Kurve,kurve,kurve

1983/2009

Andre vil en dag kunne skrive detaljer om spånkurvens historie, som jeg dårligt nok har kunnet antyde, for der gemmer sig mange oplysninger i diverse indsamlet statistik. Det har jeg hverken haft forstand eller ork til at grave frem. Mit udgangspunkt var min opvækst i en kurvemagerfamile og den i forvejen publicerede litteratur. Samt en skat af gamle og nye fotos. Tre beretninger om svenske kurvemageres salgsturnerer i Danmark har jeg oversat og bragt sammen I bogen. Bogen blev en dokumentation om spånkurvens eksistens i Danmark. Den giver baggrunden for den samling af spånkurve, jeg har doneret til Museum Nordsjælland. Mange svenske indvandrere kom til Danmark, specielt for denne gruppe var, at den også havde erhvervet med sig. Det blev en svensk koloni i Danmark, så lille den end var. Den dækkede langt fra det totale marked for spånkurve i Danmark, grossister i København Aarhus og Odense bidrog også, hvilket skete med fra Sverige importerede kurve, identiske med de kurve som produceredes i Lillerød.

Kurvemagere i Danmark samledes omkring Kurvemagerlauget, men her var Lillerød Spånkurvefabrik ikke med. Mig bekendt prøvede ingen af dem at optage en produktion af spånkurve. De solgte ikke desto mindre spånkurve, Wengler hørte f.eks. til kunderne. Det samme gjorde Blindes Arbejde, som heller ikke selv forsøgte sig med fremstillingen. Et af fængslerne prøvede en kort tid, ved jeg, men det er hvad jeg ved om det.

På danske museer er spånkurvens eksistens underspillet, hvor det ville være naturligt, at den indgik som hverdagsgenstand både på frilandsmuseerne og diverse lokalhistoriske museer. Spånkurvene fra deres naturlige eksistensperiode 1870-1970 er ved at forsvinde, og jeg græmmer hver gang jeg møder nutidige erstatninger i museumssammenhæng. Udover donationen til Museum Nordsjælland har jeg også doneret et antal til Immigrantmuseet i Farum og nogle stykker til Ballerup Museum og Jagt og Skovbrugsmuseet.

Det kan undre, at landet ikke har et kurvemuseum eller at der i det mindste et enkelt museum havde specialiseret sig i emnet kurve. Herning Museum har en stor samling af løbkurve, men vi mangler at nogen har blik for kurve som en helhed – fra oldtid til nutid.

Mange har gennem de sidste 25 år vist interesse for selv at lave kurve, med Pileforeningen som initiativtager. Firmaet Tempa på Mors er aktiv med at kunne levere materiale og vejledninger. Interessen for kurvens historie, ikke kun spånkurvens trænger til et gevaldigt løft. Steen Hedegaard Madsens projekt med at registrere kurve, som indgår på malerier, kan måske resultere i et sådant løft. I mindre skala er mit eget projekt med at registrere malerier og tegninger med spånkurve et forsøg på det samme. Disse projekter tjener både formålet at vise omfatningen af kurveanvendelsen og kurvenes udformning, design og materiale.

Tilført MuseumNordsjælland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


%d bloggers like this: