Kultur er vanebrud, resten er bare vaner

..pause i læsningen

..pause i læsningen

Det kunne være en aforisme: Kultur er vanebrud, resten er bare vaner. Det kan også være et værk i fem bind, der opsøger de forfattere, som i tidens løb har nærmet sig eller udtrykt det selvsamme. Og værket kunne samle sammen på de forfattere, som kom med den epokegørende formulering: Kultur er vaner. I Danmark Hartvig Frisch – måske var der andre? Den største del kunne være eksempler fra historien, fra alverdens kulturer, fra samtiden.

Jeg griber fat i et tilfældigt nykøb, F. Høegh-Guldberg: Betragtninger over Dannersprogets Retsskrivning og Toneklang, Tredie, aldeles omarbejdede Oplag, Kjøbenhavn 1813. “Ved at gjemme vore Forgængeres og vore egne Tanker sættes vi jo istand til at frembringe nye, og deri ligger Grund til Kundskabers og Videnskabers Udvidelse.” Netop! Den lærdom har man glemt på Frederiksborg Gymnasium, som engang hed ‘Frederiksborg lærde skole’, hvorfra denne bog under et anfald af oprydningsdille er blevet solgt til Vangsgaards Antikvariat. Jeg holdt meget af den gamle afdeling på skolens bibliotek, hvor man kunne botanisere i den slags gamle sager. Den mulighed har nutidens elever på den skole altså ikke, man har givet afkald på det afsæt til nye tanker, som ligger i at gemme. Sandelig et vanebrud, der vil noget – men hvad? “Jamen de kan jo slet ikke læse gotiske bogstaver!!” For pokker – så inspirér dem til at lære det!

Tags: , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: