Archive for the ‘Bøger’ Category

digtbrikker til et portræt

marts 23, 2016
Benny Pedersen på forsiden

Forside til Benny Pedersens nye digtsamling!

digtbrikker til et portræt
benny pedersen

Det er en god helstøbt digtsamling med dagligdags ord, med næsten alle pointer en anelse underspillede. Muligt at ikke alle brikker er med, hvis portrættet skal gå for at være af personen bag,men som samling mangler der ingen brikker.
Alderen gør sin ret gældende – men for den, der er endnu ældre, er noget sådant naturligvis til stor forundring, når det erfares fra den yngre. For den 20-årige er 40 år frem ikke noget problem – den snart 60-årige tænker lidt anderledes, ser man!
Ud fra citater i anmeldeelserne af de unges digtsamlinger, tror jeg at forstå, at parnasset pt sværger til noget lettere forskruet. Ikke nødvendigvis en forkert vinkel, især ikke hvis den ikke antages for den eneste acceptable, den er ikke engang helt ny. Men hvad mig angår, fascineres jeg pt af, hvad sprog kan opnå uden at flytte sig meget fra det, vi i dagligdagen siger til hinanden!
Nå dette kan ikke være en anmeldelse, da Benny er min gode ven, derfor har man vel lov til at sige sin ærlige mening.

Jeg citerer:

poesiens bagholdsangreb

bortsprængt monument
væltet hegn
kokasser på stien
bortfrønnet bænk
skærpet opmærksomhed
jeg er ramt igen

Benny Pedersen

Udsyn fra Femø

marts 22, 2016
forsiden

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Kurt E. Johansson (1936 – 2015) døde den 1. september 2015 på Nykøbing Falster Sygehus efter fald på gaden i Nakskov forårsaget af en hjerneblødning. Han efterlod sig et litterært oeuvre, som ingen har overblik over lige nu.

Han var sognepræst i Sandby på Lolland fra 1970 – 2006, provst for Lollands Nørre Provsti 1978 – 2000. Der er meget skriveri som præst og som politisk engageret, men ved siden af digtede han, noget han var startet med som 11-årig.

Dette udvalg af hans digte hedder ’Udsyn fra Femø’, for det var der, han tilbragte sin tid efter pensioneringen 2006, og det var der, han i sjælden grad følte sig hjemme.

LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN

Lykkelandets alfabet

marts 21, 2016
forside

Per Nielsen: Lykkelandets alfabet – forsiden.

Per Nielsen: Lykkelandets alfabet.

Danmark blev – igen i år! kaldt verdens lykkeligste land med lykkelige danskere. Med sit alfabet for lykkelandet skriver Per Nielsen sig frem til, hvordan det hænger sammen. Den fingerede forklaring til nærmeste udlænding bliver uundgåeligt at forstå som bagsiden af lykkelandet.

Digt efter digt folder Per Nielsen med det gode danske navn sig derefter ud i al sin individualitet – med sin helt egen og tydelige stemme som bærebølge, dansk så det gør noget:

Ormene har boret sig ind i sproget’.

En underlig balance mellem lykkeligt smil og dyb melankoli, hvis ikke fortvivlelse, med en ofte underspillet humor, som han dog helt lader slå ud i lys lue i digtet om ost og elskov, Aloznogrog! Det kan du glæde dig til at dele med din fætter ostehandleren.

Per Nielsen
Lykkelandets alfabet. Digte
Illustreret af Line Eskestad
66 sider. Pris: 150, – kr ISBN: 978-87-93272-18-7

Forlaget Ravnerock

Til rette vedkommende

februar 11, 2016
treforfattere

Tre varme omslag

Per-Olof Johansson
Klaus Rifbjerg, Henning Mankell og Kurt E. Johansson døde
alle i 2015, og tilfældet ville, at jeg læste bøger af dem tæt efter
hinanden. Det gav anledning til de følgende overvejelser.

Artiklen som PDF
Det er naturligvis en lidt mærkelig titel, Klaus Rifbjerg har givet den bog, som først så lyset efter hans død: ’Til rette vedkommende’. Man må tro, det er hans eget forslag. Da jeg havde læst indtil flere anmeldelser, forstod jeg titlen. Der kunne i anmeldelserne aflæses et større og mindre ubehag ved bogen, den var under niveau, for meget af det samme som tidligere, for privat. Men jeg læste den jo med fornøjelse, følte mig oplyst på adskillige punkter, både om forfatteren selv og hans rolle som forfatter, han passerer adskillige selvopgør med sit liv som snob, men så fortællingerne om forfatterkolleger. Ikke fordi jeg tager disse glimt af portrætter for mere, end de er, glimt, så er de dog som Rifbjerg så dem i erindringens lys. Altså rette vedkommende, det er jo mig! Det er forfattere, jeg kender fra ganske andre vinkler, de bliver alle en smule mere menneskelige.
Fan af Klaus Rifbjerg har jeg aldrig været. Det ligger særlig tungt med romanforfatteren, betydeligt bedre med digteren, men det er nok spinatfuglen, debattøren, kronikskriveren jeg har læst mest. Man behøver da slet ikke være enig, for at læse en forfatter af den slags med en vis fornøjelse, og det har jeg altid gjort, når det var Klaus Rifbjerg.
Kirke og religion lå ham uendeligt fjernt, erfaringssiden af religionen kan man være mistænksom overfor med god grund, men slet ikke at have sans for dens realitet forekommer mig naivt og underligt. Derfor kunne han jo godt sige mange fornuftige ting om mange andre tings tilstand. Som erindringer fungerer bogen ikke på noget stort plan, selvom den går fra fødsel til ja altså næsten død. Den får lidt karakter af samtale med læseren, rette vedkommende. Anmelderne husker eller foregiver det i hvert fald at have en tidligere erindringsbog ’Sådan!’ present, og synes så ikke denne udfylder noget. Han kommenterer allerede i forordet dette forbehold, men mener han går tættere på i denne version. Jeg har ikke læst den forrige, så det generede mig ikke.
Jeg har netop været optaget af tre forfattere, som døde for nylig. Henning Mankell, Klaus Rifbjerg og min bror Kurt E. Johansson. Kurt er der kun en begrænset kreds, der kender, i hvert fald i egenskab af digter, trods hans 49 digtsamlinger – aldrig udgivet. En gendigtning af Johannes Evangeliet. Da han døde, blev det nødvendigt med at få et hurtigt overblik over det hele, hvad skal ud, hvad skal bevares. Jeg har nu lavet en et ganske lille udvalg af digtene, som jeg håber snart ser dagens lys. Tænker over hvor mange udvalg han i tidens løb har sendt til Gyldendal. Er de havnet på Rifbjergs bord uden at vinde gehør? Mankell har jeg aldrig læst, jo en føljeton i Dagens Nyheter, den kunne ikke kaldes en krimi, men spændende var den, scenen var det Afrika, han kendte så godt. Wallander i TV-version har jeg jo set, men aner ikke hvordan det forholder sig til bøgerne. Hans sidste bog hedder Kvicksand, om klodens krise og den personlige, på vej mod at dø af kræft 67 år gammel. Rifbjerg verdensberømt i Danmark, Mankell oversat til 48 sprog nåede ud i en helt anden skala. Kvicksand 67 små essays egnet til at sætte eget liv i relief.
Antalsmæssigt kan Rifbjerg konkurrere med både Kurt og Mankell om værker. I dag er der måske nogen der har læst det hele, men det sker næppe igen. Nogle fans burde sætte sig ned og dele opgaven imellem sig: lave det annotere katalog med Rifbjergs værker. Hans bøger slutter altid med hele værkfortegnelsen, en ret kedsommelig opremsning. Hvis der blot var nogle få linjer med referat og reception om bogen, ville det være en spændende bog i sig selv og noget at vælge ud fra. En opgave for det Klaus Rifbjerg Selskab, som en dag må komme.
Hos alle tre døde slår barndom og ungdom igennem med prægende oplevelser. Mankell som den yngre, Rifbjerg som den ældste, Kurt imellem. Jeg opfatter dem alligevel som samme generation, med et kraftigt stempel af 2. verdenskrig og det løft, det var at overleve den.
Videnskaben kunne dog ikke redde Mankell. Hans bog gør netop et særlig indtryk på mig af den grund. Han var seks år yngre end mig. For 14 år siden blev jeg opereret for kræft og overlevede det. Så forskellige vilkår. Hvordan Rifbjerg døde, ved jeg slet ikke. Kurt faldt om på gaden i Nakskov med en hjerneblødning og døde samme nat. Når man læser meget, er det jo tit de døde forfattere, man læser, uden det er det, at de er døde, der gør specielt indtryk. At læse disse tre døde på stribe gav mig anledning til en egen intens læsning – af min egen tid. Det var det jeg ville fortælle om, ikke anmelde.

Glemt folkelitteratur?

januar 29, 2016

 

forside

Hvis du har brug for den positive historie, så køb denne bog.. http://www.hanstholmasylcenter.dk/mad-og-fortellinger-fra-et-asylcenter.html

Per-Olof Johansson, Lillerød, svarede i Weekendavisen 8.1.16 på en klumme – man kan ikke linke til Weekendavisen, så man må rundt om papiravisen for at se klummen. Den dag mit svar blev trykt, var der et indlæg yderligere med samme mening af Knud Holch Andersen i Hillerslev:

Søren E. Jensen mener i en klumme i Weekendavisen 23.12.15, at have identificeret en glemt folkelitteratur. Som udgangspunkt lyder det positivt. Klummen viser sig dog at være ganske nedladende: ”Der er noget rørende ved…at der findes et enormt litterært marked helt uden for branchens og mediernes søgelys.” Hans research lader ikke til at have været omfattende, alligevel tillader han sig at konkludere, at  ”lokalbøgerne bemærker sig sjældent ved nogen fremragende, litterær kvalitet”. ”Tvært imod må man typisk leve med, at skribenten kun med nød og næppe er i stand til at overholde syntaksen..” ”Typisk” siger han, så må vi tro, at han har været ganske meget igennem. Jeg tvivler.
For hvilke bøger taler han egentlig om? Han interesserer sig ikke for bøger om Silkeborg f.eks, men ”hvis bøgerne handler om barndomsbyen Esbjerg, var det straks noget andet.” Det lader til at det er ham og ikke de mange forfattere, som har et indsnævret syn. Han nævner som eksempel ”Silkeborg under Besættelsen”. Hvorfor skulle jeg boende i Allerød ikke interesserer mig for tyskernes millitærhovedkvarter under Besættelsen, bare fordi jeg ikke har boet i Silkeborg? Hvorfor kan det ikke interessere resten af landet, at man i ”Folk og Minder fra Nordsjælland” kan læse en artikel om Grevinde Danners forhold til Nordsjælland, eller artiklen om maleren og grafikeren Hans Nikolaj Hansen? Hanstholm Asylcenters udgivelse ”Mad og fortællinger” er udgivet lokalt, men har da både med sit indhold og som initiativ interesse ud over lokalområdet. Megen af lokallitteraturen er i øvrigt ikke skrevet af enkeltstående, uformående forfattere, men er lavet af mange i samarbejde. De lokalhistoriske arkiver og foreninger er rigt repræsenteret med årbøger, som man kan læse anmeldt i Journalen nr. 2/2015, et lokalhistorisk og kulturhistorisk tidsskrift udgivet af Dansk Lokalhistorisk Forening og Sammenslutningen af Lokalarkiver. Ud fra klummen kan man tro, at den litteratur Søren E. Jensen taler om, er skønlitterær, men mest er det vel at betegne som historisk faglitteratur? Når forlagene ikke har interesse for disse udgivelser, er det naturligvis, fordi der ikke er penge at tjene, oplagene er for små. Men dette burde ikke være en grund til for medierne til ikke at beskæftige sig med bøgerne og opsøge det, der kunne have interesse for en større kreds. I disse udflytnings – og centraliseringstider, kan det udmærket have interesse uden for Nordsjælland, at f.eks. det nyoprettede Museum Nordsjælland er kommet med sin første årbog ”Alle tiders Nordsjælland”.
Hvem er al denne litteratur glemt af? Nok af dem der lever af statsstøtte som public service organer, hovedstadspressen og tv. Det mener Søren E. Jensen vi skal affinde os med. Jeg mener tværtimod, de burde være forpligtede på at rette søgelyset mod den, omtale og deltage i vurderingen af den.

Apropos http://perolofdk.blogspot.dk/ 29.1.16 :

Public service – skal ikke være den forlængede pr for det etablerede..

I skyggen af en helt

juni 7, 2015
Diverse med Gustaf Munch-Petersen

Diverse med Gustaf Munch-Petersen

Skyggen af en helt – en film af Laurits Munch-Petersen

Jeg fik som 15-16 årig, måske endda ved 14 år (1956) – det udvalg af Gustaf Munch-Petersens digte som var tilgængeligt, på det tidspunkt, før Torben Brostrøm fik udgivet det lille men samlede værk – og har været fascineret af digtene og manden lige siden. Så det var med en vis selvfølgelighed, at jeg ville se Laurits Munch-Petersens film – tænk hvor mange andre mennesker end instruktøren, der er med om et sådant projekt. Vi blev siddende ved rulleteksterne for at se det efterfølgende interview med instruktør og hans mor Ursula Munch-Petersen, Gustaf’s datter. Her var det godt at høre Ursulas egne ord på forløbet, som forekom som et direkte svar på et kritisk læserbrev i Politiken samme dag. Nå men

                                anmeldelsen i Information http://www.information.dk/535245  –

den er jeg enig med et langt stykke hen ad vejen. Dog ikke når vi når til indslaget med instruktørens deltagelse i en slags genopførsel af et afsnit af Den Spanske Borgerkrig. Det er jo ikke en genopførsel, han har fået arrangeret – den afspejler, at der er mange med samme eller lignende problemer med fortiden, som som han selv har. Og nogen helhjertet deltagelse i løjerne fornemmer jeg ikke – mere sådan ‘okay så tager vi det med’ – og for mig som tilskuer virker det, det er jo, hvad jeg må forestille mig er sket. Og så synes jeg udtrykket ‘en sagesløs turistguide’ om ham, der har påtaget sig at vise Laurits hen til det område, hvor Gustaf Munch-Petersen formodes at være blevet dræbt, er helt forkert. Det er netop sådanne opgaver,han som guide har påtaget sig, og han hører med interesse og gode, selvstændige kommentarer på historien. Ikke et forløb hvor han taler efter manuskript, det lyder i hvert fald ikke sådan.Hvad Knausgaard skal i anmeldelsens slutning forstår jeg ikke. Tvært i mod at hænge mormoren ud, som man kunne forvente, får vi en forståelse for hende og hendes situation, som vi før var foruden.

Samtale med instruktøren i P1 Skønlitteratur på P1

Fra hundredårsdagen: Dansk-Svensk Forfatterselskab fejrede dagen i Malmö.

Bøger – er ikke kun NYE bøger

januar 2, 2015

 

BØGER er ikke kun NYE bøger....

BØGER er ikke kun NYE bøger….

BØGER – ikke kun nyudgivelser

Læserindlæg i Politikens tillæg BØGER s.14 21.12.2014

Lillian Munk Rösing skriver i Politiken 14.12.14 om en genudgivelse fra 60’erne, Charlotte Strandgaards ’Indimellem holder de af hinanden’, som altså udkom for 45 år siden og siden blev glemt af litteraturhistorien.

Anmeldere anmelder nyudgivne bøger. Som læser kan jeg få det indtryk, at ’bøger’ simpelthen er identisk med nyudgivne bøger, eller som om nogen vil have mig til at tro, at det forholder sig sådan.

Det er nok, fordi anmelderen fungerer som bogudgivernes forlængede arm, når det ellers går godt. Men selv en dårlig anmeldelse er bedre for udgiverne end ingen anmeldelse. Som boglæser kan jeg ikke beklage dette – hvad jeg beklager er, at det dominerer, hvad der skrives og omtales, når det gælder bøger. Charlotte Strandgaard er jo ikke noget ubeskrevet blad, og det skal da ikke afhænge af en genudgivelse, om en forsker i litteratur får øjnene op for en af hendes bøger. Hvad Lillian Munk Rösing her skriver i anmeldelsen kunne være skrevet for et halvt år siden, og det kunne have haft samme interesse for mig dengang, som det har nu. For udgiveren har det der imod naturligvis stor betydning, at artiklen er en anmeldelse nu, det nægter jeg ikke. Og for mig hvis jeg ønsker at købe bogen. For et halvt år siden kunne jeg have lånt den på biblioteket, eller burde have kunnet.

Måske er der læsere, som overvejende læser nye bøger efter køb-og-smid-væk-princippet. Bognedsættelserne få år efter udgivelsen kan give indtryk af bøgerne som værende ’næsten nye’. Der må dog stadig være en stor del af os, som søger bøger efter et andet og måske mange andre principper.

Vangsgaards Boghandel på hjørnet af Fiolstræde i København repræsenterer nærmest det ideelle i den henseende med sin afdeling for nye bøger, nedsatte bøger, restoplag og så hollandsk auktion på gamle bøger, som ikke var vigtige nok til at indgå i antikvariatet længere nede ad gaden.

Måske har køb-læs-smid-væk-læserne en eminent hukommelse eller deres bogvalg gælder slet ikke noget, der er værd at huske – jeg har svært ved at sætte mig ind i det. Og det er jo heller ikke den slags bøger, som anmeldelserne synes at angå – hvorfor så i den grad være nyheds og udgivelsesfikserede i sin bogomtale – dét er, hvad der undrer mig.

Giv anmeldere plads til at skrive andet end bundne opgaver fra redaktionens bog-fordeler, så vil tillægget BØGER kunne leve op til sit navn og sine versaler!

 

post scriptum: Jeg ved da godt, at der udkommer flere bøger, end der kan anmeldes. Når jeg vil have nævnt ældre bøger og ikke kun ved genudgivelse, handler det om proportionerne…

Danske tal forsøgt forklaret

december 23, 2014

redErik

Hvad er der blevet af fems?

Vore engelske medarbejder er der igen med et sprogspørgsmål. ‘Hvorfor hører man slet ikke om fems? I taler altid kun om halvfems?’ Luften står lige stille et øjeblik inden det danske grin tager over.
Grinet er dog ilde anbragt, når man som jeg ikke har paratviden nok til at komme med den rigtige forklaring. Ordbogens svar forstår jeg ikke, men naboen ved bedre, for hendes far brugte vendingen halvtredie for at drille. Når man f.eks. fik to en halv krone. Ordbogen tager udgangspunkt i halvanden og siger: én og en halv af den anden. Og tror så, at jeg kan tænke videre selv. Men når naboen siger halvtredie er 2,5 så er halvfjerde 3,5 og halvfemte 4,5. Så kan halvtredsindstyve godt forstås. Det er halvtredie altså 2,5 ganget med tyve, for ‘sinde’ betyder ‘gange’. Halvfjerds er jo så halvfjerdsindstyve, 3,5 gange tyve. Og endelig er halvfemsindstyve så 4,5 gange tyve. Den bedste hjælp var nok den ordbog, der sammenlignede udtrykket med vores måde at angive klokken på, når vi siger halv et, halv to, halv tre osv. Et udtryk der siger ‘en halv fra næste hele’. Vi lærer det ikke abstrakt og logisk, når vi i barndommen lærer dansk, vi lærer udtrykket, men vi lærer ikke at forstå det og dets oprindelse.
For nu at være komplet i emnet skal det måske også siges, at tyve kommer af ‘to tiere’, tredive af ‘tre tiere’, fyrre mærkeligt nok af ‘fire tiere’ skønt oprindelsen af fyrretyve kunne lyde af noget andet, det er noget med sprogudviklingen. Tres er tresindstyve, tre gange tyve, og firs, firsindstyve er fire gange tyve. Mon jeg husker det til næste gang jeg bliver spurgt?
per-olof.dk

Første gang offentliggjort i Politikens rubrik ‘Dag til dag’ 2004, siden i ‘Røde Erik på langfart’ 2007, ISBN 978-87-92032-91-1.

Gratis udgivelser af per-olof.dk

december 15, 2014
QR-code til per-olof.dk

QR code til per-olof.dk, at hente til sin mobil.

Per-Olof Johansson

http://læsmig.dk

GRATIS udgivelser

på nettet

ISSUU – flere bøger og artikler

http://issuu.com/perolofdk

DIGTE:

Digte online 1994

http://perolofdk.com/digte94.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94

Hvor de åbner deres madkurv 1994

http://perolofdk.com/maddigt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/maddigt

Hejkurve. Digte. 2012

http://per-olof.dk/hejkurve.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/hejkurve

Splints & Co 1996 – 2013 /Web tidskrift for poesi

http://perolofdk.com/readme.htm

OCTAVIAN 1967 / 2007

http://www.per-olof.dk/octavian.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/octavian

AV en ‘ukendt forfatter’s erindringer

http://per-olof.dk/ukendt_forfatter.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Digte tilpasset mobil-format:

http://www.per-olof.dk/mobil4.htm

På mobilen: Livstegn 1-13

http://per-olof.dk/cdt/livsteg1.htm

 

KULTURHISTORIE – POLITIK – UDGIVELSER

Aller Nyeste Vejledning for den heldige finder af en

Bonde-Practica 2008

http://per-olof.dk/vejled.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/bondepractica

Lokallisten i Allerød 1974 – 1994

http://perolofdk.com/lok2vers.pdf

Lillerød Brugsforening 1916 – 1991

http://www.kvickly-alleroed.dk/Files/brusen75.pdf

Sagt af børn 2002-2007 2012

http://per-olof.dk/sagt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/boernsiger

Stig F. Johansson: Moler, Rejseberetninger og Bronzealderlur

Udgivet 2010 af Per-Olof Johansson

http://www.fritjof.dk/skamol.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/skamol

Udstilling med spånkurve. Katalog 2012

http://per-olof.dk/exhibition.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/katalog_2012

A Swedish forest moved to Denmark [to become splint baskets]

http://issuu.com/perolofdk/docs/vandhullet

http://per-olof.dk/vandhullet.pdf

Fremførelsens historie – hvor bliver den af?

november 13, 2014
Poesiens dag 9. september 1979 på Louisiana Museet. Foto: © per-olof johansson, DK i Splints & Co 19/2009

Poesiens dag 9. september 1979 på Louisiana Museet.  Foto: © per-olof johansson, DK i Splints & Co 19/2009

 

Fremførelsens historie – hvor bliver den af?  PDF

Apropos til Torben Brostrøms ’Litterære memoirer’ ’Mens dansen den går-‘  fra 1994. Torben Brostrøm fortæller om de omkringfarende digtere til alskens oplæsninger og siger så:
”Det må vel høre til ’fremførelsens’ historie at skildre, hvordan digtningen i nyere tid er formidlet mundtligt fra diverse tribuner og ordtelte, med andagt, lystighed, propaganda, show, til sang og musik, kammer, jazz, rock – via opsøgende grupper frem til nutidens scener på bogmesser eller til skumle cafeers kultus af messende poeter.”

Meget præcist sagt – men vel en ufortalt historie? Hvem skulle fortælle den? Det kræver jo, at man har været til stede tilstrækkeligt mange steder, skrevet navne ned osv. En del af historien kan sikkert fortælles – med de navne, som har fået succes. Men selv om scenen også er Louisiana, er det dog ikke den, som kan tages for at være den dækkende. Det karakteristiske for de scener, jeg nu igennem 12-13 år har oplevet på nært hold som deltager, har været, at det netop ikke er pingerne, som fylder, skønt de også har været der og trukket feltet op…..Læs hele artiklen…. PDF


%d bloggers like this: