Archive for the ‘boghistorie’ Category

Vi profiterer af historien

marts 13, 2019

1939

(til dels en gentagelse fra i sommer) Anders Fogh Rasmussen : “Hvis resten af verden havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler have vundet krigen og Europa.” Let sagt – som om Danmark havde de samme ressourcer at stå imod med. Historien er noget misk mask, som ikke kan skrues tilbage. Havde nu Danmark forberedt sig bedre – så havde Hitler nok osv osv. Havde der været en Anders Fogh Rasmussen idag, hvis bomberne var faldet tæt nok? Vi profiterer alle dagligt af Danmarks dobbeltliv 40-45, men kan hygge os med at holde med modstandsbevægelsen. At Foghs synspunkter var naturlige under og mange år efter Besættelsen, forstår jeg. Har dog ikke hørt om, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister gjorde en tøddel for at afdække kendsgerninger bag begivenhederne den 9. april 1940.
Han taler om samarbejspolitikken, som om den kan adskilles fra den politik, som gik forud for Besættelsen og som resulterede i at 9.april forløb, som den nu gjorde, som om alt var aftalt. Det var misbrug af historien, som egentlig ikke som sådan interesserede ham et hak, for så ville han så have sat en kommission på sagen!
Hvis man læser Joachim Joesten: Denmarks Day of Doom fra 1939, kan man forstå, hvis man ikke har gjort det før, at det der skete den 9. april 1940 var en helt logisk konsekvens af den politik, som var ført forud. Han forudså simpelthen, hvad der ville ske. Kun få men ikke befolkningen en masse reagerede med beskyldninger mod regeringen i starten. Heldigt at de gjorde det senere, men bestemt også heldigt, de ikke gjorde det før! Det er den dobbelthed vi må leve med. Værd at tænke på den 29.august, før man helt går over gevind af jubel over bruddet med regeringens politik.

Reklamer

Internetdigter

februar 24, 2019
intenet-digte

Nogle af mine forsider på Internet

Digte på Internet

Succeskriteriet for en tekstforfatter på et reklamebureau er naturligvis, at teksten sælger varen.

Jeg skal ikke afvise, at det også kan gælde for en og anden digter. For mange, som holder op med at at digte, virker det som om, det var sådan, det var.

Men digte kan man gøre af mange årsager. Om digtene finder udbredelse er en helt anden ting.

Engang var udbredelse afhængig af bøger og tidsskrifter, nu har vi så Internettet til at slå hul igennem til læsere.

Bøger og tidsskrifter var, som tekstforfatterne er, afhængige af købere, det er publicering på nettet nu ikke. Du kan som digter have alt fra nul til næsten uendeligt antal læsere.

Lars Bukdahls fortjenstfulde lille klumme i ugens WA om digte på nettet er en fin lille optakt som orientering i et uoverskueligt felt. Den er set ud fra det trykte tidsskrifts perspektiv, og glemmer for resten at fortælle os, hvilke overvejelser han som redaktør af et trykt tidsskrift har gjort angående en deltagelse på nettet – hjemmeside har Hvedekorn jo og med spredte tekst- og lydbidrag.

Han finder at området ikke har noget at prale af.

Siden PolOnline havde en konference på nettet også til poesi i begyndelsen af 90’erne, har jeg publiceret digte via Internet på mangfoldige måder. F.eks. det første digttidsskrift på nettet med et ISSN-nr fra 1996, siden på så mange måder, det har kunnet lade sig gøre. At det ikke har gjort indtryk på Lars Bukdahl, kommer ikke denne sag ved. Heller ikke, at tidsskriftet nu har hvilet nogle år.

Jeg synes, der er en vigtig vinkel på sagen, han glemmer. På nettet er det ikke mængden af læsere som er det afgørende mere. Hvad jeg har oplevet er, at her kan forholdet digter-læser være på atomart niveau så at sige. Et digt – en læser, ja eller fem måske. Kan være Lars Bukdahl ikke liker teksten men det gør NN. Hvorfor skulle Lars’ dom betyde mere for mig end Birgits? Jo fordi han er manden med overblikket både bagud, nu og for fremtiden, kunne svaret tænkes at være. Sådan set i forhold til dansk digtproduktion as such. Men sådan skriver jeg jo ikke digte. Det ville meget ligne ham tekstforfatterens ambitioner. Jeg kan godt mene, at jeg, når jeg ser teksten, opfatter den som en henvendelse og ikke kun til mig selv. Hvor langt det rækker, ved jeg ikke. Jeg skriver for mit livs skyld – her er mit liv. Så er Birgits medleven vigtigere end Lars Bukdahls afvisning. Det er den mulighed, nettet har givet mig.

Lars Bukdahls klumme giver sig da ikke ud for at være nogen komplet oversigt, så lad mig supplere med den mulighed for offentliggørelse, som platformen ISSUU udgør. Der er både gratis og betalt adgang mulig for både udbyder og modtager, jeg har valgt at begrænse mig til den gratis adgang, og sætter linkene op her:

Digt- adresser

på ISSUU

Per-Olof Johansson

Digte Online 1994

2+2 viser

Hejkurve

Digte på Instagram #perolofdkdigt

Nitten Croquisdigte : Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening Kulturnatten 1. oktober 2017

Hvor de åbner deres madkurv

Splints & Co

20/2010: Digte af Bo Lille, Per-Olof Johansson og Kung Tzu-chen

21/2010: Lyriske Lillerød

22/2010: Tredje Poesitur på BogForum 2010: Digte af Bjarne Gårdsvoll, Ole Bundgaard, Viggo Madsen, Benny Pedersen og Per-Olof Johansson

23 / 2011: Digte med temaet: Patientdigte

24 / 2011:Digte som ord og handling – Bogforum 2011 med digtergruppen Tredje Poesitur.

Splints & Co. 1/1996 – 26/2015 som hjemmesider.

 

PDF-artikler på per-olof.dk

januar 5, 2019
foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

Jeg har gennem årene lavet mange hjemmesider med artikler, jeg har skrevet artikler her i bloggen og i min anden blog, og i en blog om Bonde-Practica eller som Noter på facebook. Der kan man rulle ned gennem siderne og se hvad de går ud på

Vist for anden gang har jeg lavet et liste med de PDF’er som er udgivet på domænet

per-olof.dk. Foreløbig er det artikler, som er set januar 2019 1.-5. januar. Vil blive suppleret hen ad vejen. Tit artikler som har været trykt, måske forkortet, men som så er genopstået i deres helhed som PDF.

Artikler som PDF af Per-Olof Johansson

Fem veteraner

december 8, 2018
veteraner2

Forside: Fem veteraner – Digtere på DVD

Fem veteraner  – Digtere på DVD 2018

Det var 1972. Han siger, han var 18 år, jeg syntes, han var yngre, kom på knallert. Jeg syntes han var meget ung, jeg var jo gift og havde to børn, gammel mand på 30 år. Jeg havde lige fået udgivet min første undergrundsdigtsamling, som hed ‘Alice er min veninde’. En dublikeret udgivelse, som bror Arne stod som udgiver af med Forlaget Lampen. Jeg kendte ikke Benny Pedersen, men han havde læst om min digtsamling i Frederiksborg Amts Avis, og han samlede stof til et tidsskrift, han havde til hensigt at udgive ‘Lyriklegionæren’. Jeg blev legionær nr. 11. Han siger, han er fra Uvelse, men siden har han vist boet mange forskellige steder, f.eks. Jægerspris, hvor han har siddet i byrådet for SF. Vi har været venner siden. Siden projektet Poesitur 2000 har vi deltaget i utallige oplæsninger sammen. Blandt hans projekter har været at interviewe digterkolleger landet over. Det er blevet til en stor samling, der nu får sin faste plads på Litteraturcentret Hald ved Viborg.

Så gik han han i gang med et tilsvarende projekt, hvor han stilede mod udgivelse af optagelserne sammen med en lille bog med digtene, vi har læst op. Nu er den første høst af denne indsats her, udgivet på Forlaget Ravnerock

Fem veteraner Digtere på DVD 2018
64 sider 150 kr. ISBN: 978-87-93272-60-6
Udkommer 12. december

Fem poetiske veteraner
I årene 1973-74 udgav digteren Benny Pedersen lyriktidsskriftet LEGIONÆREN, hvor i alt 53 digtere blev indrulleret i en hær af digtere.
Benny Pedersen har opsøgt fem af dem med et videokamera, og optagelserne foreligger nu på DVD. Per-Olof Johansson, Ann Mari Urwald, Viggo Madsen, Jack Thimm og Karsten Bjarnholt fortæller om deres forfatterskaber og læser egne digte. De oplæste digte er samlet i en lille antologi FEM VETERANER, og DVDen er vedlagt i bogen.

Per-Olof Johansson (født 1942)
Se per.olof.dk
Alle digte fra “Henvendelser som digte” per-olof.dk 2013

Ann Mari Urwald (født 1939)
Digte fra “Nervesanatoriet” Jorinde & Joringel 1974, “Farvel Madonna” Hønsetryk 1974, “Toget standser ikke mellem Østerport og Holte” Jorinde & Joringel 1980, “I mørket hviler lyset” Ravnerock 2012 samt ikke tidligere udgivne digte

Viggo Madsen (født 1943)
Digte/tekster fra “Tanketorsk” Hovedland 2018, “Brandmand på to hjul” Arena 1966, “Haiku for enhver” Mellemgaard 2016, løbeseddeldigt og ikke tidligere publicerede digte

Jack Thimm (født 1945)
Digte fra “Undervejs” Attika 2008 + endnu ikke udgivne digte.

Karsten Bjarnholt (født 1944)
Alle digte fra “I min alder ligner skyerne en forklaring” Werkstatt 2017

 

De fem veteraner: Per-Olof Johansson, Karsten Bjarnholt, Viggo Madsen, Ann Mari Urwald, Jack Thim fotograferet under forskellige oplæsningslejligheder:

 

En bog om Lillerød Lervarefabrik

november 29, 2018
forside18

Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,

Efter tre års arbejde, har redaktionskomiteen bestående af Arkivledren Birthe Skovholm, Formanden for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK Ole Høegh Post, sekretær i LAFAK Marianne Petersen og ‘communications manager’ Per-Olof Johansson kunne sende bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ til bogtrykkeren.

Bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ udkommer medio december 2018.
Pris for medlemmer kr. 160,-
Vejledende pris i boghandlen kr. 190,-
Forudbestillinger modtages på lafak@lafak.dk

Lillerød Lervarefabriks historie rækker tilbage til 1870’erne, men er kun kendt i store træk indtil 1955, kun undtagelsesvis var produkterne indtil 1955 mærkede, så identifikationen af den enkelte genstand kan være vanskelig.Efter 1955, hvor virksomheden blev overtaget af Ejner Petersen og hans kone Tut, blev alle varer stemplet LILLERØD i bunden, og så går identifikationen meget lettere. Både før og efter 1955 blev lertøj fra Lillerød solgt over hele landet og endog i udlandet, så der er mange muligheder for at møde en Lillerød-ting, hvor man end bor i landet.

I denne bog gøres rede for historien og vises eksempler på produktionen. Ejner Petersen fortæller selv sin historie og døtrene og tidligere lærlinge giver deres besyv med. Men bogen er helt overvejende en billedbog. Vareudbuddet var bredt, så det kan kun blive eksempler alt efter samleres smag, og efter hvad der er indleveret til arkivet. Arkivet er ikke et museum, men tager meget gerne imod supplementer, som eventuelt sendes videre til Museum Nordsjælland.Museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum giver et oplæg til den videre forskning i forbindelsen mellem Lillerød Lervarefabrik og keramikken, repræsenteret ved navne som Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl og mange flere.

Vi håber med denne bog at give historien om Lillerød Lervarefabrik en fast forankring i fakta for lokalhistorisk interesserede, samlere og keramikinteresserede.

 

To bøger om virksomheder på Tokkekøbvej i Lillerød

En fundhistorie

november 8, 2018

En fund-historie – i billeder – vil du med? Fotohistorie er et af mine bi-områder, sådan i øjenkrogen. Engang har jeg brugt et fotografisk portræt af Grundtvig til at supplere med egne strøg af guldbronze – et af de få billeder det lykkedes mig at sælge, så det ved jeg ikke, hvor er. Jeg tror, at det Grundtvigfoto, jeg har, har jeg nok arvet efter min bror, provsten. Da jeg hos Vangsgaard finder et bind IV af Grundtvigs salmer fra 1875 med, som jeg tror, det foto foran, er jeg vaklende – jeg har jo den berømte udgivelse 1837 som begyndelsen til Grundtvigs ‘sangværk’ – og så et bind 4? Og billedet har jeg jo? Nogen tid efter ligger bogen der stadigvæk og nu billigere og bliver købt, salmerne her er jo nærmest ‘efterladte’ skrifter. Det viser sig så, at salmebogens billede er en face, mens det i rammen nærmest er profil. Så måtte Povl Ellers bog om Grundtvig Portrætter frem. Og her nævnes så begge, men ikke at portrættet en face er brugt i salmebogen, hm det kan jo være en privatinbinding. Det foto er brugt af Niels Skovgaard i 1908 til Grundtvigsbusten i keramik i Grundtvigs Hus. Et foto af gipsmodellen angives at være ‘samme’ i et lille hefte fra 1938, som dukker op på samme hylde, en samlet fortegnelse over Niels Skovgaards billedhuggerværker. Da billedet er taget fra siden tror jeg et øjeblik, det er inspireret af profil billedet. Povl Ellers bog står godt nok på hylden, men bag forreste række af bøger og kom kun frem, da jeg stædigt tømte hylden. Skovgaardfortegnelsen kom også derfor frem. I Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune LAFAK arbejder vi for tiden med en bog om Lillerød Lervarefabrik. Mange kunstnere har en relation til stedet, herunder keramiker, maler og tegner Knud Kyhn. Og på hylden dukker så ‘Bogen om Lasse og Dyrene’ også op. Med et væld af tegninger af Knud Kyhn! Hvor sjovt, her er en tegning rådyr med et diende kid – og jeg løfter blikket og ser ud på fire rådyr på marken…Og hermed slutter turen.

Sagt af børn

november 4, 2018

Dag til Dag i Politiken 8.4.2006 -et par måneder inden rubrikken blev nedlagt, fordi Tøger Seidenfaden syntes den var for pjattet.

Ikke så tit, som man kunne ønske sig, får man skrevet ned, hvad børn siger i SFO’en. Her er en lille samling. Tidlig morgen og kun få børn. To børn fra 1. klasse dukker op, og jeg møder dem i vores prægtige rotunde, så høj som en anden riddersal og jeg hilser dem chevaleresk med et langstrakt godmorgen og slår ud med armen. Hvor til drengen med et ironisk smil om læberne spørger: “Hvad skal den skide høflighed til for?” – og det skal man lægge øre til, i disse for vort land så alvorlige tider, hvor høflighed påny er blevet en dyd ! Nogle drenge fra 1.klasse har været uden for hegnet og modtager de nødvendige formaninger – påstår ikke noget om “at det vidste vi ikke” osv. Et par dage efter synes jeg, jeg bør komme ind på sagen igen – der har været opstrammer på børnemøder – og jeg udpeger hegnet, som nok er nedtrådt, men markeringen er da ikke til at misforstå. Det påstår de heller ikke, tvært imod. Muhammed siger: “Vi har trods alt gået i skole halvandet år!” Jakob fra børnehaveklassen har spist to af sine madder og jeg prøver at motivere til at spise én mere. Det viser sig at være en med frugtpålæg og jeg siger: Det er jo den rene dessert – om han ikke plejer at kaste sig over desserten. ”Hvis det er pandekager, så kaster jeg mig over desserten, men ikke over en rugbrødsdessert!” Tidlig morgen. Jeg sidder ned. Emma på 7 år står og ser indgående på mig og tegner på min pande og siger: Du har sådan en glad mund i panden! Ja så er der noget ved rynker! Kollega Margrethe går forbi på gangen, og jeg råber ud: ‘Godmorgen Margrethe!’. Robert fra børnehaveklassen siger med blink i øjet:’ Sig mig – er hun dronning?’ ‘Nej’ siger jeg, ‘dronning Margrethe arbejder ikke her.’ ‘Det vil ellers være sejt’, siger Sebastian fra første, ‘-så kom hun med toget fra København’. Dreng trykker sig op ad børnehaveklasselæreren og siger: ‘Ih hvor du dufter dejligt Else’. Else kror sig lidt og siger, at det lyder godt. ‘Ja’ siger knægten, ‘ du lugter så dejligt af sprinklervædske.’
per-olof.dk

Om bog om Tidehverv

juli 25, 2018

Collage 2018-07-25 13_11_43

Henrik Bach: Konfrontationskurs -Tidehverv og den guddommelige komedie. 2018. Gyldendal

Per-Olof Johansson

Denne artikel som PDF

For mig en oplagt bog at læse. Det er jo et stykke Danmarks-historie, man er en del af. På den måde vældigt oplysende. Og så er der det med troen – ordet jeg er meget optaget af. For de troende dækker ordet en indlysende realitet – for andre må det være en mærkværdighed. Jeg har undsagt ordet, det dækker ikke, tiden er løbet fra det. Tiden er ikke løbet fra religion, men et nyt begreb for den religiøse erfaring trænger sig på. Det har jeg skrevet en kronik om, uden nogen har reageret.

Det ord tro.

Jeg hverken vil eller kan skrive en anmeldelse. Min tid ja og den nærmest foregående – men at kunne vurdere det hav af oplysninger, man her præsenteres for må der andre til. Jeg vil alligevel have lov at fortælle om mit indtryk af bogen.

Indtil Søren Krarup for alvor tog over, forbandt jeg noget positivt med Tidehverv. En diskussionsklub værd at lytte til. Tidsskriftet selv har jeg vist aldrig haft i hænderne, det var den genlyd dets artikler gav. Kronikker og bøger af de tilknyttede personer, interviews med dem, omtale af dem. Kan jeg så i kort begreb indfange dem? Søren Kierkegaard en guru og så forkastelsen af diverse tricks på religionens vegne, du står selv til ansvar.

Med Søren Krarups indtog var det ham og ikke Tidehverv, der tog opmærksomheden. Hans kamp mod menneskerettighederne, hans kamp mod indvandrere.

Introduktionen giver i et par linjer læseren færten af, hvor vi er på vej hen; ”Tidehvervsfolkene er ikke uenige, hvis man frem for alt kalder dem for Luthers og Kierkegaards arvtagere i kampen for en uforfalsket kristendom, hvor evangeliet lyder til den enkelte, ufortyndet og uparfumeret, rent og purt.”

At forfatteren har været længe om bogen, er fuldt forståeligt med de mange kilder, der har skullet opsøges og citater udvælges. Henrik Bach er præst, men har også arbejdet journalistisk og i den egenskab fulgt Tidehverv i mange år. Det er ikke en teoretisk udredning men en person-og argumenter udredning, med små personbiografier af hovedpersonerne, så man tror at kende dem ved afslutningen. Hans egne meninger kommer til udtryk, selvfølgelig, men det er ikke det, der er hovedstrømmen, det er det Tidehvervske, som slår mange krøller undervejs og med mange udblik til samfundet i øvrigt. Der kommer sammenhæng i meget, man kun svagt har hørt eller haft fornemmelsen af. Utroligt som citaterne afdækker trosvisheden hos deltagerne. De ved nok, hvad der er vigtigt at sige. Her argumenteres som ud fra en logik, som om det hele er logik, men lyder mere som om, det er profeter, der krydser klinge!

’Nyere tid’ har været sværest at holde sammen på. Da Islam træder ind på scenen er det svært at vurdere, om Bach rammer rigtigt, ikke i referatet af Krarup og co. men i resumeet af vægten af Islam i samfundet nu. Hvis en stor procentdel af muslimer foretrækker sharia frem for dansk lov, som en undersøgelse, der henvises til, viser – hvad betyder så det? Vil de ikke rette sig efter dansk lov? Hvad er sharia overhovedet – osv

Midt i læsningen blev jeg afbrudt af henvisningen til en pjece fra efteråret 1945. ’Opgørets nødvendighed’ af Vilhelm Krarup, K.E.Løgstrup og H. Østergaard Nielsen. For den har jeg og har kun sporadisk læst, nu blev det gjort. Udgivet på Tidehvervs forlag og med en dedikation fra forfatteren Valentin Filskov, en af de forfattere, der i øvrigt henvises til i Henrik Bachs bog. Den må jeg sige mere om en anden dag, her blot nævne, at den fremstår for mig som typisk for Tidehverv, selvom det her ikke er religionen, men det politiske liv, der er i fokus. Samarbejdspolitikerne hedder endnu ikke det, men Eftergivenhedspolitikken. Ikke megen opmærksomhed gives der politikken før Besættelsen, opmærksomheden er på eftergivenheden for tyske krav og hvornår bruddet med tyskerne burde være sket. Konsekvenser måtte blive, hvad de ville – det kunne ingen andre end tyskerne tage ansvaret for! For mig fremstår samarbejdspolitikken som en umiddelbar konsekvens af den politik, der blev ført i årene før Besættelsen med befolkningens opbakning.

Men dette, skrevet af Vilhelm Krarup, lyder som en slags programerklæring for Tidehverv:

”Nu lægges grunden for de kommende års folkeliv. Nu har vi – mere end vi har haft det i mange generationer – en mulighed for at nå frem til en ærligere og virkeligere grund at leve på i vort fællesliv….Den danske selvglæde og provinsialisme er nok en myte, men den skulle dog være til at ryste.”

PS til Hans Hauges ellers fremragende anmeldelse i Berlingske Tidende 16.6.18:

I anmeldelsen får vi, der er uenige med Søren Krarup, dette generelle dask over næsen:

Den er behageligt fri for den rituelle forargelse over Søren Krarup og tonen i debatten, sådan som det er gængs blandt de dannede og de fleste præster.”

Hvad Henrik Bach mener eller ikke mener om Søren Krarup er det jo ikke bogens opgave at fortælle – men at beskrive ham og hans synspunkter i sammenhængen, sådan som han også gør. Men at dynge al modstand mod Søren Krarup sammen som ’rituel forargelse’ er frækt. Er der noget Søren Krarup fra første færd selv har været en mester i, så er det rituel forargelse. Jeg måtte, første gang jeg modte et eksempel, reagere med et læserbrev i Jyllands Posten (8.9.1969), fordi han i en klumme havde skruet op for sin forargelse over, hvad han mente var et fotobevis for, at Mogens Fog havde hilst de nye studenter velkommen med hånden i lommen! Fog kunne nogle dage efter afvise, at der var hold i Søren Krarups forargelse og situationens Danmarkshistoriske betydning!

Åndevasker

januar 19, 2018
Foska

Forside Foska Samleserien nr. 3 Anders And og hans venner

Åndevasker

Engang i 1950’ernes midte skrev Halfdan Rasmussen tekster til nogle Anders And historier, som blev udgivet af Svendborg Boghvede-og Havremølle. Havregrynene hed Foska , og man samlede billederne i et album . Dette album omtales ikke i en nylig udgivet Halfdan-biografi. Hvis det har været en ‘overlevelsesopgave’ havde det vel været værd at nævne af netop den grund? Den burde nu mest nævnes af den væsentligere grund, at den er eksempel på hans sprudlende ordkunst, der tillader ham at sige væsentlige ting, selv hvor historiegrundlaget var temmeligt pauvert.

De små historier er tegnet efter Walt Disneys tegnefilm af Eyvind Rafn. Jeg husker det, som om det var ved at være slut for mig med at læse Anders And, i hvert fald en tid, men at jeg ikke kunne stå for ordlegen i dette hefte. Det var også ret interessant, at der var en engelsk tekst man kunne forstå, som ikke var en skole-tekst. Det er ikke en oversættelse men en selvstændig version af historieforløbet. Også her er en ekspert på banen, lektor Aage Salling.

Jeg kan ikke huske, at det gjorde negativt indtryk på mig, at det var Halfdan Rasmussen, der var forfatteren, tvært i mod. Hvorfor skulle han ikke kunne lave det? ‘Anders And og hans venner’ hedder heftet, finder du det på et loppemarked, så tag det dog med! Her finder man linjer som disse: ” Her vasker Mickey ånden godt og grundigt / mens Pluto smiler underfundigt / og Mickey tænker stolt, mens vandet plasker / at han er verdens første åndevasker! Og sådan kører det bare vildt afsted – åndevasker. Man får lyst til at sige til Halfdan: Det kan du selv være!

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 3.7.2005

Hvorfor skrive digte

januar 9, 2018
Forsidecollage

Per-Olof Johansson: Digte

Hvorfor skrive digte, hvis ingen vil læse dem?

Sådan kan man spørge. Inden digtet er skrevet, er det der ikke. At ingen andre end digteren selv vil læse det, erfarer han jo først bagefter.

Denne digters mål med digtet er, at læseren skal lægge digtet bag sig, ikke dyrke digtet, men dyrke det sted at gå videre fra..

Under navn af digte kan der selvfølgelig skrives så meget andet og så meget forskelligt.

Selv har jeg ikke følt behov for at formulere et mål undervejs, målet gav sig selv. Set bagud og som forklaring på, at jeg er blevet ved trods manglende succes med at blive modtaget, forstår jeg, at det er et mål, som det nævnte, som holdet skrivningen i gang, så sandt som at digteren er sin første læser


%d bloggers like this: