HVEDEKORN

Det tilfældige blik: Hvedekorn under knibtang.

Hvedekorn

Hvedekornet kan falde i den gode jord og på klippegrund – som bekendt fra en lignelse i Det Nye Testamente. Så når et blad skifte navn fra Klinte til Vild Hvede til Hvedekorn, fra et ukrudt til et dyrket brødkorn, så ligger der et vist håb i valget af navn.

Navnet har skiftet, men hensigten har egentlig været den samme, så det er helt logisk og ok at fejre de 100 år, sådan som Hvedekorn gør i år. Digte af digtere af alle slags og ikke mindst debutanter.

Jeg var heldig og få jubilæumsnummeret i julegave, det er jeg glad for. Nu er bogens karantæne ovre og jeg tager fat i det for at læse. Det er et dobbeltnummer, så lige så godt kalde det en bog, 144 sider.

Jeg er ikke ved at skrive en anmeldelse, bare en rosende omtale. Redaktøren forklarer ingenting, så dette er min udlægning af projektet. 60 digtere er blevet bedt om at deltage med et digt fra deres debut i Hvedekorn samt en nyskrevet tekst. De står i bogen i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

Tænk så mange nulevende digtere, kendte og mindre kendte. Lars Bukdahl, redaktøren er vel den som har valgt blandt debutdigtene må man tro. Tænk så hvor mange der har været med i de 100 år. Og hvor mange flere end de 60, som stadig er i live. Jeg er selv en af dem, debut i Hvedekorn 1964. Danmark vrimler med digtere, uden det kaster den store opmærksomhed af sig, hvis de ikke kan præstere 100000 følgere og den slags. Men læseindgange kan være så forskellige, digternes forventninger også, man kan have det helt fint med de ti eller tyve, eller lignende tilhørere fra oplæsninger. Man kan skrive krimier for at tjene penge, samme forventning, når man skriver digte, tyder på vanvid af en art.

Selvom jeg selv digter, læser digte op, udgiver dem – er jeg ikke litteraturstuderende. Derfor er der mange af bogens digtere, jeg aldrig har hørt om. Men mange jeg har hørt om og som lever, som ikke er med i antologien. Henrik Nordbrandt er ikke med, så han har nok debuteret andetsteds, måske med sin første bog. Men Arne Herløv Petersen er med, han siger, han ofte bliver glemt, men her er han. Nå det er da kun seks navne jeg aldrig har hørt. Men et er at have hørt, noget andet læst. Enkelte har man måske læst enkelte digte af, måske i anmeldelser, rigtig læst en bog af kniber det med. Så er der dem, jeg har læst flere bøger af – næsten tyve. At forlange andre digtere med er urimeligt. Selvom det kunne være sjovt at vide tallet på de nulevende, som fik deres digtdebut der.

Nogle digte er korte, nogle lange, NU-beretningerne spænder vidt både i længde og form, prosa eller digt. Det er ikke en bog, jeg kommer til at læse fra den ene ende til den anden, det vil gå tilfældigt for sig. Dem jeg kender personligt kommer nok først. Disse digte faldt altså i den gode jord mere end en gang, mine egne faldt kun i god jord en enkelt gang, siden måtte jeg klare mig selv. Jeg vil glæde mig til at læse både digtene her og efterskriften. Lars Bukdahl optræder kun i kolofonen, og så – måske i efterskrifterne? I hvert fald morsomt hos Eske K. Mathiesen:

Til Lars i anledning af 100-året

Hvad er det, der står nede
på de tilisede klipper, helt ude ved brændingen
og flakser med arme og ben?
Et slangemenneske der øver sig? En hejre
der ikke kan komme på vingerne?
En synsforstyrrelse?
Nej, nu kan jeg se, hvad det er:
Det er Lars Bukdahl,
der begejstret anmelder havet.

Tillykke fra Eske

 

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


%d bloggers like this: