Er der bagatelgrænse for digte?

Rønnebærbilled

Rønnebærene er faldet til jorden i frosten

Som så mange andre har jeg selvfølgelig læst ’Yahya Hassan’ i et rap, godt skrevet, hårdt at læse!

Det faldt mig så ind, at jeg måtte bringe dette 20 år gamle digt på banen. Det blev første gang offentliggjort på nettet i det som hed ’PolOnline’ i 93 eller 94 – anledningen til at det blev skrevet, mindes jeg ikke, men sikkert under indtryk af, at poesien har to hjørner – det hårde og det bløde. Jeg prøver vel her at få de to ender til at mødes. Og jeg synes, mit digt kan tjene som et svar til Jes Stein Pedersens udtalelse i lederen i ugens tillæg BØGER til Politiken (2.11.2013):

”Men Hassans succes er ikke kun en opmuntring. Den er også en målestok for, hvad det nu lige er for bagateller, så mange andre danske udgivelser handler om.”

Et digt bliver da ikke en bagatel, fordi det ikke omhandler livets katastrofer– det kan ikke være katastroferne, som er livets mål. Den anden side af spektret har vel også sin betydning og sin egen vægt. I øvrigt er et tema i min seneste udgivelse ’Henvendelser som digte’ min yngste søns død. Skal det nu kaldes en bagatel, fordi digtsamlingen ikke vinder anerkendelse og sorteres fra ved anmeldelse?

HER ELLER NU

Det var et mærkeligt digt,

digt uden den 3. verdenskrig,

digt uden tortur og voldtægt,

digt uden selvmord, transplantationer, kunstige fødsler,

uden blodtransfusioner, scanninger,

hjertestop, digt uden flugt, fald fra 4. sal,

digt uden mafiamord, uden butiksplyndringer,

digt uden 3. grads forbrændinger,

et digt uden incest eller børnerov,

digt uden politikermord, færdselsuheld,

ingen vulkanudbrud, oversvømmelser,

terrorbombninger, sneskred, jordskælv,

ingen børn der myrder børn,

et digt uden et skud, uden en pisk,

et digt uden nøgne sønderrevne lemmer,

et digt uden AIDS og HIV,

et digt uden et svineslagteri,

et digt uden bekendelser om rovmord,

hustruvold, druk, narkomisbrug,

ligskænding,

et digt uden angreb på offentlige

myndigheder, naboer, forældre, børn,

gamle legekammerater,

et digt uden skrig om hjælp,

uden antydning af appel,

et digt uden allergi, kravlende orme,

savlende monstre,

et digt uden afsløring af den elskedes intimeste

dele og tanker, et digt uden modløshed,

et digt uden overhængende livsfare.

Et mærkeligt digt af en virkelighedsfjern person.

Per-Olof Johansson

Tags: , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: