Archive for the ‘chip basket’ Category

Frank Jægers forsvar for kurven

august 24, 2012
Björn Majors på Pilefestival Moesgård 2012

Björn Majors på Pilefestival Moesgård 2012

I sin essaysamling ’Udsigt til Kronborg’ skrev Frank Jæger i 1976 et ’Forsvar for kurven’. På det tidspunkt var jeg godt i gang med at samle materiale til det, som ad åre – 2009 – blev til bogen ’En tid med spånkurve’. Derfor var det jo lidt af en åbenbaring, at dog nogen kunne få øje på KURVEN. For indtil da var kurv ordet for en – spånkurv. Og det er netop den, han skriver om.

I de snart 50 år der er gået siden, har ordet mistet denne betydning. I dag er en kurv karakteriseret ved den mangfoldighed, der selvfølgelig efter bogstaven også dengang var dækket af ordet. Men dengang, eller indtil slutningen af 60’erne var kurven, som var til rådighed netop en spånkurv.

Frank Jæger lovpriser spånkurven, så jeg kunne da have lyst til at citere det hele essay, skønt det går nok ikke an. Jeg var selvfølgelig kritisk over hans manglende research. Han lovpriser spånkurven, men hans forestillinger om, hvordan den kommer til verden er noget hasarderede: ” Jeg har en forestilling om, at ogsaa spaankurven er fremstillet af materiale, der ellers bare var blevet smidt væk eller destrueret, eller som havde været i vejen.” På den anden side kan han se, at fremstillingen i sig selv har krævet adskillig kunnen: ”Men én eller anden – og jeg viger ikke tilbage for at kalde ham et geni – har ikke villet se roligt på, at dette tynde, stærke, fjedrende, smukke træaffald skulle gaa til spilde, han har bøjet og flettet og nørklet, indtil kurven fik sin form mellem hans snilde hænder. Næsten vægtløs selv, men stædig nok til at kunne bære mange kilo. Billig og holdbar. Naturlig. Vejrbestandig.”  Bedre reklametekst kan spånkurven da ikke tænke sig: ”Næsten vægtløs selv, men stædig nok til at kunne bære mange kilo. Billig og holdbar. Naturlig. Vejrbestandig.” Lige til at brodere i rødt! Men det ramte hårdt, at han troede det var et affaldsprodukt, han holdt mellem hænderne, og selv om min bog ikke går ud på at lære nogen at lave spånkurve, så håber jeg ved min detaljerede gennemgang af processen at kunne overbevise om, at alene fremskaffelsen af materialet også dét var noget af et kunststykke – et kunststykke som i dag er vanskeligt at gøre efter, fordi fyrretræerne slet ikke får lov til at vokse så længe. Derfor var det et særsyn, når vi på årets jyske Pilefestival på Moesgård kunne se en spånkurv blive fremstillet af det fineste materiale, dels af høvlede, dels af håndrevne spåner. Bjørn Majors, egen hjemmeside http://www.knappasken.se/  som er finne bosat i Sverige, solgte vist alt hvad han lavede lige så hurtigt, som kurvene blev til! 86 år kunne Frank Jæger jo sagtens være blevet, så kunne han her have fået lejlighed til at rehabilitere sin opfattelse af materialet til spånkurven!

Men i sit essay fortæller han jo også om sit liv med spånkurven, om turen til købmanden, hvor han har købt kurven, som købmanden ”med vanlig uselvisk omhu havde givet et par gange lak.” Han mindes ’konen med æggene’ af H.C.Andersen, som bærer kurven på hovedet men desværre for alle sine drømme – knejser med nakken –”Jeg selv har kun haft min kurv paa hovedet omvendt, som beskyttelse mod vejrliget, med hanken som en stormrem ned om hagen, saadan kan man jo ogsaa benytte en plasticbærepose, men saa slipper man sjældent fra det med livet.” Og så denne herlige fortsættelse: ”En spaankurv er ufarlig, uskadelig, kald den bare naiv.” Betleren der tiggede naturalier kunne have indtil flere spånkurve omkring sig, den cyklende kunne have spånkurven på bagagebæreren, hvor den passede præcis. To spånkurve en i hver hånd gav balance, ”som gik man med et usynligt aag over skuldrene, en mærkelig tilfredsstillende følelse, som ikke kun stammede fra ligevægten, den indebar baade en kropslig og mental sundhed. Oplevelsen indbød hver gang til nynnen eller i det mindste lidt fløjteri.”

Men indser, at det er som om spaankurven ikke passer i det bymiljø, som nu som da blev behersket af plasticposerne: ”Naar man møder ham nu, paa hans vej fra byen, slæber han fromt, som alle andre, paa en reklamepose af plastic.”

PS:

Bogen indeholder så meget andet, som er værd at læse, her overskrifterne:

Nye steder, nye lyde
Vintermorgentur
Stengadeforaar
Bornholm 38; Hvad bestiller en forfatter?
Anne Louise
Dieters første historie
Forsvar for kurven
Udsigt til Kronborg
Pakke fra landet
Nordhavnen
Eet lys – mange lys
Den hellige gade
Stue 15
Tom paa Thurø, Tom i Tranekær
Præsteportræt
Anker Ivanovitsj

Det blev Frank Jægers sidste bog. Wikipedia siger, at han fra 1950 kunne leve af sit forfatterskab. Mon ikke det er en halv sandhed de sidste år. Mon ikke den livsvarige forfatterydelse, som nu afskaffes, var en vigtig brik i regnskabet de sidste år.

PPS

Netop nu starter Golden Days Festivalen med teamet 1950’erne  . Jeg tvivler da på, at de får spånkurven med på et hjørne, selvom det var dens sidste storhedsperiode, hvor en mængde små butikker omkring ’kunsthåndværk’ opstod og fik øje på, at visse typer af spånkurven kunne bruges i sortimentet. ’Bo Bedre’ var et oplagt sted at søge en spånkurv eller en spånlampe, jo netop den kunne faktisk være lavet af overskudsspåner – fra spånkurvefabrikationen!

I øvrigt kan man betragte Björn Majors spånkurve netop som sidste skud på spånkurvestammen – først var kurven fremstillet til eget behov – så blev det fabriksproduktion – nu er det kunsthåndværk!

Frank Jægers forsvar for kurven – som PDF til udskrift

Two different views on basket making

august 7, 2012

First page a flickr set

 

Splint baskets in marketing

The other day I made a flickr set called ‘Splint baskets in marketing business‘ – because – I collect pictures with splint baskets – and could from those make this album. So no one should forget this kind of basket – how common in use it was. Nearly every picture is of cause one from the good side of life!

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

We who love the baskets have a tendency to romanticize the basket. Yes – I do! But nothing human has this pure nature. As opposite examples, I have used

1)      that the fortification earth banks in time of war were held up by willow braids of some kind http://www.nwta.com/couriers/8-97/fieldfort.html

and

2) that a basket was ready to pick up the decapitated head in front of the guillotine. http://en.wikipedia.org/wiki/File:Guillotinemodels.jpg

My new example is

3) Jesus’ crown of thorns, here in the painter Guido Reni (Bologna 1575-1642) version. It must have been hard even for the maker to handle this! Has anyone tried to recreate one in modern time?

 

Juni måneds højdere på per-olof.dk

juni 30, 2012
Udsigt opad! photo: poj

Udsigt opad ! photo: poj

Sommetider er det interessant med de sider der ikke har besøg. Denne måned har jeg kastet mig over højderne på per-olof.dk, som ser sådan ud:

*

De fire temperamenter

*

A Personal History of Splint Basketry in Denmark and Sweden

*

Idyl (digt)

*En tid med spånkurve

 

*Music with Bronze Age Lurs

 

*Verdens mærkeligste alterparti? Mogens Koch i Lillerød Kirke

 

*I Danmark er jeg født – hvor har jeg hjemme

 

*Seks lurer fra AllerødBrudevæltelurerne

 

*Min egen klumme

 

*Hvordan indianerhøvdingen Seattle blev til.

 

*Definition af en spånkurv

 

*Alleryd Homepages

 

*Drottningholm Slot – Set af en dansk turist –

 

Special splintbasket 1520 2011

august 3, 2011
A special basket 1520-2010

Per-Olof læser digt om Lillerød Spånkurvefabrik

juli 29, 2011

Forside Per-Olof Johansson: En tid med spånkurve

 

Per-Olof læser sit digt

Lillerød Spånkurvefabrik

video og tekst

En tid med spånkurve OG internet

april 11, 2011

 

Sandberg family making Swedish splint baskets in USA

Et eksempel på at Internet kan skabe forbindelser, der ellers ikke var kommet i stand!

 I den engelske version af historien om spånkurvens vej fra Sverige til Danmark, medtog jeg forskelligt, som ikke kom med i tidsskriftartiklen, nemlig navnene på de svenskere, som havde produceret spånkurve i England og USA. Dette var World Wide Web og det ville kunne interessere familier til de pågældende og måske ville jeg høre fra dem.
Der skulle gå hele tretten år! – men så kom der er en mail. Læs videre her

Julegaven 2010

november 29, 2010

Selvportæt af Per-Olof Johansson, mens han endnu arbejdede på udgivelsen af 'En tid med spånkurve'..

Her er flere indgange til denne julegave: Dansk-Svensk kulturhistorie, indvandrerhistorie, kurve-historie, billedbog, alt i alt ‘En tid med spånkurve’. I Allerød har ‘Bog & Idé’ den, men ellers er det nok sikrest at kontaktet Forlaget Underskoven , hvor den forhandles  for kr. 229,- + omk.

Den udkom sidste år, men Mette Winges anmeldelse kom først i februar, Pilebladets i seneste nummer og Torparebladet kom da også med…så man behøver ikke at holde sig til kun  mine egne ord om bogens fortræffeligheder! 🙂

Visit Værløse Museum

september 12, 2010

Besøg Værløse Museum!

 

Ja  Besøg Værløse Museum  og se f.eks. kurve!

Den usynliggjorte indvandrer

marts 25, 2010

Billeder fra en tid med spånkurve....

Henrik Lund: ’Flygtninge og indvandrere 1850-1980’, skriver s. 109 om det billede fra Det Kongelige Bibliotek, som her ses sammen med ‘En tid med spånkurve’:

Gammel jøde på Frue Plads, ca. 1915. Med deres fremmedartede udseende og mærkelige sprog kom de russiske jøder i mange år til at sætte deres præg på det københavnske gadebillede, f.eks. stod der i en leder i Politiken i september 1913:..ved et Besøg i Kongens Have; ofte hører man dér mere Tysk og ”jiddisch” end Dansk.. Den russisk-polske Indvandring truer i Øjeblikket med at antage et sådant Omfang, at Byen ikke kan absorbere den, men oversvømmes af den”.

S. 105 til illustration – også med spånkurv! – fra en baggård i den jødiske ghetto: I september 1913 tordnede dagbladet Politiken mod, hvad de kaldte manglende “Assimilationsevne og Assimilationstrang”. Nej, svarede overrabiner Schornstein nogle dage efter:” Jeg for mit vedkommende forbavses Gang paa Gang over den Hurtighed, hvormed de Fleste finder sig til Rette i de ganske ny Forhold og bliver – Danske! At de samtidig bevarer Troskab over for deres Modersemål – Jiddisch – ville frit tænkende Mennersker regne dem for en Dyd, hvis det f.Eks var Danske i Amerika og ikke russiske Jøder i Danmark!”

Hvad gør integrationen af indvandrere ud på? Hvor dens mål er at indvandreren hurtigst muligt kan få et et godt liv, er det vel godt nok. Men hvis det skjulte mål er at indvandreren skal glemme og hans/hendes efterkommere glemme, så er det rablende galt. Hvis vi vil gøre indvandrerens egen historie usynlig, taber vi et vigtigt led i forståelsen af det fælles grundlag.

Jeg har ved første blik ikke meget tilfælles med, hvad der i dag går for at være indvandrere eller efterkommere. Men jeg føler dog det fællesskab med den gruppe, at jeg har mærket en uudtalt forventning om at undertrykke min egen historie til fordel for en fælleshistorie, som taget som ’min historie’ er en fiktion.

Sådan kan det opleves, selv når man som jeg bærer sin historie med sig i sit navn.

I Skåne lærer børn nok historie på en måde, som næppe adskiller sig væsentligt fra den måde, der undervises i historie på i det øvrige Sverige, selvom landsdelens historie før 1658 er den danske historie og ikke Gustav Vasa.

Skåningerne var ikke indvandrere, men de blev ’incorporerede’ i det svenske rige, som om de var, og den danske fortid skulle fortrænges.

I dag er ’folkeblandingen’ med det gamle Sverige uigennemskuelig for de fleste, så spørgsmålet om, hvad der er den enkeltes historie, er mindre enkelt, end det var i 1800-tallet.

I 1864 var min morfar syv år, og den i min bevidsthed vigtigste begivenhed det år, er Danmarks krig med Tyskland. Trods dette sidste og trods at jeg efter de officielle definitioner er dansker, er 1864 ikke min historie. Det er højst tvivlsomt, om Olof på syv der i 1864 hørte om den krig – for han voksede op i et nordskånsk landsogn. Man var næppe kommet langt hos ham med at påstå, at han ikke var svensker! Han var fuldt integreret, og som voksen havde han den dybeste mistro til Danmark og den danske bank!

Kan jeg blive så integreret dansk, at jeg bilder mig ind, at 1864 er ’min historie’. Nej tvært i mod vil jeg sige, at det ville være at skjule noget for mig vigtigt i ’min historie’.

Indvandrere er et begreb, som er ved at blive synonymt med indvandrere af såkaldt ’anden etnisk herkomst’ hvilket skal forstås som fra ikke-europæiske lande, men kan åbenbart hurtigt også gælde andre. For mange er ’indvandrer’ lig med ’mørkhudet’ i den grad, at en af forudsætningerne for hurtig integration må blive udvikling af en ’integrationssalve’ til gratis uddeling fra integrationsministeriet.

Hvis denne indsnævring af indvandrerbegrebet skal modarbejdes, kan det anbefales at husstandsomdele Fogtdals billedbog ’Flygtninge og indvandrere 1850-1980’.

Det er vigtigt med en officiel definition af indvandrere og efterkommere som den eksisterende:
”En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: 1)indvandrer, hvis personen er født i udlandet, 2)efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab.
Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark.”

Dette er formaliteterne ved opgørelsen til brug for statistik. Men det er et ufuldkomment redskab til at vurdere den enkelte persons egen opfattelse. Selv når man er født med dansk statsborgerskab, er man jo stadig efterkommer i de følgende generationer. Jeg tager det personligt: Jeg er offer for en indbildning, hvis jeg begynder at regne 1864 for ’min historie’, bare fordi jeg er født som dansk statsborger. Det er Danmarks historie, og den har jeg ikke problemer med at anse for vigtig. Og selv ’racerene’ skåningerne skal selvfølgelig lære om Gustav Vasa. Men vi må have adgang vort lands historie på en måde, der ikke tvinger os til at fornægte vore egne forudsætninger – vor egen historie. Vi har ikke brug for en integration, der gør os usynlige for hverken os selv eller omgivelserne.

Hvad er så min egen historie. Når jeg skulle relatere den til en fælles historie, hvad vel enhver har behov for, blev det til bogen ‘En tid med spånkurve’. Jeg bilder mig ind, at den kan læses fra flere vinkler, men det har været afklaringen af, hvad der er ‘min historie’, som har været den drivende kraft. Det viste sig måske så, at identiteten i mindre grad var hængt op på nationaliteten end på levebrødet – at lave spånkurve. At det så også tog karakter af et alment stykke kulturhistorie, der var på vej i glemsel – at spånkurvene var der i store mængder, at de blev lavet i Danmark og lavet af skåninger og hvordan, vi gjorde – muliggjorde en påstand om, at bogen kunne være interessant for andre.

PS: Uden held søgt optaget i Dagbladet Information.

Kurve i Danmark som facebookgruppe

februar 4, 2010
Kurveeksempel!
Kurveeksempel!

Jeg har startet en gruppe op på facebook, som jeg har kaldt ‘Kurve i Danmark’.  http://www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=285832591946&ref=mf   

Her vil man kunne annoncere begivenheder indenfor området, der kan rejses spørgsmål, informeres i en uformel atmossfære.

Det skal ikke være en erstatning for alle de udmærkede hjemmesider, der findes. Tvært i mod  er man velkommen med links til disse. Når jeg har kaldt gruppen ‘Kurve i Danmark’ så er det for at åbne for, at det ikke kun handler om kurve udført i Danmark, men enhver kurv, der kommer tilsyne i landskabet!


%d bloggers like this: