Digtere sat i bås som Internetdigtere

Fra samlingen af per-olof Johansson. Digte Online 1994

Fra samlingen af Per-Olof Johansson: Digte Online 1994

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere  får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås. Det gælder noget han kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.”

Det er jo noget sludder, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan skrive, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i Lars Bukdahls optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør. Han kan redde sig, ved at mene det ikke var unik poesi, og så stopper diskussionen.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med på digte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift  siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X – http://perolofdk.com/readme.htm – det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994’ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/1 .

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf .

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Hvad Lars Bukdahls afgrænsning giver ham anledning til og mulighed for er, at igen igen fremhæve sine favoritter blandt de unge digtere. Nævn dem bare – men de har ingen forret med hensyn til at blive kaldt internetdigtere – vi over den alder, som har prøvet den vej, er simpelthen for mange. At Lars så en passant et andet sted synes, jeg er en dårlig digter, ændrer det jo ikke.

********************

03,05,2015

Jeg reagerede både på facebook og i min blog på Lars Bukdahls klumme i Weekendavisen om internetpoesien og internetdigtere. Jeg tog oplagt fejl ved at rette kritikken mod ham, hans ironi slørede for mig hans pointe. Hvad ville jeg have skrevet, hvis jeg havde forstået ham ret? Ikke til at vide, men jeg vil gerne korrigere, hvad jeg skrev, det bliver så denne version:

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås” – tror jeg. Det gælder noget – ikke han men andre forstår jeg nu! – kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.” At jeg ikke forstår det som ironi, går min næse forbi. Klummens slutning burde have fået mig til at indse det – men det gør jeg ikke. Han mener netop ikke, man hverken kan eller bør lave en sådan afgrænsning af en særlig gruppe ‘internetdigtere’. Det mærkelige for mig er altså – at vi er enige!

Som deltager med digte på nettet i mere end tyve år nu, må det følgende nødvendigvis tage karakter af en personlig beretning.

For det er jo noget sludder at tale om ‘internetdgtere’ som dem under 32, hvis nogen gør det, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan mene, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i vedkommendes optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med pådigte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X –http://perolofdk.com/readme.htm– det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994′ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/.

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf.

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Poesi på internet er poesi som al anden poesi – men hvordan får vi formidlerne til at være med på den vurdering. Er det fordi opgaven er uoverkommelig, eller er det fordi, der ikke er båse nok til al denne mangfoldighed?

Tags: , , , ,

2 kommentarer to “Digtere sat i bås som Internetdigtere”

  1. perolofdk Says:

    Denne post har jeg også sat på facebook. Der korrigerer Lars Bukdahl mig, og siger jeg har fejllæst ham, for hans konklusion er den modsatte af, hvad jeg har læst mig til. Det må jeg jeg jo tage til efterretning. Vi slår fast: Lars Bukdahl vil ikke sætte internetdigterne i bås – afgrænsningen var en ironisk passage, på vej til den modsatte konklusion.

  2. perolofdk Says:

    På Internet kan man rette i historien ved at rette i en tekst eller ved at slette. Det er uærligt spil. Men det må være i orden at kommentere sine fejl, jf. min tilføjelse til ovennævnte blogindlæg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: