Himmellegemernes hensigt

 

David Seidelin Birch: Naturen, Mennesket og Borgeren – Læsebog med nærmest Hensyn til Almueskolens øverste Klasse. Kjøbenhavn 1827

David Seidelin Birch:
Naturen, Mennesket og Borgeren – Læsebog med nærmest Hensyn til Almueskolens øverste Klasse.
Kjøbenhavn 1827

På astrofysiker Lars Astrup Buchhaves hjemmeside finder man oplysninger om den forskning, der spørger: Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds?

Populærvidenskaben har en historie, som endnu venter på at blive samlet op. Gamle læsebøger kan bl.a. levere stof til den historie. I denne læsebog fandt jeg et afsnit, som jeg syntes fortjener at være alment kendt, netop i en tid, hvor der er kommet mere hold på at finde om ikke beboede kloder, så dog kloder der kan minde om vor egen. Læs her i kun lidt moderniseret gengivelse mht retskrivning og enkelte ord, hvad David Seidelin Birch skrev til ungdommen i ‘Almueskolernes øverste klasser’ 1827!

“Men hvad kan hensigten være med alle disse himmellegemer? Det er rimeligt og naturligt, at vi opkaster dette spørgsmål Da flere af disse legemer med grund anses for at være af samme natur og beskaffenhed som vor jord, kunne vi og med grund antage, at de, ligesom denne, må være beboede af fornuftige væsener. Thi en klode, som ikke indeholder levende og fornuftige væsener, synes at være uden hensigt. Man bygger dog ikke et hus, uden i den hensigt, at nogen skal bebo det; skulle man da tro, at det alvise væsen skulle danne beboelige kloder, uden i samme hensigt, at levende skabninger der skulle bo, og at fornuftige skabninger der skulle lyksaliggøres, ved at beundre hans storhed og modtage hans velgerninger.

Vi ser på vor jordklode, hvorledes Skaberen har mangfoldiggjort sine skabninger, så at intet, end ikke det mindste rum skulle være tomt. Jord og luft og hav har deres beboere. Den tanke ville da være en urimelighed, at hine beboelige kloder, af hvilke mange er langt større end vor jord, skulle være tomme.

Vi antager, at de kloder, som er længere borte fra solen, og følgelig modtage mindre af dens lys, er forsynede med måner, som skal modtage solens lys og meddele dem samme; men hvortil denne indretning, hvis der i Kloderne ikke var indbyggere, som skulle arbejde og glæde sig ved lyset?

Disse betragtninger overbeviser os da om, at alle disse himmellegemer må være beboede af fornuftige skabninger. At imidlertid disse skabninger er forskellige fra de skabninger, som lever på vor jordklode, er rimeligt; men derfor kan vi ikke tvivle om, at jo også de ved passende midler af naturens kærlige Skaber opholdes, beskyttes og ledes fremad til glæde og lyksalighed.”

 

 

David Seidelin Birch:

Naturen, Mennesket og Borgeren – Læsebog med nærmest Hensyn til Almueskolens øverste Klasse.

Kjøbenhavn 1827, s, 67-68

 

 

 

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: