Archive for the ‘digte’ Category

Den røde tråd

marts 22, 2021

Hvis den røde tråd ikke er så tydelig –

Hvordan finde en ny vinkel på præsentationen af egne aktiviteter? 

  1. Selvudgiver af digte. 

2.Udgivelser af mere prosaiske ting

  1. Udgivelser i samarbejder med andre, LAFAK og ASK. 

Måske kan jeg få nogen til at følge et link

?

http://xn--lsmig-sra.dk/

http://lafak.dk/

http://perolofdk.com/askinv.htm

Digte med dato og digte uden

marts 17, 2021

Noget med dato og noget uden..

16.3.2010
et eller andet sted
står tiden stille

Made with Square InstaPic

Jeg døde ikke

marts 7, 2021

Jeg døde ikke – det er noget mærkeligt at skrive, hvis det blot hænger i luften – for vi ved jo,  at det er et udsagn med begrænset rækkevidde. Det betyder: ‘Jeg døde ikke som 78-årig’. Men ville det ikke være en kedelig titel til et digt?

Det har været et mærkeligt år for os alle, men for mig blev det særlig mærkeligt derved, at jeg levede med en forestilling om, at jeg under alle omstændigheder kunne forvente at dø i det år. Når det ikke skete, virker den forestilling selvfølgelig latterlig. Jeg satte mig dog ikke ned og ventede og frygtede. Året gik og jeg fyldte 79. Det gik op for mig, at lignende punkt havde jeg passeret mere end en gang.

 

***************

 

JEG DØDE IKKE

 

Jeg er blevet 79 år.

Jeg troede 78 var grænsen

for mig, for Farfar, Pappa, to brødre

nåede kun at blive 78, Kurt og Stig.

Jeg døde ikke.

 

Sank ned i et hestehul som ikke-svømmer.

Jeg kæmpede, så overskrifterne,

kæmpede som en gal,

fætter Knud reddede mig.

Jeg døde ikke.

 

Frygteligt stadigvæk, Hjalmar 17 år,

faldt ud af vinduet, min søn,

min yngste søn død, det kunne jeg ikke

det kunne jeg ikke leve med,

det ville de ikke kunne leve med, sagde de.

Jeg døde ikke.

 

En fredag morgen, en smerte,

uafvendelig i brystet, ikke

som Falck-folkene troede

muskelinfiltrationer men

blodprop i hjertet, hvorfor ved jeg ikke.

Jeg døde ikke.

 

Blod i afføringen en måned.

Jeg ser det hver dag, sagde kirurgen straks,

Det er kræft, du får svar om en uge.

20 cm tarm farvel.

Jeg døde ikke.

 

Det var op ad bakke op ad bakken,

og siden cyklede jeg som en gal

på motionscykel med udsigt til

udsigt til Frederiksborg Slot.

Fik 4-dobbelt bypass, som Clinton.

Jeg døde ikke.

 

Som 78-årig et år med covid-19,

tanke på døden hver dag i et år,

holdt alle anvisninger og rutiner i hævd,

morgen og aften, dag efter dag

tanke på døden hver dag i et år.

Jeg døde ikke.

 

Jeg er blevet 79 år.

 

*

per-olof johansson 25. februar 2021

 

Lyriske portrætter

februar 13, 2021

 

I 1898 udgav Sophus Schandorph nogle ‘Lyriske portrætter’, verseficerede skildringer af et stor antal personer fra samtiden. De fleste var suppleret med et foto, men parrene Ancher og Krøyer var illustrerede med stregtegninger af parrene. Krøyer havde tegnet dobbeltportrættet, altså et halvt selvportræt, mens Michael og Ancher og Anna havde tegnet hinanden i et fællesportæt. I bogen optræder disse illustrationer to steder, dels over versene, dels dels som helsides gengivelser først i bogen. Reproduktionen har det berømte reproduktionsfirma i Wien C. Angerer & Göschl stået for. Af tegningerne fremgår, at e er dedikerede til Schandorph, så hvor mon de befinder sig i dag? Gengivelserne er så fine, så man kan indbilde sig at stå med originalerne.

 

 

Auschwitz-dagen

januar 27, 2021

 

ERINDRING OG DRØM

Jeg vidste det ikke

for i 1946

lå farmor i kisten

i Villa Birkely

hele familien stod langs væggene

eller sad der og græd

og faster Sigrid lagde et tørklæde

hen over farmors ansigt

vi gik bag ligvognen

hele vejen til kirken

jeg var fire og et halvt år

stod bagved og så kisten

blive sænket i jorden

græd alene i spisestuen

da farfars lommeur

gik til en onkel

tog et lilla skohorn af bakelit

som en erstatning

jeg vidste det ikke

at Primo Levi var på vej

gennem Rumænien i en godsvogn

efter et års ophold i Auschwitz

samt et år i Rusland, ja hvor

jeg vidste det ikke

Primo Levi levede i en ond drøm

jeg levede som et i andet århundrede

som på en anden planet

nu er jeg en drøm

går i bad, et varmt bad

i et varmt badeværelse

på vej gennem Rumænien

i en godsvogn

i 1946, en drøm i kød og blod.

 

Per-Olof Johansson

(trykt i Politiken 26. januar 2010, i anledning af Auschwitz-dagen.

Siden i Splints & Co sammen med andre digte om ‘Krigen’

http://per-olof.dk/splints_20_10.pdf

 

Hvedekorn 2

januar 4, 2021

 

Hvedekorn 3/1964  (Til minde om Hermann)

Jeg tror det stadig er stort at få sine digte trykt i Hvedekorn. Men størst er det nok første gang. I dag har du mange andre muligheder for at publicere dine digte. Jeg har som selvudgiver udgivet ikke så få, både på tryk og digitalt http://læsmig.dk .

Jeg har også sat en del digte ind på facebook .
Illustrationerne med digte fra samlingen ‘Digte dagen efter’ findes i album for sig https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10206755532507133.1073741858.1239503701&type=1&l=706651585c
Desuden kan man finde et og andet digt i status og i mine noter..
En del kan også læses i Splints & C0 26 / 2015 http://per-olof.dk/splints_26_15.pdf

På Instagram profilen perolofdk sætter jeg ganske korte digte med hashtag #perolofdkdigt

I år fejrer Hvedekorn sine 100 år med mange af debutdigtene af nulevende digtere. Jeg er ikke inviteret, så her får I fra Hvedekorn 3/1964 – mine debutdigte. Det var Herman Stillings oeuvre-nummer.

Mellemværende med Wessel

oktober 29, 2020

Da en dansk digter noget yngre end jeg, fortalte, at han ikke havde læst Wessel, blev jeg dermed påmindet om mit mellemværende med Wessel, som fandt udtryk i dette notat:

*

[notat] 12.juni 1997
Wessel skrev dette vers til en mand, hvis barn var faldet ned fra 2. etage uden at tage skade:
Din sjæl af ingen kummer ved,
Du ej af næringssorg antastes.
og børn du avler, som kan kastes
en femten, seksten alen ned.
*
Da jeg læste det, græd jeg naturligvis, for jeg oplevede jo at barnet døde, mit barn. Verset kører rundt i hovedet på mig og kræver et svar:
At le med dig var ganske svært,
dog håber jeg at få det lært.
Tak Wessel, at jeg ved, du ved,
hvad kummer jeg i sjælen led.
*
Min yngste søn Hjalmar faldt i 1987 i en alder af 17 år ud af sit vindue, formentlig dræbt på stedet. Det har jeg skrevet om nu og da – og nu og da ikke. For hvornår skal man, og hvorfor gør man det?
– siden da har oktober den farve…Hvor lang tid tager det? spurgte Claes Elfsberg (SVT Play) sin psykolog og så helt forskrækket ud, da svaret lød ‘fem år’. https://politiken.dk/…/Jeg-kommer-mig-aldrig-over-tabet…
Også her på bloggen har jeg skrevet om det.
Her er nogle citater, jeg har brug for at læse nu og da. Jeg samlede dem sammen til et kursus om døden, vi lavede for medarbejderne i SFO. http://per-olof.dk/citater.pdf

Digtsamling

oktober 7, 2020

På facebook og Instagram bringer jeg små digte mellem meget andet. Nogle er nye,

 nogle er ældre. Hvilken platform skal man vælge? Her samler jeg nyere opslag.

 

Made with Square InstaPic

 

 

 

 

Jesper Christiansen maler

september 16, 2020

Plakaten…er et maleri!

Vi nåede det! Så Jesper Christiansens mangefacetterede udstilling ‘De fire årstider’ på Odsherreds Kunstmuseum.

Det var en stor oplevelse, en af dem, der smitter af på oplevelsen af verden. Jeg kan jo se, hvordan Jesper Christiansen ville male den murstensmur, det træ, den brolægning.

Kom til at tænke på tiden efter jeg nærsynede havde fået briller 1959. Træerne fik blade, jordvejen fik småsten.

Der følger naturligvis en landskabstur med på besøg på Odsherreds Kunstmuseum. Vi besteg Esterhøj fra den stejle side. Vi var i Asnæs Kirke. Vi havnede i Rørvig og sejlede hjem i smult vande – som på en sommerdag!

Der ligger links til to gode film med Jesper Christiansen på museets hjemmeside.

Jeg gendigtede en gang for længe siden (engang sidst i 60’erne) teksterne til Vivaldi.

EFTERÅR

Folk på landet fejrer det med dans og sang,
for høsten er heldigt i hus og alle er glade,
en guddommelig rus sætter ting i gang
som lå gemt under søvnens overflade.

Og så holder alle inde med at synge og danse,
for den klare og skarpe efterårs luft giver ro.
Årstiden indbyder enhver til at standse
ved musikkens tærskel, alene to.

I morgenens tusmørke går jagten ind,
med hornmusik, riffel og knækkende kviste.
Hundene gør og vilddyret såret i sind og skind

jages til at lade sig overliste.
På flugt for klapperne går det trin for trin
ind i døden, forfulgt til det sidste.

 

Link til alle fire årstider finder du her på min blog for Bonde-Practica https://bondepractica.wordpress.com/2009/09/28/de-fire-arstider/

To glemte bøger

september 14, 2020

I Røde Kors butik i Frederikssund køber jeg blandt flere bøger disse:

Frederik Nygaard: Svaling fra Havet. 1947. Ill. Povl Christensen

Chr. Petersen: Kampen for Tilværelsen. 1938. Ill.Ernst Hansen. Uopsprættet.

Det er illustrationerne, der lokker mig. Der bliver jeg ikke skuffet. Men jeg føler mig forpligtet til også at læse. Chr. Petersen skriver historierne om dyr. At læse dem har jeg modstand mod, fordi han gør dem til mennesker i deres tankegang. Men har jeg ikke læst Anders And uden problemer? En dag må jeg give dem en chance.

Frederik Nygaards digte tiltaler mig ikke umiddelbart. Men så læser jeg Wikipedia om ham og reagerer på dens nedladende tone. Hans bog er til 50-års fødselsdagen, han har til da udgivet 37 værker. Kan han ikke fange mig med digtene som digte, kan jeg dog læse dem som en ærlig hilsen fra den tid om et menneskes kærlighed. Det gør jeg så, selvom det ikke er let. 

Fra et digt ‘Erkendelse’, som starter i september og næsten sidst står:

Du tænkte, at din simple Sang

sig svang mod Solens Trone.

Men mørk er Livets Minegang,

og dump er Korets Tone.

 

Er det glemte bøger? Hvem ved – ikke alle, der ramler ind i dem, skriver om dem. Når man taler om glemte bøger, er det bøger, ingen har skrevet om længe. På grund af illustrationerne synes jeg ikke, disse to skal glemmes. Tegnerne kan man google sig til.

Tænk at man i 1947, på bagsiden kunne reklamere for bøger udkommet fem år før!


%d bloggers like this: