Roman eller forskningsprojekt?

Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Om indvandring fra Sverige

Per-Olof Johansson

Da det endelig var lykkedes mig at blive færdig med ‘En tid med spånkurve’ slog det mig i forhold til den megen debat om autofiktion, at jeg jo ved at koncentrere mig om det erhverv, som bragte historiens indvandrere til Danmark, i mange henseende var gået udenom bagvedliggende menneskelige historier, ikke helt, men i mange henseender. I Politiken roste Mette Winge bogen for at have gjort hende opmærksom på spånkurven og affærdigede familiehistorien, som hun altså syntes, der var gjort for meget ud af. Jeg er og var helt uenig med hende på dette punkt, fordi det var jo ikke en af de sædvanlige ‘how-to-do’-bøger, men netop en indvandrerhistorie. Man kan ikke skille erhvervet og menneskene ad.

Men tvært i mod kunne jeg synes, at man kan læse historien lidt fortegnet, hvis man overser at livet ikke gik helt så glat, som det kunne fremstå, når man koncentrerede sig om spånkurvens fremmarch og tilbagegang. Da jeg netop har læst Nils-Arvid Bringéus’ erindringer, hvor han behændigt får både familieliv og forskningsliv knyttet sammen, har jeg ikke svært ved at se min egen families historie i det lys.

Det er sin sag at studere indvandring, fordi det let bliver et valg mellem det store billede og hin enkelte. Indvandringen af svenskere til Danmark er der ikke forsket meget i, og det, jeg har mødt, er så meget det store billede. Da svenskerne ikke kom hertil som gruppe og ret hurtigt gled ind i det danske samfund, er det ikke så mærkeligt, at det er gået sådan.

Havde jeg haft talent for at skrive romaner, ville jeg måske på en bedre måde have omfattet det lille samfund, som udviklede sig omkring fabrikationen af spånkurve. Der ville så være mange historiske og fremstillingsmæssige ting omkring den kurv, som ikke var blevet fortalt. Hvad jeg idag sidder og føler behov for er, at nogen gør, det er at tage spørgsmålet om vores indfletning i det danske samfund op. Selvom det var et lille miljø som i og for sig ikke erkendte sig som et sådant, så er der ikke så få personer at tage af. Der er de to familier Johansson, som stod for produktionen – der er der nu fire hvis ikke fem generationer at beskrive. Der er de ansatte gennem tiden, som blev i Danmark og som giftede sig dansk eller fandt en svensker- her er der jo også nu fire-fem generationer at beskrive. Der må være tale om mindst ti familier som passerede Lillerød. Hvordan er det gået dem – hvor blev de af i det danske samfund, hvordan forholder de sig generation for generation til deres slægtsmæssige bagage. Jo det katastrofale fallit i 1933 fik jeg med, men hvad betød den menneskeligt for de to brødre Johansson, og hvad betød det, at den enes søn døde i samme forbindelse efterladende en mor med tre børn i Danmark. Min egen fars manio-depressive perioder har jeg ikke omtalt, Mamma døde af kræft kun 62 år gammel. I hver af familerne vil der være sådanne historier at fortælle, som ikke er anderledes end hvad ikke-indvandrere har levet med, men historien er da ikke fortalt, før de sider af livet er fortalt med.

I Lillerød var der så ikke kun svenskere omkring spånkurvefabrikken, men også et uopgjort antal mennesker tilknyttet nærliggende teglværker, hvoraf nogle gled ind i arbejde i møbelfirmaet Fritz Hansen.

Det kunne være en roman, jeg tror dog mere på et forskningsprojekt, som kunne sætte navne på de implicerede generation for generation. Blev Sverige glemt eller opfatter vi os som krypto-svenskere med en vis afstand til det danske projekt? Er forbindelsen holdt ved lige med ferier i Sverige, sommerhuse, ikke som nationalt projekt, masser af danskere har jo sommerhuse i Sverige osv. Vi kan jo starte med at lave en liste over den første generation, så der er noget for andre at gå videre med….

En tid med spånkurve

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: