Archive for the ‘chip basket’ Category

Farvegengivelse af L.A.Ring eftersøges

juni 30, 2017
Pige med spånkurv 1883

L.A.Ring: Tiggerbørn udenfor en bondegård.1883. Gengivet fra Projekt Runeberg: Karl Madsen: Dansk Malerkunst.

Fordelen ved at eftersøge noget åbent på Internettet såsom i en blog er åbenbar: man når længere ud. Jeg har oplevet, at jeg har fået reaktioner både 10 og og helt op til 13 år efter, jeg satte en hjemmeside på nettet.

I de mange år jeg har samlet på fotos, malerier og skulpturer med spånkurv, har jeg ikke kunnet finde en farvegengivelse af dette maleri fra 1883 af L.A.Ring af to tiggerbørn. Denne sort/hvide gengivelse er fundet i Runeberg-projektet i Karl Madsens bog Dansk malerkunnst.   Billedet angives som ‘Privateje’, og jeg mindes at have set det gengivet i et auktionskatalog af ældre årgang. Jeg havde ventet at finde billedet på den store Ring-udstilling på Ordrupgaard, men blev skuffet. Nu prøver jeg så at spørge her i min blog.

Jeg har en stor samling af den slags billeder. Spånkurvene selv er jo forsvundet, og museerne har ikke haft øje for omfanget af brugen af spånkurve, fra tiden før papkasser og plasticposer. Med de trods alt talrige billeder, hvor spånkurven indgår, mener jeg at kunne dokumentere omfanget. Selve kurven er sjældent i fokus og nævnes derfor sjældent i beskrivelserne af billederne. Jeg har skrevet en længere artikel om dette på engelsk med mange referencer, men har endnu ikke fundet det rette sted at få den optaget.

Dansk/Svensk kulturmøde

juni 30, 2016

Plakat til relancering af 'En tid med spånkurve'

Kulturmøde i det små som PDF, let at udskrive og læse. men alligevel følger hele artiklen her i bloggen, da mange har modvilje mod downloade PDF’er…

Kulturmøde i det små

Per-Olof Johansson 27.6.2016

Jeg lovede en redaktion et haiku om to kulturer, om kulturmøde og forstod det som kultursammenstød, men jeg kunne ikke rigtig komme på sporet. For selvom familien tæt på har sin oprindelse i nordøstre Skåne – er det så ligefrem et kultursammenstød at være født og opvokset på Sjælland med den baggrund? Det er sådan et stort ord – kultursammenstød. Nu er deadline passeret og så kan jeg måske causere lidt over emnet – for selvfølgelig er det et sammenstød, men jeg har bare været dårlig til at registrere det, tror jeg. For det lyder jo til at skulle være noget negativt, og for mig har de to kulturer nok bare været noget positivt, noget der supplerede hinanden.

Jeg har ikke et forfatterskab, jeg har levet af, et forfatterskab er det jo alligevel blevet til. Her burde dette kultursammnestød vel give sig udtryk. Når det kommer til de ti digtsamlinger, så er det noget andre må dømme om, men der er da udgivelser, hvor det kommer til udtryk. Først og fremmest i bogen ‘En tid med spånkurve’. I Danmark er spånkurve ikke noget man beskæftiger sig med. Det var for en stor dels vedkommende en importvare – og så var der vor virksomhed i Lillerød, hvor der gennem70 år og lidt mere blev fremstillet spånkurve. Den historie fik jeg lyst til at fastholde, og fra koncipering til udgivelse gik der 30 år. En udgiver kunne jeg ikke finde, og så måtte jeg selv til slanterne. Inden den kom til verden, var emnet altid svært at tale om, og det blev sværere og sværere som 1970 gled bag ud, nye generationer anede slet ikke hvad jeg talte om. En spånkurv – hvad er det? sagde de. ’Jeg kender en spånplade’ – sagde en! Det var der før 70 ikke tvivl om – for det var jo simpelthen kurven. Selvfølgelig var der mange andre kurve selvom spånkurven var den almindelige, den der ikke kostede meget, og fandtes i mange størrelser.

Det er og var noget andet i Sverige. Dels kan der i Sverige hist og her stadig laves en spånkurv, fordi materialet, fyrretræ af en vis ælde stadig findes, dels fordi traditionen med en spånkurv stadig er levende, takket være Hemslöjd-organisationen. Her blev spånkurven accepteret som en del af kunsthåndværkstraditionen. Desuden blev en tradition fra Hälsingland med at male spånkurve genoptaget og indgår nu som et led i hobbyaktiviteter. Man kan se det bevidnet af museernes beholdninger af spånkurve. således som enhver kan slå det op på nettet. Man kan også se det på Instagram ved at se forskellen i antal på respons på #spånkorg og det danske #spånkurv. Mængder på svensk – på dansk er det overvejende billeder, som jeg har sat på! Så her har jeg da mærket kulturforskellen og følt, at jeg arbejdede i modvind.

Så er der en anden udgivelse, hvor det slår mig, at forskellen ligner den med spånkurvene. Jeg udgav i 1975/76 en bog om Bonde-Practica, en bog tiltænkt folkelig læsning, udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet, første gang trykt i Danmark 1597 og siden i mange oplag til og med 1804. Min bog udkom i en mappe sammen med et faksimiletryk af udgaven fra 1744 som årets nytårshilsen fra Dansk Kliché Fabrik og Fihl-Jensens Bogtrykkeri. Den del af oplaget, som tilfaldt mig, solgte jeg gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, jeg havde jo haft Iørn Piø som konsulent på projektet. Der skrives tit at bogen er udgivet af foreningen, men sådan var det altså ikke. Med almanakkens reformering i 1832, hvorefter det ikke mere var muligt i almanakken at se månens gang i dyrekredsen, og måske især på grund af H.C.Ørsteds kamp mod overtro, døde bogen så at sige i Danmark. En almindelig viden om bogen må dog have eksisteret siden man i 1884 kunne udgive en satire over bogen som tillæg til et julehefte (Oldfux 1885)!

I Sverige gik det anderledes. Der udkom en svensk version oversat fra dansk først i 1662 og uden det rige billedmateriale som gennem 200 år fulgte de danske udgaver. Den holdt imidlertid længere. Almanakken reformeredes senere end i Danmark og sikkert derfor kunne den lettere fortsætte et liv som kuriositet og minde om gamle dage i Sverige.

Så kunne man tro, at det skyldtes en viden om bogen fra min opvækst, som havde fået mig til at kaste mig over den lille bog, sådan er det slet ikke. Da jeg fik den i hånden i begyndelsen af 70’erne havde jeg aldrig hørt om den, og det var det, som udgjorde udfordringen, for jeg kunne ikke vurdere om det eksemplar, jeg fandt, var fra 1500-tallet eller senere! I dag er bogen i Danmark kendt af særlige interesserede på grund af min udgivelse, mens det er ganske almindeligt bekendtskab i Sverige, jeg har slet ikke tal på de udgaver, der er kommet igennem det tyvende århundrede, jeg har adskillige, og enkelte er kommet i store gentagne oplag. Jeg har da en opdateret dansk version på beddingen, uden det er lykkedes til dato at få skabt interesse for den hos en udgiver.

Her var da på et par punkter helt tydelige kulturforskelle mellem dansk og svensk, som jeg har erfaret. Når det kommer til et skel mellem svenskere og danskere i almindelighed må jeg melde pas, jeg har svært ved at skelne mellem, hvad der blot er forskel mellem mennesker i almindelighed og så på det nationale område. Jeg siger aldrig, at jeg føler mig dansk eller at jeg føler mig svensk. Jeg er dansker med en svensk historie og undrer mig over den snak om at føle sig som….hvilket måske er min måde at værge mig mod ‘kultursammenstøddet’.

En tid med spånkurve

Bonde-Practica eller Veyr-Bog

 

 

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

Spånkurv afløst af plasticpose

oktober 28, 2014
Nettos logo med svensk halstørklæde..

Nettos logo med svensk halstørklæde..

I dag er spånkurven afløst af plasticposer, af hvilke det siges en gennemsnitlig familie i Danmark bruger
1600 kr. på om året. Antallet af poser går op i millioner.
En spånkurv betragtes i dag som kurv som en hvilken som helst anden kurv, hvis man da ellers kan
finde en, sådan var det bare ikke i tiden før plasticposen. Spånkurven var ikke højt vurderet som
håndværk eller for sit smukke ydre – men for sin anvendelighed som indkøbskurv og for sin billige
pris.
Plasticposen blev opfundet 1960 af en svensker fra Nordskåne, ……

Læs videre i PDF her.

Husk at få kurven med!

august 22, 2013
Korg 2012, Landskrona

Indgangen til Landskrona udstillingen KORG 2012

 Per-Olof Johansson; Lillerød

Det er en uløst opgave at få kurven med i kulturhistorien i sine rette proportioner, fordi kurvene forsvandt. Vel var der også kunstfærdige kurve i min barndom i 40’erne og 50’erne – men ’en kurv’ var først og fremmest et nødvendigt redskab i enhver husholdning.

I dag er en kurv et symbol på Internet for de varer du har samlet sammen, eller den er et stykke kunsthåndværk, eller et hobbyarbejde for kreative hænder. Den kan være en billig importvare, eller fabriksfremstillede kurve i plastic og metal, så det vrimler da stadig med kurve – dog uden større opmærksomhed.

En kurv er i sin oprindelse en beholder med hank, bygget op ved sammenfletning det være sig af ens eller uens materialer. I årtusinder var det så naturmaterialer, enten som de fandtes eller efter nærmere behandling. På Nationalmuseet kan du se kunstfærdigt udført keramik fra stenalderen og frem – du kan ikke undgå at mærke, at her har vi tegnene på kulturens oprindelse.

En lige så vigtig og måske tidligere komponent i kulturens oprindelse er kurven – den er bare forsvundet og kan derfor ikke umiddelbart indtage sin rigtige plads i montrerne. I Tutankhamons grav fandtes rige eksempler, allerede da med en lang forhistorie.

Når der i dag er en spirende interesse for kurve, er det naturligt nok de kunstfærdige kurve, der høster opmærksomhed, og som kurveflettere giver sig i kast med. Men kulturhistorisk forekommer det mig vigtigt at pege på kurven som en nødvendighedsartikel – sandelig mange gange også med ganske kunstfærdige løsninger! For det betyder ikke, at fremstillingen var enkel. Steen H. Madsen har i det seneste nummer af Pileforeningens blad med smittende entusiasme fortalt om fundet i Malmö af en 7000 år gammel fiskeruse og dens kunstfærdige udførsel. En ruse hedder det, men den hører med til kurveriget! Det er et enestående fund, som man søger en markant udstillingsmulighed for – for den er jo kun toppen af isbjerget.

Karakteristisk er, at man måtte have fat i en nutidig kurvemager som ekspert ved udgravningen – for datidens flettere var som den tids keramikere eller en senere tids broncelursmede eksperter på deres område – slet ikke ’primitive’.

Vi bør på dansk grund få fremvist kurvemageriets historie. Jo, jo det er sin egen vigtighed at holde fast i danske bastioner i fjerne lande. Men – at en så vigtig kulturmarkør som kurven er, er helt uden væsentlig opmærksomhed – det er for dårligt!

Indlægget blev i denne form trykt i Frederiksborg Amts Avis 19.8.2013. Jeg skar det oprindelige indlæg ned, for at det bedre kunne passe til avisens pladsmuligheder.

Men på nettet er der plads nok, så her er en PDF-fil med hele indlægget.

En billedserie med billeder fra Landskrona udstillingen KORG

Flet til alle tider – Kurveudstilling Moesgård 2007

Kirsebærfestival 2013 med spånkurv

juli 11, 2013
Spånkurv med kirsebær

I anledning af Kirsebærfestival 2013 i Kerteminde

For syvende  gang holdes der samtidig med Kirsebærfestivalen i Kerteminde  en udstilling af kurve på Johannes Larsen Museet.

Den plejer jeg at reklamere for – så meget desto mere i år, hvor spånkurve fra min samling er udstillet sammen med kurve af

Felicity Irons,

England, der hovedsaligt arbejder I søkolgeaks

Geraldine Jones,

England, der arbejder fabulerende og eksperimenterende med pil, papir og form

David Drew,

Frankrig, der for mere end 30 år siden hævede kurvemageriet fra husflid til kunsthåndværk

Caroline Dear,

Scotland, der arbejder fantasifuldt både i udtryk og materiale

Josep Macerder,

Spanien, der gennem en årrække har arbejdet med fiskeruseteknik i kurve

Carlos Fontales,

Spanien, der har en etnografisk tilgang til kurvemageriet

Jonas Hasselrot,

Sverige, der anvender bark og bast i sine særligt nordiske kurve

Janet Obote Caecar,

Uganda, der binder de skønneste kurve af genbrugspapir og grannåle

Malene Müllertz,

Danmark, der leverer et keramisk udtryk til kurvemageriet.

Om spånkurve har jeg lavet en kort indtrodution, som der vil være link til i forbindelse med udstillingen: Spånkurven hverdagens kurve.

A Swedish forest moved to Denmark 1900 – 1970

april 3, 2013

Billede

I have a problem when I have to tell young people about splint baskets. Not so much in terms of how this type of baskets was made ​​- but how widespread it was, the quantities produced. For the people in Denmark today ‘making a basket’ is a person making a basket. But splint baskets were made as mass production with division of labor and machinery, where it was possible. I call it industrial crafts. Perhaps, I thought, it gives an idea of the ​​quantities if I focus more on the material, the huge forest of tree logs that have passed to Denmark to end as splint baskets. Here is the story: We had a factory in Denmark.

A Swedish forest moved to Denmark PDF

A Swedish forest moved to Denmark  ISSUU

Udstilling med spånkurve 2012

december 5, 2012
Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

KATALOG Spånkurveudstilling 2012

Per-Olof Johansson, DK
og Lokal indsamling

KATALOG som PDF

KATALOG i bladreformat

Det er vel lidt usædvanligt at lave et katalog til en udstilling, efter at udstillingen igen er pakket i kasser! Dette er imidlertid et sådant katalog. Eftersommeren 2011 fik jeg en opfordring fra Lillemor Johansson til at udstille en del af min samling af spånkurve på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra. På mærkværdig vis fik jeg samlet et antal kurve sammen til en udstilling med en vis logik i, og Rasmus Manley ville gerne gøre hele molevitten til Glimåkra i forbindelse med nogle feriedage i det svenske. 10. juni kunne udstillingen åbne, samtidig med udstilling af lokalt indsamlede spånkurve og hårkunst fra Dalarne, udført af Nina Sparr, Våmhus. Forbindelsen mellem hårkunst ogspånkurve er den, at kurvemagerne fra Dalarne fulgtes med dalkullarne på deres salgsrejser rundt i Sverige – også til Danmark.Mit udgangspunkt for interessen for spånkurve er imidlertid den skånske spånkurv, som den blev udført i Örkened og omegn fra o. 1870, og som førte min familie til Danmark, som man kan læse om det i min bog ’En tid med spånkurve’ fra 2009.

Per-Olof Johansson, DK

Om spånkurve i ‘Stedsans’ på DR P1

november 14, 2012

Det handler om almindelige spånkurve og deres almindelighed

Forleden blev jeg interviewet af Susanna Sommer til ‘Stedsans’ på P1 om.. spånkurvene i Danmark.
Udsendelsen bliver sendt torsdag 15.11. kl. 10 og genudsendt fredag 20 (DAB og PC) og ligger derefter på
dr.dk/stedsans

En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve

Frank Jægers forsvar for kurven

august 24, 2012
Björn Majors på Pilefestival Moesgård 2012

Björn Majors på Pilefestival Moesgård 2012

I sin essaysamling ’Udsigt til Kronborg’ skrev Frank Jæger i 1976 et ’Forsvar for kurven’. På det tidspunkt var jeg godt i gang med at samle materiale til det, som ad åre – 2009 – blev til bogen ’En tid med spånkurve’. Derfor var det jo lidt af en åbenbaring, at dog nogen kunne få øje på KURVEN. For indtil da var kurv ordet for en – spånkurv. Og det er netop den, han skriver om.

I de snart 50 år der er gået siden, har ordet mistet denne betydning. I dag er en kurv karakteriseret ved den mangfoldighed, der selvfølgelig efter bogstaven også dengang var dækket af ordet. Men dengang, eller indtil slutningen af 60’erne var kurven, som var til rådighed netop en spånkurv.

Frank Jæger lovpriser spånkurven, så jeg kunne da have lyst til at citere det hele essay, skønt det går nok ikke an. Jeg var selvfølgelig kritisk over hans manglende research. Han lovpriser spånkurven, men hans forestillinger om, hvordan den kommer til verden er noget hasarderede: ” Jeg har en forestilling om, at ogsaa spaankurven er fremstillet af materiale, der ellers bare var blevet smidt væk eller destrueret, eller som havde været i vejen.” På den anden side kan han se, at fremstillingen i sig selv har krævet adskillig kunnen: ”Men én eller anden – og jeg viger ikke tilbage for at kalde ham et geni – har ikke villet se roligt på, at dette tynde, stærke, fjedrende, smukke træaffald skulle gaa til spilde, han har bøjet og flettet og nørklet, indtil kurven fik sin form mellem hans snilde hænder. Næsten vægtløs selv, men stædig nok til at kunne bære mange kilo. Billig og holdbar. Naturlig. Vejrbestandig.”  Bedre reklametekst kan spånkurven da ikke tænke sig: ”Næsten vægtløs selv, men stædig nok til at kunne bære mange kilo. Billig og holdbar. Naturlig. Vejrbestandig.” Lige til at brodere i rødt! Men det ramte hårdt, at han troede det var et affaldsprodukt, han holdt mellem hænderne, og selv om min bog ikke går ud på at lære nogen at lave spånkurve, så håber jeg ved min detaljerede gennemgang af processen at kunne overbevise om, at alene fremskaffelsen af materialet også dét var noget af et kunststykke – et kunststykke som i dag er vanskeligt at gøre efter, fordi fyrretræerne slet ikke får lov til at vokse så længe. Derfor var det et særsyn, når vi på årets jyske Pilefestival på Moesgård kunne se en spånkurv blive fremstillet af det fineste materiale, dels af høvlede, dels af håndrevne spåner. Bjørn Majors, egen hjemmeside http://www.knappasken.se/  som er finne bosat i Sverige, solgte vist alt hvad han lavede lige så hurtigt, som kurvene blev til! 86 år kunne Frank Jæger jo sagtens være blevet, så kunne han her have fået lejlighed til at rehabilitere sin opfattelse af materialet til spånkurven!

Men i sit essay fortæller han jo også om sit liv med spånkurven, om turen til købmanden, hvor han har købt kurven, som købmanden ”med vanlig uselvisk omhu havde givet et par gange lak.” Han mindes ’konen med æggene’ af H.C.Andersen, som bærer kurven på hovedet men desværre for alle sine drømme – knejser med nakken –”Jeg selv har kun haft min kurv paa hovedet omvendt, som beskyttelse mod vejrliget, med hanken som en stormrem ned om hagen, saadan kan man jo ogsaa benytte en plasticbærepose, men saa slipper man sjældent fra det med livet.” Og så denne herlige fortsættelse: ”En spaankurv er ufarlig, uskadelig, kald den bare naiv.” Betleren der tiggede naturalier kunne have indtil flere spånkurve omkring sig, den cyklende kunne have spånkurven på bagagebæreren, hvor den passede præcis. To spånkurve en i hver hånd gav balance, ”som gik man med et usynligt aag over skuldrene, en mærkelig tilfredsstillende følelse, som ikke kun stammede fra ligevægten, den indebar baade en kropslig og mental sundhed. Oplevelsen indbød hver gang til nynnen eller i det mindste lidt fløjteri.”

Men indser, at det er som om spaankurven ikke passer i det bymiljø, som nu som da blev behersket af plasticposerne: ”Naar man møder ham nu, paa hans vej fra byen, slæber han fromt, som alle andre, paa en reklamepose af plastic.”

PS:

Bogen indeholder så meget andet, som er værd at læse, her overskrifterne:

Nye steder, nye lyde
Vintermorgentur
Stengadeforaar
Bornholm 38; Hvad bestiller en forfatter?
Anne Louise
Dieters første historie
Forsvar for kurven
Udsigt til Kronborg
Pakke fra landet
Nordhavnen
Eet lys – mange lys
Den hellige gade
Stue 15
Tom paa Thurø, Tom i Tranekær
Præsteportræt
Anker Ivanovitsj

Det blev Frank Jægers sidste bog. Wikipedia siger, at han fra 1950 kunne leve af sit forfatterskab. Mon ikke det er en halv sandhed de sidste år. Mon ikke den livsvarige forfatterydelse, som nu afskaffes, var en vigtig brik i regnskabet de sidste år.

PPS

Netop nu starter Golden Days Festivalen med teamet 1950’erne  . Jeg tvivler da på, at de får spånkurven med på et hjørne, selvom det var dens sidste storhedsperiode, hvor en mængde små butikker omkring ’kunsthåndværk’ opstod og fik øje på, at visse typer af spånkurven kunne bruges i sortimentet. ’Bo Bedre’ var et oplagt sted at søge en spånkurv eller en spånlampe, jo netop den kunne faktisk være lavet af overskudsspåner – fra spånkurvefabrikationen!

I øvrigt kan man betragte Björn Majors spånkurve netop som sidste skud på spånkurvestammen – først var kurven fremstillet til eget behov – så blev det fabriksproduktion – nu er det kunsthåndværk!

Frank Jægers forsvar for kurven – som PDF til udskrift

Two different views on basket making

august 7, 2012

First page a flickr set

 

Splint baskets in marketing

The other day I made a flickr set called ‘Splint baskets in marketing business‘ – because – I collect pictures with splint baskets – and could from those make this album. So no one should forget this kind of basket – how common in use it was. Nearly every picture is of cause one from the good side of life!

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

We who love the baskets have a tendency to romanticize the basket. Yes – I do! But nothing human has this pure nature. As opposite examples, I have used

1)      that the fortification earth banks in time of war were held up by willow braids of some kind http://www.nwta.com/couriers/8-97/fieldfort.html

and

2) that a basket was ready to pick up the decapitated head in front of the guillotine. http://en.wikipedia.org/wiki/File:Guillotinemodels.jpg

My new example is

3) Jesus’ crown of thorns, here in the painter Guido Reni (Bologna 1575-1642) version. It must have been hard even for the maker to handle this! Has anyone tried to recreate one in modern time?

 


%d bloggers like this: