Archive for the ‘boligmarkedet’ Category

Lejerne betaler for Danmark

november 4, 2010

Er der boligforeninger, der 'næsten ikke er Danmark'?

Almennyttigt byggeri er støttet byggeri. Forståelsen af hvad det betyder svinger så fra: At det offentlige har betalt opførelsen til: At det offentlige betaler vores husleje.  Byggeriet kommer til veje ved fordelagtige lån. Vi betaler faktisk husleje og vedligeholdelse, og vi betaler lånene tilbage. Men alligevel: At vi er et støttet byggeri skal være begrundelsen for, at vi skal betale den såkaldte ghettoindsats, ejerboliger skal ikke bidrage. Reglerne omkring Landsbyggefonden er så bredt og løst formuleret, at politikerne som vrider ordene, hvorhen de vil, kan få det til at lyde, som om det netop er den opgave, pengene er afsat til. Almindelig sund fornuft må da sige, at ghettoindsatsen er en national opgave – ikke en opgave alene for lejerne i det almennyttige byggeri.

Det er, som om ejerboliger har fået deres værdistigninger udelukkende ved egen kraft – hvor enhver vel må kunne forstå, at det det længste stykke af vejen er samfundsskabte værdier. Tænk hvis ejerne skulle fortsætte med at betale deres lån, når de var udløbet. Men det er netop det, vi andre gør ud i uendeligheden, og det er det, der udgør Landsbyggefondens midler. Det er simpelthen en listig måde at omgå skattestoppet på – at lejerne betaler for Danmark. Hvem er det så, der ”næsten ikke er Danmark”?

[ i dag trykt i Politiken – dog har de udeladt halvdelen fra: ‘Det er som om ejerboliger…’ – men det ville faktisk være rart, hvis det gik op for folk, at vi har taget lån som aldrig løber ud! Er det også sådan der gives erhvervsstøtte?]

Eksklusion, ikke integration

oktober 24, 2010
 
 

..som nedrivning ser ud..her Allerød Rådhus..

 

 Per-Olof Johansson, Lillerød skrev dette læserbrev til Politiken:

 Knud Erik Hansen spørger (Pol. 20.10.2010) ‘Hvorfor dog rive boligblokke ned i ‘ghettoerne’?’ Åbenbart ud fra den forudsætning, at forslaget handler om at skabe bedre integration. Det er blot den umiddelbare begrundelse – den langsigtede strategiske plan går ud på at slippe af med almene boliger i jævn almindelighed. Det er ikke kun de såkaldte ghettoer, som ikke regnes for rigtig Danmark.  Det er os allesammen i det almennyttige byggeri. Man kan ikke komme ud af stedet med en direkte nedlæggelse, i stedet går man i gang med at underminere hele systemet. Og så er det også velbegrundet,at det er Landsbyggefonden som skal finansiere nedrivningen, det er slet ikke en opgave for det hele Danmark – .

 [sikkert af pladsmangel strøg Politiken sætningen: “Og så er det også velbegrundet,at det er Landsbyggefonden som skal finansiere nedrivningen, det er slet ikke en opgave for det hele Danmark – .” …så er det godt at have en blog. Det er ikke den store klage, jeg synes blot det er mere forståelig tekst når det udeladte er med!]

Drømmen om Allerød III

maj 12, 2010
Drømmen om Allerød – frit efter Alfred Shcmidt © poj

I midten af firserne var jeg til avisens ophør freelanceskribent på Allerødposten. Jeg var ret frit stillet med hensyn til hvilke emner, jeg tog op, og satsede på lokalhistorien.  I september 84 havde jeg en opsats om befolkningsudviklingen på stedet fra midten af 1800-tallet til da. Jeg gav artiklen overskriften ’Drømmen om Allerød’, fordi tallene jo viste, at mennesker strømmede til området som til et andet Amerika. Da jeg samlede artiklerne til et hefte i 1991, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune lod jeg denne overskrift være heftets titel, som jo ikke var blevet mindre aktuel i de mellemliggende år.  Jeg opdaterede artiklen fra Allerødposten og havde fundet et citat fra folkemindeforskeren Lauritz Bødker, som i 1972 havde skrevet: ”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser”. Og han havde rejst spørgsmålet, om de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kunne smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. Et citat som jeg syntes i høj grad understøttede heftets titel og indhold. Hensigten for mig var selvfølgelig netop at samle lyset omkring det, som nu ved kommunesammenlægningen i 1970 var blevet en enhed. Min mening har hele tiden været, at etableringen af denne enhed ikke blot er et bureaukratisk, administrativt problem, men også et menneskeligt, som kræver borgernes aktive medvirken. Jeg havde faktisk allerede i mit første indlæg i lokalpressen i begyndelsen af 70’erne rejst tvivl om projektets bæredygtighed på dette punkt.

Allerede i i 84 og også i 91 pegede jeg på, at der ikke blot var tilflytningen fra landet selv, men også fra fremmede lande at tage hensyn til, jeg er jo selv ud af en indvandrerfamilie.

Hvad jeg ikke havde fokus på, var de steder, som var udsat for fraflytningen, emigrationen. Jeg husker ikke om Lauritz Bødker havde denne overvejelse med. I dag hvor der tales meget om udkants-Danmark kunne man ligeså godt kalde det fraflytnings-Danmark. Drømmen om Allerød, som et godt sted at flytte til og bo, står nu endnu tydeligere frem. Spørgsmålet er nu om vi, når vi taler indvandrere, skal til at medtænke de indenlandske flytninger.   Flytningerne skaber problemer i fraflytningskommunerne både økonomisk og kulturelt – kan hele denne bevægelse virkelig være sket uden problemer for tilflytningskommunerne?  Hvad er ligheder og hvad er forskelle i forhold til indvandring fra udlandet? Man kunne også inddrage den nye kommunesammenlægning i overvejelserne. Er der kulturelt set tale om noget, som kan sammenlignes med en flytning? Jeg har naturligvis ikke noget svar på disse spørgsmål – hvilket vel heller ikke skulle være forudsætningen for at turde rejse dem.

Per-Olof Johansson

Apropos Politikens kronik: Else Grave: En Hilsen fra Lolland

Apropos Immigrantmuseet.

Bliv ven med Immigrantmuseets facebookgruppe

Eviggyldig kommentar til dagens nyheder

maj 6, 2010
kommentar copyright per-olof johansson

Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar

Almen ekstraskat

februar 19, 2010

 

Lejere i almene boligerbetaler ekstraskat, når andre får skattelettelser -

Per-Olof Johansson, Lillerød. [Afvist som læserbrev af Politiken 19. februar 2010]

 En almen ekstraskat kunne være relevant og retfærdig – men hvor er retfærdigheden henne, når overskriften i virkelighedens verden hedder ”Ekstraskat for lejere i det almennyttige boligbyggeri”.

Jeg kan pege på tre merudgifter, som vi lejere må opfatte som ekstra skatter.

1. Byggeriet er sat i verden med fordelagtige lån. Til gengæld hører tilbagebetalingen aldrig op! Lånene betales ud, men betalingen fortsætter – nu til Landsbyggefonden. Noget for noget – men når staten så stikker hånden i pengetanken, enten blot for at få flere penge i statskassen eller for at ændre formålet fra fornyelse af de eksisterende boliger til brug for nye boliger – så er det for os at forstå som ekstra skat.

2. Hvordan kan man yderligere udnytte, at byggeriet i tidernes morgen har fået støtte? Jo, kommunerne får mulighed for at bestemme hvilke boligsøgende, som kan få en lejlighed i det almennyttige boligbyggeri. Dog uden at kommunen påtager sig ansvar for hverken huslejebetaling eller vedligehold af lejlighed eller de sociale problemer, der i mange tilfælde (nej, ikke i alle!) følger med. De omkostninger som overvæltes på de øvrige lejere, kan kun have navn af ekstraskat.

3. Seneste påfund er, at de administrationsselskaber, boligforeningerne har dannet i fællesskab, nu skal opfattes som erhvervsforetagender på linje med andre, hvorfor deres ydelser til medlemmerne skal momses! I en tid med skattelettelser til de velhavende og en finanskrise skabt bl.a. af overbelåninger i det private byggeri, forstår vi lejere i det almennyttige byggeri dette som en ekstraskat.

Vi ved godt, at det er regeringens hede drøm at få forvandlet den almene boligsektor til privat eje. Jeg ser for mig, at der i skatteministeriet er udlovet den helt store præmie til den medarbejder, der finder det trick, som kan smadre os. Men der er sikkert også småpræmier til hver den, som kan finde  på nye ekstraskatter.

20.2.10: Jyllands Posten: http://epn.dk/samfund/article1986058.ece : Almene beboere er bange for at miste  jobbet – ja det tror pokker, hvornår får medierne øje på at ‘danskerne’ er ikke bare ‘danskerne’  men at vi er delt op i flere klasser?

Trykt i Frederiksborg Amts Avis  29.3.2010 under overskriften “Hvor er rimeligheden henne?” – EN FIN OVERSKRIFT, som avisen selv står for! Tak. Jeg havde tilføjet følgende til ovenstående: ” Når Landsbyggefondens penge ikke kan tages i anvendelse til de nødvendige fornyelser af de eksisterende almennyttige boliger, så er dét måske vejen frem. Gør man boligerne i det amennyttige boligbyggeri mindre attaktive, så kan man måske ad den vej slippe af med dem.” — foranlediget af denne udmelding fra  boligselskabet KAB’s adm. direktør, Jesper Nygård, som er formand for Landsbyggefonden: http://www.sn.dk/artikel/47074:Danmark–Almene-boligselskaber-vil-have-flere-penge

Foranlediget af Politikens gode leder 30.3.2010 kunne jeg have tænkt at sende dem mit indlæg igen- det gør jeg så ikke – men vi er faktisk nogle som allerede BETALER en ekstra skat på vores boliger.. http://politiken.dk/debat/ledere/article936020.ece

3.4.2010: Hver dag måler jeg debatindlæg i Politiken med den alen – at de ikke ville bringe mit indlæg om den ekstraskat, som vi i de almene boliger synes vi betaler – og tænker: “synes de virkelig dette er vigtigere?..” – nogle gange er det, men ofte er det slet ikke, men sikkert mere underholdende, i hvilken gruppe skal jeg nu placere dagens indlæg om ‘Hulke Hulda’…. Den kunne godt have været noget andet end ren underholdning, men det var åbenbart for let at slå alt, der kan kaldes bekymring ind under samme hat / så nærmer det sig pjat – berettiger ikke den flotte opsætning som led i ‘Debatten’. –

Økonomisk tillidskrise

oktober 5, 2008

– også en tillidskrise i forhold til

beslutningstagerne og rådgiverne.

 

Illustration © per-olof johansson

Illustration © per-olof johansson

 
 Hvem har i dag tillid til nationaløkonomer endsige bankrådgivere? Hvor rart er det for bankrådgivere at arbejde videre, som om intet var hændt? Jeg synes, vi mangler at høre beretninger om personlige samvittighedskriser i den verden.

Uden at have specialistforstand på nationaløkonomi kan man få den tanke, at det der først og fremmest har forårsaget krisen er mangel på mod og mandshjerte hos dem, der burde have vidst det, have fortalt det og taget nogle konsekvenser af det – måske endog personlige? I Politiken kan man i dag læse et portræt af Nationalbankdirektøren Nils Bernstein. Her står at læse – som noget positivt: ”Da han for to år siden på Realkreditrådets årsmøde omtalte de begyndende vanskeligheder på det amerikanske boligmarked, der siden har ført til den verdensomspændende kreditkrise, var det hans vurdering, at det nok ikke var noget, der ville få de store konsekvenser. Da han på samme årsmøde i år måtte sande, at hans vurdering ikke havde holdt stik, skete det med bemærkningen og et for Nils Bernstein karakteristisk skævt smil: ”Jeg tager det som en påmindelse om, at økonomiske forudsigelser skal tages med et gran salt.” ”

Jeg kan ikke se, at han på omtalte møde i 2006 kom ind på problemerne på det amerikanske boligmarked, men nok 26. april 2007: ”Den lavere vækst i USA afspejler bl.a., at boligmarkedet er ved at tilpasse sig efter en årrække med stærke prisstigninger, men tilpasningen ser ud til at blive moderat og gradvis. Det ser heller ikke ud til, at de problemer, der er i selskaber, der har specialiseret sig i boliglån til mindre kreditværdige husholdninger, vil brede sig til andre dele af kapitalmarkederne.”

Selvfølgelig er forudsigelser svære – men for mig er det heller ikke kernen i den kritik, jeg her føler anledning til. Nej – det er erkendelsen af, at der i USA gives lån til mindre kreditværdige husholdninger. Det måtte da være en erkendelse, som hos nationalbankdirektøren skulle give anledning til handling: 1. Advarsel mod at engagere sig med de pågældende amerikanske institutioner. 2 Opfordring til regering og Folketing om tage initiativer i forhold til USA for at gøre opmærksom på, at vi anser dem for at være i gang med at hive bundproppen op i hele det internationale finansmarked.

Man kan ved at læse Bernsteins tale fra Realkredirådets årsmøde 2008 blive oplyst om, at der i hvert fald fra efteråret 2007 internationalt og i EU-regi er arbejdet med at stille et værn op mod den situation, som nu er opstået. Det virker som om det der er behov for er et overbevisende signalsystem. Der er blevet argumenteret – men der er ingen af alle de kloge folk, som har sat noget som helst på spil for at budskabet skulle nå igennem. Der er da ingen som helst tvivl om, at den hast, hvormed USA skulle fastlægge en hjælpepakke, ikke har været befordrende for at få en fornuftig løsning. Men man kan også høre på debatten, hvad der har stillet sig hindrende i vejen, nemlig den nærmest religiøse tro på markedets selvregulerende kræfter.

I et interview i Politiken 5.10.08 med en økonomiprofessor på Københavns Universitet, Jean-Robert Tyran viser han netop hen til, at forståelsen af markedet går over psykologien. Der er psykologiske årsager til at fornuftige argumenter ikke bliver hørt og fulgt. Den såkaldte økonomiske videnskab tager udgangspunkt i et rationelt menneske, som ikke kan genfindes i den virkelige verden. Det stiller også krav til os, som måske ikke har den store tekniske viden om nationaløkonomien. Noget i retning af, at man kan godt være uden større kendskab til komposition og nodeskrivning og dog godt høre, når der spilles falsk. Jeg mener, man kan høre, at alle de kloge hoveder ikke har levet op til de forventninger, vi underdogs med rette burde kunne have til dem.

 

Nils Bernsteins taler på  Realkreditrådets møder kan genfindes på nettet.

Jeg kan anbefale at man følger Joseph E. Stieglitz kritiske kommentarer på nettet.

De nævnte Politikens artikler kan jeg ikke finde på nettet,

men seneste med Bernstein i centrum om de danske banker:

Nils Bernstein vil skille fårene fra bukkene

Politiken: To millioner husejere i knibe

Politiken: Også dansk redningsplan

Måske synopsis om et teaters fødsel

januar 8, 2008

Så lille var byen engang..



Per-Olof Johansson – blev træt af at argumentere og fandt på følgende udvej, som andre måske kunne bruge:

Der kan argumenteres pro et contra i spørgsmålet. Der er blusset en debat op om, hvorvidt kunstnere reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet når de er på supplerende dagpenge.

Debatten er blevet til en debat om kunstnernes vilkår. Kunstens vilkår.

Da faldt følgende historie ham ind. Det er ikke en påstand om at sådan var det, det er en potentielt mulig version af historien. En historie skal jo starte et sted, det er historien om ægget og hønen om igen. Nu starter han med hønen i stedet for ægget. Ægget er nemlig allerede godt kendt under navnet Dr. Dante. Hønen er kun en rugemor – hvilket som bekendt også virker. ………
[Fortsættelse kan læses i
denne pdf-fil, for det er lidt kedeligt i en blog med en sidelang historie!]

Ny åreladning: Sindsygt medicinmarked!

december 14, 2007

 Åreladning ifl.'Der Schapherders Kalender' 1523, UB II, Kbh.

Jeg skulle have en ny medicin. Lægen havde stillet  mig i udsigt, at den i hvert fald ikke var  dyr – ca. 50,- kr. Apotekets pris var: 381,- kr. fordi det andet mærke var udsolgt! Heldigvis kan jeg vente nogle dage, så er de andre leveringsdygtige igen – men kun måske. Havde det nu være blodtrykket der skulle op – så havde jeg sikkert ikke behøvet medicinen!Det er jo fuldstændigt rablende sindsygt med sådanne prisspring. Apoteket kan jo rimeligvis bare forklare situationen og synes det er lige så vanvittigt, som alle vi andre. Hvad gør regeringen ved dette problem, som nu har varet i flere år! Hvad gør medierne, for det er åbenbart dem, som skal på banen, før der sker noget!Vågn dog op!

Miniseminarium i Nordsjælland

maj 10, 2007

Forleden skrev jeg et indlæg her på bloggen om lærermanglen, foranlediget af en artikel i Allerød Nyt. I går var sagen så i Frederiksborg Amts Avis, og det gav mig anledning til at supplere indlægget med nogle få bemærkninger. Det sendte jeg i går og det er trykt i dag i Frederiksborg Amts Avis, 2. sektion s.5.
Indlægget kan hentes som pdf-fil HER .

Det gav mig anledning til følgende supplerende overvejelser:

Ønskes: Mindre
‘fri markedsøkonomi’ på
boligmarkedet

Under dække af blot at følge den herskende religion ’fri markedsøkonomi’ har en gruppe i samfundet, nemlig grundejerne gjort et stort indhug i de samfundsskabte værdier. Hvad skal den enkelte gøre – andet at gøre gevinsten op? ( Hvad skulle man i Østtyskland, Polen osv i kommunisttiden gøre andet end at samarbejde – logikken er den samme – systemet tvinger én.)
Markedsøkonomien skaber en masse ubalancer, som man derefter prøver at lappe på – uden at gå ind på årsagen til problemets opståen. Hvis der mangler lærere i Nordsjælland, er det sikkert rigtigt, at de høje huspriser gør sit til at vanskeliggøre det for nyuddannede at bosætte sig i området f.eks. Hvis der så var et seminarium i området, ville man på den måde kunne få lærere, som boede her i forvejen, ikke sandt.
Men fejlen – det er jo for stor frihed for markedsøkonomien. Den stigende værdi på boliger i Nordsjælland er jo ikke et resultat af den enkelte husejers indsats, men en samfundsskabt værdi, som ikke bør tilfalde den tilfældige ejer.

Dong Energy Spam

december 12, 2006


TV2 i morges: Man taler stadig som om blog’ge er noget nyt. Hvordan kan man det! Og før bloggen var vi jo mange som skrev løst og fast på nettet, f.eks mine sider med trykt og utrykt, hvor jeg hægtede nyt på hele tiden. Der hjælper blog’ene med det praktiske. Nå hvor skal jeg nu sætte dette – og så havner det her, måske kan andre genkende oplevelsen…

Dong Energy er igang med en agressiv markedsføring for deres fibernet….

Spam er så udbredt, at vi vel ikke behøver definere det? Hver dag smider vores netudbydere et ukendt antal mails ud på vore vegne og selv sletter vi dagligt adskilligt fra tilbud i millionklassen til bønskrifter om at hjælpe kræftsyge børn et sted i Nevada. Vi får aviser ind ad døren, vi overhovedet ikke åbner og i posthusets postboks rum ligger der dagligt et bjerg af reklametryksager, langt ud over hvad den fremsatte affaldssæk kan rumme.
Hvordan kan jeg så blive ophidset over et brev fra Dong Energy som tilbyder mig og den afdeling af Lillerød Boligforening, jeg bor i at komme med på fibernet med højhastigheder? Et? Hold da op mand, det formelig vælter ind af brevsprækken. Først en invitation til et møde både jeg og bestyrelsen ikke er interesseret i at møde op til. Men siden fortsætter det dag efter dag. Det havner hos mig, men med de mærkeligste adresseringer til opgangene. Pligtskyldigst åbner jeg de enslydende breve og mider dem i papirkurven. Dum som jeg er: i papirkurven, for nu kan jeg jo ikke medsende fotografisk dokumentation på mængden. Men pludselig stivner smilet, da jeg opdager, at Dong Energy takker mig for min deltagelse i et hyggeligt møde. Jeg har ikke deltaget i noget møde og ingen andre i bestyrelsen har deltaget i noget møde, hvad fanden bilder de sig ind? Siden de skriver det i flere eksemplarer og det samme til naboafdelingen, som heller ikke har deltaget, må de vel tro på det. Direktøren har vel tillid til Marie Ekstrand, som skriver dette nonsens til mig, og hvad kan der ikke komme ud af det? Pludselig påstår de vel også, jeg har skrevet under? Der er nemlig også en fuldt færdigt udformet kontrakt i en del af forsendelserne. Håber de mon på at man skriver under i ren distraktion. Ja om de ikke også møder op på min telefonsvarer og takker for deltagelsen i mødet og beder mig ringe tilbage. Men der mener man jo at være blevet så klog på spamverdenens forbrydere, at man aldrig skal åbne en medsendt fil og aldrig ringe tilbage, så det gør jeg selvfølgelig ikke.
Nogle af brevene er tykkere end andre, seneste er fede blanke brochurer med porto betalt for 13 kr. pr brev – 3 styks enslydende. Altså lige meget hvad, så er det noget vi som forbrugere betaler for, en fuldstændig meningsløs kampagne, hvor den nye fusion skal gøre opmærksom på sin eksistens. Jeg kan lige høre deres syge bureaukratiske undskyldninger for de skete og se den pakke med småkager, de vil sende mig, fordi jeg undgik dem ved deres forførende møde. ”Tak for et hyggeligt møde den 26. oktober. Det var dejligt at se det store fremmøde og vi glæder os meget til at arbejde videre med Dong Energy Fibernet i Allerød.” Sludder, adressen er meget mere korrekt, for der står til attention på følgende vis: ”Att. Ikke tilgængelig ikke tilgængelig.”

Trykt i Frederiksborg Amts Avis 081206


%d bloggers like this: