På vagt for Danmark igen og igen

Model af Visborg på Gotland - engang på vagt for Danmark

Model af Visborg på Gotland – engang på vagt for Danmark

 

Om at være på vagt

Vi er i begyndelsen af 60’erne. Motorgården lå et stykke væk fra kasernen. Her var en særlig vagtenhed placeret. Dagen igennem passerede en masse køretøjer, men om natten skete ingenting. Hver 3. time runderede to mand hegnet og kvitterede ved at hænge en brik i en lille holder, som bevis på at have været der. En nat kom der kontrol, og hele holdet sov trygt. Vagtkommandøren undskyldte sig med, at ’det gjorde da alle’, der skete jo aldrig noget.

Næste dag blev alle regimentets befalingsmænd kaldt sammen og skældt huden fuld: Alle regler i vagten skulle overholdes til punkt og prikke.

Der var sandt at sige mange regler, især i kasernens hovedvagt. Ingen civilist kom ind uden gyldigt passerkort eller med passerseddel. Alle civile skulle følges af en fra vagtmandskabet ind på området. Alle tasker skulle undersøges hos ud- og indgående personel såvel som civilister. Bare for at nævne nogle få af reglerne.

Det var derfor noget af en opgave at være vagtkommandør dagen efter skideballen. Han måtte tage opgaven op – hvad ellers. Der opstod naturligvis lange køer, mens hans endevendte tasker. De civile kørerlærere, som var kørt ind uden videre i årevis uden noget som helst papir, måtte pænt vente, til der var en ledig, bevæbnet vagt til at følge dem, det samme gjaldt købmænd og ølvogne. Mangen soldat med maskinpistol i tasken, på vej til rengøring hjemme i den store gryde vendte om i køen. Det var hverdag, så der var ingen piger i kollegernes bagagerum, hvilket ellers tit forekom.

Der blev telefoneret vredt fra kommandantskabet, når klagerne indløb, Vagtkommandøren forklarede, at det var ham pålagt at følge alle regler til punkt og prikke. Den ene regel efter den anden blev nedmonteret for at livet kunne gå sin vante gang. Mens vagtkommandøren sad og skrev, stillede en fenrik sig op i gangen og iagttog ham og spurgte, om han var i gang med at skrive en klage. Nej da, var svaret, han skrev bare op, hvilke regler en vagtkommandør ikke skulle rette sig efter – det blev et anseeligt supplement til regelsamlingen.

Hvordan det endte, har jeg ikke styr på, vagtkommandøren fik i hvert fald ingen kritik, men brugte siden historien som eksempel på faren ved at fastsætte regler, hvis de afkobles fra muligheden at optræde med almindelig sund fornuft. For så ender det tit med, at reglerne samler støv, mens livet går sin jævne gang – indtil uheld er ude og kontrollen eller terroristen dukker op.

per-olof.dk

Tags: , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: