Kurven i kulturhistorien

Kurven i kulturhistorien

I Danmark er kurve ikke et emne, som optager museumsfolk. Enkeltkurve til samlingen, jo vist, men ikke den store sammenhæng.

De bøger, der findes om kurve, er mest how to do, ikke med  kulturhistorisk vinkel.

Hvis jeg tager fejl heri, lader jeg mig gerne belære.

Jeg fattede Jacob Ludvigsens bog ‘Danskernes egen historie – Hverdagsliv i det tyvende århundrede’- og fandt ikke en spånkurv blandt mangfoldigheden af ting. Ja ja spændende nok men altså! Ingen andre kurve heller.

Jamen så Bjarne Stoklund: ‘Tingenes kulturhistorie’. Spændende bog og jeg er ham taknemlig for hans anmeldelse i ‘Folk og Kultur’ i 1977 af min udgivelse af Bonde-Practica og bemærkninger om bogen i denne. Men kurve må jeg kigge langt efter. En artikel om kurvene i kulturhistorien kunne vel være nok så vigtig som artiklen om hø-rivens historie.

Men så da Svenska Turistforeningens bog 1987 om træ – spånkurven kunne være et oplagt eksempel – synes jeg. I hvert fald kurve overhovedet, men det er ikke faldet redaktionen ind. Også i Sverige er det de udøvendes sag at være optaget af kurve.

Den gamle Politiken-håndbog fra 1971 ‘Gamle danske håndværk’ kan selvfølgelig ikke komme uden om kurvehåndværket. Det har et anerkendt lav, som alle de andre gamle håndværk. På udstillingen 2007 på Moesgaard fik man et klart indtryk af, hvor mangfoldigt kurvehåndværket i Danmark har været, bortset fra, at man ikke værdsatte spånkurve, så de var ikke med.

I bogen om gamle danske håndværk, dér figurerer ingen kurve, ikke en eneste. Hvert håndværk har sin bidragyder, og da ingen forsker beskæftigede sig med kurve, bortset fra H.P.Hansen i Herning, men han var død, så har den rare George Nellemann ikke fået øje på kurvehåndværket. Jeg holder af Nellemann af mange andre grunde, men denne udeladelse er en skandale.

Han er ikke alene, og spørgsmålet er, hvordan vi rette op på skaden, og hvorfor det blev sådan.

I Frankrig har de en person Roger Hérisset ,  der som jeg er vokset op i en kurvefamilie. Han har kunnet noget, som mine evner ikke rakte til. Han kan flette, og han er uddannet etnolog og forsker og har præsteret et fantastisk værk om kurve i Bretagne. Ingen kan være i tvivl om udøvernes håndværksmæssige kunnen og den kulturhistoriske betydning af faget.

HUSFLIDENS BIBEL

I Danmark er kurvehåndværket istedet for en profession og et fag, blevet rubriceret som en fritidsbeskæftigelse under navn af husflid. I Sverige har det tilsvarende hemslöjd fået en lidt anden status, nærmest repræsenterende nationens særkende. Interessen for husflid i Danmark er på linje med interessen for folkeminder. Kan forslidte ord dræbe betydningen af områder i kulturlivet?

Pileforeningens navn lyder som et særhjørne af husflidsbevægelsen, men har udviklet sig til mere end det, den favner en bred interesse for kurve af hvad materiale, de end er. For flertallet en hobby, for en del et erhverv, og for en del også kunst.

Ikke desto mindre mangler vi kulturhistorikerne til at favne kurven både bagud og i samtiden. Læg fortidens snobberi bag jer og forstå hvilket værdifuldt område af kulturen, som her er blevet svigtet og negligere.

*

En tid med spånkurve http://per-olof.dk/spaanbog.htm 

Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 anmeldt af Bjarne Stoklund i Folk & Kultur 1977 s. 156

Tags: , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


%d bloggers like this: