Archive for the ‘Dansk-Svensk Forfatterselskab’ Category

Dansk/Svensk kulturmøde

juni 30, 2016

Plakat til relancering af 'En tid med spånkurve'

Kulturmøde i det små som PDF, let at udskrive og læse. men alligevel følger hele artiklen her i bloggen, da mange har modvilje mod downloade PDF’er…

Kulturmøde i det små

Per-Olof Johansson 27.6.2016

Jeg lovede en redaktion et haiku om to kulturer, om kulturmøde og forstod det som kultursammenstød, men jeg kunne ikke rigtig komme på sporet. For selvom familien tæt på har sin oprindelse i nordøstre Skåne – er det så ligefrem et kultursammenstød at være født og opvokset på Sjælland med den baggrund? Det er sådan et stort ord – kultursammenstød. Nu er deadline passeret og så kan jeg måske causere lidt over emnet – for selvfølgelig er det et sammenstød, men jeg har bare været dårlig til at registrere det, tror jeg. For det lyder jo til at skulle være noget negativt, og for mig har de to kulturer nok bare været noget positivt, noget der supplerede hinanden.

Jeg har ikke et forfatterskab, jeg har levet af, et forfatterskab er det jo alligevel blevet til. Her burde dette kultursammnestød vel give sig udtryk. Når det kommer til de ti digtsamlinger, så er det noget andre må dømme om, men der er da udgivelser, hvor det kommer til udtryk. Først og fremmest i bogen ‘En tid med spånkurve’. I Danmark er spånkurve ikke noget man beskæftiger sig med. Det var for en stor dels vedkommende en importvare – og så var der vor virksomhed i Lillerød, hvor der gennem70 år og lidt mere blev fremstillet spånkurve. Den historie fik jeg lyst til at fastholde, og fra koncipering til udgivelse gik der 30 år. En udgiver kunne jeg ikke finde, og så måtte jeg selv til slanterne. Inden den kom til verden, var emnet altid svært at tale om, og det blev sværere og sværere som 1970 gled bag ud, nye generationer anede slet ikke hvad jeg talte om. En spånkurv – hvad er det? sagde de. ’Jeg kender en spånplade’ – sagde en! Det var der før 70 ikke tvivl om – for det var jo simpelthen kurven. Selvfølgelig var der mange andre kurve selvom spånkurven var den almindelige, den der ikke kostede meget, og fandtes i mange størrelser.

Det er og var noget andet i Sverige. Dels kan der i Sverige hist og her stadig laves en spånkurv, fordi materialet, fyrretræ af en vis ælde stadig findes, dels fordi traditionen med en spånkurv stadig er levende, takket være Hemslöjd-organisationen. Her blev spånkurven accepteret som en del af kunsthåndværkstraditionen. Desuden blev en tradition fra Hälsingland med at male spånkurve genoptaget og indgår nu som et led i hobbyaktiviteter. Man kan se det bevidnet af museernes beholdninger af spånkurve. således som enhver kan slå det op på nettet. Man kan også se det på Instagram ved at se forskellen i antal på respons på #spånkorg og det danske #spånkurv. Mængder på svensk – på dansk er det overvejende billeder, som jeg har sat på! Så her har jeg da mærket kulturforskellen og følt, at jeg arbejdede i modvind.

Så er der en anden udgivelse, hvor det slår mig, at forskellen ligner den med spånkurvene. Jeg udgav i 1975/76 en bog om Bonde-Practica, en bog tiltænkt folkelig læsning, udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet, første gang trykt i Danmark 1597 og siden i mange oplag til og med 1804. Min bog udkom i en mappe sammen med et faksimiletryk af udgaven fra 1744 som årets nytårshilsen fra Dansk Kliché Fabrik og Fihl-Jensens Bogtrykkeri. Den del af oplaget, som tilfaldt mig, solgte jeg gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, jeg havde jo haft Iørn Piø som konsulent på projektet. Der skrives tit at bogen er udgivet af foreningen, men sådan var det altså ikke. Med almanakkens reformering i 1832, hvorefter det ikke mere var muligt i almanakken at se månens gang i dyrekredsen, og måske især på grund af H.C.Ørsteds kamp mod overtro, døde bogen så at sige i Danmark. En almindelig viden om bogen må dog have eksisteret siden man i 1884 kunne udgive en satire over bogen som tillæg til et julehefte (Oldfux 1885)!

I Sverige gik det anderledes. Der udkom en svensk version oversat fra dansk først i 1662 og uden det rige billedmateriale som gennem 200 år fulgte de danske udgaver. Den holdt imidlertid længere. Almanakken reformeredes senere end i Danmark og sikkert derfor kunne den lettere fortsætte et liv som kuriositet og minde om gamle dage i Sverige.

Så kunne man tro, at det skyldtes en viden om bogen fra min opvækst, som havde fået mig til at kaste mig over den lille bog, sådan er det slet ikke. Da jeg fik den i hånden i begyndelsen af 70’erne havde jeg aldrig hørt om den, og det var det, som udgjorde udfordringen, for jeg kunne ikke vurdere om det eksemplar, jeg fandt, var fra 1500-tallet eller senere! I dag er bogen i Danmark kendt af særlige interesserede på grund af min udgivelse, mens det er ganske almindeligt bekendtskab i Sverige, jeg har slet ikke tal på de udgaver, der er kommet igennem det tyvende århundrede, jeg har adskillige, og enkelte er kommet i store gentagne oplag. Jeg har da en opdateret dansk version på beddingen, uden det er lykkedes til dato at få skabt interesse for den hos en udgiver.

Her var da på et par punkter helt tydelige kulturforskelle mellem dansk og svensk, som jeg har erfaret. Når det kommer til et skel mellem svenskere og danskere i almindelighed må jeg melde pas, jeg har svært ved at skelne mellem, hvad der blot er forskel mellem mennesker i almindelighed og så på det nationale område. Jeg siger aldrig, at jeg føler mig dansk eller at jeg føler mig svensk. Jeg er dansker med en svensk historie og undrer mig over den snak om at føle sig som….hvilket måske er min måde at værge mig mod ‘kultursammenstøddet’.

En tid med spånkurve

Bonde-Practica eller Veyr-Bog

 

 

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

I skyggen af en helt

juni 7, 2015
Diverse med Gustaf Munch-Petersen

Diverse med Gustaf Munch-Petersen

Skyggen af en helt – en film af Laurits Munch-Petersen

Jeg fik som 15-16 årig, måske endda ved 14 år (1956) – det udvalg af Gustaf Munch-Petersens digte som var tilgængeligt, på det tidspunkt, før Torben Brostrøm fik udgivet det lille men samlede værk – og har været fascineret af digtene og manden lige siden. Så det var med en vis selvfølgelighed, at jeg ville se Laurits Munch-Petersens film – tænk hvor mange andre mennesker end instruktøren, der er med om et sådant projekt. Vi blev siddende ved rulleteksterne for at se det efterfølgende interview med instruktør og hans mor Ursula Munch-Petersen, Gustaf’s datter. Her var det godt at høre Ursulas egne ord på forløbet, som forekom som et direkte svar på et kritisk læserbrev i Politiken samme dag. Nå men

                                anmeldelsen i Information http://www.information.dk/535245  –

den er jeg enig med et langt stykke hen ad vejen. Dog ikke når vi når til indslaget med instruktørens deltagelse i en slags genopførsel af et afsnit af Den Spanske Borgerkrig. Det er jo ikke en genopførsel, han har fået arrangeret – den afspejler, at der er mange med samme eller lignende problemer med fortiden, som som han selv har. Og nogen helhjertet deltagelse i løjerne fornemmer jeg ikke – mere sådan ‘okay så tager vi det med’ – og for mig som tilskuer virker det, det er jo, hvad jeg må forestille mig er sket. Og så synes jeg udtrykket ‘en sagesløs turistguide’ om ham, der har påtaget sig at vise Laurits hen til det område, hvor Gustaf Munch-Petersen formodes at være blevet dræbt, er helt forkert. Det er netop sådanne opgaver,han som guide har påtaget sig, og han hører med interesse og gode, selvstændige kommentarer på historien. Ikke et forløb hvor han taler efter manuskript, det lyder i hvert fald ikke sådan.Hvad Knausgaard skal i anmeldelsens slutning forstår jeg ikke. Tvært i mod at hænge mormoren ud, som man kunne forvente, får vi en forståelse for hende og hendes situation, som vi før var foruden.

Samtale med instruktøren i P1 Skønlitteratur på P1

Fra hundredårsdagen: Dansk-Svensk Forfatterselskab fejrede dagen i Malmö.

Kultur er ikke kun de store events!

juni 19, 2014
Udsigt til Sunder 1972. c poj

Udsigt til Sunder 1972. c poj

Kultur er ikke kun de store events!

Øresundsdebat: Vi skal først erkende, at vi er her på begge sider er ”med” i fælleskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere

Per-Olof Johansson, Lillerød

medlem af Dansk-Svensk Forfatterselskab

I avisen 14.6. lyder rubrikken i et referat fra Folkemødet på Bornholm: ”Sjælland og Skåne er klar til at stå sammen og gøre hovedstadsregionen internationalt interessant. Men salgsvaren er København.”

Det fremgår, at nogen synes, at navnet ‘Greater Copenhagen’ er en god navngivning for området, det handler om – i stedet for ‘Öresundsregionen’. Vi ved, at et ø/ö ikke gør sig godt internationalt, men derfra til så at vælge ‘Greater Copenhagen’ er der noget af et spring. Det er kommunikationsdirektøren i Københavns Lufthavn som slår på, at fremstødet sker under et navn: København. ‘Branding må ikke blive et spørgsmål om, at alle politiske interessenter kan se på navnet, at de er med.’ Han har ikke fattet, at hvis Skåne skal gå under navnet København, er de slet ikke med! For ham handler kommunikation åbenbart kun om det, man give fra sig, ikke at det implicerer at kunne lytte! Man kan tydeligt høre i de få linjer, som refereres af formanden for Region Skåne, Pia Kinhults tale, at hun er mere end skeptisk. Hun siger: ‘Men det er op til Danmark at bevise, at det er alvorligt ment.’ Og det tror jeg, hun har ret i. Formanden for Region Hovedstaden slår på, at der også skal satses på det kreative og kulturelle. Ja, det har Malmö gjort ved f.eks. i tidligere år, skønt nu med et mindre beløb men dog fortsat – at støtte Dansk-Svensk Forfatterselskab, dels med penge og tidligere også med en lokalitet. I Danmark har det været mere end svært at finde vej til en opbakning. Det er klart, det kan være en fordel for forfatterene selv at opretholde en sådan aktivitet, men det er da også et fordel for regionen, selv om vi ikke repræsentere de store events. Der er en tendens til, at man gerne støtter dem, der slår stort brød om under navn af event, mens man glemmer, at der skal også lægges frø i jorden og de skal gives tid til at spire. Til de enkelte arrangementer, har Hovedbiblioteket i København været en god samarbejdspartner, det der mangler er, at vi kan overbevise om vigtigheden af vor aktivitet højere oppe i systemet. Min personlige mening er, at udviklingen i retning af udelukkende at støtte ‘projekter’ stiller sig i vejen for en fornuftig drift. Kultur er ikke bare projekter og events, der er også behov for at støtte den basis, der er nødvendig for overhovedet at etablere projekterne.

Vi skal selvfølgelig først erkende, at vi her på begge sider af sundet er ‘med’ i fællesskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere.

Trykt Frederiksborg Amts Avis 18.6.2014

Öresundsfestival 2014

juni 7, 2014

Per-Olof Johansson skrev dette til Information, men fik indlægget afvist med henvisning til pladsmangel:

Debatsession

Debatsession

En anmelder vil gerne give indtryk af at møde opgaven med stort overblik over fortid & nutid. Altså skal jeg tro, at Anna Ullman (Inf. 2.6.14) har styr på de sidste 15 års musikalske begivenheder på begge sider af sundet. Öresundsfestivalen er sat i scene af Malmö Stad for tredje gang, og de skal helt tydeligt ikke tro, de er noget. På to dage og hver af dagene på otte spillesteder afvikles jeg ikke hvor mange koncerter – det melder anmeldelsen ikke noget om, man må se i programmet. Men noget tyder på, at vurderingerne i anmeldelsen bygger på få indkig hist og her – lidt ros der og mest nedsættende bemærkninger, gode til at stille anmelderens overblik i relief – skønt alligevel utroværdigt. En koncert kan jo ikke vurderes efter indkig, og ingen kan overkomme otte scener på en dag med fra tre til seks grupper optrædende på hver scene.
Anna Ullman siger ganske rigtigt, at Øresundsintegrationen har sine mangler, trods forsøgene fra oven har været utallige. Men for pokker: Det er da ikke det samme som, at forsøgene ikke har været prisværdige, og at de mulige udbytter kunne have været positive for alle i regionen? Man aner en hån mod de velmente forsøg.
Anna Ullman kunne have deltaget i Öresundskommiteens indledende session om netop det emne med repræsentanter for både eventmagerne, politikere og endog medier. Alle kan se, at mulighederne for noget større er til stede, men som kulturborgmesteren fra København Carl Christian Ebbesen formulerede det: Den overordnede fortælling mangler! Delene er der, men ingen har formået at binde dem sammen. Så langt er der enighed, så Anna Ullman kan sikkert mange år endnu hygge sig på sin elitære platform af selvtilfredshed, i stedet for ved en positiv tilgang til opgaven at arbejde med. Er det også Informations vinkel på den sag?
Jeg tilhører vist i ingen henseender målgruppen for festivalen. I kraft af at jeg er optaget af virkeliggørelsen af ’Öresundsfællesskabet’ deltog jeg alligevel i den indledende koncert i Moriskan. Her akkompagnerede Vindla String Quartet tre svenske og fire danske solister, som siden skulle optræde i andre sammenhænge på festivalen. Fra Sverige Feivel, Nicole Sabouné og Linnea Henriksson og fra Danmark Gregersen, Mads Langer, Lisa Alma og Kill J. Til min store overraskelse hang det fint sammen. Ikke et eneste af navnene sagde mig noget, det hele lød bare godt og veloplagt og mere end det i min uforberedte ører. Så den anmeldelse tror jeg ikke meget på.

 

Snapshots fra den indledende koncert..

 

Dansk-Svensk i Malmö

maj 27, 2014
et digt om mødet i Malmö

et digt om mødet i Malmö

I Margareta Paviljongen i Malmö læste medlemmer af Dansk-Svensk Forfatterselskab fra den 19. til den 25. maj op hver dag
kl. 16-17 under temaet ‘Naturen’.

Måndag: Lennart Holmgren & Lise Muusmann

  • Tisdag: Jørgen Munck Rasmussen & Lennart Holmgren
  • Onsdag: Benny Pedersen & Goy Persson
  • Torsdag: Søren Sørensen & Ole Lillelund
  • Fredag: Helge Krarup & Dorthe Røssell & Jens Fink-Jensen
  • Lördag: Niklas Törnlund & Bo Lille
  • Söndag: Kjerstin Norén & Per-Olof Johansson, Lennart Holmgren

Margareta Paviljongen er den eneste tiloversblevne bygning fra Baltiskan 1914 i Pildammsparken. Blomsteranlægget er blevet genskabt i overensstemmelse med det oprindelige, designet af kronprinsesse Margaretha, Ingrids mor.

Her fotos fra sidste opslæsning 25.maj 2014.

Dansk og Svensk

 

Hjemmeside for Dansk-Svensk Forfatterselskab og en facebookgruppe

Danskere – og andre danskere

februar 25, 2014
Gretelise Holm: Jesus, pengene og livet

Gretelise Holm: Jesus, pengene og livet

Ove Korsgaard: Solskin for det sorte muld -om slægt og folk

Ove Korsgaard: Solskin for det sorte muld -om slægt og folk

Har lige været igennem et par erindringsbøger af jævnaldrende – Gretelise Holm og Ove Korsgaard – fremragende begge to, ja Jylland, men samfundsmæssigt sandelig fra hver sit hjørne, men så dansk. Interessant hvilken vægt, det, der ligger før vort eget liv, trods alt har. Jeg kan jo meget vel som jævnaldrende identificere mig med begges liv i voksen alder – men min bagage har været en hel anden, ikke-Danmark. Glad for at jeg fik skrevet den bog [hm.. ’En tid med spånkurve’!], de to nævnte bøger får det til at stå endnu skarpere, hvad den gik ud på. Jeg er ikke mindre dansk af den grund – men! Korsgaard har fået utrolig respons på sin bog, det forstår jeg godt, for den dækker mange danskeres bagage. For mig har den så den betydning at vise, hvilken bagage jeg ikke har med, men som det er vigtigt for mig at sætte mig ind i. Har ikke den samme oplevelse af, at rødderne er skåret over, for ’vores’ projekt har jo været at ’slå rødder’. Interessen for ’En tid med spånkurve’ har været stor hos mange flettere omkring Pileforeningen, så vægten i samtalen har derfor især gået på ’hvordan’ – skønt den side af sagen for mig selv var et biprodukt – så at sige vejen til at fortælle menneskehistorierne. Det kunne jeg så genopdage takket være Gretelise og Ove, ja det var jo det jeg ville have frem – denne ’anden bagage’ som indvandrede svenskere og derfor Danmark skjuler som noget privat – fordi religionen og hudfarven er fælles.

Gretelise Holm: ‘Jesus, pengene og livet’

Ove Korsgaard: Solskin for det sorte muld – om slægt og folk

 

Poetisk Dansk-Svensk møde i Karens Minde

september 24, 2013
Poetisk dansk-svensk møde

Poetisk dansk-svensk møde i Karens Minde Kulturhus http://www.kmkulturhus.dk/ med forfattere fra Dansk-Svensk Forfatterselskab. Vært: Benny Pedersen.
Deltagere:
Carl Henrik Svenstedt http://svenstedt.blogspot.dk/2012/12/carl-henrik-svenstedt-info.html#!/2012/12/carl-henrik-svenstedt-info.html

Bo Lille http://www.bolille.dk/
Helge Krarup,
Ole Lillelund http://www.haikudanmark.dk/kunstnerprofiler/ole_lillelund.htm
Rene Rasmussen,
Bjarne Gårdsvoll
Thorvald Berthelsen http://www.thorvaldberthelsen.dk
Søren Sørensen http://www.ordret.dk
Dansk-Svensk Forfatterselskab http://www.dansk-svensk.com/index.html

Dansk-Svensk bogpræsentation i Malmø

december 11, 2012
Forside på særudgave 3/2012 af Ordet

Forside på særudgave 3/2012 af Ordet

Ordets særudgave 3/2012

Dansk-Svensk Forfatterselskab med sin 3. særudgave af  ordet i 2012, denne gang om bogreceptionen i Malmö 27.11.2012 med Karsten Bjarnholt, Per-Olof Johansson, Bo Lille, Søren Sørensen, Viggo Madsen (ved Helge Krarup) og Anne Marie Têtevide.

Her i bladreformat

Her i PDF-format


%d bloggers like this: