Jeg døde ikke

Jeg døde ikke – det er noget mærkeligt at skrive, hvis det blot hænger i luften – for vi ved jo,  at det er et udsagn med begrænset rækkevidde. Det betyder: ‘Jeg døde ikke som 78-årig’. Men ville det ikke være en kedelig titel til et digt?

Det har været et mærkeligt år for os alle, men for mig blev det særlig mærkeligt derved, at jeg levede med en forestilling om, at jeg under alle omstændigheder kunne forvente at dø i det år. Når det ikke skete, virker den forestilling selvfølgelig latterlig. Jeg satte mig dog ikke ned og ventede og frygtede. Året gik og jeg fyldte 79. Det gik op for mig, at lignende punkt havde jeg passeret mere end en gang.

 

***************

 

JEG DØDE IKKE

 

Jeg er blevet 79 år.

Jeg troede 78 var grænsen

for mig, for Farfar, Pappa, to brødre

nåede kun at blive 78, Kurt og Stig.

Jeg døde ikke.

 

Sank ned i et hestehul som ikke-svømmer.

Jeg kæmpede, så overskrifterne,

kæmpede som en gal,

fætter Knud reddede mig.

Jeg døde ikke.

 

Frygteligt stadigvæk, Hjalmar 17 år,

faldt ud af vinduet, min søn,

min yngste søn død, det kunne jeg ikke

det kunne jeg ikke leve med,

det ville de ikke kunne leve med, sagde de.

Jeg døde ikke.

 

En fredag morgen, en smerte,

uafvendelig i brystet, ikke

som Falck-folkene troede

muskelinfiltrationer men

blodprop i hjertet, hvorfor ved jeg ikke.

Jeg døde ikke.

 

Blod i afføringen en måned.

Jeg ser det hver dag, sagde kirurgen straks,

Det er kræft, du får svar om en uge.

20 cm tarm farvel.

Jeg døde ikke.

 

Det var op ad bakke op ad bakken,

og siden cyklede jeg som en gal

på motionscykel med udsigt til

udsigt til Frederiksborg Slot.

Fik 4-dobbelt bypass, som Clinton.

Jeg døde ikke.

 

Som 78-årig et år med covid-19,

tanke på døden hver dag i et år,

holdt alle anvisninger og rutiner i hævd,

morgen og aften, dag efter dag

tanke på døden hver dag i et år.

Jeg døde ikke.

 

Jeg er blevet 79 år.

 

*

per-olof johansson 25. februar 2021

 

Tags: , , ,

2 kommentarer to “Jeg døde ikke”

  1. runekjaerrasmussen Says:

    Et digt, tænker jeg, der, uden at sige det direkte, taler om at reinkarnere men i samme krop, samme liv. Det ramte mig på en fin måde her i en alder af 46, på mange private måder som jeg ikke vil uddybe her. Ens umiddelbare alder er alligevel altid blandet med alle ens aldre, og oplevelsen af at ens alder også er lig med lige nu, uden tal, og intet andet, er altid forfriskende. for så er man her, virkelig.

  2. Niels Roed Says:

    velkommen i de levendes klub, per-olof

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


<span>%d</span> bloggers like this: