Archive for the ‘Økonomi’ Category

Tea party logic

august 15, 2011

Recession in Wonderland / c per-olof

– that’s it!

Omtale bedre end anmeldelser

februar 27, 2011
Bjarne Gårdsvoll på Bogforum 2010 foto: poj

 Bjarne Gårdsvoll, København skriver 27.2.2011 i Politiken: 

Ib Michael og Lars Bukdahl udkæmper et litterært slagsmål. Formentlig god underholdning for læserne, og næppe til skade for de implicerede. Den ekstra omtale vil blot gavne salgskurverne.

  Det gør ondt, når nogen angriber ens barn. Men hvorfor tage en anmelder alvorligt? Noget sikkert kriterium for den gode bog findes næppe, for så ville alle værker blive vurderet ens. Det gør de ikke, og det viser, at anmeldere er læsere som alle os andre. Vores baggrund og erfaringer er en forudsætning for at leve sig ind i stoffet. Derfor var det bedre, om aviserne blot gav en kort omtale af værket, og lod læserne selv bedømme det.

Forfattere, som undertegnede, kan godt misunde både Ib og Lars al den omtale. For som kendt er en dårlig anmeldelse bedre end ingen. Det er den manglende omtale, der er forfatteres største problem. Jeg har selv udgivet 12 bøger, men aldrig opnået at blive anmeldt i fx Politiken. De har da ellers været flinke til at trykke mine artikler. Men det er svært at komme igennem nåleøjet, og derfor kan det ærgre en, at redaktørerne nogle gange ofrer en halv avisside på et enkelt værk.

Nu udgiver jeg snart min 13. bog, og da 13 er et ulykkestal, sker der næppe noget. Med mindre en krimi er en undtagelse…       

 [indlægget bragt her med tilladelse af Bjarne Gårdsvoll]

Lejerne betaler for Danmark

november 4, 2010

Er der boligforeninger, der 'næsten ikke er Danmark'?

Almennyttigt byggeri er støttet byggeri. Forståelsen af hvad det betyder svinger så fra: At det offentlige har betalt opførelsen til: At det offentlige betaler vores husleje.  Byggeriet kommer til veje ved fordelagtige lån. Vi betaler faktisk husleje og vedligeholdelse, og vi betaler lånene tilbage. Men alligevel: At vi er et støttet byggeri skal være begrundelsen for, at vi skal betale den såkaldte ghettoindsats, ejerboliger skal ikke bidrage. Reglerne omkring Landsbyggefonden er så bredt og løst formuleret, at politikerne som vrider ordene, hvorhen de vil, kan få det til at lyde, som om det netop er den opgave, pengene er afsat til. Almindelig sund fornuft må da sige, at ghettoindsatsen er en national opgave – ikke en opgave alene for lejerne i det almennyttige byggeri.

Det er, som om ejerboliger har fået deres værdistigninger udelukkende ved egen kraft – hvor enhver vel må kunne forstå, at det det længste stykke af vejen er samfundsskabte værdier. Tænk hvis ejerne skulle fortsætte med at betale deres lån, når de var udløbet. Men det er netop det, vi andre gør ud i uendeligheden, og det er det, der udgør Landsbyggefondens midler. Det er simpelthen en listig måde at omgå skattestoppet på – at lejerne betaler for Danmark. Hvem er det så, der ”næsten ikke er Danmark”?

[ i dag trykt i Politiken – dog har de udeladt halvdelen fra: ‘Det er som om ejerboliger…’ – men det ville faktisk være rart, hvis det gik op for folk, at vi har taget lån som aldrig løber ud! Er det også sådan der gives erhvervsstøtte?]

Hvorfor er der ingen der hører efter

september 2, 2010

Christiansborg - her pakker de problemerne ind i hykleri

Som led i denne uges debat om kommunernes økonomi, har Falsk Folkeparti igen søsat  ideen om, at der skal indgås individuelle aftaler med kommunerne. Læs historien i Politiken.

[Mer om samme: Kommunerne nægter at hjælpe hinanden]

I den anledning bliver jeg nød til at gentage dette mit indlæg i min blog fra 29.10.2007:

Aftalerne mellem KL og regeringen er netop løbet ind i valgkampen. Dette indlæg har ligget 10 dage hos Jyllands Posten uden at blive trykt. Så kommer det her:
Det er jo rigtigt, at statsministeren lidt letsindigt har undsagt eksperter (og smagsdommere). Hvad nu eksperterne angår, så er det ufortjent, at han har fået ry af at være den første, som viste dem vintervejen. Når det gælder relationen regeringen/kommunerne har ekspertafvisningen noget nær 35 års jubilæum!
I begyndelsen af 1970’erne kom nogle dengang meget omtalte PerspektivPlan-redegørelser. I PPII fra 1973 kan man så hente dette citat: ”Der må tilvejebringes fælles rammer og faste procedurer for en sådan budgetkoordination, således at væksten i de samlede offentlige udgifter klart bliver placeret som et politisk ansvar, og de politiske styringsinstrumenter hertil bliver udviklet.”
Uanset at snart sagt hvert eneste år har budt på groteske konsekvenser af de manglende politiske styringsinstrumenter, har vi levet videre uden at følge eksperternes råd. Fordi det giver meget mere plads for alskens manipulationer. Som f.eks. at kalde det et ”aftalesystem”, når aftalens ene part (KL) ikke har kompetencen (for det har byrådene hver for sig). Og medierne lader sig troligt år efter år lede rundt i manegen uden at stille spørgsmål til, hvornår der bliver orden på logikken!
Men tillykke til Jyllands Posten som fik lejlighed til at viderebringe den nye variant af en sanktions-trussel, nemlig statsministerens sætning om at: ”Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune.”
Det vil da være ironisk, hvis det skal være en bemærkning af netop ham, der endelig får budgetkoordinationen ind på plads jf. eksperternes råd fra 1973!

Hvem arbejder på at nedlægge kommunerne

juni 18, 2010
Hvem står bag neddroslingen af dansk kommunestyre?                         c per-olof j.

 Set fra oven, ser det ud til at dansk lokalforvaltning er under afvikling. Man tager små skridt i den retning – uden at proklamere hensigten. For hvis man gjorde, ville der helt sikkert blive et ramaskrig. Men når tingene ER afviklet, kan selv de bedste viljer ikke bringe os tilbage på sporet. Seneste kommunesammenlægning gik alt for hurtigt med halve løsninger, som man kæmper med i dag. men hvem støbte kuglerne – hvilken form for samarbejde var der mellem ministre og forvaltning i den indledende fase? Skatteforvaltningerne er flyttet fra kommunerne, næste skridt er noget så centralt som borgerservicen – hvad bliver næste initiativ? Et er at der skrives om disse ting, når administrationen er rede til at tale om dem – men så er løbet i høj grad kørt – hvor er de journalister, der har en så dyb interesse for det kommunale stof, at de afdækker hvor de centrale initiativer bliver taget – hvilken personkreds taler vi om?

Eviggyldig kommentar til dagens nyheder

maj 6, 2010
kommentar copyright per-olof johansson

Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar

Almen ekstraskat

februar 19, 2010

 

Lejere i almene boligerbetaler ekstraskat, når andre får skattelettelser -

Per-Olof Johansson, Lillerød. [Afvist som læserbrev af Politiken 19. februar 2010]

 En almen ekstraskat kunne være relevant og retfærdig – men hvor er retfærdigheden henne, når overskriften i virkelighedens verden hedder ”Ekstraskat for lejere i det almennyttige boligbyggeri”.

Jeg kan pege på tre merudgifter, som vi lejere må opfatte som ekstra skatter.

1. Byggeriet er sat i verden med fordelagtige lån. Til gengæld hører tilbagebetalingen aldrig op! Lånene betales ud, men betalingen fortsætter – nu til Landsbyggefonden. Noget for noget – men når staten så stikker hånden i pengetanken, enten blot for at få flere penge i statskassen eller for at ændre formålet fra fornyelse af de eksisterende boliger til brug for nye boliger – så er det for os at forstå som ekstra skat.

2. Hvordan kan man yderligere udnytte, at byggeriet i tidernes morgen har fået støtte? Jo, kommunerne får mulighed for at bestemme hvilke boligsøgende, som kan få en lejlighed i det almennyttige boligbyggeri. Dog uden at kommunen påtager sig ansvar for hverken huslejebetaling eller vedligehold af lejlighed eller de sociale problemer, der i mange tilfælde (nej, ikke i alle!) følger med. De omkostninger som overvæltes på de øvrige lejere, kan kun have navn af ekstraskat.

3. Seneste påfund er, at de administrationsselskaber, boligforeningerne har dannet i fællesskab, nu skal opfattes som erhvervsforetagender på linje med andre, hvorfor deres ydelser til medlemmerne skal momses! I en tid med skattelettelser til de velhavende og en finanskrise skabt bl.a. af overbelåninger i det private byggeri, forstår vi lejere i det almennyttige byggeri dette som en ekstraskat.

Vi ved godt, at det er regeringens hede drøm at få forvandlet den almene boligsektor til privat eje. Jeg ser for mig, at der i skatteministeriet er udlovet den helt store præmie til den medarbejder, der finder det trick, som kan smadre os. Men der er sikkert også småpræmier til hver den, som kan finde  på nye ekstraskatter.

20.2.10: Jyllands Posten: http://epn.dk/samfund/article1986058.ece : Almene beboere er bange for at miste  jobbet – ja det tror pokker, hvornår får medierne øje på at ‘danskerne’ er ikke bare ‘danskerne’  men at vi er delt op i flere klasser?

Trykt i Frederiksborg Amts Avis  29.3.2010 under overskriften “Hvor er rimeligheden henne?” – EN FIN OVERSKRIFT, som avisen selv står for! Tak. Jeg havde tilføjet følgende til ovenstående: ” Når Landsbyggefondens penge ikke kan tages i anvendelse til de nødvendige fornyelser af de eksisterende almennyttige boliger, så er dét måske vejen frem. Gør man boligerne i det amennyttige boligbyggeri mindre attaktive, så kan man måske ad den vej slippe af med dem.” — foranlediget af denne udmelding fra  boligselskabet KAB’s adm. direktør, Jesper Nygård, som er formand for Landsbyggefonden: http://www.sn.dk/artikel/47074:Danmark–Almene-boligselskaber-vil-have-flere-penge

Foranlediget af Politikens gode leder 30.3.2010 kunne jeg have tænkt at sende dem mit indlæg igen- det gør jeg så ikke – men vi er faktisk nogle som allerede BETALER en ekstra skat på vores boliger.. http://politiken.dk/debat/ledere/article936020.ece

3.4.2010: Hver dag måler jeg debatindlæg i Politiken med den alen – at de ikke ville bringe mit indlæg om den ekstraskat, som vi i de almene boliger synes vi betaler – og tænker: “synes de virkelig dette er vigtigere?..” – nogle gange er det, men ofte er det slet ikke, men sikkert mere underholdende, i hvilken gruppe skal jeg nu placere dagens indlæg om ‘Hulke Hulda’…. Den kunne godt have været noget andet end ren underholdning, men det var åbenbart for let at slå alt, der kan kaldes bekymring ind under samme hat / så nærmer det sig pjat – berettiger ikke den flotte opsætning som led i ‘Debatten’. –

1989 – Tyve år efter

oktober 4, 2009

1979-1989 med mørke skyer i baggrunden

1979-1989 med mørke skyer i baggrunden

Det er ikke de tre musketerer, det handler om. Havde nu den følgende tekst været affattet efter 1995, så havde jeg sat den på nettet. Men den stammer fra en tid, hvor skrivemaskinen ikke endnu var blevet en museumsgenstand. Det afsluttende digt tog jeg med i min digtsamling hos Net-Bog-Klubben: Rædsel sammen med fryd i 1996. Men ingen redaktion bed vist på, hvad angår teksten i øvrigt. Så læser jeg den her tyve år efter. Der er sket meget i den tid, som måtte finde plads i en tyvårsoversigt, som jeg ikke er minded for at lave. Sovjetunionens sammenbrud, Internettet, 11/9, Irak og Afghanistan krigene, muhammedtegninger,finanskrise, Tsunami, klimakrise, nedbrydningen af velfærdsstatens solidaritetsprincipper.

Men jeg synes, jeg her fremfører nogle tanker, som er værd at føre med sig i overvejelserne af, hvad der bør ske – de næste ti år: 2009 – 2019! Tænk på at mellem 1909 og 1919 arbejdedes der op til en verdenskrig og afsluttedes en verdenskrig på en måde, som førte til den næste og endnu værre krig tyve år efter….

Den mest optimistiske tanke jeg lige nu kan får er, at i lighed med at skrivemaskinen fra 1989 til 1999 blev en museumsgenstand, kunne vi håbe, at den benzindrevne bil indenfor de næste ti år kom på selvsamme museum.

 4. oktober 2009

1979 – 1989

 Om årtierne ender på 5, 0 eller 9 er naturligvis ligegyldigt. Det kan komme lidt an på begivenhederne, hvordan vi deler. Jeg vil medgive, at vi har behov for nogle opdelinger, for at karakterisere tidens gang.Men de overvejelser, det nærmeste årti – til enhver tid – kan give anledning til, rækker ikke meget længere end til en erklæring om vor manglende evne i så henseende. Alt for godt ved vi, at det kan være begivenhederne i morgen, der karakteriserer i dag.

Læs videre…….
 

 

Efterregning til Weekendavisen

august 28, 2009

Weekendavisen vil gerne have mine penge -
Weekendavisen vil gerne have mine penge –

Efterregning til Weekendavisen fra en pensionist

 Per-Olof Johansson

 Weekendavisen har sikkert ikke så få på efterløn og folkepensionister som sine læsere. Hvad angår mig, har redaktøren med sin leder 28.8.09 ”Efterregninger”, gjort regning uden vært. Som artikel kunne jeg måske have ladet det passere. Skal jeg virkelig abonnere på en avis, der i den grad nedvurderer mig, som det i dag sker i Anne Knudsens leder om efterløn og folkepension. Skal det virkelig være nødvendigt at gribe til de helt elementære argumenter for disse udmærkede ordningers indførelse?

Folkepensionen fremstilles som om vi over 65 år malker samfundsøkonomien, hvor sandheden er, at folkepensionen er et eksistensminimum, som vi har indført belært af fortidens forsyndelser over for de, som med deres arbejde i deres aktive liv bar samfundet.. Hvis det er at forudse, at samfundsøkonomien i fremtiden bliver stram, er det naturligvis nutidens opgave at sikre, at midlerne til at løfte den opgave er til stede. Det mål kan selvfølgelig ikke nås ved at tillade at værdistigningen på samfundsskabte værdier som boligerne og jord går i private lommer. Det kan naturligvis ikke nås ved skattestop og ved skattelettelser til fordel for egen vælgerskare.

Når efterløn omtales – så nævnes, men lægges der slet ikke vægt på – at den opnår man kun ved at have bidraget til den i mere end en forstand, nemlig med sit arbejde og ved at betale til den! Det er en leder fuld af demagogi.

Læren af krisen, som fra USA ruller ud over verden, burde ikke være svær at sætte ord på for hver den, hvis private pensionsordning nu er forsvundet ned i et sort hul. At hægte ansvaret op på enkeltpersoner er den mindste del af sandheden, sandheden er, at krisen skyldes en systemfejl. Læren burde også udbrede sig til Danmark. Den nuværende regerings fordækte snigløb mod at løfte i fællesskab til fordel for et mere eller mindre underforstået ”every man for himself”, har naturligvis en fortaler i en redaktør for en konservativ avis. Alle avisens øvrige gode fortjenester til trods – så er nok nu nok. Den må klare sig uden mine støttekroner. Det er jo, forstår jeg, så ganske ufortjent jeg får dem. Jeg kan kun opfordre mine medpensionister til at drage samme konsekvens af denne uforskammede leder.

Kommentar til Politiken 140609

juni 14, 2009
Links til leder og kronik i Politiken 140609
Links til leder og kronik i Politiken 140609

Dagens leder i Politiken her den 14.6.09  “Banksyge” har sikkert ret i, at Bagger-sagen udstiller bankers ringe dømmekraft. Men sidste afsnit burde nok være stoppet af “leder”-kollektivet:” Med sædvanlig dansk evne til fortrængning af realiteterne, har mange påstået, at finanskrisen er kommet til udefra. Den triste kendsgerning er, at danske banker med deres uansvarlige udlånspolitik selv skabte den situation, de nu er havnet i, hvor de udelukkende kan overleve med massiv statsstøtte. ”

Skulle lederskribenten have ret heri, vil det logisk sige, at finanskrisen for Danmarks vedkommende kunne være flyst, hvis danske banker havde optrådt ansvarligt. Mon ikke det er en kraftig overdrivelse? Allerede første kommentar på Politikens hjemmeside skyder argumentet i sænk!

Dagens kronik i Politiken er skrevet af Jon Bang Carlsen. Kravet om normalitet i opførsel får sig et skud for boven. Og Inge og Sten har da forlængst lært os, at det normale har vide grænser.

Men altså – står man med en makrel højt hævet i en kø af andre mennesker, er det da meget fornuftigt og forhåbentlig acceptabel normalitet, at vise et vist hensyn til omgivelserne, evt. advare dem mod at støde ind i makrellen? Hvem ville ikke blive mopset ved at støde ind i makrellen og ikke en gang modtage et lille ‘undskyld’  fra makrelholderen?

Apropos henvisningen til Sandemose : – bør man betænke, at mordet i Misery Harbour på normaliteten højst sandsynligt var et indre opgør, som måske lykkedes litterært for “forfatterstemmen”, men som næppe blev fuldført i virkeligheden, jf. Jørgen Sandemoses bog om faderen.


%d bloggers like this: