Archive for the ‘crazy’ Category

Sproget – efter Noam Chomsky

januar 5, 2018
tegning_perolofdk

Per-Olof Johansson: Digt på vej

Noam Chomsky
Engang i et interview i Dagens Nyheter – eller en artikel:

Den amerikanske sprogforsker Noam Chomsky påstår, at mennesket har et instinkt for frihed i kraft af den sproglige kreativitet, friheden er simpelthen en nødvendighed, fordi vi hele tiden danner sætninger, som ikke har været udtrykt før.

Frit efter Chomsky

Du bader kun en gang
I samme flod.
Så også med sproget.
Gentagelsen
Tilsyneladende.

Parlør – Et redskabsskur. Et forud tænkt liv.

Hvad tid går bussen
Hvor kan jeg finde en restaurant
Hvad koster det

Forløserfunktionen

De ord vi mangler
Den ramte følelse.
Festsange. Fejring. Begravelser.
Formulere noget, som passer osse i andres situation.

Skattekort

Form men sommetider indhold – samt det om skat til stat og kommune!

Digte

Det ikke før formulerede: Skrevet ned
Det ikke før hørte: Læst op

Hvor de åbner deres madkurv
OCTAVIAN
Ordsamling

Reklamer

Royal Danish

marts 23, 2016
ugeblad
Royal Danish eller Hold tand for tunge.
En anmeldelse af den nye TV-serie
At det virkelig lykkedes holdet bag TV-serien ‘Royal Danish eller Hold tand for tunge’ selv at holde tand for tunge under optagelserne er yderst imponerende. Når nu sidste afsnit er rullet over skærmen, kan det undre, at den ikke har vakt større opstandelse, end tilfældet er? Det er imponerende at kunne lave et stykke TV-dramatik om kongefamilien, der har så mange andre hovedpersoner udover kongefamilien. Først og fremmest er der ugebladenes og tabloidpressens publikum – så er der alle dem i den side af medieverdenen, som lever af den interesse, redaktører, journalister, fotografer Så er der selvfølgelig kongefamilien selv, men også de to fløje – dem, der betjener dem i det daglige, og dem de er deres venner og bekendte i alle grader. Det politiske og det kulturelle Danmark forsvinder som støv mellem disse kværnsten.
Plottet, at foregive at dronningen har en søster ingen kender, som lever et almindeligt liv og udvikle historien derfra og kun lade seeren kende sandheden – end ikke søsteren selv nåede at lære den at kende – det er ret genialt. Når vi normalt taler om disse segmenter af Danmark, fremstår deres mennesker totalt skabelonagtige, men her får serien rettet op på kulturelitens misopfattelse: vi ser rigtige mennesker, der lever rigtige liv. Det er vist det, der er det lykkelige Danmark – selv når det vælter ud af skabene med problemer, så er der alligevel noget at holde fast i. Til daglig kan vi opfatte de deltagende segmenter som adskilte, men hvad serien formår at vise er, at der er et uendeligt antal forbindelseskanaler, vi aldrig ellers hører om – fordi de implicerede er så dygtige til at holde ‘tand for tunge’.
Sønnen til dronningens søster ender med at få en mistanke om familieskabet, hvilket han naturligvis ikke kan bevise, og som han selv må afvise som hjernespin, mens vi seere sidder som i den gamle biograf og råber til ham: Du har jo fuldstændig ret. Der er ikke plads til i dag at gå ind på de enkelte skuespilpræstationer, ingen faldt igennem, så det må blive seks stjerner herfra!
per-olof.dk

Muslimsk monark i frihedens navn?

november 24, 2015
samarbejdeskulptur

Samarbejdende folkestyre

læs/udskriv som PDF

Muslimsk monark i frihedens navn?

Folkeafstemningen om retsforbeholdet i forhold til EU kunne give anledning til forslag om at ændre Grundloven, med henblik på at afskaffe GL § 20, da begrebet suverænitetsafgivelse alligevel af et folketingsflertal anses for at være noget, der ikke skal stemmes om mere.

Men det er en svær øvelse at ændre Grundloven, ikke kun på grund af den måde en ny skal vedtages på, vedtagelse i Folketinget, nyvalg, gentagen vedtagelse i Folketinget og Folkeafstemning. En stor mistillid vil straks blive vakt i befolkningen.

At det blev muligt at ændre Grundloven 1953 skyldes flere omstændigheder, men i høj grad den deraf følgende ændring af tronfølgerloven, som ville gøre det muligt for prinsesse Margrethe at blive dronning.

Der kunne være mange gode grunde til en revision af Grundloven, hvor mange paragraffer slet ikke svarer til den måde, hvorpå tingene afvikles. For at Grundloven lyver, det har jeg leveret en større bredside om et andet sted.

Umiddelbart virker det da ulogisk overhovedet at have et kongehus i en demokratisk stat. Og dog må man sige, at det i 1849 og endda i 1953 var et rigtigt valg, i overensstemmelse med befolkningens følelser. Befolkningen har godt kunnet rumme denne mangel på logik, fordi alternativet blev oplevet som at kappe forbindelsen med historien.

Koblingen stat-kirke har i hele folkestyrets tid været lige så ulogisk. Man annoncerede religionsfrihed – men knyttede samtidig en særlig forbindelse med den protestantiske kirke og forlangte at monarken skulle tilhører denne kirke.

I 1849 var denne tilknytning dog mere logisk, end den er i dag, hvor religionsfriheden ikke kun er en smuk tanke, men i vidt omfang må opfattes som en realitet.

Ikke desto mindre består båndet mellem stat og kirke. Skulle man lave Grundloven om, ville det blive nødvendigt at tænke sig det løsnet. Helt at ville skære det over vil blive opfattet som at skære rødderne over til historien i lighed med forslag om afskaffelse af kongehuset.

Som det er, hænger de to ting altså sammen. For afskaffes folkekirkens forbindelse til staten, kan man vel heller ikke forlange, at monarken skal tilhøre netop det trossamfund? Altså får monarken religionsfrihed og kunne være muslim, hvis det skulle være.

Måske en mulighed som lyder teoretisk korrekt. I vor konkrete virkelighed ville en sådan mulighed snarere skærpe de samfundsmæssige konflikter end sikre friheden. Selvom stat og kirke er blevet adskilt i Sverige, skal monarken fortsat være lutheraner, og sådan ville det nok også blive i Danmark. Intet tyder dog på, at Grundlovsændringer er undervejs. Ændringerne sker der blot løbende, og nu måske allerede den 3. december, men kun ved hjælp af prokuratorkneb, som man kaldte det i gamle dage….

Per-Olof Johansson 24.11.2015

Gå til Arbejdermuseet og bliv beriget

juli 22, 2014

Kontorstol FH ell. Thonet

Kontorstol på arbejdermuseet, måske Fritz Hansen, Lillerød på licens fra Thonet, Wien

 Arbejdermuseet har denne sommer en lavmælt, men spændende udstilling med et udvalg af billeder fra samlingen af over 10.000 billeder.

Her er emnet imidlertid deres udsalg af bøger: Fyld en pose for 50 kr.

Her er hvad der kom i min pose, trods jeg har flere af dem i forvejen:

Jørgen Andersen Nærum: Udfordringer. 1981. Selvbigrafi.  Omslaget er ikke lokkende – før man har læst de første kapitler. En selvbiografi om vejen fra arbejderbarn, over sømandsliv kunstmaler, til præsident for Kunstakademiet..

Industriens billeder. 2007. Udgivet i forbindelse med udstilling af samme navn. Faktaspækket, billedrig. Jeg finder straks et par billeder af Erik Henningsen med spånkurv, som jeg ikke kender, og en fejl om et billede fra Fritz Hansens stolefabrik, nemlig i Lillerød og ikke i Hillerød!

Arbejdernes Kunstforening. Kunst til Folket 1936 – 2009. Udgivet i forbindelse med udstilling af samme navn, som jeg så. Det var naturligvis noget særligt at møde et billede af Poul Bjørklund af ’Viadukten i Lillerød’ fra 1944. Det er heldigvis gengivet s.46. Mon ikke enhver her kan finde billeder med tilknytning til familiens fortid?

Hinsides Horisonten. Poul Anker Bech og Niels Lergaard. 2012. Meget mere end et katalog til udstillingen, som jeg også så.

Erik Hagens. Velfærd og hverdag i billeder fra 60’erne til nu. 2010. også et katalog, men også meget mere, en magesløs tidskarakteristik i billeder.

John Kørner. Kvinder til salg. 2011. Den udstilling så jeg ikke, kompenserer med dette katalog med vist alle billeder gengivet. Et enkelt af dem er med på sommerens udstilling. Kataloget kan læses som en debatbog om emnet.

Det gælder flere af de i bøgerne gengivne billeder, at de kan ses på udstillingen hen over sommeren.

 

22-07-2014

Hjælp til Window 8 søges

juli 21, 2014

 

laeresig

Billede: c per-olof.johansson

Det er ikke altid nok at tænke selv, selvom det tit er en god hjælp! Hjælp til Windows 8 søges!  Jo jeg kan komme på nettet, men browseren viser ikke aktive sider – kan f.eks. se den blå øverste menulinje her i facebook, men ikke indholdet – der det bare hvidt. jeg kan logge på og af. Samme sag øvrige steder med aktivt indhold, min blog, mine mail etc. Et flueben for lidt eller for meget – men HVOR!

At fange opmærksomheden

juli 14, 2014

Forside af 'Tykke Niels som Lærer' 1939

Undervisning i gamle dage, afspejlet på en forside af Tykke-Niels serien

Igen og igen læser vi om vanskeligheden ved at fange opmærksomheden fra den samlede mængde af elever og studerende. Enten er det en lærer, en forelæser eller også en irriteret elev, der klager sig. Der sidder de andre, der skulle lytte, med deres i-phones og andet elektronisk grej og er langt væk fra stedet – måske på date eller på facebook eller twitter eller eller – og forelæseren taler for døve ører – fra 1. klasse og opefter, universitetet ingen undtagelse. Et sted i Frankrig konfiskeres mobiltelefoner, når de bruges i timerne – og sådan er der gjort forsøg på løsning, men hvem kan egentlig i længden hamle op med tidsånden og maskinerne?

Det faldt mig ind, at løsningen ligger så snublende nær. Det må være en simpel opgave for en programør. Det må da allerede være lavet og brugt et eller andet sted i verden. Brug maskinerne i stedet for at afvise dem. Det er da vist for længst devisen i sprogundervisning, men må kunne bruges overalt sådan her:

Selvfølgelig har alle eleverne deres bærbare pc eller tablet med til undervisningen, det er ikke en eventualitet, det er et must. Hver elev logger sig ind med sin kode på undervisers side, hvor hovedpunkterne i dagens/timens program allerede er parat. Elevens fysiske tilstedeværelse er dermed registreret. Underviser taler, og efter hvert afsnit er der opgaver at løse, som ikke kan besvares med ja/nej/ved ikke, men som kræver et antal ord, elevens egen formulering, som måske ikke løser anden opgave end at afspejle, at der er hørt efter. Når timen er ovre, hedder det ‘gem’, og opgaverne er dermed afleveret og vil blive gennemset af underviser i de kommende dage. Manglende besvarelse er identisk med udeblivelse fra undervisningen.

Hvis programmet allerede foreligger, så gider jeg ikke mere høre på den jammer om uopmærksomme elever. Så er det jo underviseren, som ikke har hørt efter!

 

Send dem på sproglig efteruddannelse!

juli 12, 2014

 

Må jeg lige få ordet....

Må jeg lige få ordet….

Politikerne og journalisterne må undervejs på vejen til magten have været ude for nogen, der har forklaret dem forskellen på at tale om alle og om nogle. At der er forskel på at sige ‘muslimerne’ og ‘nogle muslimer’ – og for den sags skyld ‘danskerne’ og ‘nogle danskere’ – og for den sags skyld ‘journalisterne’ og ‘nogle journalister’ – ‘politikerne’ og ‘nogle politikere’.

Ti points til den politiker og den journalist, der i sit arbejde og sin argumentation viser forståelse for denne skelnen. Lige nu er det den debat om madvanerne, som er blevet rejst af fødevareminister Dan Jørgensen, som gør spørgsmålet aktuelt. Han lægger åbenbart selv ud med at sige ‘danskerne’, som om han taler om alle. Det ved vi jo alle sammen, at det er ikke alle, der rummes i den mængde. Journalisterne følger trop i stedet for at konfrontere ham med, at hans generalisering i sig selv modarbejder det angivelige gode formål, han kæmper for.

Det er jo bare et eksempel – næste debatemne, der omhandler grupper i det danske samfund, vil lide af samme skavank. En sproglig forurening der forpester samfundsdebatten. Derfor bruger jeg anledningen til at stille dette forslag: Send politikere og journalister, der begår den fejl ikke at skelne mellem ‘alle’ og ‘nogle’ på sproglig efteruddannelse. Da de jo allerede mindst en gang i deres fortid må have lært denne skelnen at kende, behøver kurset vel ikke at være så langt. Måske skulle det afvikles som et reality show, så enhver kunne lære med, vi er nok nogle stykker, som selv plumper i fælden!

Hvad bruger jeg facebook til

juli 1, 2014

 

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

 

Per-Olof Johansson

 

Hvis nogen engang – måske er det allerede sket – vil prøve at beskrive, hvad der foregår på facebook, vil de få store vanskeligheder på grund af mangfoldigheden. Det almindelige er, at der tales nedladende om facebook, gerne af nogen, der slet ikke kender det, men ser, at mange andre er optaget af det.

Jeg vil gerne fortælle, hvad facebook er for mig. Selv det er ikke nogen enkel opgave, og der skal nok være aspekter, der ikke kommer med.

Jo jeg sætter også billeder med solnedgang på facebook, jo jeg skriver om noget,, jeg har oplevet, jo jeg liker andre familiemedlemmers input af samme art. Men det er jo en uendelig lille del af tiden, som går med det. Beskedfunktionen som ligner mail er kombineret med en chatmulighed, og den griber jeg også til at anvende.

Jeg har tæt på 600 såkaldte facebook venner. Det betyder bare kontakter. Hvis jeg skal beskrive dem gruppevis, så er der en stor gruppe med familie, en stor gruppe med forfattere, en stor gruppe med kurvemagere. Der er også en del andre, som ikke sådan lige kan komme i en gruppe. Men når jeg går dem igennem, kan jeg næsten altid fortælle, hvad kontakten er startet med.

Fødselsdagslykønskninger er det mindste. Med familien udveksles det, som enhver må læse med på – måske billeder fra besøg, måske en tak, måske et link med potentielt fællesstof. Dette sidste er også hvad kontakten med forfattere og kunstnere ofte går ud på. At sende eller modtage invitationer til begivenheder, udstillinger, oplæsninger. Blandt kontakterne er selvfølgelig også diverse institutioner, hvorfra man modtager opdateringer om aktiviteter og giver tilbagemeldinger fra besøg. Eller kommer med gode ideer!

Så er der en mængde grupper omkring emner, hvor alle gruppemedlemmer kan bidrage. Det er ikke hver dag, man hører noget derfra, men muligheden er der. Grupper administreres af facebook-medlemmerne selv. Det er ikke nødvendigvis et større arbejde, du bestemmer jo selv aktivitetsniveauet. Jeg administrerer følgende grupper: ’Kurve i Danmark’, ’Folk og kultur’, ’Dansk-Svensk Forfattterselskab’, ’Keramik relæet’, ’Oddershede’. Den sidste oprettede jeg for en mig nærtstående familie på baggrund af nogle hjemmesider om samme, som jeg havde lavet. En gren af den familie, som var havnet i Chile, inviterede mig til facebook, og der skete det, og så lavede jeg gruppen, selvom jeg ikke selv er med i familieskabet direkte. Ad denne vej er familiemedlemmer verden rundt blevet bevidstgjorte om familieskabet og en gren med samme navn men med anden oprindelse er dukket op.

Nu det med at sætte billeder i facebook – så kan man samle dem i albums, så den, der holder af billeder, har en mulighed for at finde emner, som interesserer vedkommende. Jeg har en mappe til billeder, jeg kalder ’I øjenkrogen’, jeg har et album med forsiderne til de bøger, jeg har eller har været med til at udgive – og mange flere emner.

Jeg laver mange ting på Internet, har et domæne om de bøger, jeg har udgivet, jeg har en blog, hvor jeg skriver om alt muligt, jeg har billeder på flere domæner som flickr eller Picasa, YouTube med dokumentation for diverse sammenkomster, oplæsninger, udstillinger jeg har deltaget i eller bare været til. Facebook er en platform, hvor disse forskellige aktiviteter kan videregives. Ikke alle facebookvennerne holder lige det tidsskrift eller den avis eller andet, hvor jeg får trykt et eller andet – men et vink på facebook kan få nogen til at opsøge papiret for at læse, hvad jeg har skrevet. Der var en kendis, som var træt af facebook netop af den grund, at hendes facebookvenner fortalte alt muligt om, hvad de foretog sig. Hun har let adgang til medierne, så hun behøver jo heller ikke i samme grad som mindre succesrige forfattere som jeg at anvende den funktion. For mig har det været en fordel. Den, der ikke vil lege med, kan jo uden al brask og bram stå af og finde andre venner end mig.

Som sagt laver jeg en blog, men på facebook er der faktisk en form, der ligner bloggen med noget som kaldes ’noter’. En længere status er velplaceret der, fordi den bliver let at genfinde, hvad der kan være svært i den øvrige sammenhæng, da der ikke kan søges internt på facebookprofilerne. I øvrigt kan facebookprofilerne holdes mere eller mindre skjult. Grupper som ’Kurve i Danmark’ kan enhver på nettet kigge til, men bidrag kræver medlemskab af facebook og gruppen, hvilket jo kun koster tilmeldingen. Jeg deltager ikke selv i lukkede grupper, men ved da, at muligheden eksisterer.

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995, et hjørne af det med digte af mig selv og andre under navn af Splints & Co. har mere eller mindre fungeret siden 1996. Engang lavede jeg hjemmesider med de længere artikler, og dem kan du stadig læse i den form. Men i dag bruger jeg gerne PDF-formatet, fordi der har læseren en acceptabel mulighed for at udskrive. Jeg annoncerer så artiklens eksistens i bloggen med et forskræp og et billede, og så kan du afgøre, om det skulle være noget for dig. [Idag altså en undtagelse: hele artiklen står her på bloggen!] Jeg linker til dette i facebook, og der linkes helt automatisk også til Twitter og LinkedIn.

Alt i alt en tilgængelighed der ligger milevidt fra, hvad en forfatter kunne drømme om før 1990. Var teksten ikke trykt i bog eller tidsskrift, var den død og blev liggende i skrivebordsskuffen. Det er så en almindelig anke: At så har der ikke været redaktør og korrekturlæser ind over. Nej, men i kraft af udbygningen af Google kan læseren finde alternative muligheder at veje ordene op i mod, hvis det føles nødvendigt. Min opgave er hvad den hele tiden har været, at så klart som muligt udtrykke det, jeg ønsker at bringe videre.

 

At der så slipper et billede med af udsigten – er det så farligt?

Se dette som PDF til udskrift: Klik her

 

Dagbladet Information omskrev et læserbrev

juni 27, 2014
Hårrejsende eksempel på på journalismens overmod!

Hårrejsende eksempel på på journalismens overmod!

Opgang ikke krisecenter

Per-Olof Johansson, Lillerød

Skrevet 24. juni 2014.

Trykt 25. juni i Information med helt uacceptable ‘forbedringer’, som jeg kommenterer udførligt i denne PDF [klik] som eksempel og lærestykke på journalistisk indblanding. For mig og sagen gik vigtige pointer tabt! Her er den originale tekst.

Dette er en opfordring til kommunerne om ikke at opfatte en opgang i socialt boligbyggeri, som om det er et krisecenter.

En ting er, at socialt boligbyggeri er sat i verden for at skaffe boliger, ikke kun til socialt udsatte, men også til dem naturligvis, noget andet er, at det gør da ikke beboerne i almindelighed mere kvalificerede eller forpligtede end andre til at tage sig af andres sociale problemer. Men i og med kommunernes anvisningsret til hver fjerde ledige bolig, er denne forventning blevet udbredt hos kommunerne.

De andre beboere har ikke kendskab til, hvad tildelingskriteriet har været, og er derfor henvist til ved egen bitter erfaring at opdage, at her er da vist ankommet lejere med behov for – særlig opmærksomhed. Det er historier om besvær, som slet ikke kan fortælles offentligt. Ofte giver det også anledning til ekstraordinære udgifter såsom tab ved fraflytning.

Diagnoser med udadreagerende effekter skaber utryghed, når de andre beboere først ved oplevelser på egen krop skal erfare tingenes tilstand, mens kommunen dækker sig ind bag tavshedspligten. Når det er politiets ankomst, der sætter navn på problemet, er den efterfølgende rygteflora skidt for alle parter og underminerende for alle gode hensigter. 

De er uddannede – men ikke nødvendigvis også kloge

marts 27, 2014
My friend Angry...

My friend Angry…

[..indlæg afvist af Politiken pga pladsmangel...]

Nick Hækkerup vil skære alle uddannede over en kam, idet han tror, at de bedre kan tage vare på sig selv end uudannede. Et mærkeligt standpunkt af en socialdemokrat: Vil han genindføre klassesamfundet?

Forslaget kommer som følge af en rapport fra Sundhedsministeriet, der mener at kunne dokumentere, at højtuddannede konsekvent er mindre kronisk syge og bliver hurtigere raske end kortuddannede. Det er en kendsgerning, at der spildes en masse penge på at lave undersøgelser og rapporter, der ikke siger andet end, hvad enhver kan tænke sig til. At uddannede i gennemsnit er bedre til både det ene og det andet, som nu at følge sundhedsregler, siger da sig selv. Men at få sat tal på, tjener ikke desto mindre til at befordre en misvisning. For hvad de kloge og uddannede burde have fået ind med uddannelsen er, at det statistiske gennemsnit ikke siger noget om det enkelte tilfælde!

Nick Hækkerup bruger et eksempel fra sit eget liv: Han mener, han ved et fjerde barn ikke behøvede slet så mange besøg af en sundhedsplejerske, som han fik, så uddannet har er. Der er bare den hage ved det eksempel, at ingen sundhedsplejerske vil kunne fortælle os, at besøgene blev aflagt med god grund. Det lader ikke til, at Nick Hækkerup har blik for, at der er ganske kloge uudannede og ganske ukloge uddannede. Kender han f.eks. slet ikke eksempler på nogle ganske veluddannede alkoholikere?

My friend Angry


%d bloggers like this: