Öresundsfestival 2014

Per-Olof Johansson skrev dette til Information, men fik indlægget afvist med henvisning til pladsmangel:

Debatsession

Debatsession

En anmelder vil gerne give indtryk af at møde opgaven med stort overblik over fortid & nutid. Altså skal jeg tro, at Anna Ullman (Inf. 2.6.14) har styr på de sidste 15 års musikalske begivenheder på begge sider af sundet. Öresundsfestivalen er sat i scene af Malmö Stad for tredje gang, og de skal helt tydeligt ikke tro, de er noget. På to dage og hver af dagene på otte spillesteder afvikles jeg ikke hvor mange koncerter – det melder anmeldelsen ikke noget om, man må se i programmet. Men noget tyder på, at vurderingerne i anmeldelsen bygger på få indkig hist og her – lidt ros der og mest nedsættende bemærkninger, gode til at stille anmelderens overblik i relief – skønt alligevel utroværdigt. En koncert kan jo ikke vurderes efter indkig, og ingen kan overkomme otte scener på en dag med fra tre til seks grupper optrædende på hver scene.
Anna Ullman siger ganske rigtigt, at Øresundsintegrationen har sine mangler, trods forsøgene fra oven har været utallige. Men for pokker: Det er da ikke det samme som, at forsøgene ikke har været prisværdige, og at de mulige udbytter kunne have været positive for alle i regionen? Man aner en hån mod de velmente forsøg.
Anna Ullman kunne have deltaget i Öresundskommiteens indledende session om netop det emne med repræsentanter for både eventmagerne, politikere og endog medier. Alle kan se, at mulighederne for noget større er til stede, men som kulturborgmesteren fra København Carl Christian Ebbesen formulerede det: Den overordnede fortælling mangler! Delene er der, men ingen har formået at binde dem sammen. Så langt er der enighed, så Anna Ullman kan sikkert mange år endnu hygge sig på sin elitære platform af selvtilfredshed, i stedet for ved en positiv tilgang til opgaven at arbejde med. Er det også Informations vinkel på den sag?
Jeg tilhører vist i ingen henseender målgruppen for festivalen. I kraft af at jeg er optaget af virkeliggørelsen af ’Öresundsfællesskabet’ deltog jeg alligevel i den indledende koncert i Moriskan. Her akkompagnerede Vindla String Quartet tre svenske og fire danske solister, som siden skulle optræde i andre sammenhænge på festivalen. Fra Sverige Feivel, Nicole Sabouné og Linnea Henriksson og fra Danmark Gregersen, Mads Langer, Lisa Alma og Kill J. Til min store overraskelse hang det fint sammen. Ikke et eneste af navnene sagde mig noget, det hele lød bare godt og veloplagt og mere end det i min uforberedte ører. Så den anmeldelse tror jeg ikke meget på.

 

Snapshots fra den indledende koncert..

 

Tags: , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: