Allerød Kommune blev oprettet 1.april 1970. Bogen om Allerødfrisen blev udgivet i anledning af 50-årsjubilæet, som altså kan siges at løbe et par måneder endnu!
Lasse Birk (1944-2020) nåede ikke at se sit bidrag fra 1976 til Allerødfrisen i bogen som udkom i december. “Børnerige familier flytter til Allerød” . http://lafak.dk/index.asp?DocumentID=449&Action=
Lasse Birk var med I gruppen Ni Liv http://niliv.dk
Fra udstillingen 2018 på Kirkehavegaard i Lillerød
I anledning af at Allerød Kommune i 2020 kunne fejre 50 år har LAFAK udgivet
‘Allerødfrisen – Allerød Kommunes lokalhistorie i 31 keramiske relieffer’
Bogen sælges på Arkivet. Pris for medlemmer kr. 100,-
Pris for andre kr. 110,-
Hvis bogen skal sendes, koster det yderligere kr. 70,- i porto og forsendelse i Danmark.
Vejledende pris i boghandlen kr. 110,-
Bestillinger modtages på lafak@lafak.dk
Nej det er ikke Bayeuxtapetet, ikke Dansefrisen i Ørslev – men en frise med 31 keramikrelieffer på Allerød Rådhus.
Bornholm er alment kendt for sin keramik. Keramikeren Palle Dybdahl i Allerød syntes Nordsjælland med sine mange keramikere burde være kendt for det samme, og tog derfor initiativ til at stifte Foreningen Nordsjællandske Keramikere i 1971. Udstillinger ville man holde hvert femte år i Allerød, og derfor foreslog Dybdahl til den anden udstilling i 1976, at hvert medlem udførte et relief med motiv fra Allerøds lokalhistorie for at fejre kommunesammenlægningen i 1970. Han vidste nemlig, at der skulle meget mere til at binde en ny kommune sammen end fælles økonomi – det krævede også, at man fik historien med. I 1978 dannede man en lokalhistorisk forening i Allerød, som helt og fuldt har bakket om dette synspunkt med medlemsblad, møder og bøger. Da nu kommunen i året 2020 kan fejre sine 50 år, har foreningen taget initiativ til at udgive en bog med Allerødfrisen, og deri fortælle historierne bag de enkelte relieffer. Foreningens målgruppe har naturligvis altid været kommunens borgere, men flere gange har man grebet bredere ud – med en bog om nationalklenodierne Brudevæltelurerne, og senest med en bog om Lillerød Lervarefabrik, som sendte sine varer ud over hele landet. 30 nordsjællandske keramikere står bag reliefferne og leverer en kavalkade af indgange ikke blot til Allerøds historie, men også til, hvordan man løser opgaven ’keramisk relief’ – da ikke noget der bør forbeholdes borgerne i Allerød Kommune alene.
Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune
Nordsjællandske Keramikere 2007
Keramik kan vel over en bank i dag anskues enten som ren kunst eller brugsting med mer eller mindre kunstnerisk anstrøg.
Selvom det meste lertøj gennem tiden har været til daglig brug uden dekoration, så viser historien jo, at der lige fra oldtiden har været trangen til dekoration som et raffinement oven i brugsværdien. Man kaldte det måske ikke kunst. Håndværket var at fremstille fadet, kruset, krukken og så kom dekorationen som et ekstra plus og om ikke andet som salgsargument.
I Danmark sker der det, at kunstnere kaster sig over lertøjet fra 1880’erne og frem. Det er der skrevet meget om. Kunstnerne går i lære på diverse lervarefabrikker, en historie som drypper firmanavne ud på firmaer, som lever af at fremstille tusindvis af brugsting, måske 300.000 om året.
Så kan man da blive nysgerrig – hvordan så de brugsting ud? Det melder historien ikke noget om. Måske har jeg ikke fundet det, fordi det bare er så underbelyst.
I bøger og artikler om keramikere kan der dukke en henvisning til en pottemager/lervarefabrik op. Som nu med Lillerød Lervarefabrik. Navne som Karl Schrøder, Knud Kyhn, Jais Nielsen, Felix Møhl, Gutte Eriksen, Buller Hermansen, Ville Christensen har været der. Men på spørgsmålet om, hvad var så Lillerød Lervarefabrik, som åbenbart havde spillet den rolle som fødselshjælper eller arbejdsplads, bliver teksten os svar skyldig. Det kan man først nu siden 2018 læse om i LAFAKs bog om fabrikken.
Men produkterne fra 1800-tallets slutning fra de firmaer som altid nævnes, når oprindelsen til kunstkeramikken skal fortælles – dem kender museumsfolk måske, men vi andre dødelige lever i uvidenhed. Når de nu var så vigtige, kan det da ikke være uden interesse
Lertøj er skrøbeligt – der af fødtes den store produktion. Jeg vil gerne se en bog som LAFAKs om de dagligdags produkter fra Johan Wallmann, fra Tauber Jensens Københavns Lervarefabrik, fra G. Eifrig og fra Nielsens Eftf. i Valby. Og hvilken inspiration hentede de firmaer i deres videre produktion fra kunstnerne
Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,
Den eftersøgte krukke foroven
Når første efterlysning ikke gav resultat, må jeg forsøge igen:
Hvem kender til den store krukke designet af Ville Christensen, drejet af Albert Hansen 1942 på Lillerød Lervarefabrik? Meningen var, den skulle udstilles samme år på på Den Frie. Måske blev den dekoreret a la den krukke, som er gengivet i kataloget for udstillingen Landsforening for Dansk Kunsthaandværk?
.
Krukken omtales nærmere i bogen ‘Lillerød Lervarefabrik 1870’erne – 1960’.
.
Huset med skråben – bygget 1931 af min far.
FRA GLEMMEBOGEN
Erindringer der videregives er en uendelig lille del af de samlede erindringer. Pludselig kommer de flyvende, Vi fortæller dem ikke videre. Pludselig er man et sted i sin barndom bag en dør ind til ‘skråben’, som vi kaldte skunken for. Her lå bøger, vaser og andet som ellers får plads i et kælderrum. Storebror Stig blev ingeniør, og den keramik han havde eksperimenteret med at lave glasur på, var havnet der. Hans lærer på Polyteknisk Læreanstalt Berg boede også i Lillerød. Det er længe siden. Bergs søn Rolf bliver i dag 75 står der i avisen, derfor sendes jeg på besøg i skråben. Den plet på gulvet skyldtes, at en af Stigs flasker med kemikalier havde lækket. Derfor var der også en plet på loftet i stuen nedenunder, som ikke lod sig fjerne, trods sølvpapir og andet overmalet, den kom igen.
De i artiklen omtalte reieffer
Årets tur går til Danmark – og hvad finder man så…
Nogle samler på kuglepenne, andre på ølåbnere. En historie,
som gjorde stort indtryk på mig, var beretningen om en
gammel dame, hvis hus ved hendes død viste sig at være
fyldt med små bundter af snore. Vel fra den tid, hvor enhver
pakke var omviklet med snor og ikke med tape som i dag.
Men altså, samlinger som går helt hinsides anvendeligheden
af det indsamlede og som endog kan få et skær af tragik.
Nogle samlere hæves til skyerne, folk som har samlet på
noget, ingen andre fandt af værdi og hvis værdi siden er
blevet åbenbar for alle. Nogle kunstsamlinger ender på
museum eller bliver endog museum selv.
Dette er bare en artikel om nogle relieffer, og hvilke tanker de satte igang.
Artikel i bladreformat hos ISSUU
Frederiksborg Amts Avis 16. nov. 2019
Hvor er krukken?
I bogen om Lillerød Lervarefabrik 1870’erne til 2006, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommuneer der faktisk ud over alle de ting, der gives forklaring på, også fortællingen om en krukke, som endnu ikke er dukket op. Det er ikke en serieproduktion, men en unika-krukke af et vist format. Krukken er i 1942 blevet drejet af pottemager Albert Hansen på Lillerød Lervarefabrik og skulle udstilles på Den Frie på Landsforeningen Dansk Kunsthaandværks forårsudstilling. Der fandtes en avisnotits om krukken og en dårlig fotokopi af et billede – men tilfældigvis dukkede originalfotoet op og nåede at komme med i bogen, så nu er vi ikke i tvivl om, hvordan den 1 meter høje krukke så ud – før den blev dekoreret af designeren og keramikeren Ville Christensen. ”Danmarks største vase lavet i Lillerød” stod der i Frederiksborg Amts Avis 25.3.1942. Albert Hansens niece omtalte billedet til en bror af en af redaktionens medlemmer – uden at vide, at en bog var undervejs, men det vidste han – og bingo! fik vi billedet i hånden!
I udstillingens katalog er afbildet en af Ville Christensens krukker – men ikke denne. Hvis den nogensinde blev klar til udstillingen, er den formentlig dekoreret på samme måde som den afbildede – med ophøjede figurer. Som museumsleder fra Vejen Museum Teresa Nielsen fortæller i bogen, kan Ville Christensen være en vigtig brik i dansk keramiks historie, i egen ret men også i kraft af, at nogle af hendes ting blev udført hos den kendte keramiker Patrick Nordström. Hendes mand var kunsthistorikeren Victor P. Christensen, som nok var den første til at udpege ting fra Lillerød Lervarefabrik som folkekunst.
Men hvor er krukken? Har nogen den, er den gået i stykker, findes der et foto af den færdige krukke før den evt. gik i stykker? Hvem ved det?
Erik Hagens: Højtidsskabe i Skovlunde Kirke 2019
Fik i går endelig set alle højtidsskabene i Skovlunde Kirke åbnede – og endda intruduceret af Erik Hagens selv. Stor oplevelse. Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om mit indtryk, som kun blev forstærket. Her vil jeg derfor blot citere invitationen og opfordre til, at man anskaffer det lille hefte om skabene og ideerne bag, som menighedsrådet har udgivet og Erik Hagens skrevet.
HØJTIDSSKABENE I SKOVLUNDE KIRKE udført af maleren Erik Hagens fra 2012-2019 blev i dag vist frem og forklaret af kunstneren selv.
Citat fra invitationen skrevet af Morten Skriver:
Erik Hagens alterbillede, udgangsbillede og højtidsskabe – advent, jul, fastelavn, påske, pinse – i Skovlunde Kirke er en milepæl i dansk kirkekunst.
Værket udgør i sin form og med sit billedsprog en nyskabelse, der samtidigt er i slægtskab med den ældste kirkekunsts folkelige, fortællende billeder.
Ved at indskrive evangeliernes budskaber i en nutidig og lokal sammenhæng er det lykkedes Erik Hagens, at tilføje en relevant og tiltrængt funktionel dimension, til det man kunne kalde kirkerummets liturgi. Udover at bidrage med væsentlige æstetiske kvaliteter til kirkens rum indbyder værket med sin åbne moderne flertydighed, fri for klicheer og føleri, til fortolkning, eftertanke og samtale, på en måde der gør det mulig for alle at deltage – både børn og voksne, kyndige og ukyndige.
Morten Skriver, billedkunstner
Medlem af Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst
Initiativtager og dirigent var Gunvor Auken
Jeg så ingen blodmåne til morgen, så jeg fik stunder til dette:
Jeg udgav 2014 et lille hefte om at være, ikke ukendt men ikke
anerkendt, forfatter.
På fem år sker der jo noget!
Forfatter- og udgiveraktiv sidste fem år bl.a. med:
x
Fem veteraner Digtere på DVD 2018
64 sider 150 kr. ISBN: 978-87-93272-60-6
Forlaget Ravnerock
De fem veteraner: Per-Olof Johansson, Karsten Bjarnholt, Viggo Madsen,
Ann Mari Urwald, Jack Thim.
DVD Benny Pedersen
x
Bladring i bogen på min YouTube-kanal:https://youtu.be/gfp2E0DJOxY
–
Jeg var i redaktionen, layout, dtp, bidraget med
fotos, genstande, oplæg.
Udgivet af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.
x
Arne B. Johansson – retrospektivt. 2017
I redaktionen, layout, dtp, tekster, en del fotos.
Udgivet af Allerød Kunstforening.
x
Digte offentliggjort på min Instagramprofil perolofdk 2018
x
Nitten croquisdigte
Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening
Kulturnatten 1. oktober 2017
x
Kurt E.Johansson: Digte – Udsyn fra Femø 2016
Redigeret, layout, dtp, efterord
x
Kronik Politiken 2016 ‘ Jeg kommer aldrig over tabet af min søn.’
x
ORDET. Informationer Dansk-Svensk Forfatterselskab. Redaktør,fotos.
x
x
Noget om ost.
Flemming Johansson har i sit lange arbejdsliv beskæftiget sig med ost, og her
fortalt om oste og serveret mange gode vers! Han har overladt til nästkusinen
per-olof.dk at sætte denne lille bog på nettet!
x
På opdagelse med Bonde-Practica. Artikel i Biblis 80/2018.
x
Mange artikler som PDF, en og anden trykt. At jeg ikke i bloggen har lavet
et opslag om Arne B. Johanssons udstillinger på Johannes Larsen Museet 2015,
Hallebyores mødested 2016, Allerød Kunstforening 2017 skyldes det nok, at
jeg har gjort meget ud af det på Instagram. Men forsiden fra 2017 skal da være her..
The cover of the book shows examples of goods over time and on the people behind,
Danish 190,00 DKR + shipping
Place your order here. lafak@lafak.dk
Summary
The history of Lillerød Lervarefabrik (The Pottery in Lillerød) dates back to the 1870s, but its history is only known in broad strokes until 1955. Only in rare occasions, the products were labeled with the brand name before 1955. Thus the identification of individual objects from the period before 1955 can be difficult. After 1955 the company was taken over by Ejner Petersen and his wife Tut and all items were labeled LILLERØD in the bottom. This made the identification of the objects a lot easier. Both before and after 1955, Lillerød ceramics was sold throughout the country and even abroad, so there are many opportunities to bumb into a piece from Lillerød where ever you live.
This book tells the story and shows examples of the production. Ejner Petersen even tells his own story. The daughters and former apprentices give theirs memories. But the book is basically an illustrative book.
The product range was extensive, so what is presented in this book are only examples depending on the collector’s tastes, and on what is submitted to the local archives. The local archive is not a museum, but welcome supplements which will be forwarded to The Museum Nordsjælland.
The director of Vejen Art Museum, Teresa Nielsen gives a presentation of the future research into the connection between Lillerød Pottery and artists such as Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl and many more.
We hope with this book, to give the story of Lillerød Pottery a firm foundation based on the facts to be enjoyed by local historically interested, collectors and ceramic enthusiasts.
Lillerød is the main town in Allerød Municipality, and since the railway station is placed in Lillerød and is called Allerød it is easy to forget Lillerød.
From exibition 2006, when the firm was finally closed
More potters in Lillerød:
Anette Nørregaard Christiansen
Lasse Birk
