Archive for the ‘Facebook’ Category

Lillerød Landsby

februar 29, 2016

Bevar grøn kile!
Per-Olof Johansson, Lillerød
Allerød Nyt,  Frederiksborg Amts Avis 11.2.2016

landsby

Lillerød Landsby

Allerød Byråd Teknik- og Planudvalget har givet Statens Seruminstitut nogle dispensationer fra lokalplanen, som omfatter deres to gårde Hvidesten og Toftehave.  Det lyder umiddelbart ikke farligt: “Begrundelsen er, at udstykningen ikke vil have nogen reel betydning for landskab, natur eller trafik som varetages med landzonebestemmelserne” står der i beslutningen.
Men da vi ved, at den del af Seruminstituttet som omfatter SSI Diagnostica i Hillerød og afdelingen Hvidesten er sendt i udbud og dermed er til salg, er fremtiden for området ved ejerskifte ret usikker, trods de offentlige planer. Enghaven og Hvidestens marker nord for ‘hestestien’ forstår jeg udlagt som ‘grøn kile’ ind mod Lillerød landsby, som udgøres af de tre gamle gårde Hvidesten, Toftehave og Kirkehavegård med Lillerød Kirke som det markante holdepunkt, desuden med enkelte ældre huse. Vil Allerød byråd have nok is i maven til at fastholde denne grønne kile, hvis en køber kommer med forslag til at ændre planerne for området? Hele salgsprocessen vil i sin slutfase naturligvis ikke være offentlig, der foregår derfor i den forbindelse forhandlinger med Allerød Kommune bag lukkede døre. Når vi hører noget, vil afgørelsen nok være truffet.
For at fastholde offentligt fokus på den grønne kile, har jeg oprettet en facebookgruppe ‘Lillerød Landsby’, hvor man er velkommen med input, kritiske såvel som positive, ikke nødvendigvis politiske, men under alle omstændigheder saglige, uden skældsord og forbandelser.

Reklamer

Mit samliv med facebook

januar 26, 2015
p.t. indgang til  min side på facebook

p.t. indgang til min side på facebook

Politikens tillæg ‘LørdagsLiv’ havde en forside og to sider indenbords om facebook som det nye medie for jalousi.

Det er den vinkel, der vælges på facebook i medierne – at det er noget forfærdeligt noget. Det må så enhver, som ikke er på facebook tro. Jeg har prøvet at fortælle en anden historie, som man kan læse i denne PDF

Mit samliv med facebook

Hvad bruger jeg facebook til

juli 1, 2014

 

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

 

Per-Olof Johansson

 

Hvis nogen engang – måske er det allerede sket – vil prøve at beskrive, hvad der foregår på facebook, vil de få store vanskeligheder på grund af mangfoldigheden. Det almindelige er, at der tales nedladende om facebook, gerne af nogen, der slet ikke kender det, men ser, at mange andre er optaget af det.

Jeg vil gerne fortælle, hvad facebook er for mig. Selv det er ikke nogen enkel opgave, og der skal nok være aspekter, der ikke kommer med.

Jo jeg sætter også billeder med solnedgang på facebook, jo jeg skriver om noget,, jeg har oplevet, jo jeg liker andre familiemedlemmers input af samme art. Men det er jo en uendelig lille del af tiden, som går med det. Beskedfunktionen som ligner mail er kombineret med en chatmulighed, og den griber jeg også til at anvende.

Jeg har tæt på 600 såkaldte facebook venner. Det betyder bare kontakter. Hvis jeg skal beskrive dem gruppevis, så er der en stor gruppe med familie, en stor gruppe med forfattere, en stor gruppe med kurvemagere. Der er også en del andre, som ikke sådan lige kan komme i en gruppe. Men når jeg går dem igennem, kan jeg næsten altid fortælle, hvad kontakten er startet med.

Fødselsdagslykønskninger er det mindste. Med familien udveksles det, som enhver må læse med på – måske billeder fra besøg, måske en tak, måske et link med potentielt fællesstof. Dette sidste er også hvad kontakten med forfattere og kunstnere ofte går ud på. At sende eller modtage invitationer til begivenheder, udstillinger, oplæsninger. Blandt kontakterne er selvfølgelig også diverse institutioner, hvorfra man modtager opdateringer om aktiviteter og giver tilbagemeldinger fra besøg. Eller kommer med gode ideer!

Så er der en mængde grupper omkring emner, hvor alle gruppemedlemmer kan bidrage. Det er ikke hver dag, man hører noget derfra, men muligheden er der. Grupper administreres af facebook-medlemmerne selv. Det er ikke nødvendigvis et større arbejde, du bestemmer jo selv aktivitetsniveauet. Jeg administrerer følgende grupper: ’Kurve i Danmark’, ’Folk og kultur’, ’Dansk-Svensk Forfattterselskab’, ’Keramik relæet’, ’Oddershede’. Den sidste oprettede jeg for en mig nærtstående familie på baggrund af nogle hjemmesider om samme, som jeg havde lavet. En gren af den familie, som var havnet i Chile, inviterede mig til facebook, og der skete det, og så lavede jeg gruppen, selvom jeg ikke selv er med i familieskabet direkte. Ad denne vej er familiemedlemmer verden rundt blevet bevidstgjorte om familieskabet og en gren med samme navn men med anden oprindelse er dukket op.

Nu det med at sætte billeder i facebook – så kan man samle dem i albums, så den, der holder af billeder, har en mulighed for at finde emner, som interesserer vedkommende. Jeg har en mappe til billeder, jeg kalder ’I øjenkrogen’, jeg har et album med forsiderne til de bøger, jeg har eller har været med til at udgive – og mange flere emner.

Jeg laver mange ting på Internet, har et domæne om de bøger, jeg har udgivet, jeg har en blog, hvor jeg skriver om alt muligt, jeg har billeder på flere domæner som flickr eller Picasa, YouTube med dokumentation for diverse sammenkomster, oplæsninger, udstillinger jeg har deltaget i eller bare været til. Facebook er en platform, hvor disse forskellige aktiviteter kan videregives. Ikke alle facebookvennerne holder lige det tidsskrift eller den avis eller andet, hvor jeg får trykt et eller andet – men et vink på facebook kan få nogen til at opsøge papiret for at læse, hvad jeg har skrevet. Der var en kendis, som var træt af facebook netop af den grund, at hendes facebookvenner fortalte alt muligt om, hvad de foretog sig. Hun har let adgang til medierne, så hun behøver jo heller ikke i samme grad som mindre succesrige forfattere som jeg at anvende den funktion. For mig har det været en fordel. Den, der ikke vil lege med, kan jo uden al brask og bram stå af og finde andre venner end mig.

Som sagt laver jeg en blog, men på facebook er der faktisk en form, der ligner bloggen med noget som kaldes ’noter’. En længere status er velplaceret der, fordi den bliver let at genfinde, hvad der kan være svært i den øvrige sammenhæng, da der ikke kan søges internt på facebookprofilerne. I øvrigt kan facebookprofilerne holdes mere eller mindre skjult. Grupper som ’Kurve i Danmark’ kan enhver på nettet kigge til, men bidrag kræver medlemskab af facebook og gruppen, hvilket jo kun koster tilmeldingen. Jeg deltager ikke selv i lukkede grupper, men ved da, at muligheden eksisterer.

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995, et hjørne af det med digte af mig selv og andre under navn af Splints & Co. har mere eller mindre fungeret siden 1996. Engang lavede jeg hjemmesider med de længere artikler, og dem kan du stadig læse i den form. Men i dag bruger jeg gerne PDF-formatet, fordi der har læseren en acceptabel mulighed for at udskrive. Jeg annoncerer så artiklens eksistens i bloggen med et forskræp og et billede, og så kan du afgøre, om det skulle være noget for dig. [Idag altså en undtagelse: hele artiklen står her på bloggen!] Jeg linker til dette i facebook, og der linkes helt automatisk også til Twitter og LinkedIn.

Alt i alt en tilgængelighed der ligger milevidt fra, hvad en forfatter kunne drømme om før 1990. Var teksten ikke trykt i bog eller tidsskrift, var den død og blev liggende i skrivebordsskuffen. Det er så en almindelig anke: At så har der ikke været redaktør og korrekturlæser ind over. Nej, men i kraft af udbygningen af Google kan læseren finde alternative muligheder at veje ordene op i mod, hvis det føles nødvendigt. Min opgave er hvad den hele tiden har været, at så klart som muligt udtrykke det, jeg ønsker at bringe videre.

 

At der så slipper et billede med af udsigten – er det så farligt?

Se dette som PDF til udskrift: Klik her

 

Henrik Nordbrandt med 100 digte

maj 17, 2014
..udtjent spånkurv på Sct.Hans-bålet..

..udtjent spånkurv på Sct.Hans-bålet..

Jeg er kommet til side 93 i Henrik Nordbrandts ‘100 digte’. Hvor herligt ikke at være anmelder – så ville man ikke kunne pause ved side 93 og begynde at skrive. Nordbrandt har valgt 100 digte af grunde, kun han kender. Med kontakt med bogtilrettelæggeren ville han, måske, have valgt 107 – for der er efterladt ni hvide sider, hvoraf de to godt kunne være hvide – men det er jo ret lige meget. Han er ikke overbevist om, at det er 100 gode digte, men håber at der dog er nogle -. Sådan læser jeg dem slet ikke, som om jeg var på jagt efter de få gode.. Jeg læser dem som en aktuel strøm af tekster med bogens ‘jeg’ som fællesnævner. Der slås nu og da hul på det aktuelle med antagonismer som ‘spånkurvene’,’posthuset’ og ‘socialindkomst’ – måske der kommer flere. Ungdommen vil knapt nok vide, hvad posthus er, og hvilken vægt det havde – socialindkomst har selv jeg allerede glemt. Men spånkurvene – ha – dem kender jeg noget til. I 1969 ville ingen tænke noget underligt eller stille sig spørgende an ved linjerne : “uden samtidig at få øje på spånkurvene / som rådne og halvt sammenfaldne” – nu skal der nærmest en fodnote til. Vist kan man hurtigt forstå, hvad en spånkurv er – det vanskelige er at forstå dens almindelighed dengang – og her i digtet ‘Det er ikke frugttræerne’ er der endda flere. Hvorfor er de der – jo for egentlig skulle de bruges til rumme frugterne, når de skal plukkes. Så der er slet ikke noget mærkeligt ved at de forekommer. Nok passede man på en spånkurv, selvom den var billig – men pludselig gik den jo til, og man købte en ny…

(fra min facebook)

En tid med spånkurve

Kender du en spånkurv?

Facebook har gode sider

september 26, 2013
poj på facebook

Et hjørne af facebook c poj

Facebook har gode sider

 Skrevet 19.9.2013 / Trykt Politiken 23.9.2013

 Opgør med facebook er der altid spalteplads til i avisen. Hvorfor de gode sider af facebook ikke kan fremstilles som ’god historie’, kan undre. Igen igen kan jeg i Politiken (kronikken 19.9.) læse om facebook som distributør af privatliv, rituelt beskrevet som præsentationen af et madbillede. Hvis jeg ikke var på facebook, måtte jeg tro, at dette var den sande og totale beskrivelse af fænomenet. Bevares – det er en side af det, men hverken den eneste eller den vigtigste. Men journalismen ælsker den. Heldigvis er der andet i avisen end kendissernes fødselsdage og mad, de spiser – og sådan er det med facebook. Den enøjede beskrivelse af facebook, som vi dagligt læser eksempler på, siger mere om vedkommende skribent – end om facebook.

  Svar til anti-facebook

 Skrevet og sendt til Politiken 13.9.2013. Utrykt.

Når jeg kikker ud af nøglehullet, ved jeg ikke rigtig, om jeg faktisk kikker ud – eller ind. Jeg er dog sikker på, at jeg ikke ser hele billedet.

Når jeg læser kritik af facebook fra folk, som har droppet tjenesten, er det som at møde mennesker, der ser hele billedet. De har ikke et begrænset udsyn. De ser, at det der facebook er galt. Det kan være en kendis, der har oplevet forfølgelser eller er blevet overvældet af de mindre kendtes selvpromoveringer. Det kan såmænd også være en ganske ukendt, der hele tiden skifter konto på facebook på grund af allehånde for andre uigennemskuelige vanskeligheder på nettet. Den typiske klager er dagens læser i Politiken (13.9.2013), som har gjort oprør mod sin facebookafhængighed og er vendt tilbage til det virkelige liv.

Ikke alle er jo på facebook, og når de, der er ikke-brugere, læser dette oprørsbrev, tror de måske, at de nu kender den verden:” Mit barns første skridt. Mit barns første cykeltur uden støtteben. Nyt job. Nyt husdyr. Nyt hus. Ny kæreste.” Men min kære – det er den læsers syn ud/ind af nøglehullet. Hun har droppet det – tror hun. Hun skriver indlæg i Politiken, og tror hun gør noget andet, end ved at skrive det selvsamme på facebook. Hvordan kan hun tro det? Hun har slettet sin facebookprofil og har mistet den vej til kontakt med et antal mennesker. Nu prøver hun så at nå dem via Politiken. Vi får besked om den gode vens tvillinger. Nå. En kollega er nedkommet. Nå. Hun har fulgt sit barn i skole. Nå. Hun nyder at se billederne, men holder dem for sig selv. Nå. Hun nyder at være uopdateret. Det er jeg så ikke. Jeg er opdateret via Politiken. Hun siger, hun holder billederne for sig selv. Aha! Der slap katten ud af sækken. Det handler slet ikke om facebook, men om hende selv, og om hvordan det selv administrerer sig – godt altså at bruge facebook som skjold, når opdateringen skal frem foran – alligevel. Billederne får vi næste gang.

Hvorfor så skrap? Man må vel svare, når vi, der bruger facebook, over en kam gøres til folk, der ikke har kontakt med det virkelige liv.

September 2013

september 24, 2013

Billede

September 2013 at a peaceful place in the world

september 2013

Interview med en facebook controller

juni 3, 2013

Billede

…. fingereret samtale bag en lukket dør…

 – Jeg har hørt du er ansat på facebook i deres danske afdeling. Du er vel ikke en af dem, der sidder og sorterer i materialet?

– Jo det er jeg netop!

– Det lyder spændende – hvordan foregår dit arbejde?

– Det foregår mest hjemmefra. Det starter selvfølgelig med de anmeldelser om forskelligt, vi får ind. Så sidder jeg og bedømmer, om der er noget i det, hvad der tit ikke er. Det er måske bare nogen der er sure på nogle andre. Men hvis jeg finder noget, der er kritisabelt efter vores regler, så sparker jeg det videre i et lukket forum, vi har og hører, hvad de andre siger, før jeg tager endelig stilling om en forholdsregel, alt fra kortere karantæne til udelukkelse.

– Jamen nu det her med uskyldige nøgenbilleder, hvor det er svært at trække en grænse mellem kunst, hverdagsnøgen og så porno – hvordan kan du så finde på at slette et uskyldigt badebillede, som du har gjort?

– Ja nu er det ikke lige mig, der er på den sag, og det er klart, at mit personlige standpunkt nok ligner dit eget meget, det er da et uskyldigt billede. Men der handler vi altså efter vores regler, det er ikke vores private mening, som tæller.

– Hvis I har et forum, hvor I debatterer afgørelser – hvordan ser I så på, at der er alskens voldsbilleder og trusler osv som ikke bliver udsat for karantæne – hvorfor er nøgenhed så meget mere kritisabel?

– Som sagt, vi følger regler, vi sidder ikke her i Danmark og laver dem. Så det vi debatterer, er ikke om reglerne er de rigtige, men om hvordan de skal forstås og effektueres, det er et arbejde som alle andre.

– Nu er der jo ikke mange andre i offentligheden end mig, som ved hvor du arbejder – er der et krav om, at I skal holde det hemmeligt?

– Ja vi skriver da under på, at vi skal holde lav profil udadtil, men det tror jeg nu jeg ville gøre under alle omstændigheder, netop fordi jeg ikke ønsker at facebooks opfattelse skal forveksles med min egen.

– Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det med nøgenbillederne. Nu er der nogen som sætter billeder på facebook med æbler de kritiske steder, for at gøre nar ad jer. Hvad synes du om det?

– Det har jeg ingen mening om, det er vel meget sjovt, men hvis det gøres på materiale, andre har copyright på, kan det jo være vi bliver nødt til at tage stilling.

– Reagerer I kun på anmeldelser, eller sidder I selv og fisker i statusopdateringer efter, om der skulle være noget?

– Nu er det jo for at blive i dit billede et ret stort hav at fiske i ikke? Men vi kan gøre det, og når nogen har påkaldt sig opmærksomhed, så tjekker vi dem naturligvis nu og da, fordi de tror måske, at det gør vi ikke, men det gør vi.

– Tjekker I også vores beskeder?

– Ikke tjekker i og for sig, men vi kan godt, det er klart, og sommetider bliver vi også bedt om at gøre det af politiet.

– Underholder du nogensinde nogen med det, du læser, selvom det f.eks. foregår i en lukket gruppe?

– Altså vi har et meget strengt codex om tavshedspligt, så det er naturligvis bedst, hvis man ikke har en for god hukommelse —–

– Får du ikke sommetider fornemmelsen af, at du faktisk er en spion på andres privatliv, sådan lidt a la Stasi i Østtyskland?

– Nej hør nu! Du er skrap nu. Det er facebook jeg er ansat ved, ikke politiet!

– Jamen du er da noget i retning af privatdetektiv så, ikke? Du ved da en masse, som enhver privatdetektiv gerne ville vide?

– Jo måske nok, men det bliver i systemet, min viden bruges jo kun for at overholde facebooks regler, som alle deltagere faktisk har accepteret!

– Er det ikke mærkeligt ikke at kunne fortælle familie og omgivelser, hvad du har lavet i dag, hvem du har udelukket osv?

– Jo men sådan er der jo mange, der har det – der er da mange jobs, hvor du må holde din kæft med, hvad du har oplevet.

– Jamen tak skal du have, fordi, du stillede op til interview, jeg håber ikke det vil skade dig i din videre karriere!

– Velbekomme, vi ses på facebook!

Internettet virker

marts 13, 2013

Jesu_forside_p

Gennem de tyve år jeg nu har været på Internet, fra 1995 med hjemmesider, har jeg gang  gang oplevet ting, og fået kontakter, som var ret utænkelige uden det net.

Ikke alle historier er lige store. Nogle gange ved man ikke, de er store før et stykke tid efter. Efter 13 år bed familie til udvandrede kurvemagere i USA på min udlagte krog. Jeg fik oplysninger af dem, og jeg kunne sammen med en ven forse dem med deres slægts historie, som de intet vidste andet om, end at den var svensk.

En australier med dansk familie kunne jeg sætte i kontakt med familien i Danmark – fordi jeg havde nævnt familiens navn på en hjemmeside – og i tilgift fik jeg oplysninger om spånkurvesalg i Danmark fra den danske familie, som jeg ikke ellers havde fået.

Tre dage i rap forleden gav hver dag et lille vink om virkningen af nettet – vidt forskellige ting – en blogpost, der havde givet pote for en, et interview med mig som en anden havde brugt i undervisningen – og dagen efter besked om, hvordan et vers i en skillingsvise, jeg havde bragt på nettet, gav opklaring i en lokalhistorisk sag – som så gav mig mulighed for at vise, at teksten fra 1770’erne var blevet anvendt op i 1800-tallet. Det kan man så læse om

her

Facebook indgår også i sådanne forløb – men når medierne holder dommedag over facebook og blogs er sådanne historier helt fraværende, fordi de ikke kan stilles op i statistikkernes rubrikker.

facebook – er det her?

maj 24, 2012

Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

August Stringberg: Den starkare’, fra opførelsen den 14. maj 2012 i den svenske ambassade i København, et samarbejde med Dansk Svensk forfatterselskab. Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

 

Facebook – det er både her og der, alt efter hvordan man bruger det. Det kan opfattes som en linkcentral, og sådan bruger jeg tit fb. De følgende ting har jeg først været ude med at annoncere på facebook, men de kan jo også lige så godt stå her:

 

Jeg har lavet en lille rapport om begivenhederne i Dansk Svensk Forfatterselskab i maj måned. Resultatet kan læses på

 

http://issuu.com/perolofdk

 

 

Ordet særudgave 2, 2012:

 

1) Strindbergs dødsdag fejret 14.5.2012 på den svenske ambassade i København

 

2) Bogbroen på Københavns Hovedbibliotek, ti danske og svenske forfattere præsenterede sig

 

 

 

Desuden har jeg samlet en side med links til dealbums på nettet jeg har lavet med fotos fra kurvefestivaller i årene 2007-2011 Kurvefestivaller.

 

Endelig tog  jeg mig sammen og ringede ind til ‘Radio 24syv’ til programmet

‘Halløj i betalingsringen’ – det lytter jeg tit til. Men igår talte de om livsvarige ydelser til kunstnere, og der syntes jeg, jeg ville have et ord med i laget  (ilter – sagde de bagefter..) – jeg er på sidst i programmet…


Er dit facebook også mit facebook

februar 15, 2012
 

Politikens kulturredaktør trækker i NØDBREMSEN. Tegning: per-olof johansson.

Er dit facebook også mit facebook – NEJ!

Per-Olof Johansson, Lillerød (Indlæg sendt til Politiken, som dog ikke ønskede at trykke det.)    

Anita Bay Bundegaard følger med sin kommentar (13.2.2012) op på andre artikler i Politiken, hvor aktiviteterne på facebook stilles i et negativt lys. Det er ganske givet en del af sandheden om facebook, der derved kastes lys over. Men proportionerne er måske ikke altid de rette.

Jeg har 9 facebook’venner’ fælles med AAB – jeg synes ikke, det kan være nogen af deres aktiviteter, som kan give anledning til AAB’s synspunkter. Men det må der så være andre, der gør. Facebook er ikke et fælles farvand, hvor alle kan se alt, derfor kan vore oplevelser være ganske forskellige. Den enkeltes erfaringer på facebook kan simpelthen ikke danne grundlag for en generel debat om, hvordan facebook ’er’.

Læs hele mit indlæg her: Download PDF :

 Er dit facebook også mit facebook


%d bloggers like this: