Bliver Allerød Kommune – 50 år?

Forsiden af Allerød Nyt tillæg 13/ 1995

Forsiden af Allerød Nyt tillæg 13/ 1995

Per-Olof Johansson

Læs indlæg/download som PDF: Allerød Kommune – 50 år?

I 2014 ser vi frem mod kommunens 50 år i 2020 – hvis kommunen altså består til den tid. Gør den, håber jeg det bliver fejret. Jeg synes, det er en kommune det er værd at holde sammen på. Jeg synes ikke, man skal lade det afhænge af, om man for at opnå den rette administrative størrelse kan sælge ud af kommunens herlighedsværdier, hvilket der jo er fare for bliver oplevet som en ’nødvendighed’. Der er seks år at løbe på, jubilæet falder midt i næste valgperiode – spændende lokale udsigter!
I 2007 undgik Allerød Kommune med nød og næppe at indgå i kommunesammenlægningerne. Allerød Kommune er et resultat af kommunesammenlægningerne i 1970, hvilket var afslutningen på en lang proces, i modsætning til sam-menlægningerne i 2007, som blev hastet igennem.
Om kommunen bliver bestående afhænger nok af to ting. Dels i hvilket omfang kommunens størrelse matcher vurderinger fra statslig side af det administrativt rationelle, dels i hvilket omfang borgerne i Allerød ønsker at fastholde fælles-skabet. Det sidste afhænger dernæst vel af, om borgerne oplever fællesskabet som værdifuldt, ja overhovedet oplever, at der er et fællesskab.
For kommunen lader det til, at være brandingen udadtil, som er vigtigst – at Allerød udadtil virker som et sted, hvor man gerne vil bo, og hvor erhvervsvirk-somheder har lyst til at slå sig ned.
Jeg mener, at den interne branding ikke har en mindre betydning – at vi fortæller hinanden om de fælles fortræffeligheder, som vor kommune repræsenterer. Og her gælder det for mig at se om at få historien med.
Det er et projekt, som Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune har arbejdet på siden 1978. Dette sker med afholdelse af møder, udgivelse af et medlemsblad og udgivelser af bøger, og med en hjemmeside, til at binde aktivi-teterne sammen. Bogen ’Allerødbilleder 1’ var således foreningens tribut til Allerød Kommunes første 40 år.
Da Allerød Kommune fyldte 25 år gav dette sig udtryk i en ret så storstilet fejring gennem året. Det jeg her har lyst til at minde om, er de erindringer om Allerød Kommune gennem de femogtyve år, som det lykkedes at få samlet og til dels udgivet.
Allerød Nyt gav mulighed for udgivelsen af et tillæg, som skulle nå ud til alle i kommunen, i modsætning til de traditionelle jubilæumsbøger, der kun når et fåtal. Oven i købet lykkedes det redaktionskomiteen at få Allerød Nyt med på ideen at trykke en stor del af de indkomne bidrag, som der ikke blev plads til i tillægget, som led i en føljeton året igennem. 18 bidrag blev trykt i tillægget og 20 bidrag kom derefter på samlebånd året igennem, som oftest helsider. En herlig skat at gå igennem. Det er en god ting, at det lykkedes at få alle manuskripter digitaliseret med tilladelse til brug til digital udgivelse. Realiseringen af den del af projektet lader vente på sig, det vigtigste er jo, at de digitale versioner er til rådighed.

Tags:

En kommentar to “Bliver Allerød Kommune – 50 år?”

  1. perolofdk Says:

    sendte dette indlæg samt link til de følgende
    Forord: Allerød Symposier – et forslag: http://per-olof.dk/allsym.htm
    Forslaget : http://www.per-olof.dk/lokalt1.pdf
    ….. til Allerød Kommune.
    I dag fik jeg svar: Udvalget drøftede i dag dit forslag.
    Udvalget fandt ikke, at der var mulighed for (og budget til) at arbejde videre med dit forslag om symposier o.l.
    Udvalget har bedt mig takke dig for din henvendelse.
    Dertil er vel kun at sige: Nå. Allerød Nyt ville ikke trykke indlægget. Nå. Indlægget kunne åbenbart lige så godt være skrevet på kinesisk. Jeg snakker ikke om penge. Jeg snakker om tanker. Penge – jo måske engang – i første omgang er dette overvejelser om branding overhovedet – hvad skal det gå ud på. Man har altså lagt sig fast på, at det er noget med at smide en masse penge efter andre, som allerede har gjort arbejdet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: