Archive for the ‘dokumentation’ Category

Flickorna från Örkened

januar 30, 2023
1920’erne..de kom fra Örkened i Skåne til Lillerød i Danmark for at lave spånkurve på Lillerød Spånkurvefabrik

Den store indvandrebølge med svenskere var ovre. De var fremmedarbejdere, nogle rejste hjem igen, andre blev. Jeg ser tit på de gamle billeder, og forleden satte jeg denne serie på facebook og Instagram . I bloggen kan de findes frem igen.

Øverst Mamma Esther Johansson f. Olofsson blev i Danmark, Anna Bengtsson f.Nilsson, Drag-Anna, blev i Danmark.
Nederst: Alma Bergstrand, hun blev kaldt Lill-Alma, Anna Linea g. Eidelssohn, vendte hjem til Lönsboda.
Anna Bengtsson f. Nilsson fra Draget og mamma Esther Johansson f.Olofsson fra Rumpeboda, ca. 1920 foran Frederiksborg Slot i Hillerød.
Alma Bergstrand, Alma( Didriksson?) (smedens Alma), Anna Bengtsson, (Dra-Anna) o. 1920 hos fotografen.
Mamma Esther Johansson, hendes søster Ida g. Tengåger, vendte tilbage til Sverige, Kvärn-Emma, datter af Kvärna-Jössen, gift på Kalundborgegnen i Danmark med Johannes Jensen.
Johanna rejste hjem igen, men hendes søn Rudolf Svensson rejste til Danmark og blev. Han arbejdede som kurvemager en tid, men arbejdede så i 40 år på Fritz Hansen.
Et mere..fra venstre Elvira, i midten Aino Falck, så mamma Esther Johansson men på det tidspunkt nok Olofsson. I Lillerød.

Hende kender vi ikke! Men jeg forestiller mig, at hun er en af de mange piger fra Örkened, som er kommet til Falster for at arbejde og er blevet hængende. Hun ser meget frue-agtig ud. Hvad hun lærte som barn – at flette spånkurve – er hun fortsat med i det format som var muligt.

I anledning af fotograferingen sikkert, er damerne, som vi kaldte dem, flyttet udenfor værkstedet i Lillerød. Esther, Lill-Alma, Drag-Anna og smedens-Alma.

Lillerød Spånkurvefabrik o. 1950 og et udvalg af de producerede kurve som de så ud 1900 – 1970.

Advertisement

Gustav Adolfs Torg o. 1900

januar 27, 2023

Ok det står i kommentarsporet men jeg vil gerne trække det frem igen igen, for det har været så sjovt, at Sven Rosborn så mit opslag på facebook, greb bolden og scorede! Ha har jo lige set Danmark vinde over Spanien!

Örkenedboerne var inte rädda för at resa vet vi. Dette foto vidner om deres rejse til Malmö i tiden o. 1900.
Jeg fandt 1984 dette foto med spånkorgar for spånkurvenes skyld…men da Sven Rosborn heromdan så det på facebook, så han det fra Malmövinklen:
Sven Rosborn fortæller om dette stereofoto fra Malmö fra o. 1900: og en lille begejstret video om det unikke foto har han også gjort.
https://youtu.be/ErTola6f3iI

“Fotot är taget på Gustav Adolfs torgs västra del mot sydöst. Gatan i bakgrunden är Södra Tullgatan som går ner till kanalen. Huset till höger revs ca 1900 och ersattes av en hög byggnad som stod klar 1903. Just Gustav Adolfs torgs västra sida var göingarnas speciella torgplats under årets marknadsdagar. Ett ögonvittne berättade att här stod de och sålde träskor, spadar, köksredskap av trä, tunnor och spånkorgar. De förde ner sina varor från norra Skåne på vagnar som drogs av deras speciella låga och kraftiga hästar.”

Helt utroligt…i Hej P2

januar 25, 2023
..også Johannes Hofmeister..

Emnet i Hej P2 er i dag ‘Helt utroligt’.. og mit bidrag lyder sådan:

På ferie i Nordjylland ville vi se nogle malerier af Johannes Hofmeister som skulle hænge i en bank i Hjørring. Vi træder ind i banken og ganske rigtigt, der hang de to store malerier for endevæggen – og bang! ..så faldt det ene ned. 

At det samme så skete samme dag med et af Willumsens malerier på Victor Petersens Willumsens-samling på Herregården Odden gjorde det ikke mindre mærkeligt…

Som barn sang jeg i Lillerød Skoles kor, og engang sang vi i radioen ‘Blæsten går frisk over Limfjordens vande’. Optagelsen findes nok ikke mere, men den findes nok med et andet kor.

Spånkufferten

januar 25, 2023

I dag spørger Hej P2 om hvad mærkeligt man har oplevet. Nettet er forunderligt, for Google fortæller mig, at jeg 12.5.2021 har bidraget med en historie, der kunne passe til emnet, som dengang var ‘Auktion’. Den vil jeg så ikke bruge, men sætter her i bloggen:

En sommerdag i Sverige, det var så varmt. Men en auktionsannonce havde fanget min opmærksomhed, så det måtte prøves. Og der var en spånkuffert jeg måtte og skulle eje til min samling af spånkurve. Det tog en evighed at nå frem til den, men det lykkedes at få den. Familien til den afdøde enke sad på forreste række og bød med, men bød ikke på kufferten, kludetæppet og den lille fästmansgåva af en lille dekoreret spånkurv. Spånkufferten var fuld af ting, jeg bad om at slippe for, men det var enten eller. Så der sad vi på campingpladsen og sorterede. Vist kun en porcelænsmelitta overlevede. Det hele blev fotograferet. I bunden af kufferten lå et stykke brunt papir, parat til at blive krøllet sammen og smidt ud sammen med andet ragelse og så – der står noget og kun det – mit navn Per-Olof. Sirligt skrevet, jo det fik lov til at komme med hjem og er blevet fremvist mange gange til oplysning om verdens forunderlighed.
Vi skreg af grin og den halve campingplads kom til og måtte lægge øre til historien og fik nok en og anden ting fra kufferten med sig videre på turen.
Spil noget svensk, f.eks. Idas sommervise..

Podcast med spånkurv

januar 19, 2023

UPS!Der blev man sat af holdet. Jeg læser i Politiken, at 43,3 % af voksne danskere mellem 18 og 75 lytter til podcast..os ældre end 75 tæller ikke med..så er det godt man før podcast nåede at deltage, tak Susanna Sommer!

DR P1 Stedsans

Med høvl og hank

Susanna Sommer besøger Lillerød Spånkurvefabrik

november 2012 og taler med Per-Olof Johansson.

BESKRIVELSE 

Det hvidkalkede værksted lugter stadig af træ. Her blev der indtil 1970 høvlet, flettet, sømmet og produceret 100.000-vis af spånkurve. Det lille vandhul bugnede af træstammer, der skulle holdes fugtige og på Lillerød station lidt nede af vejen blev kurvene sendt ud til hele Danmark. Stedsans fortæller om en lille svenskerkoloni i Nordsjælland og om et håndværk, der spredte sig fra en svensk landsby til hele Europa. Mød Per-Olof Johansson og hans erindringer om spånkurvefabrikken.

Johannes V. Jensen og spånkurve

januar 15, 2023
Fra bogen ‘En tid med spånkurve’

Da det i år er 150 år siden Johannes V.Jensen blev født, skrev jeg om mit helt særlige bånd til ham…

MIG OG JOHS.V.


Der var visse kunder til min fars kurvefabrik som ikke betalte – og så blev jeg sendt på en opkrævningstur f.eks. til Fredensborg, til en isenkræmmer som jævnligt ikke betalte inden 30 dage. Det fik jeg ikke penge for, men jeg tog mig gerne betalt ved at købe en bog. I Fredensborg Boghandel købte jeg Johs.V.s samlede digte, og den har fulgt mig siden.
Der er to ting ved Johs V. der er mit helt personlige synes jeg.
1)Spånkurve fra Skåne er blevet importeret til Danmark fra tidligst 1850, men dokumentationen er vanskelig. Joh.V. har så bidraget til dokumentationen på denne vis:

Hvor Lærken steg med Lovsang fra sin Rede 

og Firben fjæled sig ved Lyngens Rod, 

højt paa en Bakke i den dystre Hede 

en Kæmpehøj mod Himmelranden stod. 

Og den var Grænsevagt ved Verdens Ende 

for et Kuld Landsbybørn, som ekstra kæmmet 

en yndig Sommerdag med Kurv i hænde 

mod Heden vendte deres Fjed fra Hjemmet.

At det netop er spånkurve Johs. V. Jensen tænker på i digtet ‘Kæmpehøjen’ har vi fra ham selv. I artiklen ‘Lyngens børn’ i bogen ‘De danske Heder’ fra 1943, skriver han: “Som jeg engang har fortalt blev vi forsynede med smaa Spaankurve hvert, Aar, naar den svenske omrejsende Kurvemager med sin Tremmevogn kom til Egnen, og saa vandrede vi i Heden og tilbragte Dagen der.” Da han er født i 1873, så ved vi han taler om slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne.

2) Det andet jeg har med ham, vil de fleste nok finde søgt. Selv er jeg overbevist om hvad der har inspireret ham til linjerne om hver spån du finder i Danmarks jord.. følg link til PDF i dette opslag på min blog..

Mørkebakke i Allerød

januar 12, 2023

I anledning af trolden HannaHalerød placeret ved Mørkebakke i Ravnsholt, kom jeg i tanke om et sagn om den bakke, som jeg viderebragte i den udklipsbog, jeg fik Allerød Kommune til at mangfoldiggøre i 1981. Den kan lånes på Allerød Bibliotek. Et par af udklippene har siden fundet vej til Nøglehullet, artikler af Herman Stilling og Oskar Jensen. Sagnet fandt Dansk Folkemindesamling frem til. Der er et par stykker mere i bogen. Tegningen er af Th.Lundbye.

Om udklipsbogen:
https://wp.me/p9aqG-10O

Sagt af børn

januar 10, 2023
Forside til udvalg af de omtalte udsagn
https://issuu.com/perolofdk/docs/boernsiger.

Apropos Møllehave

En søndag for mange år siden skrev Johannes Møllehave i Politiken om det børn siger. Det præsenteredes vi tit for i rubrikken ‘Dag til Dag’. De siger noget, som pludselig for den voksne åbner en ny horisont eller bare er morsomt, på grund af børns konkrete opfattelse af sproget.

Hvis man læser en hel samling af den slags udsagn, kan man godt blive helt træt – og skeptisk. Har et barn sagt dette – eller er det⁹ en vandrehistorie – eller har udgiveren digtet det. Det er ellers ikke de trykte udgaver jeg her skal omtale, men en konference på SkoleKom. Forlængst nedlagt, afløst af Aula, jeg ikke ved noget om.

SkoleKom var et konference- og e-mailsystem med tilhørende services for danske uddannelsessteder. I SkoleKom var der oprettet over 60.000 konferencer. Gennem skoledagen var der normalt indlogget 1.000 samtidige brugere.

Inde i den myretue fandtes en konference, som hed ‘Sagt af børn..’ Den var oprettet, fordi alle som arbejder i SFO dagligt hører udsagn, som er værd at gemme på, men typisk ikke får skrevet ned. Her var stedet, og gennem de par år den eksisterede er det da blevet til en del. Så kan jeg komme af med denne:

En elev fra børnehaveklassen har spist to af sine madder og jeg prøver at motivere til at spise én mere. Det viser sig at være en med frugtpålæg og jeg siger: Det er jo den rene dessert: om han ikke plejer at kaste sig over desserten. Han svarer: ” Hvis det er pandekager, så kaster jeg mig over desserten, men ikke hvis det er en rugbrødsdessert!” En anden fortalte, at de i forbindelse med deres middelalderuge var i gang med at udforme et bål, som heksen skulle brændes på.’Vi skal til at afprøve “situationen” og skal derfor have sammenkaldt eleverne. En af eleverne udbryder i dybeste alvor: “Lad os nu få tændt bålet, så vi kan få sendt heksen til Bagsværd!!” ‘

Og som er det en hilsen til Møllehaves kronik, fortalte en helt tredje: ‘Jeg fortalte 2.kl. om Jesus der bliver døbt af Johannes… “og så åbnede himlens sig, og der dalede en due ned” …. en høj glad røst lyder fra en dreng på første bord: “Sådan én skød min far igår!” ‘

Spånkurv i Illustreret Tidende 1884

januar 9, 2023
Tegning af Tom Petersen

Et tilfælde fører det ene og det andet med sig:
Illustreret Tidende 25. Bind 1883/1884.
I Hanne Omøs antikvariat i Hillerød faldt jeg for et farvelagt xylografi, fordi kvinden stod med en spånkurv. Tegningen signeret 22.12.1883 af Tom Petersen.Det vidnede om spånkurvens tidlige ankomst til Danmark fra Skåne, samtidig også om at spånkurven har været billig, siden den fattige ejede den.
En anden gang fandt jeg så det bind af Illustreret Tidende, hvor tegningen var i sin ukolorerede original. Først en dag mange år efter faldt det mig ind at opsøge teksten til billedet.
Her henvises så til det tidligere nummer med et billede at trængslerne i Østergade i København i juletiden. Hverken tegner eller xylograf er angivet.
Hele tiden får jeg ved gennembladringen lyst til at gengive så det ene, så det andet billede: portrætter, danske topografiske billeder, interiører. En del er ofte gengivet men mange ikke. Hestesporvogne har jeg hørt om men ikke dampsporvogne. Locher har tegninger med, han selv har tegnet på blokken. Zylografien i sig selv et utroligt håndværk, så man også kan nyde alskens anekdotiske fantasibilleder. Nu holder jeg fast i spånkurven, som i tidens løb om ikke slog dansk kurvefremstilling ud, dog blev dens dominerende konkurrent.
*
Til illustrationen i Ill.Tidende:
Det rige og bevægede Juleliv, som vort Gadebillede i forrige Numer gav en Fremstilling af, har sin Modsætning lige tæt op ad sig: man behøver kun fra Østergade at gaa et Par Skridt ind i et af de Smaastræder, som udmunde i den, for at møde en af de blege, frysende, forsultne og forkomne Skikkelser, som enhver Hovedstad kan opvise og som har været Model for Tom Petersens Tegning side 164: Af Moderens hele Ydre og endmere af Barnets skrofuleuse Træk taler Nød og Sygdom med tydelige Ord, og den hele Fremtoning bliver kun end mere grel, men ikke mindre sand, ved sin Modsætning til den sprællende Karikatur, ved hvis Afsætning til et eller andet muntert Juletræ der skal tjenes en lille Skilling til en Bid tørt Brød og en Kop tynd Kaffe.

Da Danmark i 1890 forbød svenskere at gå rundt og sælge spånkurve, slog min farfars bror sig ned i Kvstgård og solgte derfra. Hans kone Emmeli havde dette foto med i lommen – deraf folden- når hun gik rundt og anbefalede kurvene. 1900 sluttede mine bedsteforældre sig til dem, efter i ti år at have fabrikeret spånkurve i Wolgast. 1902 flyttede de så sammen til Lillerød.

En tid med spånkurve

http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Om ‘Dag til Dag’

december 30, 2022

Da Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i 2006 afskaffede rubrikken ‘Dag til Dag’, affødte det en uventet læserstorm. 22 læserbreve blev det til, en længere artikel af Jacob Benthien med en mindeværdig illustration af mordet på rubrikken. I dag næppe husket af mange. Seidenfaden junior måtte sige undskyld og love dens genfødsel. Perioden på Politikens bagside blev dog ikke lang, selvom forfatterne nu blev kendte navne. Selv havde jeg været flittig bidragyder fra 2002 og udgav siden teksterne i en lille bog. Det har også andre gjort, en af dem fik jeg ved nedlæggelsen kontakt med, for han var den ukendte dreng, jeg havde villet skrive om en dag, Ernst Mandel.

På min blog har jeg en kategori, som hedder ‘Dag til Dag’. Det kan være nogle af de gamle, men også noget nyskrevet uden det behøver at begrænse sig til 200 ord.

Her mit link til min nekrolog over spaltens død.

Her link til min bog ‘Røde Erik på langfar’

http://per-olof.dk/rederik.htm


%d bloggers like this: