Archive for the ‘crazy’ Category

De er uddannede – men ikke nødvendigvis også kloge

marts 27, 2014
My friend Angry...

My friend Angry…

[..indlæg afvist af Politiken pga pladsmangel...]

Nick Hækkerup vil skære alle uddannede over en kam, idet han tror, at de bedre kan tage vare på sig selv end uudannede. Et mærkeligt standpunkt af en socialdemokrat: Vil han genindføre klassesamfundet?

Forslaget kommer som følge af en rapport fra Sundhedsministeriet, der mener at kunne dokumentere, at højtuddannede konsekvent er mindre kronisk syge og bliver hurtigere raske end kortuddannede. Det er en kendsgerning, at der spildes en masse penge på at lave undersøgelser og rapporter, der ikke siger andet end, hvad enhver kan tænke sig til. At uddannede i gennemsnit er bedre til både det ene og det andet, som nu at følge sundhedsregler, siger da sig selv. Men at få sat tal på, tjener ikke desto mindre til at befordre en misvisning. For hvad de kloge og uddannede burde have fået ind med uddannelsen er, at det statistiske gennemsnit ikke siger noget om det enkelte tilfælde!

Nick Hækkerup bruger et eksempel fra sit eget liv: Han mener, han ved et fjerde barn ikke behøvede slet så mange besøg af en sundhedsplejerske, som han fik, så uddannet har er. Der er bare den hage ved det eksempel, at ingen sundhedsplejerske vil kunne fortælle os, at besøgene blev aflagt med god grund. Det lader ikke til, at Nick Hækkerup har blik for, at der er ganske kloge uudannede og ganske ukloge uddannede. Kender han f.eks. slet ikke eksempler på nogle ganske veluddannede alkoholikere?

My friend Angry

Carton cartoon

august 22, 2013

Billede

Fodbold som fortid – et digt

juni 14, 2013
collage per-olof.dk

Fodbold – den glemte kunstart

Fodbold som fortid

Engang var fodbold populært i hele Danmark

Tusinde deltog på grønsværen og endnu flere som tilskuere

Der var miljøer omkring fodbold

Verden blev forstået ud fra fodbold

Fodbold var den sikre vej til verdensberømmelse

 

 

Det er noget som er svært at forstå i dag

Nu kendes fodbold kun fra historiebøger

Der er nogle få hold rundt omkring

De har svært ved at finde modspillere

Mens det engang optog alle, har det i dag karakter af en sekt

Fodbold er overhovedet ikke vigtigt, ikke vigtigt mere

 

 

Endnu ser man skulpturer her og der

Og små børn siger: Hvad gør han mor

Nogle fantaserer om, at fodbold kunne genopstå

Det er der ikke mange, som tror på

Man må simpelthen sige, at bolden ligger død

Per-Olof Johansson

Tidligere bragt i Splints & Co 2009

Interview med en facebook controller

juni 3, 2013

Billede

…. fingereret samtale bag en lukket dør…

 – Jeg har hørt du er ansat på facebook i deres danske afdeling. Du er vel ikke en af dem, der sidder og sorterer i materialet?

– Jo det er jeg netop!

– Det lyder spændende – hvordan foregår dit arbejde?

– Det foregår mest hjemmefra. Det starter selvfølgelig med de anmeldelser om forskelligt, vi får ind. Så sidder jeg og bedømmer, om der er noget i det, hvad der tit ikke er. Det er måske bare nogen der er sure på nogle andre. Men hvis jeg finder noget, der er kritisabelt efter vores regler, så sparker jeg det videre i et lukket forum, vi har og hører, hvad de andre siger, før jeg tager endelig stilling om en forholdsregel, alt fra kortere karantæne til udelukkelse.

– Jamen nu det her med uskyldige nøgenbilleder, hvor det er svært at trække en grænse mellem kunst, hverdagsnøgen og så porno – hvordan kan du så finde på at slette et uskyldigt badebillede, som du har gjort?

– Ja nu er det ikke lige mig, der er på den sag, og det er klart, at mit personlige standpunkt nok ligner dit eget meget, det er da et uskyldigt billede. Men der handler vi altså efter vores regler, det er ikke vores private mening, som tæller.

– Hvis I har et forum, hvor I debatterer afgørelser – hvordan ser I så på, at der er alskens voldsbilleder og trusler osv som ikke bliver udsat for karantæne – hvorfor er nøgenhed så meget mere kritisabel?

– Som sagt, vi følger regler, vi sidder ikke her i Danmark og laver dem. Så det vi debatterer, er ikke om reglerne er de rigtige, men om hvordan de skal forstås og effektueres, det er et arbejde som alle andre.

– Nu er der jo ikke mange andre i offentligheden end mig, som ved hvor du arbejder – er der et krav om, at I skal holde det hemmeligt?

– Ja vi skriver da under på, at vi skal holde lav profil udadtil, men det tror jeg nu jeg ville gøre under alle omstændigheder, netop fordi jeg ikke ønsker at facebooks opfattelse skal forveksles med min egen.

– Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det med nøgenbillederne. Nu er der nogen som sætter billeder på facebook med æbler de kritiske steder, for at gøre nar ad jer. Hvad synes du om det?

– Det har jeg ingen mening om, det er vel meget sjovt, men hvis det gøres på materiale, andre har copyright på, kan det jo være vi bliver nødt til at tage stilling.

– Reagerer I kun på anmeldelser, eller sidder I selv og fisker i statusopdateringer efter, om der skulle være noget?

– Nu er det jo for at blive i dit billede et ret stort hav at fiske i ikke? Men vi kan gøre det, og når nogen har påkaldt sig opmærksomhed, så tjekker vi dem naturligvis nu og da, fordi de tror måske, at det gør vi ikke, men det gør vi.

– Tjekker I også vores beskeder?

– Ikke tjekker i og for sig, men vi kan godt, det er klart, og sommetider bliver vi også bedt om at gøre det af politiet.

– Underholder du nogensinde nogen med det, du læser, selvom det f.eks. foregår i en lukket gruppe?

– Altså vi har et meget strengt codex om tavshedspligt, så det er naturligvis bedst, hvis man ikke har en for god hukommelse —–

– Får du ikke sommetider fornemmelsen af, at du faktisk er en spion på andres privatliv, sådan lidt a la Stasi i Østtyskland?

– Nej hør nu! Du er skrap nu. Det er facebook jeg er ansat ved, ikke politiet!

– Jamen du er da noget i retning af privatdetektiv så, ikke? Du ved da en masse, som enhver privatdetektiv gerne ville vide?

– Jo måske nok, men det bliver i systemet, min viden bruges jo kun for at overholde facebooks regler, som alle deltagere faktisk har accepteret!

– Er det ikke mærkeligt ikke at kunne fortælle familie og omgivelser, hvad du har lavet i dag, hvem du har udelukket osv?

– Jo men sådan er der jo mange, der har det – der er da mange jobs, hvor du må holde din kæft med, hvad du har oplevet.

– Jamen tak skal du have, fordi, du stillede op til interview, jeg håber ikke det vil skade dig i din videre karriere!

– Velbekomme, vi ses på facebook!

Økonomiske reflektioner

januar 30, 2013

Billede

Fremtidens velfærdssamfund venter på en ny økonomisk sprogbrug, kald det teori, der ikke prøver at bilde nogen ind den er videnskab men praktisk anvendelig. Overførselsindkomst er f.eks. ikke ‘videnskab’ men et begreb tilpasset en bestemt politik, der bilder os ind at de øvrige indkomster er udtryk for produktiv indsats.

Den bankpakke, som er nødvendiggjort af bankens uansvarlige optræden, men som må leveres af staten for samfundets skyld, bør have navn af pengeafpresning, såfremt den ikke er ledsaget af betingelser såsom krav til tilbagebetaling, indflydelse på aftrædelsesvederlag for involverede ledelse og betingelser for den fremtidige udfoldelse på kapitalmarkedet.

Help for Google Images with this photo

januar 12, 2013

Billede

Google helps me every day – why should I not help Google? I searched for a tuba with six valves – because I have found this Danish post card with an odd instrument like that. None of my books could show me something similar – and Google Images could not help either. So here are a seldom picture. If I should guess from which year, I think it could be around 1925, when my own father was a soldier. But – any other opinion should I welcome!

Lyrikstatus 2012?

januar 4, 2013
QR digte - skriv ud og læs!

Digte vandrer altid ad nye veje…

Udskriv ‘Nye digte’ og læs

Information formaster sig til at kalde Erik Skyum-Nielsens artikel i BØGER 28.12.2012 for ’Status på årets danske lyrik’. Det forventer jeg mig noget af. Mere end at måtte læse en artikel, der trods mulig sproglig suverænitet og tematisk genkendelighed lider under repetition af for længst demonstrerede færdigheder. Hans diplomatiske blanding af ros og nedvurdering af de fleste af de forfattere, han tager under behandling, er en ting for sig, en anden er usynliggørelsen af alle dem, han fuldstændig negligerer, og vi er mange.

Illustrationen er eminent: To digtere er sat op på piedestaler. Det tror jeg, de begge to er gode nok til at ønske sig frabedt.

Andre anmeldere citeres hist og pist i rodebutikken, som skal gøre det ud for et hastigt overblik. Forhastet var måske et mere rammende udtryk. Det hele skal veje tungt i kraft af Erik Skyum-Nielsens autoritet, må man tro.

Det må da ellers betyde noget, at der er kommet langt flere digtsamlinger, end han nævner. Ikke fordi jeg misunder anmeldere, men hvis artiklen udbasuneres til at tale om ’årets danske lyrik’, så forventer jeg, at den forholder sig til det, der faktisk er udkommet, hvad enten det er sket på store forlag eller mindre, i forlagsregi eller som privatudgivelser, om det er trykte bøger eller e-bøger. Hvis Erik Skyum-Nielsen er for fin til at lave den slags opsamlinger, så læserne da i det mindste har hørt om udgivelsernes eksistens, ja så kunne redaktionen vel have sat en praktikant på opgaven. Plads var der jo nok af – listen kunne næppe fylde mere end halvdelen af den opblæste forside.

Lørdag 04-01-2013

– så i dag frem til en debat herom i Informations BØGER – men ikke et ord! Der er ingen debat på Informations netside om artiklen – heller ikke i BØGER i dag – fordi artiklen anses for ligegyldig? – eller fordi ES-N ikke er en, man bør komme i karambolage med? – eller fordi de indlæg, som avisen har modtaget, ikke er blevet bragt? Til morgen kom pakkeposten med Viggo Madsens: HIP HIP, som han i den grad skoses for af ES-N Intet i bogen tyder for mig på, at ES-N’s dom over den rammer andre end ham selv. Måske kan HIP HIP blandt meget andet læses som en kritik af anmelderen…
Lars Bukdahl gav artiklen et længere svar på sin blog..

Two different views on basket making

august 7, 2012

First page a flickr set

 

Splint baskets in marketing

The other day I made a flickr set called ‘Splint baskets in marketing business‘ – because – I collect pictures with splint baskets – and could from those make this album. So no one should forget this kind of basket – how common in use it was. Nearly every picture is of cause one from the good side of life!

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

We who love the baskets have a tendency to romanticize the basket. Yes – I do! But nothing human has this pure nature. As opposite examples, I have used

1)      that the fortification earth banks in time of war were held up by willow braids of some kind http://www.nwta.com/couriers/8-97/fieldfort.html

and

2) that a basket was ready to pick up the decapitated head in front of the guillotine. http://en.wikipedia.org/wiki/File:Guillotinemodels.jpg

My new example is

3) Jesus’ crown of thorns, here in the painter Guido Reni (Bologna 1575-1642) version. It must have been hard even for the maker to handle this! Has anyone tried to recreate one in modern time?

 

Two pages with cartoons

maj 10, 2012

What it is about..
Well – here I try to make  series of cartoons – maybe it could be fun to other, too?

My friend Angry 

My first Movie

Marmortræet apropos Ai Weiwei på Louisiana

december 28, 2011

Som et postkort i fremtiden - 'Hilsen fra Randers'. c poj 1976

Marmortræet.

I Randers var der i gamle dage et sted en park som kaldtes Skovbakken, for den lå på en bakke over byen, og fra en lille udsigtsplads man havde an­lagt, kunne man se ud over hele byen og ådalen. I dag kan du sidde på hotellets balkon og have en udsigt som ligner – den gamle bliver det nu aldrig.

Men i parken var der træer og brede gange og tomt for mennesker, når man da ikke regner med de legende børn og folk som gik sig en tur med Trofast. og de forstyrrede alli­gevel ikke, for det blev i fami­lien. Om søndagen så man ikke så få folk ved udsigten, og der blev de.

Denne park tog nu en væl­dig plads op, og folk troede de ejede kulturen, fordi man havde betroet dem at under­skrive papirer, de handlede med hinanden, og således kom der til at ligge et hotel på det allerbedste sted i parken. Det kaldtes også et motel, fordi man ville lokke folk til at køre til døren, og det er vig­tigt, at sådan et ligger midt i byen.

Hvis man kom til at tale om, hvor dejligt der havde været i parken før, i ensom­heden, så trak de fleste på skulderen og sagde “åh ja. men kom der egentlig nogen der”, for de var helt stolte af det hvide hotel, det var meget moderne, og de var meget for det moderne.

Ja udsigten forsvandt na­turligvis, bænkene blev fjernet og hegnet revet op og den lille plads kultiveret og plantet til med buske.

»Der er da masser af park endnu”, sagde folk, men de vidste ikke, hvad de talte om. O! snart var det sidste træ for­svundet i den dejlige park, der lå kun huse og parkerings­pladser, og da var der en dag et ungt menneske, som kom til at se på et postkort fra gammel tid og så de gamle træer. ”Det må vi ikke glem­me”, sagde han til sig selv, og han sagde det til alle andre, han mødte, og de gentog “nej det må vi ikke glemme”, og straks var det en hel folkebe­vægelse. Og dagen kom, hvor man festede i gaderne og af­slørede mindesmærket, som var bestilt hos en anerkendt kunstner og betalt med ind­samlede penge, »se!« råbte man, og der stod det, midt på det lille torv – – – marmortræet.

I regn og blæst, sommer og vinter står det der, børnene leger under det og sneen læg­ger sig på dets krone om vinteren. Kommer du engang til Randers, så må du opsøge det, for det er ganske mærk­værdigt.

Per-Olof Johansson

 

Efterskrift 2011: Denne lille fremtidsskitse blev skrevet, da jeg 1966-70 boede i Randers, men vist ikke publiceret. Da jeg senere bosatte mit i Allerød Kommune, syntes jeg i 1976 den kunne genbruges, apropos et og andet, som foregik i kommunen. Derfor blev overskriften: ”Kommunal (trylle-)kunst”. Her værd at nævne, at kommunevåbnet er tre træstubbe
Da jeg i 2011 så Ai Weiwei’s sammenflikkede træer på Louisiana, mindedes jeg end engang om denne historie om marmortræet.

Efterskrift 14.1.2012: Her et billede fra bogen: Danske Billeder for Skole og Hjem. Samlede og udgivne af Theodor Siersted. Bd. V : Jylland II Kjøbenhavn 1897. For fuld størrelse klik her

Skovbakken ved Randers med Udsigt over Fjorden

Skovbakken ved Randers med Udsigt over Fjorden


%d bloggers like this: