Danske tal forsøgt forklaret

redErik

Hvad er der blevet af fems?

Vore engelske medarbejder er der igen med et sprogspørgsmål. ‘Hvorfor hører man slet ikke om fems? I taler altid kun om halvfems?’ Luften står lige stille et øjeblik inden det danske grin tager over.
Grinet er dog ilde anbragt, når man som jeg ikke har paratviden nok til at komme med den rigtige forklaring. Ordbogens svar forstår jeg ikke, men naboen ved bedre, for hendes far brugte vendingen halvtredie for at drille. Når man f.eks. fik to en halv krone. Ordbogen tager udgangspunkt i halvanden og siger: én og en halv af den anden. Og tror så, at jeg kan tænke videre selv. Men når naboen siger halvtredie er 2,5 så er halvfjerde 3,5 og halvfemte 4,5. Så kan halvtredsindstyve godt forstås. Det er halvtredie altså 2,5 ganget med tyve, for ‘sinde’ betyder ‘gange’. Halvfjerds er jo så halvfjerdsindstyve, 3,5 gange tyve. Og endelig er halvfemsindstyve så 4,5 gange tyve. Den bedste hjælp var nok den ordbog, der sammenlignede udtrykket med vores måde at angive klokken på, når vi siger halv et, halv to, halv tre osv. Et udtryk der siger ‘en halv fra næste hele’. Vi lærer det ikke abstrakt og logisk, når vi i barndommen lærer dansk, vi lærer udtrykket, men vi lærer ikke at forstå det og dets oprindelse.
For nu at være komplet i emnet skal det måske også siges, at tyve kommer af ‘to tiere’, tredive af ‘tre tiere’, fyrre mærkeligt nok af ‘fire tiere’ skønt oprindelsen af fyrretyve kunne lyde af noget andet, det er noget med sprogudviklingen. Tres er tresindstyve, tre gange tyve, og firs, firsindstyve er fire gange tyve. Mon jeg husker det til næste gang jeg bliver spurgt?
per-olof.dk

Første gang offentliggjort i Politikens rubrik ‘Dag til dag’ 2004, siden i ‘Røde Erik på langfart’ 2007, ISBN 978-87-92032-91-1.

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: