Moster Gunilla

Moster Gunilla - Gunilla Jönsson

Moster Gunilla – Gunilla Jönsson

[..i anledning af udstillingen Ubbeboda lever 

Raus stenkärlsfabrik och konsthall, Lokmansgagatan 8, Helsingborg 12.7 – 27.7 2014

Hos fætter Knud hang der på væggen et stort fotografi af moster Gunilla, i en bred guldramme. Billedet var let koloreret og meget livagtigt. Andet fotografi i det udstyr og den størrelse kendte man ikke, hun måtte være noget særligt. Hun hed moster men var altså vore forældres moster ikke vores. Hun var lærerinde, som Knuds mor og man måtte tro, at hun var et ideal. Jeg kender ikke historien om fotografiet, om det var arvet eller hvad, eller for den sags skyld, hvor er det nu? Men det sidder på nethinden. Det er siden kommet med i en bog om skolen – Ubbeboda skole i Ørkened sogn, nordøstligste hjørne af Skåne.

I dag hvor egnen vrimler med danske sommerhuse kaldet torp er det svært at forestille sig, hvor fjern en verden dette var set fra DK, da jeg var barn. Og den fortid, der lå før 2. verdenskrig endnu fjernere – det var som at tænke på oldtiden. Derfor var det underligt at læse om hende i en bog, som heldigvis husker hende som “snäll”.

Dybt religiøs var hun. En vis senere brug af skolen ville ikke have bekommet hende vel. Nu er skolehuset det lokale forsamlingshus, men engang i 1970’ene var det rammen om kunstsymposier, der satte Ubbeboda på verdenskortet, egnens sorte diabas trak japanske  kunstnere til.

Måske er der også en helt tredje grund til at mindes Ubbeboda skole. Skønt det kun er dokumenteret af mundtlige berettelser, skal det være her forfatter og nobelpristager Harry Martinsson begyndte sin skolegang. Ubbeboda ligger tæt på det stenbrud, hvor han en tid boede som barn, inden han blev ‘bortauktioneret’ på sognets regning til lavestbydende. Dette er kongenialt skildret i hans roman “Nælderne blomstrer”. Den kom på dansk i 1937. Hvis man har torp i det hjørne af verden må man absolut læse den. Siden vil det ganske vist spøge fra væggene, men beboerne vil være  kommet lidt tættere på virkeligheden. En fjern verden – og dog er det i år kun 100 år siden han fødtes. Måske lærte han sin ABC af moster Gunilla.

per-olof.dk /

Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart og andre essays. 2007

Per-Olof Johansson: Harry Martinson læst i Danmark

 

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: