Archive for the ‘Broby-Johansen’ Category

Tre Kronikker 1982, 1990, 1992

oktober 2, 2014
udklip

Et udklip med en historie

Der knytter sig en sjovt intermezzo til denne forside af Frederiksborg Amts Avis fra 1982. En læser, som vidste Broby Johansen til sin kunstvejviser for Danmark var i gang med bindet om Nordsjælland, havde sendt ham dette udklip fra forsiden af Frederiksborg Amts Avis.. Da han følte overskriften til min artikel helt i pagt med det, han ville skrive om Louisiana, bad han mig sende en kopi af kronikken, hvad jeg naturligvis gjorde. Han skrev derefter i teksten om Louisiana bl.a.: “Det meste af Louisianas moderne udstillingsmateriale er for mig at se oppustede kunsthandlerfiduser, overdimensioneret konditorkunst, uspiseligt flødeskum”!.

Han sendte derefter kronikken til sin gamle veninde – Esther Noach, som var forfatteren til den bog, jeg omtaler. Hun sendte mig et rørende men nøgtern takkebrev for kronikken:

”Dens indhold har naturligvis glædet mig meget i mit 87ende år!” og forklarede baggrunden for bogen: ”Jeg boede de to første år af 1. verdenskrigen i London og Edinburgh, og det var det første bombardement af en zeppeliner nord for London, som bed sig fast i min erindring.” I Edinburgh kommer hun under stærk påvirkning af en Frelsens Hær-lignende organisation, i hvis stifters hjem hun passede en to-års pige. Ud af det miljø udspringer derefter ideen til bogen ’En aften i Faldon’.

 

http://per-olof.dk/tre_kronikker_nonill.pdf

Tre kronikker som PDF

Her har jeg trukket tre kronikker frem fra arkivet, som jeg gerne havde skrevet
den dag i dag. Flere af de kronikker, jeg i tidens løb har skrevet, er allerede
anbragt på Internet, men disse har der ikke været en åbenbar anledning
til at få med. En version uden illustrationerne er på nettet anbragt på adressen
http://per-olof.dk/tre_kronikker_nonill.pdf


Irrelevant nyhedsjagt på kulturfænomener.
Omtale af Esther Noach: En aften i Faldon. 1935
Frederiksborg Amts Avis 25.9.1982

Den store demokratiske maskine står parat -velpudset, men der mangler brugere.
Anmeldelse af Henning Fonsmarks bog: Historien om den den danske utopi.
Frederiksborg Amts Avis 27.8.1990

De gemmer sig bag maden
Konkurrencebidrag til konkurrence med overtitlen 'Danskerne og maden'.
For ikke at blive misforstået som svensker, kaldte jeg mig til lejligheden 
'Per Johansen'.
Information 6.6.1992.

Brug luren – men misbrug den ej

august 18, 2007

Bronzealderens blæseinstrumenter er som design og udførelse fantastiske. Broby-Johansens karakteristik er uovertruffen:

“Luren er en pragtfuld abstrakt rumskulptur. Det to meter lange rør bliver uafladeligt sværere lige fra mundstykke til lydplade, det tager til i tykkelse lige så umærkeligt gradvis som den i tre dimensioner svungne kurve løfter sig fremad og opad: En brølende form svarende til lurens lyd.”

Det kan ikke være rigtigt, at fordi ‘Dansk Smør’ har gjort et lurmærke til varemærke, så skal det være tabu at bruge lurerne seriøst i andre designsammenhænge – mønter, frimærker, pengesedler. Den nærmest latterliggørelse, som kommer til udtryk som turistsouvenir, hvor luren uhjælpeligt kædes sammen med vikinger, er da til at blive helt dårlig af, når man tænker på den kvalitet, de såkaldte lurer selv udstråler.
Ingen af bidragyderne til forslag til de nye pengesedler har anvendt lurerne. Mange andre danfæ er med, f.eks. Gundestrupkaret, som der vist er almindelig enighed om slet ikke er produceret indenfor Danmarks grænser, i modsætning til lurerne.
Ved sommerens udstilling på Odsherreds Kulturhistoriske Museum med Solvognen som det naturlige, centrale slutpunkt inde i udstillingens spiral, forekom lurens lyd i det brogede lydtapet, som jeg ikke fandt nærmere forklaring på. Der ud over var en af helleristningerne fra Bohuslen med lurblæsere blæst op i stort på væggen, det må da være at gå over åen efter vand!
Hvis Kauls teori om solkulten, holder stik, må man jo tro at lurens lyd har spillet en væsentlig rolle i nogle ceremonier, f.eks. ved solens opgang/solnedgang og hvorfor ikke – ved frembæringen, fremvisningen af solvognen. Solskibet har kunnet følge solen på vej ned ud over havet og lurerne har kunnet give lyd til sceneriet og set og hørt fra land være det nedtonenende akkompangnement til lysets forsvinden. Det har næppe været et tilfældigt placeret lydbrus som på denne udstilling, når man tænker på den flid og dygtighed med baggrund i århundreders finslipning af traditionen, som lurerne er udformet med. Selve ideen med udstillingen at samle fund fra egnen var rigtig god, selvom gulvets knirken og lydtapetet virkede enerverende – på mig.
Da jeg ved en lejlighed her i sommer for et hold cyklister skulle udpege, hvor Brudevæltelurerne er fundet, fandt Marianne på, at jeg burde tage en CD-afspiller med og spille noget fra Cajsa Lunds CD med ‘Fornordiske klanger’. Vi blev lidt forbløffede over virkningen, idet vi troede trafikken ville overdøve, men det var tvært i mod. At se ud over det landskab og samtidig høre lurens lyd – det var manende! 🙂
Da jeg slukkede fortsatte den durrende lyd – hvorfra? Fire helikoptere var på vej til Fredensborg i hvad anledning det nu var, det kan man kalde samspil.


%d bloggers like this: