Archive for the ‘dokumentation’ Category

Erik Hagens i Skovlunde Kirke

juni 3, 2019

 

Erik Hagens: Den barmhjertige samaritaner

Erik Hagens i Skovlunde Kirke

Per-Olof Johansson

Jeg kan ikke forestille mig, at en lignende kirkeudsmykning skulle være at finde noget andet sted i verden, som den Erik Hagens har udført i Skovlunde Kirke.

Vist er referencerne til Biblens nye testamente utallige, men de er så anderledes end man er vant til. I Ribe Domkirke har Carl Henning Pedersen malet en udsmykning, som da vist slet ikke refererer til noget kristent. I Lillerød Kirke har Mogens Koch med en altervæg refereret til et skriftsted, som kun er synligt en halv meter fra og med et stort kors, som beskueren nærmest skal tænke sig til. Hvis man skal sammenligne udsmykningen i Skovlunde Kirke med noget, må det være med de middelalderlige kalkmalerier, hvor motivernes tid er tilblivelsestidens ’her og nu’,

Jo i Skovlunde er der bibelhenvisninger og skabe, der skal åbnes ved de kirkelige højtider, der er altertavle, i den forstand er der linket til historien. Men når vi går til billedsiden er det illustrationer af vor tid, vort tøj, vore omgivelser sådan som vi kender det fra Erik Hagens’ Esbjergevangelium. Det er ikke ’troen’ som fremstilles eller evalueres, det er tidens dilemmaer mellem godt og ondt. Det er ikke apostlene, som er samlet om bespisningen, men vor samtids etiske fyrtårne. Pinseunderet er ikke noget magi, men bøgerne og mediernes verden, som bærer budskaberne frem i alle tungemål.

Kristendommen er i dag i modsætning til, som den fremstilles på kalkmaleriene, funderet i historien, verdenshistorien som starter i år nul. Men det turde i dag stå klart, at denne historiske reference er gal. Den fungerer ikke mere. I den svenske forfatter Hjalmar Söderbergs bog ’Den forvandlede Messias’ fra 1938 blev konklusionen, at man ud fra de fire evangelier næsten ingenting kunne sige om den historiske Jesus’ lære. Dødehavsrullerne har vendt op og ned på dette, hvis det holder stik, hvad den amerikanske forsker i Dødehavsrullerne Robert Eisenman har fundet frem til. Hans datering af Dødehavsrullerne er omstridt. Han placerer dem i den tid, som evangelierne foregår, og historien bliver derved en ganske anden. Jesus bror Jakob har en hel anden central rolle i den første menighed i Jerusalem, end vi har vidst. Paulus forvandler budskabet fra rent jødisk til at gælde ’alle’, og lægger dermed kølen til det, vi i dag forstår som ’Kristendom’. Er da det hele en fiktion, den vesterlandske kultur har taget udgangspunkt i, er religionen et stort bedrag, som ateisterne mener?

Her ser jeg de anfægtelser komme ind, som Erik Hagens byder på, Han kender sin bibel og hefter sig ved de historier og udsagn som stadig taler til os som aktuelle problematiseringer i vort valg mellem godt og ondt, begreber vi ikke vil fraskrive os. Flugten til Egypten er stadig et aktuelt tema også uden æsel, men i løb, barnemordet i Betlehem bliver mere forståeligt ved at anskue et skoleskyderi i USA, barnet fødes ikke i en stald men under motorvejsbroen.

Hvor blev troen af, begrebet tro? Jeg ved det ikke, men jeg har den mening, at religionen i dag kræver at dækkes ind af et andet begreb, der ikke på sammen måde som ’tro’ lyder som noget, enhver kan bilde sig selv og andre hvad som helst ind med. Meningen med det ord tro er langsomt blevet nedbrudt siden naturvidenskaberne blev vores forståelsesramme, der ikke levner plads for religion. Selvom man ikke har svaret, mener jeg, man har lov til at rejse spørgsmålet.

Der er dog et af de klassiske motiver, som overlever i den traditionelle form hos Erik Hagens: Den barmhjertige samaritan. Behov for barmhjertighed uden bagtanker er stadig aktuelt og den røde tråd i kristendommen, vi bør holde fast i!

PS: Jeg har slet ikke set det hele, for der var ikke rundvisning den dag, vi var der, men til pinse vil jeg se et skab mere bliver åbnet.

Som PDF med flere billeder

Det ord tro

Altertavle Lillerød Kirke

Reklamer

Fra en tid med spånkurve

april 21, 2019

En tid med spånkurve

Jeg plejer at gøre meget ud af, at jeg ikke er kurvemager, når jeg fortæller om spånkurve, (hvad jeg snart skal gøre igen, dog fra en lidt anden vinkel, nemlig med vægten på en udvandrerhistorie): at jeg ikke fletter en bund, ikke fletter en kurv op og ikke river hanke og jourer.Nu får jeg lyst til at fortælle hvad jeg gjorde: jeg trak kævler op af vandhullet, jeg slog med køllen, når træet skulle flækkes, jeg barkede af, jeg kørte høvletræet ind, jeg satte inderjouren i, jeg kringskar, jeg satte hank på, jeg sømmede kurven, jeg hang kurvene til tørre og tog dem ned igen, jeg bundtede dem, jeg kørte kurvene på stationen, jeg skrev fakturaerne og opgørelser og hentede penge fra dårlige betalere i Nordsjælland, jeg udfærdigede breve, jeg ryddede op på værkstedet, jeg fyrede i det store forfyr, som naboen, ingeniør Hagens havde tegnet, jeg kørte brænde rundt i byen, jeg savede små metalrør til spanskrørshankeenderne, jeg hentede papkasser rundt om i byen. Jeg byggede et redskabsskur. Jeg rev mure ned. Jeg samlede en kurverække, da produktionen holdt op. Jeg skrev historien, jeg udgav den:

En tid med spånkurve

Hans livs eventyr

april 2, 2019

HejP2 fejrer H.C.Andersens fødselsdag ved at opfordrer lytterne til at fortælle om deres bedste eventyr. Her er mit input med udgangspunkt i en side fra Illustreret Tidende fra 5.1.1868:

Det bedste eventyr – en dag det ene, en anden dag et andet. Hvad med hans livs eventyr, det kender alle. Han skrev om spådommen, at Odense skulle illumineres til hans ære – en spådom let at opfylde. For at fejre med, bragte Illustreret Tidende et billede af barndomshjemmet, og skriver i referatet fra fejringen på Rådhuset: “Det var som et Eventyr, men det havde lært ham, at Livet selv var det deiligste Eventyr.”

“Et stort Fakkeltog bragte ham paa Festaftenen en hilsen fra samtlige Haandværkere. Der lød i Sangen disse Ord:

Skjøndt Du drog fattig ud,

Da først herfra Du vandred,

Du blev dog rig i Gud

Og deri har din Fryd Du sat

At dele ud til Andre

Dit Hjertes rige Skat.”

Den sang har vi næppe indspillet?

.

Historien om denne udklipsbog: På Vinkelvej i Lillerød var forretningen Varehuset blevet til Peters marskandiserbutik. Vi var mange, der tit lagde vejen forbi. Der fandt jeg som løsblade sider fra Illustreret Tidende, dels artiklen om fejringen af H.C.Andersen i Odense, dels hans Gudfaders Billedbog. Dem købte jeg for 10 kroner, hvad et par piger ovre i hjørnet var ved at dø af grin over: 10 kroner for nogle ulæselige sider papir! ..Nu har de et fast men primitivt omslag med ryg af gedeskind.

..

Tillægsfund da mit klip fra Illustreret Tidende kom frem: Anne-Marie Steen Petersen s portræt af føsselaren fra Politiken 1.5.2004.

.

Også tillægsfund: Litografi af ‘ Digteren H.C.Andersens Föde Sted i Odense’, tak til denne foræring fra Karen Rasmussen 😉

Vi profiterer af historien

marts 13, 2019

1939

(til dels en gentagelse fra i sommer) Anders Fogh Rasmussen : “Hvis resten af verden havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler have vundet krigen og Europa.” Let sagt – som om Danmark havde de samme ressourcer at stå imod med. Historien er noget misk mask, som ikke kan skrues tilbage. Havde nu Danmark forberedt sig bedre – så havde Hitler nok osv osv. Havde der været en Anders Fogh Rasmussen idag, hvis bomberne var faldet tæt nok? Vi profiterer alle dagligt af Danmarks dobbeltliv 40-45, men kan hygge os med at holde med modstandsbevægelsen. At Foghs synspunkter var naturlige under og mange år efter Besættelsen, forstår jeg. Har dog ikke hørt om, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister gjorde en tøddel for at afdække kendsgerninger bag begivenhederne den 9. april 1940.
Han taler om samarbejspolitikken, som om den kan adskilles fra den politik, som gik forud for Besættelsen og som resulterede i at 9.april forløb, som den nu gjorde, som om alt var aftalt. Det var misbrug af historien, som egentlig ikke som sådan interesserede ham et hak, for så ville han så have sat en kommission på sagen!
Hvis man læser Joachim Joesten: Denmarks Day of Doom fra 1939, kan man forstå, hvis man ikke har gjort det før, at det der skete den 9. april 1940 var en helt logisk konsekvens af den politik, som var ført forud. Han forudså simpelthen, hvad der ville ske. Kun få men ikke befolkningen en masse reagerede med beskyldninger mod regeringen i starten. Heldigt at de gjorde det senere, men bestemt også heldigt, de ikke gjorde det før! Det er den dobbelthed vi må leve med. Værd at tænke på den 29.august, før man helt går over gevind af jubel over bruddet med regeringens politik.

Danmark mangler kurvemuseum

marts 11, 2019
Collage 2019-03-11 13_41_41

To bøger om virksomheder på samme vej som forsvandt

Danmark har vi flere museer, med vægt på keramik, Designmuseum Danmark, Käehler, Ehlers Samling, Clay. Ikke et eneste kurvemuseum. Har lige været med om udgivelse af bog om Lillerød Lervarefabrik, så stikker det i øjnene..

Der kan godt samles et lille bibliotek om kurvefremstilling, men historien om kurve mangler. Mange museer har kurve et sted i deres samlinger men et helhedsbillede lader sig vanskeligt samle. Det kunne måske fremstå digitalt, når alle genstande fra museerne er på nettet, men fysisk bør kurve også være tilgængelige som keramikken.

Der er også blevet lavet historiske udstillinger bl.a. denne på Moesgaard i Aarhus 2009, som jeg gennemfotograferede og satte på nettet.

Om spånkurvene har jeg sat en hel del billeder på nettet, jeg regner nok min udstilling i Glimåkra 2012 i Sverige for den vigtigste,

samt udstillingen på Pileforeningens festival 2009 i Vingsted, som ikke er at kimse af!

Internetdigter

februar 24, 2019
intenet-digte

Nogle af mine forsider på Internet

Digte på Internet

Succeskriteriet for en tekstforfatter på et reklamebureau er naturligvis, at teksten sælger varen.

Jeg skal ikke afvise, at det også kan gælde for en og anden digter. For mange, som holder op med at at digte, virker det som om, det var sådan, det var.

Men digte kan man gøre af mange årsager. Om digtene finder udbredelse er en helt anden ting.

Engang var udbredelse afhængig af bøger og tidsskrifter, nu har vi så Internettet til at slå hul igennem til læsere.

Bøger og tidsskrifter var, som tekstforfatterne er, afhængige af købere, det er publicering på nettet nu ikke. Du kan som digter have alt fra nul til næsten uendeligt antal læsere.

Lars Bukdahls fortjenstfulde lille klumme i ugens WA om digte på nettet er en fin lille optakt som orientering i et uoverskueligt felt. Den er set ud fra det trykte tidsskrifts perspektiv, og glemmer for resten at fortælle os, hvilke overvejelser han som redaktør af et trykt tidsskrift har gjort angående en deltagelse på nettet – hjemmeside har Hvedekorn jo og med spredte tekst- og lydbidrag.

Han finder at området ikke har noget at prale af.

Siden PolOnline havde en konference på nettet også til poesi i begyndelsen af 90’erne, har jeg publiceret digte via Internet på mangfoldige måder. F.eks. det første digttidsskrift på nettet med et ISSN-nr fra 1996, siden på så mange måder, det har kunnet lade sig gøre. At det ikke har gjort indtryk på Lars Bukdahl, kommer ikke denne sag ved. Heller ikke, at tidsskriftet nu har hvilet nogle år.

Jeg synes, der er en vigtig vinkel på sagen, han glemmer. På nettet er det ikke mængden af læsere som er det afgørende mere. Hvad jeg har oplevet er, at her kan forholdet digter-læser være på atomart niveau så at sige. Et digt – en læser, ja eller fem måske. Kan være Lars Bukdahl ikke liker teksten men det gør NN. Hvorfor skulle Lars’ dom betyde mere for mig end Birgits? Jo fordi han er manden med overblikket både bagud, nu og for fremtiden, kunne svaret tænkes at være. Sådan set i forhold til dansk digtproduktion as such. Men sådan skriver jeg jo ikke digte. Det ville meget ligne ham tekstforfatterens ambitioner. Jeg kan godt mene, at jeg, når jeg ser teksten, opfatter den som en henvendelse og ikke kun til mig selv. Hvor langt det rækker, ved jeg ikke. Jeg skriver for mit livs skyld – her er mit liv. Så er Birgits medleven vigtigere end Lars Bukdahls afvisning. Det er den mulighed, nettet har givet mig.

Lars Bukdahls klumme giver sig da ikke ud for at være nogen komplet oversigt, så lad mig supplere med den mulighed for offentliggørelse, som platformen ISSUU udgør. Der er både gratis og betalt adgang mulig for både udbyder og modtager, jeg har valgt at begrænse mig til den gratis adgang, og sætter linkene op her:

Digt- adresser

på ISSUU

Per-Olof Johansson

Digte Online 1994

2+2 viser

Hejkurve

Digte på Instagram #perolofdkdigt

Nitten Croquisdigte : Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening Kulturnatten 1. oktober 2017

Hvor de åbner deres madkurv

Splints & Co

20/2010: Digte af Bo Lille, Per-Olof Johansson og Kung Tzu-chen

21/2010: Lyriske Lillerød

22/2010: Tredje Poesitur på BogForum 2010: Digte af Bjarne Gårdsvoll, Ole Bundgaard, Viggo Madsen, Benny Pedersen og Per-Olof Johansson

23 / 2011: Digte med temaet: Patientdigte

24 / 2011:Digte som ord og handling – Bogforum 2011 med digtergruppen Tredje Poesitur.

Splints & Co. 1/1996 – 26/2015 som hjemmesider.

 

Allerødvisionen 2031

februar 6, 2019

Allerødvisionen

Som aktivt medlem af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune – foredrag, andel i udgivelser, artikler i Nøglehullet og lokalaviserne siden foreningens start for 40 år siden, og som aktiv i lokalpoltik 1974-1994, erindrer jeg adskillige kommunale visionsprocesser, hvis resultater ikke var bemærkelsesværdige. But try, try and try again!

Jeg skrev 19.3.2018 i FAA bl.a:

“Allerød Kommune fylder snart 50 år, og Allerød Byråd vil sætte en proces i gang for at udvikle en vision for kommunen for de næste 12 år med en konsulent som medhjælp. I de forløbne 50 år er vi mange, der har forsøgt at bidrage til en sådan vision, så lad os håbe, at konsulenten får øje på os.”

Lidt tænkte jeg der måtte gøres der udover. Så jeg stillede det følgende som et forslag til ‘Pejlemærke’ til det udsendte forslag:

Der er mange fine tanker i det fremlagte forslag, blot synes jeg noget i denne stil mangler blandt
PEJLEMÆRKERNE
Kulturen
Allerød kommune har en historie før kommunesammenlægningen. Historien er vigtig for fremtiden.
Naturen er et af aspekterne, kulturen et andet. Allerød Kommune blev en modtagerkommune for tilflyttere, der naturligvis ikke er opvokset med områdets kulturbaggrund. Naturen er en kulturnatur, skabt af menneskers aktiviteter på stedet gennem årene. Kulturens udtryk på dette og andre områder kræver, at der lyttes til fortællingerne om fortiden. Noget består såsom stendysser, Bastruptårnet, kirkerne, jernbanestationen i Lillerød og ganske få bygninger i øvrigt. Både dette og meget, som nu er forsvundet, kræver formidling. Vi tager ansvar for at bringe disse fortællinger frem og drage nytte af dem, når fremtiden skal formes.

Der kom faktisk et helt fornuftigt resultat ud af dette i den vedtagne plan, skønt lidt kort:, side 3 spalte 1-2  i Allerød Vision 2031Allerød Vision 2031:

“Vores forskellige bysamfund har hver deres historie og identitet med baggrund i skovbrug, naturressourcer, håndværk og landbrug. De tilbyder varierende rammer for det gode liv med nærhed til fortiden og stedets historie og nærheden til hinanden. Vi tager vores historie med os ind i fremtiden.”

Det kan forblive tomme ord, men hvorfor sprede misstemning med mistro på forhånd. Jeg er i hvert fald glad for denne formulering, som byrådet allerede igang med at realisere med den igangsatte registrering af bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Ny videnskab:Regelvidenskab

januar 26, 2019

Ny?  videnskab: Regelvidenskab

Definitionen: Regelvidenskab er videnskaben om reglers opståen, udformning, brug og afdøen.

Regler ligger naturligvis i traditioner, implicit i jura og teologi – men i min neutrale formulering nok ukendt land.

I betragtning af reglers betydning for samfund i dag og i fortiden, mærkeligt jeg ikke lige kan google mig til den videnskab. Den må da findes?

Moses fik reglerne udleveret af Gud selv, det forsøgte Muhammed at eftergøre med en mellemmand, men reglers opståen er jo en pågående proces.

I dag ville det være oplagt at analysere regel-formulerings-praksis i ministerier, styrelser, ledelser. Når regler søsættes er det med en baggrund i kompetencer og vedtagelser, men det er jo ikke der formuleringerne sker. Det er det jeg især ønsker fokus på. Det sker jo på et lavere niveau hvor de formulerende er anonyme og ansvarsfri. Hvis reglerne vil stride med deres moral, vil de formentlig skifte job. Whistleblowere er en sjældenhed i den branche.

LILLERØD Pottery

januar 7, 2019
forside18

The cover of the book shows examples of goods over time and on the people behind,

Danish 190,00 DKR + shipping

Place your order here. lafak@lafak.dk 

Summary

The history of Lillerød Lervarefabrik (The Pottery in Lillerød) dates back to the 1870s, but its history is only known in broad strokes until 1955. Only in rare occasions, the products were labeled with the brand name before 1955. Thus the identification of individual objects from the period before 1955 can be difficult. After 1955 the company was taken over by Ejner Petersen and his wife Tut and all items were labeled LILLERØD in the bottom. This made the identification of the objects a lot easier. Both before and after 1955, Lillerød ceramics was sold throughout the country and even abroad, so there are many opportunities to bumb into a piece from Lillerød where ever you live.

This book tells the story and shows examples of the production. Ejner Petersen even tells his own story. The daughters and former apprentices give theirs memories. But the book is basically an illustrative book.

The product range was extensive, so what is presented in this book are only examples depending on the collector’s tastes, and on what is submitted to the local archives. The local archive is not a museum, but welcome supplements which will be forwarded to The Museum Nordsjælland.

The director of  Vejen Art Museum, Teresa Nielsen gives a presentation of the future research into the connection between Lillerød Pottery and artists such as Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl and many more.

We hope with this book, to give the story of Lillerød Pottery a firm foundation based on the facts to be enjoyed by local historically interested, collectors and ceramic enthusiasts.

Lillerød is the main town in Allerød Municipality, and since the railway station is placed in Lillerød and is called Allerød it is easy to forget Lillerød.

From exibition 2006, when the firm was finally closed

Flowers from LILLERØD

More potters in Lillerød:

Beate Andersen

Anette Nørregaard Christiansen

Rikke Fjalland

Lasse Birk

Palle and Margrethe Dybdahl

PDF-artikler på per-olof.dk

januar 5, 2019
foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

Jeg har gennem årene lavet mange hjemmesider med artikler, jeg har skrevet artikler her i bloggen og i min anden blog, og i en blog om Bonde-Practica eller som Noter på facebook. Der kan man rulle ned gennem siderne og se hvad de går ud på

Vist for anden gang har jeg lavet et liste med de PDF’er som er udgivet på domænet

per-olof.dk. Foreløbig er det artikler, som er set januar 2019 1.-5. januar. Vil blive suppleret hen ad vejen. Tit artikler som har været trykt, måske forkortet, men som så er genopstået i deres helhed som PDF.

Artikler som PDF af Per-Olof Johansson


%d bloggers like this: