Archive for the ‘Bøger’ Category

Lokalhistorie for hele landet

oktober 16, 2019

Journalen 2019 – Denne artikel som PDF

Mange forfattervenner beklager sig over manglende anmeldelser. Jeg stiller mig gerne op i køen. Men jeg vil også gerne gøre dem opmærksomme på, at manglen på anmeldelser ikke kun gælder skønlitteraturen, det samme gælder for faglitteratur af enhver art.

For lokalhistoriens vedkommende kan man sige, at nogen har gjort noget ved det. Lokalarkiverne har samlet sig om et fælles projekt, nemlig at udgive et blad kaldet ’Journalen’, og her anmeldes lokalhistoriske publikationer fra hele landet. Jeg sidder netop med ’Journalen 2019’s nr. 2 som er spækket med anmeldelser. Jeg har talt 65! Ja tænkt lokalt, men i mange tilfælde af gode grunde interessant for resten af landet. Meget er årsskrifter med hver flere artikler, det er en skøn rundtur i det ganske land.

Da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK i 1991 udgav et lille hefte ’Drømmen om Allerød’, som jeg havde skrevet, var det jo primært henvendt til borgerne i Allerød Kommune. Kommunen er en af de nye fra 1970, så jeg syntes det var vigtigt at vi fik historien med os fra de tre gamle kommuner, Blovstrød, Lillerød og Lynge-Uggeløse, samlet under én hat. Det var jo selve programmet for vor forening og har været det siden. Basis for heftets artikler, var artikler jeg havde skrevet til Allerød Posten i årene 1984-86 som freelancemedarbejder.

Den blev omtalt lokalt, men jeg sendte den også til Foreningen Danmarks Folkeminders årsskrift ’Folk og Kultur’, fordi jeg allerede dengang syntes, at man fra delen også må have udblik til helheden. Jeg var heldig – George Nellemann påtog sig at anmelde den. Han var meget positiv og sluttede vist med, at nu forstod han, at Allerød var landets centrum!

LAFAK har udsendt adskillige bøger som henvender sig til de lokale, og som en tilflytterkommune er det vigtigt med denne mulighed for tilflytteren at lære sin kommunes fortid at kende. Næste år bliver kommunen 50 år, så det er jo spændende at se, om historien skal samles op, det vides i skrivende stund ikke. Noteringen af de 25 år blev et storstilet projekt, som nok desværre er gået i glemmebogen. En redaktionskommite indkaldte beretninger fra borgerne inden for politik og

foreningsliv, og så kunne man tro det endte med en bog. Nogen fik en bedre ide, nemlig at lave et tillæg til den lokal annonceavis, som på sin side lovede at bringe de overskydende beretninger løbende i avisen. Vi sikrede os samtidig, at forfatterne gav deres minde til, at beretningerne måtte bruges elektronisk, i hvilken form de så findes i dag, dog uden at være udnyttet, men de findes på arkivet og på biblioteket. I jubilæumsåret kunne ingen altså undgå at stifte kontakt med projektet, men i hvilken grad nogen har bevaret det, ved ingen noget om. LAFAK, bibliotek og jeg har det, men ellers skal det nok betragtes som en sunken skat, som det kun er for de stædige at stifte bekendtskab med. Efter min mening er dets eksistens værdifuld.

LAFAK udsendte i 2005 en bog om Brudevæltelurerne, fordi de er fundet i nuværende Allerød Kommune i 1797, vi fejrede i 1997 de 200 år siden fundet og det blev anledningen til bogen. I kraft af emnet en bog der bør interessere hele landet. Lokalt med stor omtale, men få anmeldelser på landsplan. LAFAKS seneste udgivelse hedder ’Lillerød Lervarefabrik, 1870’erne -2006’ fra 2018. Også den er naturligvis henvendt til lokale interessenter, men da fabrikken solgte sine varer over hele landet, bør den også kunne interessere keramikinteresserede over hele landet. Der er tale om, hvad man kalder lervarer og ikke kunstkeramik, men der er en tråd til den også, i det museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum indvilgede at skrive et oplæg til den videre forskning i kunstneres forbindelse med Lillerød Lervarefabriks.

Bogen har siden fået en anmeldelse i et nyhedsbrev for foreningen ’Keramikkens Venner’, og en omtale på Politikens bagside. LAFAK omtaler naturligvis bogen på sin hjemmeside, og som flittig bruger af facebook, Instagram, twitter og en blog har jeg naturligvis advokeret for bogen. Men altså kun én anmeldelse er det blevet til.

Lokalhistorie for hele landet

 

 

Reklamer

Den svenske fortid

oktober 5, 2019

 

Forleden præsenterede Arne Herløv Petersen sin roman Hvede i Det Poetiske Bureau. En bog om om digterne omkring Hvedekorn under Besættelsen. Jeg plejer at være der til hans udgivelser, men da sad jeg i Urshult, Småland, så den ved jeg ikke meget om. Men jeg havde netop læst Susanne V. Knudsens bog ‘På knæ for livet’ om Halfdan Rasmussen og Ester Nagel. Den er smækfuld med mange detaljer om dem og deres familie, derfor undrer det mig, at den går så let hen over Halfdans familie i Sverige. Hans mor og hendes søskende kom med deres mor til Danmark, det er hvad vi får at vide. Mon han aldrig selv har interesseret sig for den rejse? Ester og han havde sommerhus ikke langt fra selvsamme sogn Urshult, hvor Rössmåla er en af de mange ‘byer’. Mange spørgsmål dukker op.

 

Jf. udklip fra Urshult Krönika 1991 er man på stedet godt klar over forbindelsen.

 

Jeg er selv gået meget op i, hvorfor min familie landede her i Danmark fra Örkened sogn i Skåne, og med den sproginteresse, vi forventer hos Halfdan Rasmussen, må hans mors svenske diktion være blevet husket, sådan som jeg selv husker min egen mors sprog. Jo – et enkelt vers fra ‘ -og det var det -‘: “Og mor blev varm og svensk i mælet/ og talte smålandsk til min far/ der gav et vers om Gubben Noa / og sang tenor og var til nar.”

At min farfars forældre blev gift i Urshults kirke er så – ganske kuriøst! Tre af deres fire børn udvandrede til Danmark, og der led de ingen nød i kraft af et håndværk, de havde lært i barndommen (at lave spånkurve, den tids plasticpose!)

 

Kort og godt: Det gav anledning til dette.

 

**********************

 

RÖSMÅLA, Urshult, Småland

 

Stilheden

som end ikke

espeløvs raslen

kan afbryde,

stilheden som når

gennem hele kroppen,

gennemtrænger til tæerne

blodbaner og vejrtrækning

i sync med køerne

som tygger drøv

under skyggetræer,

en dag med guldkant,

her fra Urshult, Småland

flygtede Halfdan Rasmussens mor

med tre søstre og mor

fra Fattigsverige

til håb i Danmark,

nyt sprog for dem

og de børn som kom,

nyt sprog for barnet

med rim og tosserier,

Besættelsen og alvor,

jeg ser kontrasten for mig

her i Urshult, Småland

i stilheden

som end ikke

espeløvs raslen

kan afbryde.

*****

 

På knæ for livet https://perolofdk.wordpress.com/2019/08/04/5298/

https://perolofdk.wordpress.com/2019/08/05/hurtige-skift-i-slaegtstraeerne/

Hurtige skift i slægtstræerne

august 5, 2019

I 2009 tur til Urshult Kyrka, hvor min farfars forældre var blevet gift 21.10.1860.

Hurtige slægtsskift

Slægtsforskning er udbredt – men dog ikke alle dyrker den interesse. De kan gøres på mange måder, og efter opdagelsen af mulighederne med genteknik, har det skiftet karakter. Før gik man i gang med studier af kirkebøger og mange slags dokumenter, nu kan ens historie vikles ud af en gentest. Sådan en skrev den svenske videnskabsjournalist Karin Bojs med sin ’Min europeiska familj de senaste 54000 år.’. Hun får derved ikke blot fortalt egen historie men også vi andres.

Som jeg skrev forleden her i bloggen, lader det ikke til at Halfdan Rasmussen gik op i sin slægtshistorie. Hvordan kunne han lade være, når han hver dag i barndommen blev konfronteret med sin mors svenske oprindelse. Fra Rösmåla i Urshult sogn.

Jeg spørger naturligvis med baggrund i min egen opvækst i Danmark med svensk mor og svenske far-forældre. Jeg synes, jeg med bogen ’En tid med spånkurve’ har fået fortalt den historie. De andre med familie, som også arbejdede på Lillerød Spånkurvefabrik og som kom fra Sverige, har også der kunnet hente oplysninger om deres familiebaggrund.

En fætter, en grandkusine og en bror har dyrket slægtsforskning på traditionel vis, og ud fra det står det klart, at min families oprindelse kan placeres indenfor et meget snævert område, Sydøstre Småland, nordøstre Skåne og nordvestlige Blekinge. Bagud fra 1700 er der store huller, men man kan nå helt til 1300-tallet i det område, uden gentest altså! Min farfars forældre blev faktisk gift i Urshult kirke. Min faster blev gift med en fynbo, så for fætter Knud ser netværket helt anderledes ud.

Ser jeg på mine barnebørns slægtsforgreninger, er de allerede endnu mere spredte. Vi skal til Thy, Sønderjylland, Sydslesvig, Tyskland, Schweiz og altså Østdanmark og Sverige. Referencerne ved historielæsning må naturligt nok kunne blive meget forskellige. Først sent er det gået op for mig, at jeg ikke er delagtig i 1864, jeg skal tilbage til 1658 før min historie igen bliver Danmarks historien. Min Danmarkshistorie begynder år 1900, da min fars svenske forældre flytter til Danmark efter 10 år i Tyskland.

Som barn var jeg nysgerrig nok og stærkt utilfreds med de fragmenter af slægtshistorien, som jeg fik fat i. Jeg er derfor glad for de familiemedlemmer, der har redt trådene ud, så jeg nogenlunde har kunnet følge med. Nej, jeg er ikke blev svensker ved at kende slægtens forhistorie. Men jeg har svært ved at forestille mig ’mig selv’ uden den lille viden om slægten.

 

PS

Når man er i Urshult må man se bonadsmålninger på Lunnabcken, på Biblioteket og på Hembygdsgården. Her nogle eksempler. Maleren for alle nok Clemet Håkansson 1729 – 1795 eller hans sønner:

 

Urshult bonad: Brylluppet i Kana

 

Urshult bonad: Goliath og Kong Salomon og dronningen af Saba

 

Urshult bonad: Alderstrappen

 

Urshult bonad: Adam og Eva, Jesu indtog i Jerusalem, Elias’ himmelfart mm

På knæ for livet?

august 4, 2019

 

Henrik Stangerups morfar var den kendte svenske forfatter Hjalmar Söderberg. Det er almindelig kendt, Henrik Stangerup har talt om det, endda skrevet forord til et udvalg af hans artikler.
Halfdan Rasmussen er jo ikke mindre kendt end Henrik Stangerup, hans mor var svensker fra Rösmåla, Urshult i Småland. Det har han selv fortalt i det indledende erindringsdigt om hende i bogen ‘..og det var det’ fra 1977.
At det var så det, stiller nu ikke mig tilfreds.
Jeg har netop læst en biografi af Susanne V. Knudsen om Halfdan Rasmussen og Ester Nagel og deres 30 år lange ægteskab. Når man har læst færdig, og blevet indviet i detaljer, man måske helst var foruden, studser jeg over, hvor lidt jeg får at vide om Halfdans mor og betydningen af den svenske baggrund. Hans mor har talt med svensk accent, hun har sunget svenske salmer og sange – henvises jeg til at gætte mig til. Hvis Halfdan ikke selv har fortalt mere om den baggrund, hvorfor har så ingen spurgt ham? De tekster, der har gjort ham så berømt, er i den grad danske, at de vel stort set er uoversættelige, så det er måske ikke så mærkeligt, hvis ingen svensker har opdaget ham, men halvsvensker var han dog. Så lille at han blev kaldt Halvan. Der må være noget at fortælle om hans svenske forhistorie.
Så købte ham og Ester et torp i Slagesnäs mellem Vilshult og Kyrkhult, lidt over 40 km fra Urshult. Synes ikke jeg læste et eneste ord om, at dette var så tæt hans mors barndomshjem. Faldt det ham slet ikke ind?
Halfdans morforældre tilhørte, så vidt jeg har hørt mig til, ikke proletariatet – før efter morfarens død. Hvad skete der, der bragte familien i så trange kår, at døtrene rejste til Danmark og siden fik moren til at følge efter?
Var det en historie, der blev tiet ihjel? Lad os høre!
Danmark mister ikke noget ved, at vi lærer den indvandrehistorie at kende lidt mere i dybden.

Frilandsmuseets haver

juli 23, 2019

Mit første indlæg om Frilandsmuseets haver..Politiken 1.7.1985

I dag 23.7.2019 bringer Politiken nyt indlæg af mig om haverne. Desværre er sidste sætning redigeret væk. jeg synes det er vigtigt at pege på de frivilliges store indsats!

De seneste 40 år har jeg med interesse fulgt med i Frilandsmuseets haver omkring gårdene. Hovedopgaven for museet er naturligvis bygningerne, men omgivelserne tjener et vigtigt formål, når man vil forstå livet i og omkring dem.

Den daværende havevejleder på museet Erik V. Jensen har i den henseende nok skrevet den vigtigste programerklæring herom i Nationalmuseets Arbejdsmark 1978. Når man da, som jeg, har set i hvilken grad museet gennem årene har kæmpet med programmet, fik det mig til i 2006 at foreslå, at haveafdelingen simpelthen blev en selvstændig økonomisk enhed under Frilandsmuseet. Det er indtrykket, at det første sted sparekniven rammer er det hjørne af museet, hvorefter der igen igen skal rejses midler til genopretning fra de skader, som haverne har lidt under sparerunderne, det rene ressourcespild. Det lider haverne under nu. Der er ingen tvivl om, at Frilandsmuseet har sat turbo på det begreb, som vist Hjerl Hede opfandt: ‘levendegørelsen’ (og som i mange år ganske uberettiget var udsat for museumsfolks hån og spot) for at det skal tjene som publikumsmagnet. Men kære Rane Willerslev, et museum kan ikke drives som en købmandsbutik, der bør derfor sikres museumshaverne midler, der ikke kan bruges til at finansiere andre hjørner af virksomheden.

Med køkkenhaven ved Fjellerup Herregaard er det en ganske anden sag. Den drives eksemplarisk – ved frivillig arbejdskraft.

*****

Nogle illustrationer til indlægget kunne være de følgende!

Lur og sang

juli 15, 2019

Bronzealderlur på forsiden

 

Hvorfor en lur på forsiden af en sangbog? Jo, stammer nok fra Grundtvigs sang ‘Sol er oppe’ hvor det hedder:

Højt det gjalder,
luren kalder
kæmper op fra morgenblund,
stolper knage,
luer brage,
blusse over grønne lund.
Vågner! ej til gammens tale,
vin og smil i kongesale!
Hildurs leg er nu for hånd.

På den ældste sangbog fra 1918 anes endnu luren på forsiden. På forsiden står med håndskrift: Arvid Johansson, Lillerød, Danmark – min far. Min musikalske storebror Stig har noteret adskilligt i den. I Sangbogen Danmark, 10. oplag 1943 dominerer luren på anden vis i Aage Jørgensens streg – han har også lavet bogens vignetter hans signatur ses på et enkelt af billederne s. 241. De er ikke så grovkornede som luren! Hans tegninger i Danske Landsbykirker fra 1953 holder den dag i dag. Lurtegningen fandt så vej til Klaus Rifbjergs digtbog ‘Fædrelandssange’ 1967 uden tegneren nævnes, kun sangbogens forlag krediteres. Sangbogen fra 1918 har små notet med her: Gammens tale= elskovstale, lystig tale, Hildurs leg= Kampen,(Hildur=kampgudinde). Rifbjerg burde naturligvis have haft stedet Brudevælte med blandt de behandlede lokaliteter.Lurblæserne på Rådhuspladsen i det mindste, han passerer jo Rådhuspladsen et par gange i ‘Drømmen om København’. Sangbogen har han sikkert kendt, så forslaget til omslaget er nok hans eget. :

 

Vi profiterer af historien

marts 13, 2019

1939

(til dels en gentagelse fra i sommer) Anders Fogh Rasmussen : “Hvis resten af verden havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler have vundet krigen og Europa.” Let sagt – som om Danmark havde de samme ressourcer at stå imod med. Historien er noget misk mask, som ikke kan skrues tilbage. Havde nu Danmark forberedt sig bedre – så havde Hitler nok osv osv. Havde der været en Anders Fogh Rasmussen idag, hvis bomberne var faldet tæt nok? Vi profiterer alle dagligt af Danmarks dobbeltliv 40-45, men kan hygge os med at holde med modstandsbevægelsen. At Foghs synspunkter var naturlige under og mange år efter Besættelsen, forstår jeg. Har dog ikke hørt om, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister gjorde en tøddel for at afdække kendsgerninger bag begivenhederne den 9. april 1940.
Han taler om samarbejspolitikken, som om den kan adskilles fra den politik, som gik forud for Besættelsen og som resulterede i at 9.april forløb, som den nu gjorde, som om alt var aftalt. Det var misbrug af historien, som egentlig ikke som sådan interesserede ham et hak, for så ville han så have sat en kommission på sagen!
Hvis man læser Joachim Joesten: Denmarks Day of Doom fra 1939, kan man forstå, hvis man ikke har gjort det før, at det der skete den 9. april 1940 var en helt logisk konsekvens af den politik, som var ført forud. Han forudså simpelthen, hvad der ville ske. Kun få men ikke befolkningen en masse reagerede med beskyldninger mod regeringen i starten. Heldigt at de gjorde det senere, men bestemt også heldigt, de ikke gjorde det før! Det er den dobbelthed vi må leve med. Værd at tænke på den 29.august, før man helt går over gevind af jubel over bruddet med regeringens politik.

Danmark mangler kurvemuseum

marts 11, 2019
Collage 2019-03-11 13_41_41

To bøger om virksomheder på samme vej som forsvandt

Danmark har vi flere museer, med vægt på keramik, Designmuseum Danmark, Käehler, Ehlers Samling, Clay. Ikke et eneste kurvemuseum. Har lige været med om udgivelse af bog om Lillerød Lervarefabrik, så stikker det i øjnene..

Der kan godt samles et lille bibliotek om kurvefremstilling, men historien om kurve mangler. Mange museer har kurve et sted i deres samlinger men et helhedsbillede lader sig vanskeligt samle. Det kunne måske fremstå digitalt, når alle genstande fra museerne er på nettet, men fysisk bør kurve også være tilgængelige som keramikken.

Der er også blevet lavet historiske udstillinger bl.a. denne på Moesgaard i Aarhus 2009, som jeg gennemfotograferede og satte på nettet.

Om spånkurvene har jeg sat en hel del billeder på nettet, jeg regner nok min udstilling i Glimåkra 2012 i Sverige for den vigtigste,

samt udstillingen på Pileforeningens festival 2009 i Vingsted, som ikke er at kimse af!

Internetdigter

februar 24, 2019
intenet-digte

Nogle af mine forsider på Internet

Digte på Internet

Succeskriteriet for en tekstforfatter på et reklamebureau er naturligvis, at teksten sælger varen.

Jeg skal ikke afvise, at det også kan gælde for en og anden digter. For mange, som holder op med at at digte, virker det som om, det var sådan, det var.

Men digte kan man gøre af mange årsager. Om digtene finder udbredelse er en helt anden ting.

Engang var udbredelse afhængig af bøger og tidsskrifter, nu har vi så Internettet til at slå hul igennem til læsere.

Bøger og tidsskrifter var, som tekstforfatterne er, afhængige af købere, det er publicering på nettet nu ikke. Du kan som digter have alt fra nul til næsten uendeligt antal læsere.

Lars Bukdahls fortjenstfulde lille klumme i ugens WA om digte på nettet er en fin lille optakt som orientering i et uoverskueligt felt. Den er set ud fra det trykte tidsskrifts perspektiv, og glemmer for resten at fortælle os, hvilke overvejelser han som redaktør af et trykt tidsskrift har gjort angående en deltagelse på nettet – hjemmeside har Hvedekorn jo og med spredte tekst- og lydbidrag.

Han finder at området ikke har noget at prale af.

Siden PolOnline havde en konference på nettet også til poesi i begyndelsen af 90’erne, har jeg publiceret digte via Internet på mangfoldige måder. F.eks. det første digttidsskrift på nettet med et ISSN-nr fra 1996, siden på så mange måder, det har kunnet lade sig gøre. At det ikke har gjort indtryk på Lars Bukdahl, kommer ikke denne sag ved. Heller ikke, at tidsskriftet nu har hvilet nogle år.

Jeg synes, der er en vigtig vinkel på sagen, han glemmer. På nettet er det ikke mængden af læsere som er det afgørende mere. Hvad jeg har oplevet er, at her kan forholdet digter-læser være på atomart niveau så at sige. Et digt – en læser, ja eller fem måske. Kan være Lars Bukdahl ikke liker teksten men det gør NN. Hvorfor skulle Lars’ dom betyde mere for mig end Birgits? Jo fordi han er manden med overblikket både bagud, nu og for fremtiden, kunne svaret tænkes at være. Sådan set i forhold til dansk digtproduktion as such. Men sådan skriver jeg jo ikke digte. Det ville meget ligne ham tekstforfatterens ambitioner. Jeg kan godt mene, at jeg, når jeg ser teksten, opfatter den som en henvendelse og ikke kun til mig selv. Hvor langt det rækker, ved jeg ikke. Jeg skriver for mit livs skyld – her er mit liv. Så er Birgits medleven vigtigere end Lars Bukdahls afvisning. Det er den mulighed, nettet har givet mig.

Lars Bukdahls klumme giver sig da ikke ud for at være nogen komplet oversigt, så lad mig supplere med den mulighed for offentliggørelse, som platformen ISSUU udgør. Der er både gratis og betalt adgang mulig for både udbyder og modtager, jeg har valgt at begrænse mig til den gratis adgang, og sætter linkene op her:

Digt- adresser

på ISSUU

Per-Olof Johansson

Digte Online 1994

2+2 viser

Hejkurve

Digte på Instagram #perolofdkdigt

Nitten Croquisdigte : Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening Kulturnatten 1. oktober 2017

Hvor de åbner deres madkurv

Splints & Co

20/2010: Digte af Bo Lille, Per-Olof Johansson og Kung Tzu-chen

21/2010: Lyriske Lillerød

22/2010: Tredje Poesitur på BogForum 2010: Digte af Bjarne Gårdsvoll, Ole Bundgaard, Viggo Madsen, Benny Pedersen og Per-Olof Johansson

23 / 2011: Digte med temaet: Patientdigte

24 / 2011:Digte som ord og handling – Bogforum 2011 med digtergruppen Tredje Poesitur.

Splints & Co. 1/1996 – 26/2015 som hjemmesider.

 

per-olof.dk 2014-2018

januar 21, 2019

Jeg så ingen blodmåne til morgen, så jeg fik stunder til dette:

Jeg udgav 2014 et lille hefte om at være, ikke ukendt men ikke

anerkendt, forfatter.

På fem år sker der jo noget!

Forfatter- og udgiveraktiv sidste fem år bl.a. med:

x

Fem veteraner Digtere på DVD 2018
64 sider 150 kr. ISBN: 978-87-93272-60-6

Forlaget Ravnerock

De fem veteraner: Per-Olof Johansson, Karsten Bjarnholt, Viggo Madsen,

Ann Mari Urwald, Jack Thim.

DVD Benny Pedersen

x

Lillerød Lervarefabrik 2018

Bladring i bogen på min YouTube-kanal:https://youtu.be/gfp2E0DJOxY

Jeg var i redaktionen, layout, dtp, bidraget med

fotos, genstande, oplæg.

Udgivet af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.

x

Arne B. Johansson – retrospektivt. 2017

I redaktionen, layout, dtp, tekster, en del fotos.

Udgivet af Allerød Kunstforening.

x

Instagramdigt

Digte offentliggjort på min Instagramprofil perolofdk 2018

x

Nitten croquisdigte
Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening

Kulturnatten 1. oktober 2017

x

Kurt E.Johansson: Digte – Udsyn fra Femø 2016

Redigeret, layout, dtp, efterord

x

Kronik Politiken 2016  Jeg kommer aldrig over tabet af min søn.’

x

ORDET. Informationer Dansk-Svensk Forfatterselskab. Redaktør,fotos.

x

En lille bog om vandtårne

x

Noget om ost.
Flemming Johansson har i sit lange arbejdsliv beskæftiget sig med ost, og her

fortalt om oste og serveret mange gode vers! Han har overladt til nästkusinen

per-olof.dk at sætte denne lille bog på nettet!

x

På opdagelse med Bonde-Practica. Artikel i Biblis 80/2018.

x

Mange artikler som PDF, en og anden trykt. At jeg ikke i bloggen har lavet

et opslag om Arne B. Johanssons udstillinger på Johannes Larsen Museet 2015,

Hallebyores mødested 2016, Allerød Kunstforening 2017 skyldes det nok, at

jeg har gjort meget ud af det på Instagram. Men forsiden fra 2017 skal da være her..

 

 


%d bloggers like this: