På dansk og på svensk

På dansk og på svensk

I Lund er der på torvet ud for stationen gerne en lille stand med antikvariske bøger. Her købte jeg ‘Terziner i Okonstens Tid av Hjalmar Guldberg’ fra 1958.. Ikke nogen læse-let bog, hvor versemålet er den mindste forhindring. Er man ikke bare en smule fortrolig med græsk og romersk mythologi og en del andet klassisk og naturligvis biblen giver læsning næppe megen mening. Og så er der et par steder hvor et kendskab til den danske side er nødvendig. I ‘Som lyftbron’ venter han utålmodigtpå færgen til Bornholm. I et andet påkaldes Juan de la Cruz, Pascal og Kierkegaard indenfor et par linier. Et sted jeg ikke kan genfinde en hentydning til H.C.Andersen, navn ikke nævnt, men ‘Rum utan eld är inte rum’ er helt helliget Sophus Clausen og kræver større ånder end jeg at fortolke. Men det handler om Sophus Clausens kamp med at skrive et digt, hvor Edith Rode er tilkaldt som hjælpetropper:

Jag ser ett golv där papper revs itu
varmed till kakelugnen går en piga.
Rum utan eld är inte rum. Tyst! Nu

ska fågel Fenix ur sin aska stiga!

Et skønt tilfælde spiller mig kort efter Peter Laugesen ‘Steder på vejen’ i hænde’ og her indledes med et citat af findlanssvenske digter Gunnar Björling: ”Längesedan förgångna ting, men de har en gång varit innehåll i dagarna.” Også her skal man op på lakridserne for at følge med. Mest til det franske, men også Lukrets og Rom og sikkert meget andet uden for ens horisont. Var der ikke et skjult citat af Ekelöf, hvor? Og så en minderune for den finlandssvenske digter Gösta Ågren, som man straks får lyst til at læse.

De kræver af os, at vi kender til de to sprog.

I Lund købte jeg forresten også en pocketbog med et udvalg ‘Dikter och prosa’ af den finlandsvenske digter Elmer Diktonius. Næppe her et ord om Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


%d bloggers like this: