Archive for the ‘digte’ Category

Mellemværende med Wessel

oktober 29, 2020

Da en dansk digter noget yngre end jeg, fortalte, at han ikke havde læst Wessel, blev jeg dermed påmindet om mit mellemværende med Wessel, som fandt udtryk i dette notat:

*

[notat] 12.juni 1997
Wessel skrev dette vers til en mand, hvis barn var faldet ned fra 2. etage uden at tage skade:
Din sjæl af ingen kummer ved,
Du ej af næringssorg antastes.
og børn du avler, som kan kastes
en femten, seksten alen ned.
*
Da jeg læste det, græd jeg naturligvis, for jeg oplevede jo at barnet døde, mit barn. Verset kører rundt i hovedet på mig og kræver et svar:
At le med dig var ganske svært,
dog håber jeg at få det lært.
Tak Wessel, at jeg ved, du ved,
hvad kummer jeg i sjælen led.
*
Min yngste søn Hjalmar faldt i 1987 i en alder af 17 år ud af sit vindue, formentlig dræbt på stedet. Det har jeg skrevet om nu og da – og nu og da ikke. For hvornår skal man, og hvorfor gør man det?
– siden da har oktober den farve…Hvor lang tid tager det? spurgte Claes Elfsberg (SVT Play) sin psykolog og så helt forskrækket ud, da svaret lød ‘fem år’. https://politiken.dk/…/Jeg-kommer-mig-aldrig-over-tabet…
Også her på bloggen har jeg skrevet om det.
Her er nogle citater, jeg har brug for at læse nu og da. Jeg samlede dem sammen til et kursus om døden, vi lavede for medarbejderne i SFO. http://per-olof.dk/citater.pdf

Digtsamling

oktober 7, 2020

På facebook og Instagram bringer jeg små digte mellem meget andet. Nogle er nye,

 nogle er ældre. Hvilken platform skal man vælge? Her samler jeg nyere opslag.

 

Made with Square InstaPic

 

 

 

 

Jesper Christiansen maler

september 16, 2020

Plakaten…er et maleri!

Vi nåede det! Så Jesper Christiansens mangefacetterede udstilling ‘De fire årstider’ på Odsherreds Kunstmuseum.

Det var en stor oplevelse, en af dem, der smitter af på oplevelsen af verden. Jeg kan jo se, hvordan Jesper Christiansen ville male den murstensmur, det træ, den brolægning.

Kom til at tænke på tiden efter jeg nærsynede havde fået briller 1959. Træerne fik blade, jordvejen fik småsten.

Der følger naturligvis en landskabstur med på besøg på Odsherreds Kunstmuseum. Vi besteg Esterhøj fra den stejle side. Vi var i Asnæs Kirke. Vi havnede i Rørvig og sejlede hjem i smult vande – som på en sommerdag!

Der ligger links til to gode film med Jesper Christiansen på museets hjemmeside.

Jeg gendigtede en gang for længe siden (engang sidst i 60’erne) teksterne til Vivaldi.

EFTERÅR

Folk på landet fejrer det med dans og sang,
for høsten er heldigt i hus og alle er glade,
en guddommelig rus sætter ting i gang
som lå gemt under søvnens overflade.

Og så holder alle inde med at synge og danse,
for den klare og skarpe efterårs luft giver ro.
Årstiden indbyder enhver til at standse
ved musikkens tærskel, alene to.

I morgenens tusmørke går jagten ind,
med hornmusik, riffel og knækkende kviste.
Hundene gør og vilddyret såret i sind og skind

jages til at lade sig overliste.
På flugt for klapperne går det trin for trin
ind i døden, forfulgt til det sidste.

 

Link til alle fire årstider finder du her på min blog for Bonde-Practica https://bondepractica.wordpress.com/2009/09/28/de-fire-arstider/

To glemte bøger

september 14, 2020

I Røde Kors butik i Frederikssund køber jeg blandt flere bøger disse:

Frederik Nygaard: Svaling fra Havet. 1947. Ill. Povl Christensen

Chr. Petersen: Kampen for Tilværelsen. 1938. Ill.Ernst Hansen. Uopsprættet.

Det er illustrationerne, der lokker mig. Der bliver jeg ikke skuffet. Men jeg føler mig forpligtet til også at læse. Chr. Petersen skriver historierne om dyr. At læse dem har jeg modstand mod, fordi han gør dem til mennesker i deres tankegang. Men har jeg ikke læst Anders And uden problemer? En dag må jeg give dem en chance.

Frederik Nygaards digte tiltaler mig ikke umiddelbart. Men så læser jeg Wikipedia om ham og reagerer på dens nedladende tone. Hans bog er til 50-års fødselsdagen, han har til da udgivet 37 værker. Kan han ikke fange mig med digtene som digte, kan jeg dog læse dem som en ærlig hilsen fra den tid om et menneskes kærlighed. Det gør jeg så, selvom det ikke er let. 

Fra et digt ‘Erkendelse’, som starter i september og næsten sidst står:

Du tænkte, at din simple Sang

sig svang mod Solens Trone.

Men mørk er Livets Minegang,

og dump er Korets Tone.

 

Er det glemte bøger? Hvem ved – ikke alle, der ramler ind i dem, skriver om dem. Når man taler om glemte bøger, er det bøger, ingen har skrevet om længe. På grund af illustrationerne synes jeg ikke, disse to skal glemmes. Tegnerne kan man google sig til.

Tænk at man i 1947, på bagsiden kunne reklamere for bøger udkommet fem år før!

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 

per-olof.dk: Tankegang

august 12, 2020

Forside

Tankegang – kalder jeg denne udgivelse. Den er ikke tænkt trykt,bare denne PDF – blogindlæg og den slags fra en periode omkring 06-08. Der er et forord og et bagord til nærmere at begrunde udgivelsen. http://per-olof.dk/tankegang.pdf.

Kan også læses i bladreformat på issuu.com

perolofdkdigt

juli 22, 2020

Made with Square InstaPic

Nu mindes vi Balkan

juli 11, 2020

I disse dage mindes vi krigene på Balkan. Tænker på, hvad der afgør om og hvordan jeg reagerer på min indignation. Burde der ikke dagligt reageres?

Digt i Politiken 24.april 1994 

 

  • Digt i Politiken 18.juli 1995

 

Rabrindranath Tagore 1919

juli 5, 2020
Fra reolen..

Rabrindranath Tagore:

Flakkende fugle. 1919

Oversat fra engelsk af Kai Friis-Møller

Samlingen rummer 326 ’poetiske sentenser’.

Oversætteren skriver:

Engang drømte vi, at vi var fremmede. Vi vågnede op og så, at vi var hinanden kære.”

Er det til guddommen digteren taler her eller er det til sin elskede?

Ordet genlyder med en anden, men ikke ringere betydning i den vesterlandske læsers sind, når han har vandret bogen igennem og i linje efter linje med undrende genkendelse fundet sine egne ordløse tanker udtalte af den østerlandske digter i uforgængelige ord.

Per-Olof Johansson: Sådan oplever jeg ikke bogen her 100 år efter. Jeg har det ikke godt med alle de ting og sager som her gives ordet: ’Magt sagde til verden’, ’spurgte den synkende sol’ etc. Eller rene banaliteter som ”Ved at plukke blomstens kronblade opsamler du ikke dens skønhed.”

Alligevel sker det, at en sentens bliver siddende, så jeg satte mig for at samle dem sammen for at se, om jeg kunne konkludere noget deraf. Der er ikke noget objektivt ved mine valg, så vidt jeg kan se. At jeg kan acceptere netop dem, betyder mere for mig, end at de fleste ikke når frem.

Da jeg år efter ser på dem igen, bliver udvalget snævret ind igen.

8

Hendes tankefulde ansigt trænger sig ind i mine drømme som natteregnen.

18

Hvad du er, ser du ikke, hvad du ser, er din skygge.

21

De kaster deres skygge foran sig, der bærer deres lygte på ryggen..

55

Min dag er omme, og jeg er lig en båd, der ligger, halet i land, og lytter til strømmens dansemusik i aftenstunden.

68

Uretten kan ikke bære et nederlag, men det kan retten.

97

Jeg tænker på andre aldre, som flød ad livets og kærlighedens og dødens strøm og er forglemte, og jeg føler, hvilken frihed det giver at gå bort.

161

Edderkoppespindet foregiver at fange dugdråber og fanger fluer.

231

Smyk fuglens vinger med guld, og den vil aldrig igen svinge sig til himmels.

242

Dette liv er overfarten over et hav, på hvilket vi mødes på det samme snævre skib.

I døden når vi kysten og går til hver sin verden.

248

Mennesket er værre end et dyr, når han er et dyr.

258

Det falske kan aldrig vokse sig sandt ved at vokse i styrke.

283

Da jeg vandrede forbi blandt mængden på vejen, så jeg dig smile fra balkonen, og jeg sang og glemte al larm.

Skjalden Wennerbom – på dansk

juni 22, 2020

Foto: Nanna Bisp Büchert

GENDIGTNING

 

PolOnline 13.11.1994

“SKJALDEN WENNERBOM”

af Gustav Fröding 1894

Gendigtning Per-Olof Johansson 1977

Trykt i NIELS ERIK NIELSEN: VISER NAT & DAG. EDITION WILHELM HANSEN 1979,

med sangbar melodi af Niels Erik. Jeg forbeholdt mig tekstrettighederne, med tanke på denne situation, og derfor kan jeg uden videre sætte den her. Gendigtning skal forstås sådan, at jeg lavede rimskemaet aabbba om til ababcc,simpelthen fordi jeg synes aabbba har helt modsatte virkninger på svensk og dansk, vistnok eksemplificeret af en oversættelse af Børge Madsen i Samvirke dengang.

**

 

Sommervinden snor sig gennem løvet,

fattighuspoeten Wennerbom,

krydser frem på gangens grus bedøvet

af sin flaske, som er næsten tom,

tar et skvæt af alligevel,

mens han klukler saligt for sig selv.

 

Bier sværmer frit fra parkens stader,

alskens kryb og larver dejser ned,

Wennerbom i blomsterdufte bader,

sætter sig i gartner’ns bedste bed.

Flasken den er ikke tom,

derfor drikker skjalden Wennerbom.

 

Fugle tossede af glæde kvidre

og græshopper file i et væk,

 skjalden lytter, drikker bittert vid’re

på elendighedens lange stræk.

Drikker, drikker som et svin,

solen stråler fra hans brændevin.

 

Sammen har de sat sig for at feste,

og han mumler: “Brændevin er godt,

trøst mod håbet som kun kan forpeste.

Skål! for ungdommen jeg fik forrådt.

Lad os drikke nok en klar.

Dille får jeg, hvis jeg ikke har.

 

Jeg var tillidsfuld og tænkte stort

til jeg druknede i dette lort.

Nå, nu er vel gået mer end femten år,

halløj svirebror, alt smukt forgår.

Alle blir en dag til muld,

jeg gir fanden i at jeg er fuld.”

 

Og han sover snart, han går til hvile

i det trygge lys i parkens bund.

Kastanjens lys lader blomster sile

gennem luften, ned på Wennerbom.

Flasken ligger end’lig tømt.

Smådyr inspicerer den på skrømt.

 

Dyb og rig er nu hans digtergave,

i sin ungdoms drømmeland igen,

ingen angers dumpe smerter gnave

over laster, som vil gå igen,

sover sig fra alle love.

Det er skønt, som digterne kan sove.

 

*

*

Fra

DIGTE ONLINE 1994

som per-olof johansson i efteråret 1994 digt for digt sendte til Politiken Online.

Udgivet på Diskette 1995

ISBN 87-985452-1-3

PDF-version 2007 og 2008


%d bloggers like this: