Archive for the ‘boghistorie’ Category

Johannes V. Jensen og spånkurve

januar 15, 2023
Fra bogen ‘En tid med spånkurve’

Da det i år er 150 år siden Johannes V.Jensen blev født, skrev jeg om mit helt særlige bånd til ham…

MIG OG JOHS.V.


Der var visse kunder til min fars kurvefabrik som ikke betalte – og så blev jeg sendt på en opkrævningstur f.eks. til Fredensborg, til en isenkræmmer som jævnligt ikke betalte inden 30 dage. Det fik jeg ikke penge for, men jeg tog mig gerne betalt ved at købe en bog. I Fredensborg Boghandel købte jeg Johs.V.s samlede digte, og den har fulgt mig siden.
Der er to ting ved Johs V. der er mit helt personlige synes jeg.
1)Spånkurve fra Skåne er blevet importeret til Danmark fra tidligst 1850, men dokumentationen er vanskelig. Joh.V. har så bidraget til dokumentationen på denne vis:

Hvor Lærken steg med Lovsang fra sin Rede 

og Firben fjæled sig ved Lyngens Rod, 

højt paa en Bakke i den dystre Hede 

en Kæmpehøj mod Himmelranden stod. 

Og den var Grænsevagt ved Verdens Ende 

for et Kuld Landsbybørn, som ekstra kæmmet 

en yndig Sommerdag med Kurv i hænde 

mod Heden vendte deres Fjed fra Hjemmet.

At det netop er spånkurve Johs. V. Jensen tænker på i digtet ‘Kæmpehøjen’ har vi fra ham selv. I artiklen ‘Lyngens børn’ i bogen ‘De danske Heder’ fra 1943, skriver han: “Som jeg engang har fortalt blev vi forsynede med smaa Spaankurve hvert, Aar, naar den svenske omrejsende Kurvemager med sin Tremmevogn kom til Egnen, og saa vandrede vi i Heden og tilbragte Dagen der.” Da han er født i 1873, så ved vi han taler om slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne.

2) Det andet jeg har med ham, vil de fleste nok finde søgt. Selv er jeg overbevist om hvad der har inspireret ham til linjerne om hver spån du finder i Danmarks jord.. følg link til PDF i dette opslag på min blog..

Advertisement

Mørkebakke i Allerød

januar 12, 2023

I anledning af trolden HannaHalerød placeret ved Mørkebakke i Ravnsholt, kom jeg i tanke om et sagn om den bakke, som jeg viderebragte i den udklipsbog, jeg fik Allerød Kommune til at mangfoldiggøre i 1981. Den kan lånes på Allerød Bibliotek. Et par af udklippene har siden fundet vej til Nøglehullet, artikler af Herman Stilling og Oskar Jensen. Sagnet fandt Dansk Folkemindesamling frem til. Der er et par stykker mere i bogen. Tegningen er af Th.Lundbye.

Om udklipsbogen:
https://wp.me/p9aqG-10O

Sagt af børn

januar 10, 2023
Forside til udvalg af de omtalte udsagn
https://issuu.com/perolofdk/docs/boernsiger.

Apropos Møllehave

En søndag for mange år siden skrev Johannes Møllehave i Politiken om det børn siger. Det præsenteredes vi tit for i rubrikken ‘Dag til Dag’. De siger noget, som pludselig for den voksne åbner en ny horisont eller bare er morsomt, på grund af børns konkrete opfattelse af sproget.

Hvis man læser en hel samling af den slags udsagn, kan man godt blive helt træt – og skeptisk. Har et barn sagt dette – eller er det⁹ en vandrehistorie – eller har udgiveren digtet det. Det er ellers ikke de trykte udgaver jeg her skal omtale, men en konference på SkoleKom. Forlængst nedlagt, afløst af Aula, jeg ikke ved noget om.

SkoleKom var et konference- og e-mailsystem med tilhørende services for danske uddannelsessteder. I SkoleKom var der oprettet over 60.000 konferencer. Gennem skoledagen var der normalt indlogget 1.000 samtidige brugere.

Inde i den myretue fandtes en konference, som hed ‘Sagt af børn..’ Den var oprettet, fordi alle som arbejder i SFO dagligt hører udsagn, som er værd at gemme på, men typisk ikke får skrevet ned. Her var stedet, og gennem de par år den eksisterede er det da blevet til en del. Så kan jeg komme af med denne:

En elev fra børnehaveklassen har spist to af sine madder og jeg prøver at motivere til at spise én mere. Det viser sig at være en med frugtpålæg og jeg siger: Det er jo den rene dessert: om han ikke plejer at kaste sig over desserten. Han svarer: ” Hvis det er pandekager, så kaster jeg mig over desserten, men ikke hvis det er en rugbrødsdessert!” En anden fortalte, at de i forbindelse med deres middelalderuge var i gang med at udforme et bål, som heksen skulle brændes på.’Vi skal til at afprøve “situationen” og skal derfor have sammenkaldt eleverne. En af eleverne udbryder i dybeste alvor: “Lad os nu få tændt bålet, så vi kan få sendt heksen til Bagsværd!!” ‘

Og som er det en hilsen til Møllehaves kronik, fortalte en helt tredje: ‘Jeg fortalte 2.kl. om Jesus der bliver døbt af Johannes… “og så åbnede himlens sig, og der dalede en due ned” …. en høj glad røst lyder fra en dreng på første bord: “Sådan én skød min far igår!” ‘

Spånkurv i Illustreret Tidende 1884

januar 9, 2023
Tegning af Tom Petersen

Et tilfælde fører det ene og det andet med sig:
Illustreret Tidende 25. Bind 1883/1884.
I Hanne Omøs antikvariat i Hillerød faldt jeg for et farvelagt xylografi, fordi kvinden stod med en spånkurv. Tegningen signeret 22.12.1883 af Tom Petersen.Det vidnede om spånkurvens tidlige ankomst til Danmark fra Skåne, samtidig også om at spånkurven har været billig, siden den fattige ejede den.
En anden gang fandt jeg så det bind af Illustreret Tidende, hvor tegningen var i sin ukolorerede original. Først en dag mange år efter faldt det mig ind at opsøge teksten til billedet.
Her henvises så til det tidligere nummer med et billede at trængslerne i Østergade i København i juletiden. Hverken tegner eller xylograf er angivet.
Hele tiden får jeg ved gennembladringen lyst til at gengive så det ene, så det andet billede: portrætter, danske topografiske billeder, interiører. En del er ofte gengivet men mange ikke. Hestesporvogne har jeg hørt om men ikke dampsporvogne. Locher har tegninger med, han selv har tegnet på blokken. Zylografien i sig selv et utroligt håndværk, så man også kan nyde alskens anekdotiske fantasibilleder. Nu holder jeg fast i spånkurven, som i tidens løb om ikke slog dansk kurvefremstilling ud, dog blev dens dominerende konkurrent.
*
Til illustrationen i Ill.Tidende:
Det rige og bevægede Juleliv, som vort Gadebillede i forrige Numer gav en Fremstilling af, har sin Modsætning lige tæt op ad sig: man behøver kun fra Østergade at gaa et Par Skridt ind i et af de Smaastræder, som udmunde i den, for at møde en af de blege, frysende, forsultne og forkomne Skikkelser, som enhver Hovedstad kan opvise og som har været Model for Tom Petersens Tegning side 164: Af Moderens hele Ydre og endmere af Barnets skrofuleuse Træk taler Nød og Sygdom med tydelige Ord, og den hele Fremtoning bliver kun end mere grel, men ikke mindre sand, ved sin Modsætning til den sprællende Karikatur, ved hvis Afsætning til et eller andet muntert Juletræ der skal tjenes en lille Skilling til en Bid tørt Brød og en Kop tynd Kaffe.

Da Danmark i 1890 forbød svenskere at gå rundt og sælge spånkurve, slog min farfars bror sig ned i Kvstgård og solgte derfra. Hans kone Emmeli havde dette foto med i lommen – deraf folden- når hun gik rundt og anbefalede kurvene. 1900 sluttede mine bedsteforældre sig til dem, efter i ti år at have fabrikeret spånkurve i Wolgast. 1902 flyttede de så sammen til Lillerød.

En tid med spånkurve

http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Om ‘Dag til Dag’

december 30, 2022

Da Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i 2006 afskaffede rubrikken ‘Dag til Dag’, affødte det en uventet læserstorm. 22 læserbreve blev det til, en længere artikel af Jacob Benthien med en mindeværdig illustration af mordet på rubrikken. I dag næppe husket af mange. Seidenfaden junior måtte sige undskyld og love dens genfødsel. Perioden på Politikens bagside blev dog ikke lang, selvom forfatterne nu blev kendte navne. Selv havde jeg været flittig bidragyder fra 2002 og udgav siden teksterne i en lille bog. Det har også andre gjort, en af dem fik jeg ved nedlæggelsen kontakt med, for han var den ukendte dreng, jeg havde villet skrive om en dag, Ernst Mandel.

På min blog har jeg en kategori, som hedder ‘Dag til Dag’. Det kan være nogle af de gamle, men også noget nyskrevet uden det behøver at begrænse sig til 200 ord.

Her mit link til min nekrolog over spaltens død.

Her link til min bog ‘Røde Erik på langfar’

http://per-olof.dk/rederik.htm

Thor Lange mm

december 29, 2022

Jeg indbandt for mange år siden Thor Langes udvalgte digte..og en kuvert dukkede op med ting Ingeborg Wildau havde givet mig..jeg skrev lidt om hende til Politikens rubrik ‘Dag til dag’, som siden indgik i ‘Røde Erik på langfart’ 2007.

Den vigtigste ting jeg fik af hende, var den spånkurv fra o. 1890 familien havde brugt når de tog på skovtur i Dyrehaven.

Spånkurv fra o. 1890. Her fotograferet på Vävstolsmuseet i Glimåkra 2012

Bogkenderen Børge Benthien

december 28, 2022

BOGKENDEREN BØRGE BENTHIEN

Per-Olof Johansson

En klassekammerat fra Lillerød Skole, Susanne Benthien  døde forleden og fik en fin nekrolog i Politiken. En anden klassekammerat Karen Büchert, mine børns moster døde for nu snart et år siden. De boede begge i Ribe. Jeg fik aldrig spurgt Karen, om de havde kontakt, men da de begge gik op i Ribes historie, så mon ikke. Karen guidede turister og Susanne var initiativtager til det lokalhistoriske arkiv fortæller nekrologen. Jeg skrev et lille hefte om Lillerød Brugsforening til dens 75 års jubilæum, og da opdagede jeg, at Susanne havde skrevet et hefte om Ribe Brugsforening. Måske kontaktede jeg hende i den anledning, det husker jeg ikke.

Susannes far, Børge Benthien talte jeg tit med i min ungdom. Når han kom fra Allerød Station hjem fra arbejde, gik han ad Birkevej, hvor vi boede, til Hvidehusvej, hvor de boede. Han var bogsamler om en hals, især af Jacob Paludan. Han kendte Paludan personligt og havde mange af hans manuskripter. De var håndskrevne, ikke skrivemaskineskrifter, ifølge Benthien var Paludan den sidste, hvis manuskripter blev accepteret håndskrevne. Mindes at have set manuskriptet til Jørgen Stein, det er let læseligt. Det var til en fest hos Sussanne. Samlingen af manuskripter blev skænket til Det Kongelige Bibliotek, mens samlingen af førsteudgaver gik til Birkerød Bibliotek, Paludan havde jo boet i Birkerød. Benthien fortalte mig, at han  var meget utilfreds med den måde, hvorpå Birkerød Bibliotek forvaltede gaven, glad for at de ikke også havde fået manuskripterne.

Han fik udgivet en bibliografi over Jacob Paludan i 1946 og 1980 en endelig version med hen imod  6000 poster. Måske figurerer her et brev fra Jacob Paludan til mig, som Benthien var glad for at kunne indlemme i sin samling. Jeg fik et flot takkebrev i den uskyldige anledning. 

Jeg havde samlet de fleste af Johannes Hohlenbergs bøger og havde en idé om at få udgivet et udvalg af artikler af ham og troede, at Paludan måske vidste noget om hans efterladenskaber. Paludan havde udgivet Hohlenbergs aforismer i Hasselbalchs Kulturbibliotek og skrevet om ham i avisartikler og i bogen ‘Litterært Selskab’. Han skrev et fyldigt svar, der  i det mindste førte til kontakt med fru Hohlenberg. Nogen udgivelse blev det ikke til men en artikel i Fælleden 1977 og foredrag og en udstilling af Hohlenbergs malerier i Allerød Kunstforening i 1981. Paludans oplysning om, hvem der havde finansieret tidsskriftet Øjeblikket, som Hohlenberg havde udgivet, var helt forkert ifølge fru Hohlenberg. Sjovt var det, at hun og hendes mand tit havde været i Lillerød,  fordi en bekendt Filskov boede i blokken på hjørnet Tokkekøbvej/Birkevej, tæt ved mit barndomshjem. Hendes breve til mig kom Erik Christensen til nytte, da han skulle skrive sin indledning til et udvalg af Hohlenbergs artikler om økonomi. Erik burde jeg have kendt både i barndommen i Lillerød, hvor vi begge kom i Menighedshuset, den lokale afdeling af Indre Mission, og senere, da vi begge læste statskundskab i Aarhus, men først interessen for Hohlenberg skabte kontakten.

Det var Niels Birger Wamberg,  der skrev Børge Benthiens nekrolog i Politiken 12.7.1985. Bogkenderen kalder han ham.

‘Kyndig var Benthien, uegennyttig, generøs, uforanderlig i sin hjælpsomhed’.

Vi talte selvfølgelig bøger når vi mødtes. Men til sidst var han træt af at kravle under borde for at gøre fund, sagde han en dag.

Ingen af de to børn, Susanne og Jacob interesserede sig for Jacob Paludan. Allerede 1985  var klokken gået i slag for bogsamlingen, så da de forsøgte at sælge den  var svaret, hvad de skulle betale for, at den blev afhentet, fortalte Jacob mig. Han blev journalist, og blev en ivrig forsvarer for Politikens ældste rubrik ‘Dag til dag’, hvor jeg et par år havde  været en af gratis-bidragsyderne. Lige meget hjalp det. Jacob brugte bl.a. mine skriverier som argument, men blev afvist af Tøger Seidenfaden, vi bidragydere måtte finde andre steder at exponere os, skrev han. Det må jeg vist lige tjekke  op på, jo det skrev han virkelig.

Jacob Benthien, engang pressechef i Udenrigsministeriet døde 2009 i en alder af kun 65.

Sådan åbner erindringsskriveri for flere døre, som kun jeg selv måske ser sammenhæng i. Her skulle det handle om bogsamleren Børge Benthien.

Udlånsfrekvens forkert princip

december 14, 2022
Udlån 1915 – 1952

Bibliotekernes udlugning af bøger, som sjældent udlånes, bygger på en forkert forståelse af bøgers brug. Jeg sidder her med Martin P:N Nilssons bog ‘Årets Folkliga Fester’ fra 1915. I dag siger man, at bogen kan skaffes. Jeg skal altså vente 8 dage eller mere på at læse de tre sider han skriver om Lucia. Stod den på hylden, tager jeg den og læser og stiller den på plads igen. Som jeg nu gør hos mig selv.

Eksemplaret har været ejet af Kvindelig Læseforening. I årene 1915 til 1952 har det været udlånt 13 gange. Der kunne gå år imellem, kan man se. Det er sådan bøger fungerer..

Udlugning helt klart en nødvendighed..det er principperne bag jeg vil kritisere. Udlånsfrekvens et forkert princip.

Bog: Spånkorgar i Örkened 1978

december 8, 2022

Jeg syntes ikke det tilkom mig at vælge illustrationen til forsiden. Her kommer mit forslag til et forord:

Her sætter jeg link til en PDF med bogen om spånkorgar i Örkened i 1978. Jeg forestillede mig at Örkeneds Hembygdsförening kunne være interesseret i at udgive dette unikke materiale i trykt form. Derefter prøvede jeg museet i Kristianstad. De end ikke svarede. Senest har jeg prøvet Kulturen i Lund, men også der måtte jeg give tabt.

Nu vælger jeg så denne den næstbedste løsning, så materialet kan blive kendt i offentligheden, som det var Bertils ønske.


FH 150 anniversary 2022

november 25, 2022
The lecture

In Allerød, we are proud to have produced Fritz Hansen furniture for more than 100 years.  Since 2012-14, production has moved to Poland, but the administration is still in Allerød Denmark.  The people behind the production lived in large numbers in Allerød (maintown Lillerød) and it was quite common here for the citizens to furnish with FH furniture.  On Tuesday, archivist Birthe Skovholm from LAFAK told the story from the perspective of the local community.  The original owner family felt a strong sense of belonging to the place, participated actively in politics and association life, donated e.g.  a leisure area for the municipality.

FH-map of Lillerød on the wall 1950
A book: Everyday Chairs, and a miniature
Advertisement in jubilee magazine for the local scouts, started by Fritz Hansen junior 1912.
O boy! Drawn by the former chairman of LAFAK Ole Høegh Post. Fritz Hansen junior told us 1962 how he began as boyscout in Lillerød back in 1912. We sat in the little hut on the ground he donated, we shall never forget that evening.
My father was among those whom Fritz lured along as a scout. He told how in 1914 the troop won a national competition among the scouts about who could grow the most potatoes on a given piece of land.
Local repair of the seat at the mooncar at Skovvangskolen by the janitor Henrik Petersen
Chairs from FH in The Danish Parlament
A train called ‘Fritz Hansen’ 1993
 FH celebrated the 150 years at DesignMuseumDenmark in Copenhagen.

%d bloggers like this: