Archive for the ‘Allerød’ Category

Podcast med spånkurv

januar 19, 2023

UPS!Der blev man sat af holdet. Jeg læser i Politiken, at 43,3 % af voksne danskere mellem 18 og 75 lytter til podcast..os ældre end 75 tæller ikke med..så er det godt man før podcast nåede at deltage, tak Susanna Sommer!

DR P1 Stedsans

Med høvl og hank

Susanna Sommer besøger Lillerød Spånkurvefabrik

november 2012 og taler med Per-Olof Johansson.

BESKRIVELSE 

Det hvidkalkede værksted lugter stadig af træ. Her blev der indtil 1970 høvlet, flettet, sømmet og produceret 100.000-vis af spånkurve. Det lille vandhul bugnede af træstammer, der skulle holdes fugtige og på Lillerød station lidt nede af vejen blev kurvene sendt ud til hele Danmark. Stedsans fortæller om en lille svenskerkoloni i Nordsjælland og om et håndværk, der spredte sig fra en svensk landsby til hele Europa. Mød Per-Olof Johansson og hans erindringer om spånkurvefabrikken.

Advertisement

Mørkebakke i Allerød

januar 12, 2023

I anledning af trolden HannaHalerød placeret ved Mørkebakke i Ravnsholt, kom jeg i tanke om et sagn om den bakke, som jeg viderebragte i den udklipsbog, jeg fik Allerød Kommune til at mangfoldiggøre i 1981. Den kan lånes på Allerød Bibliotek. Et par af udklippene har siden fundet vej til Nøglehullet, artikler af Herman Stilling og Oskar Jensen. Sagnet fandt Dansk Folkemindesamling frem til. Der er et par stykker mere i bogen. Tegningen er af Th.Lundbye.

Om udklipsbogen:
https://wp.me/p9aqG-10O

Spånkurv i Illustreret Tidende 1884

januar 9, 2023
Tegning af Tom Petersen

Et tilfælde fører det ene og det andet med sig:
Illustreret Tidende 25. Bind 1883/1884.
I Hanne Omøs antikvariat i Hillerød faldt jeg for et farvelagt xylografi, fordi kvinden stod med en spånkurv. Tegningen signeret 22.12.1883 af Tom Petersen.Det vidnede om spånkurvens tidlige ankomst til Danmark fra Skåne, samtidig også om at spånkurven har været billig, siden den fattige ejede den.
En anden gang fandt jeg så det bind af Illustreret Tidende, hvor tegningen var i sin ukolorerede original. Først en dag mange år efter faldt det mig ind at opsøge teksten til billedet.
Her henvises så til det tidligere nummer med et billede at trængslerne i Østergade i København i juletiden. Hverken tegner eller xylograf er angivet.
Hele tiden får jeg ved gennembladringen lyst til at gengive så det ene, så det andet billede: portrætter, danske topografiske billeder, interiører. En del er ofte gengivet men mange ikke. Hestesporvogne har jeg hørt om men ikke dampsporvogne. Locher har tegninger med, han selv har tegnet på blokken. Zylografien i sig selv et utroligt håndværk, så man også kan nyde alskens anekdotiske fantasibilleder. Nu holder jeg fast i spånkurven, som i tidens løb om ikke slog dansk kurvefremstilling ud, dog blev dens dominerende konkurrent.
*
Til illustrationen i Ill.Tidende:
Det rige og bevægede Juleliv, som vort Gadebillede i forrige Numer gav en Fremstilling af, har sin Modsætning lige tæt op ad sig: man behøver kun fra Østergade at gaa et Par Skridt ind i et af de Smaastræder, som udmunde i den, for at møde en af de blege, frysende, forsultne og forkomne Skikkelser, som enhver Hovedstad kan opvise og som har været Model for Tom Petersens Tegning side 164: Af Moderens hele Ydre og endmere af Barnets skrofuleuse Træk taler Nød og Sygdom med tydelige Ord, og den hele Fremtoning bliver kun end mere grel, men ikke mindre sand, ved sin Modsætning til den sprællende Karikatur, ved hvis Afsætning til et eller andet muntert Juletræ der skal tjenes en lille Skilling til en Bid tørt Brød og en Kop tynd Kaffe.

Da Danmark i 1890 forbød svenskere at gå rundt og sælge spånkurve, slog min farfars bror sig ned i Kvstgård og solgte derfra. Hans kone Emmeli havde dette foto med i lommen – deraf folden- når hun gik rundt og anbefalede kurvene. 1900 sluttede mine bedsteforældre sig til dem, efter i ti år at have fabrikeret spånkurve i Wolgast. 1902 flyttede de så sammen til Lillerød.

En tid med spånkurve

http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Bogkenderen Børge Benthien

december 28, 2022

BOGKENDEREN BØRGE BENTHIEN

Per-Olof Johansson

En klassekammerat fra Lillerød Skole, Susanne Benthien  døde forleden og fik en fin nekrolog i Politiken. En anden klassekammerat Karen Büchert, mine børns moster døde for nu snart et år siden. De boede begge i Ribe. Jeg fik aldrig spurgt Karen, om de havde kontakt, men da de begge gik op i Ribes historie, så mon ikke. Karen guidede turister og Susanne var initiativtager til det lokalhistoriske arkiv fortæller nekrologen. Jeg skrev et lille hefte om Lillerød Brugsforening til dens 75 års jubilæum, og da opdagede jeg, at Susanne havde skrevet et hefte om Ribe Brugsforening. Måske kontaktede jeg hende i den anledning, det husker jeg ikke.

Susannes far, Børge Benthien talte jeg tit med i min ungdom. Når han kom fra Allerød Station hjem fra arbejde, gik han ad Birkevej, hvor vi boede, til Hvidehusvej, hvor de boede. Han var bogsamler om en hals, især af Jacob Paludan. Han kendte Paludan personligt og havde mange af hans manuskripter. De var håndskrevne, ikke skrivemaskineskrifter, ifølge Benthien var Paludan den sidste, hvis manuskripter blev accepteret håndskrevne. Mindes at have set manuskriptet til Jørgen Stein, det er let læseligt. Det var til en fest hos Sussanne. Samlingen af manuskripter blev skænket til Det Kongelige Bibliotek, mens samlingen af førsteudgaver gik til Birkerød Bibliotek, Paludan havde jo boet i Birkerød. Benthien fortalte mig, at han  var meget utilfreds med den måde, hvorpå Birkerød Bibliotek forvaltede gaven, glad for at de ikke også havde fået manuskripterne.

Han fik udgivet en bibliografi over Jacob Paludan i 1946 og 1980 en endelig version med hen imod  6000 poster. Måske figurerer her et brev fra Jacob Paludan til mig, som Benthien var glad for at kunne indlemme i sin samling. Jeg fik et flot takkebrev i den uskyldige anledning. 

Jeg havde samlet de fleste af Johannes Hohlenbergs bøger og havde en idé om at få udgivet et udvalg af artikler af ham og troede, at Paludan måske vidste noget om hans efterladenskaber. Paludan havde udgivet Hohlenbergs aforismer i Hasselbalchs Kulturbibliotek og skrevet om ham i avisartikler og i bogen ‘Litterært Selskab’. Han skrev et fyldigt svar, der  i det mindste førte til kontakt med fru Hohlenberg. Nogen udgivelse blev det ikke til men en artikel i Fælleden 1977 og foredrag og en udstilling af Hohlenbergs malerier i Allerød Kunstforening i 1981. Paludans oplysning om, hvem der havde finansieret tidsskriftet Øjeblikket, som Hohlenberg havde udgivet, var helt forkert ifølge fru Hohlenberg. Sjovt var det, at hun og hendes mand tit havde været i Lillerød,  fordi en bekendt Filskov boede i blokken på hjørnet Tokkekøbvej/Birkevej, tæt ved mit barndomshjem. Hendes breve til mig kom Erik Christensen til nytte, da han skulle skrive sin indledning til et udvalg af Hohlenbergs artikler om økonomi. Erik burde jeg have kendt både i barndommen i Lillerød, hvor vi begge kom i Menighedshuset, den lokale afdeling af Indre Mission, og senere, da vi begge læste statskundskab i Aarhus, men først interessen for Hohlenberg skabte kontakten.

Det var Niels Birger Wamberg,  der skrev Børge Benthiens nekrolog i Politiken 12.7.1985. Bogkenderen kalder han ham.

‘Kyndig var Benthien, uegennyttig, generøs, uforanderlig i sin hjælpsomhed’.

Vi talte selvfølgelig bøger når vi mødtes. Men til sidst var han træt af at kravle under borde for at gøre fund, sagde han en dag.

Ingen af de to børn, Susanne og Jacob interesserede sig for Jacob Paludan. Allerede 1985  var klokken gået i slag for bogsamlingen, så da de forsøgte at sælge den  var svaret, hvad de skulle betale for, at den blev afhentet, fortalte Jacob mig. Han blev journalist, og blev en ivrig forsvarer for Politikens ældste rubrik ‘Dag til dag’, hvor jeg et par år havde  været en af gratis-bidragsyderne. Lige meget hjalp det. Jacob brugte bl.a. mine skriverier som argument, men blev afvist af Tøger Seidenfaden, vi bidragydere måtte finde andre steder at exponere os, skrev han. Det må jeg vist lige tjekke  op på, jo det skrev han virkelig.

Jacob Benthien, engang pressechef i Udenrigsministeriet døde 2009 i en alder af kun 65.

Sådan åbner erindringsskriveri for flere døre, som kun jeg selv måske ser sammenhæng i. Her skulle det handle om bogsamleren Børge Benthien.

FH 150 anniversary 2022

november 25, 2022
The lecture

In Allerød, we are proud to have produced Fritz Hansen furniture for more than 100 years.  Since 2012-14, production has moved to Poland, but the administration is still in Allerød Denmark.  The people behind the production lived in large numbers in Allerød (maintown Lillerød) and it was quite common here for the citizens to furnish with FH furniture.  On Tuesday, archivist Birthe Skovholm from LAFAK told the story from the perspective of the local community.  The original owner family felt a strong sense of belonging to the place, participated actively in politics and association life, donated e.g.  a leisure area for the municipality.

FH-map of Lillerød on the wall 1950
A book: Everyday Chairs, and a miniature
Advertisement in jubilee magazine for the local scouts, started by Fritz Hansen junior 1912.
O boy! Drawn by the former chairman of LAFAK Ole Høegh Post. Fritz Hansen junior told us 1962 how he began as boyscout in Lillerød back in 1912. We sat in the little hut on the ground he donated, we shall never forget that evening.
My father was among those whom Fritz lured along as a scout. He told how in 1914 the troop won a national competition among the scouts about who could grow the most potatoes on a given piece of land.
Local repair of the seat at the mooncar at Skovvangskolen by the janitor Henrik Petersen
Chairs from FH in The Danish Parlament
A train called ‘Fritz Hansen’ 1993
 FH celebrated the 150 years at DesignMuseumDenmark in Copenhagen.

Drømmen om Allerød

oktober 24, 2022
For nogen, men ikke min historie..

Jeg læste statskundskab i Aarhus 1963-66. Jeg tog filosofikum, deltog i diverse kurser, intet signalerede,at jeg var på galt spor. Ved første del røg jeg ned med et brag i forvaltningsret. Tog et sabbatår, hvilket var en stor fejl, for jeg kom aldrig på sporet igen. Da jeg genoptog studiet året efter tog det et par måneder at indse, at jeg var vendt 180°. Det blev mit studenteroprør, så maj 68 var noget for de unge, et barn var på vej og jeg udstillede collager i Randers Kunstforening, kurateret af Sven Dalsgaard, kan man vist godt kalde det. Jeg smed ikke lærebøgerne ud, jeg fik god brug for dem  da jeg engagerede mig i lokalpolitik, da jeg var vendt tilbage til Lillerød, som var blevet en del af Allerød Kommune.

De tre år ved universitetet gjorde mig så ikke til akademiker. Jeg tog aldrig nogen anden uddannelse. Jeg synes jeg havde megen gavn af de tre år, skønt afslutningen blev så uformel. Jeg var lærervikar i syv år og ansat i fritidsordningen i 30, så uden karriere var jeg ikke, vikar, pædagogmedhjælper, stedfortræder, souschef. Der var altid en rubrik, jeg havde det svært med at udfylde: ‘Uddannelse’. Jeg sagde gerne, jeg var uddannet på stedet, men den rubrik findes jo ikke. Der må være en hel hær af danskere, med et lignende forløb. Vi havnede på en hel anden hylde, end vi havde forventet. Nu vifter jeg lige med det hvide flag: Vi står herovre!

Læs mig! Http://læsmig.dk

Oles Liste / Lokalliste i Allerød

marts 11, 2021

To kæmper længe efter: Verner Nielsen tv og Ole Pedersen th maj 2012 i Kvickly Allerød

Det mærkelige er sket, at indenfor 8 dage er to markante skikkelser fra Oles Liste/,Lokallisten døde. Ole Pedersen (1931-2021) og Verner Nielsen (1933-2021), næsten jævnaldrende. Verner havde ikke samme karisma som Ole, men stod lige så fast som han på det sociale udgangspunkt. Midt i 70’erne kom han ind i byrådet som suppleant på SF’s liste, men blev 1977 bedt om at forlade partiet, hvorefter han og Ole løb parløb valgperioden ud. 1978 havde SF fattet hvilken arbejdskraft, der var gledet dem af hænde, og de inviterede ham til at blive spidskandidat – men Verner stillede op på Ole Liste og blev valgt sammen med Ole og en til. Han var en arbejdskraft uden lige og fortsatte til 1986. Havde han ikke lokalkendskab var det op på cyklen og ud og se selv, straks adskillige længder foran det øvrige byråd. Uden ham havde der ikke været nogen sag omkring IBMs byggeri i Blovstrød, det ville have stået færdig før klagen kunne gå i gang. Mange flere detaljer kunne føres på, en del kan findes i listens historie. Altid styr på fakta og lovgrundlag, frygtet af mange for sin direkthed. I den henseende bedst på bølgelængde med en konservativ militærmand i byrådet, sådan kan livet være.

Foto: Jan Stephan i bogen Allerødbilleder 1, 2010

*

Ole Pedersen og listeaktiviteter.

Det var nok i 1955, jeg første gang mødte Ole Pedersen. Ny, ung lærer på Lillerød Skole, hvis tilgang til pædagogikken lå langt fra den autoritære, som hidtil havde hersket på stedet. Han slog ikke. Jeg gik i 3.mellem, havde Ole i gymnastik, botanik, og han var vikar. Siden mødtes vi på Skovvangskolen, hvor han var blevet viceinspektør, jeg blev vikar..i 7 år. Ole kom i byrådet som socialdemokrat, men kunne ikke forlige sig med holdningen til at inddrage medlemmerne, så han blev enegænger. Skulle han stille op på en lokal liste, Hans kontaktflade var stor. Ville jeg være med? Jeg ville ikke stille op, men gerne hjælpe, samle stillere osv. Hans tidligere chef på Lillerød Skole sad i byrådet for de radikale, og han syntes ‘Oles Liste’, som vi kaldte den, var latterlig. Sjovt at se ham skifte holdning i løbet af valgaftenen, da han måtte indse, at Ole ville blive valgt. To valgperioder blev det til, inden Ole 1982 flyttede til Høsterkøb. Det blev spændende og intensive år, som man kan læse om i det lille hefte jeg lavede, da vi nedlagde listen i 1994. Med en sang fortolkede jeg det personlige indtryk Ole havde gjort på mig.

På skolen fortsatte samarbejde af anden art. Så var der måske nogle år, hvor vi havde mindre med hinanden at gøre. Men fra Høsterkøb flyttede han tilbage til Lillerød og ind her i Møllevænget. Det lykkedes os at få ham engageret i arbejdet i Lillerød Boligforening, fra en afdelingsbestyrelse kom han i Hovedbestyrelsen til Møllevængets afddlingsbestyrelser store tilfredshed. Tak for det hele Ole!

*

Lille hefte om Oles Liste / Lokallisten i Allerød 1974 – 1994.

https://issuu.com/perolofdk/docs/lok2vers

Mig og ‘Folk og Kultur’

februar 22, 2021

– i erindring om Folk og Kultur – tidsskrift af varig værdi

FOLK OG KULTUR

Alle udgaver af tidsskriftet “Folk og Kultur. Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab” fra 1972 til 2008 kan læses her:  https://tidsskrift.dk/folkogkultur/issue/archive

Jeg har fået anmeldt et par udgivelser der. Jeg har også selv anmeldt et par bøger. 

 

Lene Otto Christer Lundh og Kerstin

Sundberg (red.):Gatehus och gatehusfolk i skånska godsmiljöer Falun,Nordic Academic Press, 2002.

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65965/94895 

 

Over Øresund før Broen Svenskere på Københavnsegnen i 300 år. Redaktion: Elisabeth Bloch,Marianne Germann,Lise Skjøt-Pedersen,Inger Kjær Jansen, Henning Bro.

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65942/94872 

 

En enkelt artikel er det også blevet til ‘Spå I det små’. 

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65704/94634 

 

DRØMMEN OM ALLERØD

George Nellemann i årsskriftet Folk & Kultur fra Foreningen Danmarks Folkeminder 1992:Denne lille samling på små 20 meget velskrevne artikler…..,han når så langt omkring i Danmarkshistorien-ja næsten verdenshistorien.Tænk hvad der har rod i eller relation til-Allerød.

*

Skal drømmen om Allerød briste?

Drømmen om Allerød – fra 1991, men kan stadig købes i Allerød Boghandel og hos Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune. Anmeldt i Folk og Kultur 1992 af George Nellemann s.105

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65871/94801

 

BONDE-PRACTICA

Læs om bogen og følg links om emnet

http://per-olof.dk/bondprac.pdf 

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 anmeldt af Bjarne Stoklund i Folk & Kultur 1977 s. 156

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65752/94682 

 

Lokal identitet og kommunevalg

februar 6, 2021

Udgivelser fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Lokal identitet og kommunevalg

Trykt 1.2.2021 Frederiksborg Amts Avis.

Med Sjællandske Mediers køb af Politikens lokalaviser i 2019 set i sammenhæng med Sjællandske Mediers dækning i øvrigt af lokalstof i dagbladene kunne man tro, at den hellige grav er velforvaret. I Allerød stemte 70% af vælgerne 2004 for, at kommunen ikke skulle sammenlægges med andre, så man må formode, at der er en stærk tro på den lokale identitet. Så vi med støtte af Allerød Nyt og Frederiksborg Amts Avis’ lokalstof ikke behøver at være urolige for fremtiden som selvstændig kommune.

Trods kommunesammenlægningerne i 1970 og kommunesammenlægningerne i 2007 er der dog vist ikke foretaget en evaluering af disse epokegørende administrative ændringer af Danmarkskortet. En sådan undersøgelse måtte naturligvis også inddrage lokalavisernes betydning. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, er lokalaviser og lokale ugeblade ved at forsvinde – 4 ud af ti er forsvundet indenfor få år. Vor opfattelse af kommunerne ville uden dem, deres forskelle til trods, netop være det administrative – økonomien, institutioner og planlægning – mens kommunernes indre kultur og dagligdag ikke ville blive samlet op. Så lad os ikke være for sikre. En ikke uvæsentlig faktor, som også burde indgå i en sådan undersøgelse, er arbejdet i det lokale foreningsliv og menighederne. Arbejdet i de lokale historiske foreninger og arkiver endda særligt, da deres fokus netop er identitet, både den fælles og den individuelle. Skulle man være i tvivl herom, kan man tage det fælles tidsskrift for adskillige af disse foreninger i hånden, Journalen nr. 2 fra 2019, hvor de mange af de lokalhistoriske publikationer udkommet i 2018 får omtale. Oven i dette må man tænke sig til de gennem året udgivne medlemsblade.

Nu sidder jeg i Allerød og skriver og tænker naturligvis på de udgivelser som LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune har stået for siden starten i 1978. Det kan vel gå an som eksempel! LAFAK har altid loyalt forsøgt at dele sol og vind lige mellem de tre oprindelige kommuner Blovstrød, Lillerød og Lynge-Uggeløse i respekt for sammenlægningstanken. Og her er endda et ikke ubetydeligt link til Lokalaviserne – idet billederne i bogen ’Allerødbilleder 1’ netop stammer fra fotograf Jan F. Stephans donation fra tiden som fotograf på Allerødposten. Avisen gik ind i 1986, efter at være blevet overtaget af Frederiksborg Amts Avis. Nu er Sjællandske Medier som blandt så meget andet ejer Frederiksborg Amts Avis altså gået skridtet videre og har opkøbt Politikens Lokalaviser og dermed også Allerød Nyt, som udkonkurrerede Allerødposten.

LAFAK har i sine snart 43 år udover medlemsbladet Nøglehullet tre gange om året, udgivet ni bøger, to billedlotterier og sat to af bøgerne gratis på nettet samt opretholdt en hjemmeside. Desuden hvert år holdt tre til fire offentlige møder eller ture. Dette bygger på samarbejde med kommunen om et tilholdssted for arkivet samt en foreningsansat arkivar. Et arbejde som slet ikke kunne udføres uden bidrag fra en lille skare frivillige og en stor skare medlemmer.

Internettet får mere og mere betydning for opfattelsen af den lokale identitet og må naturligvis også inddrages i undersøgelsen, og der er det da vigtigt, at også den trykte presse har sine netsider. Aviserne, foreningerne og kommunen er på nettet, men der til kommer de sociale medier, hvor måske især facebook har en bred vifte af grupper med lokalt fokus.

Selvom der altså ikke eksisterer en undersøgelse af lokal identitet efter disse retningslinjer, synes jeg, det er vigtigt, at vi hver for sig holder os denne ramme for øje. At vi hver i sær vedkender os et medansvar for den lokale identitet i videre bemærkelse end som skattebetalere og forbrugere af kommunal service. Ikke kun i et valgår, men da især nu, da valgåret rulles ud og gerne vil forvirre vores kompas med alskens misvisninger!

“Samarbejde” i Allerød

januar 26, 2021

Keld Moseholm: Samarbejde. 1997

Jeg ville stille forslag om en skulptur i det fri til radioens HejP2 i dag. Vi går ind i et valgår, så denne skulptur med titlen ‘Samarbejde’ af Keld Moseholm kan være passende. Allerød Kommune blev sat sammen af tre kommuner, Lillerød, Blovstrød, og Lynge-Uggeløse, der skulle finde ud af at samarbejde. Selv i den lille by Lillerød  hvor den er placeret,  er der en del at vælge mellem. Musik, der ikke spilles solo, er jo samarbejde. Men er der mon musik, der hylder samarbejde? Detektiven Jens Cornelius måtte på arbejde! Det er vist kun mig, der har optaget Allerødmarchen!

Musiksvaret var et stykke musik udført i samarbejde mellem komponisterne Frédéric Chopin og Auguste Franchomme, over et tema af en helt tredje, Grand Duo concertant. Tak for det!

Skulpturen hedder samarbejde og kunstneren sagde selv om sit værk:

‘”Da jeg blev bedt om at lave et forslag til skulpturel udsmykning i Allerød drejede mine tanker ret hurtigt i retning af, at skulpturen motivmæssigt skulle have noget med stedet at gøre. historien om Allerøds oprindelse med blandt andet trærydning, og samarbejde herom, har også noget at gøre med min motivverden.

Desuden synes jeg, at skulpturen – selvom den har sin sokkel – også skulle være en ting, man kan bruge – gå ind i og røre ved – og jeg vil tro især børn vil tage skupturen i brug.

De runde figurer udtrykker ikke noget særligt heroisk, men spiller snarere på det morsomme – det lidt komiske – og udfordrer beskuerens selvironi og forbehold.”

Der er flere bøger om Keld Moseholm. Ud fra den ene faldt et udklip fra Allerød Nyt om optakten. Skulpturen blev afsløret i 1997 samtidig med at hovedgaden blev gågade.

 

LINKS:

Kom der kunst ud af Allerød?

 

Allerødmarchen

 

Grand Duo concertant 

 

Keld Moseholm

 

Allerød Nyt

 


%d bloggers like this: