Der er jo ikke noget Danmark, som er en person. Jeg ved godt, at den tidligere leder af et dansk parti mener at have monopol på at kalde partiet dansk, men det er jo en grovhed, som er meget lidt dansk. Hun bliver ikke det personificerede Danmark af den grund. Hvis man har oplevet, at man hele tiden bliver rubriceret ud fra tilhørsforholdet til en gruppe, kan det måske være en nyttig provokation at give svar på tiltale på lignende vis. Hvis det er, hvad der ligger bag Shar Asifs brev til Danmark, kan jeg godt forstå, at det opfattes, som hvad man kan gøre. Hvis vinklen var satirisk, ville jeg måske gå med til det, men det lader det nu ikke til, er tilfældet, og så bliver jeg nødt til at protestere og krænge klisteret af mig. Du du du skriver hun flere gange. Det bringer den gamle vits i erindring, om manden, der henviser til et brev af Paulus, hvortil den anden svarer: ”Jeg læser ikke andres breve”. Nuvel, her er der tale om et ’åbent brev, så vi er alle inviteret til at læse med. Da jeg er dansker, forvirrer det mig, at brevet som kritiserer en større eller mindre del af danskerne for at udvise svigtende tolerance mod det muslimske mindretal, er henvendt til ’en’ Danmark, jeg dårligt nok anerkender som dansker. Jeg kan jo ikke sige, at jeg ikke har hørt kritikpunkterne før, rettet mod en del danskere. Jeg for mit vedkommende nægter dog at påtage mig rollen som en dansker, der ikke kan acceptere at Sahar Asif går med tørklæde, som lovpriser sin gud fem gange daglig, og som anser islam som værende det vigtigste i sit liv. Hvorfor hulen skulle jeg ikke give hende lov til at være den lovpligtige, danske, praktiserende muslim i det danske samfund, som hun ønsker at være? Hvis hun vil have mig som allieret, nytter det ikke noget først at slå mig i hartkorn, med dem hun argumenterer i mod, lige så lidt som det giver mening den anden vej at anse enhver muslim for islamist.

[indlæg afvist af Politiken. Passede ellers godt sammen med de indlæg, der var i dag.]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: