Roman eller ej

Romanstof?

I en roman kan forfatteren fantasere om begivenheder og om personernes tanker og gøren og laden. Det kan blive til et resultat med afdækning af vigtige livssprørgsmål, som debatteres århundredet efter. Det kan også blive ligegyldigt fra dag et, siden kun af interesse for kulturforskere.

Jeg har nu læst adskilligt om Lone Hørslevs roman, som tager udgangspunkt i hendes egen oldemors historie, ‘kvindekår i København anno 1924’, som Erik Skyum Nielsen kalder det i dag i Information.

Det lader ikke til kun at være fri fantasi, der ligger research bag.

Hvis jeg nu læser den roman, vil jeg hele tiden relatere til det lidt jeg ved om mine forældre, for det er jo deres tid. Når jeg læser Harry Martinsons bog Nässlorna blomma om drengen Martin, har jeg ingen problemer med at tro hans fremstilling, for det er jo en slags selvbiografi. Jeg har let ved at se min jævnaldrende mor vokse op i det miljø han beskriver, bogen udvider de stumper af erindringer, som mamma fortalte.

Kan jeg læse Lone Horsløvs roman på samme måde? Jeg tvivler. Tine Wammen fortalte på dokumentarisk grundlag om tjenestepigernes liv fra generationen før uden at fantasere om deres tanker. Nogen kan sikkert der ud fra skrive en roman og få anskueliggjort elendigheden, klar til et filmprojekt, for så forstår vi bedre, tror vi. Matador ses jo som en slags dokumentar, lige meget hvor mange gange Lise Nørgaard og andre afviser det.

Af anmeldelsers referat forstår man, at beskrivelserne af seksuelt samvær i Lone Hørslevs bog må være fri 2020 fantasi.

Selvom jeg ved, at en pige fødte et barn, hun forsøgte at abortere, hvilket Rudolf afværgede, ved jeg jo ikke hvad der foregik i hovedet på hende, hverken før, under og efter. Barnet blev bortadopteret.. troede alle også barnet selv, indtil det ved plejeforældrenes død åbenbareredes, at det var sket uden papirer, hvorfor hans søskende kunne afvise han var arveberettiget. Moderen nægtede hele livet at røbe faderens navn. Jeg kan se, det kunne være materiale til en roman, masser af plads til fri fantasi. Fakta fylder kun nogle få linjer, og mon ikke alle, der læser de få linjer, allerede i hovedet er i gang med romanen? Mens faktaene siger noget om den tid, vil vore fantasier sige mere om vor tid end om 1920erne.

Da jeg udgav ‘En tid med spånkurve’ nævnte jeg historien ganske kort, som eksempel på det liv, kurvemagerne levede. Skønt det var fakta var den i mit hovede blevet ren myte. Jeg havde ingen anelse om, at barnet endnu levede. På et ophold i Sverige opsøgte han mig i det forfængelige håb, at jeg rygtevis havde hørt, hvem hans far var.

Ville en roman fantasi her om,, hvor sandsynlig den end måtte være, være af værdi? 

Flere har efterfølgende forklaret mig, hvor store muligheder for romaner, mit stof rummer. Heldigvis har jeg ikke evner for at skrive romaner.

Hvis jeg ender med at læse Lone Hørslevs roman, bliver det med  bremseklodserne slået til, som man kan forstå.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


%d bloggers like this: