Referat fra ukendte digteres klub

..der er plads til en til...

..der er plads til en til…

Møde i ukendte digteres klub

..fremført i Underskoven, HUSET-KBH 2.4.2015

Per-Olof Johansson, Lillerød

Der er indkaldt til møde i ukendte digteres klub. Der er nedlagt navneforbud, jeg er bare pennefører. Emnet er Lars Bukdahls klumme ’Blæksprutten’ i WeekendAvisen. Her går han på jagt efter genier blandt de ukendte digtere. De helt ukendte kan han naturligvis ikke bedømme, det har han helt ret i. Han reserverer bare en plads til vedkommende – som kunne dukke op. Men en netop afdød af vore kolleger hales ud af skabet og må repræsentere, at der kan være kvalitet i det ukendte. Der er klubben mand og kvinde af huse! enige: Frasortering som ukendt bygger ikke på en kvalitetsvurdering, snarere på en manglende vurdering.

”Han har jo ikke læst os!” bliver der råbt.

”Han har jo aldrig hørt os!” bliver der råbt.

I håb om bedre at blive hørt, hvisker en til mig: ”Typisk at en skal dø, før han skal omtales.”

Jeg kan ikke skrive så hurtigt, som de snakker. Jeg kan mærke, at de skal have luft, så jeg afholde mig fra også at prøve på at være ordstyrer – helt i modsætning til, hvad jeg plejer at gøre som referent.

”Han er bange” siger en kraftig fyr med fuldskæg. ”Når en kritiker går i graven, er han sat helt udenfor, han nævnes kun, når hans samtids ukendte bliver opdaget, og han bebrejdes, at have overset vedkommende!”

”Ja ja” lyder det fra den helt spinkle pige med de meget røde læber, ”han prøver at dække sig ind, ved at påstå at han kender os i princippet. Hvorfor tager han ikke sig selv som eksempel, han er et kendt navn, men som digter er han da en af os.”

”Ja” supplerer en anden ”men han møder aldrig op til klubmøderne, han er fisefornem, det ville trække ned blandt alle de virkelig kendte.”

Selv siger jeg, at egentlig er vi jo ikke så ukendte, vi er kendte for noget andet. De kalder os ukendte, det er vi slet ikke, vi mangler bare anerkendelse, fordi ingen kan tjene penge på os. Lars mener han kan blive husket ved at promovere en bestemt slags digte, og det har han sikkert helt ret i, fik jeg sagt.

Som referent bør man holde sin mund, det har jeg bare svært ved. Der sker, imens jeg snakker en hel masse, jeg ikke får med. Alle taler i munden på hinanden. Ingen har taget artiklen med at læse op af, det giver frit løb for, at argumenterne løber ud efter tangenten, og Lars hudflettes på det mest bestialske, og vi vedtager heldigvis, at resten er uden for referat.

Mærkeligt er det, at vi ikke selv er herrer og damer over medlemskab af klubben. I samme ombæring har Lars f.eks. meldt Erik Helger ud, det har da alle lagt mærke til, og tænkt på, hvorfor det ikke var dem selv, der var nævnt. Ikke desto mindre, her er alle enige med Lars og klapper. Det må så Lars, alle kritiske røster til trods, altså trøste sig med.

Den ‘Blæksprutte’ af Lars Bukdahl, der refereres til, stod i bogtillæg BØGER i Weekendavisen 1.4.2015. Jeg sendte fluks dette til avisen, men det blev ikke trykt i denne uge. WeekendAvisen svarer ikke – men er et indlæg ikke trykt inden for 3 uger, kan man regne med, at det ikke bliver trykt.  Flertallet af aviser, jeg sender indlæg til, er ikke slet så arrogante. men jeg er en utålmodig person, så da indlægget ikke er trykt i fredags, kommer det her.

Tags: , , , ,

En kommentar to “Referat fra ukendte digteres klub”

  1. perolofdk Says:

    Takket være Jørgen Wassilefsky forstår jeg nu, at Lars Bukdahl i jagt på ukendte digtere, har grebet galt i posen med hensyn til Erik Helger. Desuden viser det sig, at Lars Bukdahl tidligere har været ude efter ham i forbindelse med nominering af ‘mest ignorerede danske digter’. Lad os nu se det positivt: Han vil gøre noget for at gøre Erik Helger mere kendt, end han måske var. http://bukdahl.blogspot.dk/2013/08/vlg-danskernes-mest-ignorerede-digter.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: