Archive for the ‘filosofi’ Category

Niels Brunse: Tro er ikke viden

marts 17, 2020

De omtalte bøger

Download artiklen som PDF

Niels Brunse har skrevet en bog han kalder ’Tro er ikke viden’. Jeg griber fat i bogen, fordi det er et emne jeg i årevis er gået op i, ja vel siden barndommen. Jeg har også skrevet om det, og konklusionen til dato er, at vi skal af med ordet ’tro’, når det handler om at betegne det religiøse.

Efter titlen på bogen at dømme forventer jeg mig en opfølger til Ingemar Hedenius’ ’Tro og viden’ fra 1960. Den forventning er hurtig skudt ned efter at have læst en anmeldelse af bogen af Christoffer Emil Bruun i Weekendavisen under oveskriften ’Kristen kuturradikalitet.’. Bogen af Hedenius vakte nok så stort postyr, fordi den tog fat i navngivne prælater, og trak dem gennem vridemaskinen, for når jeg lige får genlæst forordet efter at have læst Niels Brunse, lader det til, at det ikke i og for sig er religion as such, Hedenius angriber, men formuleringer i religionens navn.

Niels Brunses bog er uden mystifikationer, lysende klart skrevet, ikke et debatskrift men en fortælling om egen afklaring i forhold til det religiøse. Tro er ikke viden – men viden er ikke alt, tro har sin egen verden og værdi. Han har ikke mine forbehold overfor ordet tro og forklarer meget godt, hvad han lægger i det. Men jeg er ikke kommet ret langt ind i bogen før jeg forstår, at begrebet tro for ham ikke som hos Hedenius først og fremmest er forankret i biblens tekster, men i egne erfaringer.

Så egentlig burde det vel være sætningen ’Tro er vished ikke viden’ som burde være bogens titel.

For med sætningerne: ”Men hvor kommer visheden fra? Jeg har ikke noget andet svar end at den er en erfaring.” er vi kommet langt forbi den tekstbaserede ’tro’, som jo kan debatteres til dommedag. For ham er troen erfaring, dog uden en pludselig oplevelse af frelse, selvom han ikke kommer uden om momenter, der ligner.

De fleste der skriver bøger som denne, f.eks. Leo Tolstoy skriver om et sådant momment. Da han læser de selvfølgelig velkendte ord i Bjergprædikenen, Mattheus kap. 5 vers 38 og 39 slår lynet ned: ”I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I må ikke sætte jer mod den, der tilføjer jer ondt, men hvis nogen giver dig et slag på den højre kind, så vend også den anden til.” Han vil ikke påduttes at fortolke Jesus, han vil også holde sig til den enkelhed i evangeliet, som i de mange hundreder af år har indfanget almindelige mennesker.

Det stemmer fint med, hvad Brunse siger: ”Jesus var en mand. Men fortællingen om ham er en fortælling om et menneske, der aldrig brugte nogen anden magt end sine ord og sit eksempel – og som selv var magtesløs, da magthavernes i den tids Palæstina besluttede at fjerne ham som en opvingler, der truede den offentlige orden.

Nu er hans arv en verdensmagt, hvis tilhængere stadig alt for tit glemmer dens magtesløse udspring.”

Brunses bog er, emnet taget i betragtning, dejligt fri for missionerende indstilling. Det er vigtigt for ham at forklare sine bevæggrunde, men ikke for at jeg bør tænke ligedan. Måske opfatter jeg det sådan, fordi jeg jævnt hen er enig med ham. Det har tit undret mig, når forfattere stiller sig op som autoriteter i at fortolke, hvad Gud har tænkt med det hele! F.eks.: ”Men Gud ønsker, at vi skal indse, hvad vi har mistet og mærke smerten ved det tab.” – som jeg kan læse hos Rosenius, en vigtig vækkelsesprædikant fra 1800-tallets Sverige, hvis skrifter blev brugt langt op i 1900-tallet og nylig er kommet i dansk oversættelse som ’Vejledning til fred’. Jeg kender ham fra familiebiblioteket!

”Jeg tror på Gud” – starter Brunse, hvorefter vi får historien, som den forløber fra barndommens medleven i kirken bl.a. som kordreng, til udmeldelse af Folkekirken i gymnasietiden og langt senere genindmeldelsen. De følgende kapitler er så emnerne til overvejelse tro, religion, magt, synd, sjæl, bøn, Gud: ”Jeg kan ikke sige hvordan Gud ser ud, men det er min dybeste overbevisning, at Gud er kærlighed.”

For andre troende vil bogen være interessant læsning, fordi den giver os lejlighed til at overveje, hvad vi selv mener, tror. Men alene ordet ’tro’ vil kunne få enhver ateist til at vende i døren. Og det kan jeg godt forstå, og det synes jeg er ærgerligt. Det er derfor, jeg ønsker mig et andet ord for den realitet, der ligger bag ordet.

Ateisten, Ingemar Hedenius siger det: ”Atter og atter synes den kristne tros lære om de evige sammenhænge og deres altoverskyggende betydning for livet at måtte pakke sammen, så snart de kommer i konflikt med, hvad den sunde fornuft og rent menneskelige beregning siger om øjeblikkets krav.” Ja, og det problem kendte shamanen ikke, men vi gør.

**********************

Her i min blog kan der så blive plads til nogle links til, hvad jeg tidligere har skrevet i denne genre

Det ord tro

Om religiøse spor i min slægt

Kan tro blive til viden

Religiøs indgang

Gud skabte verden – hvem ellers?

Om tro som trofasthed mod livsmålet

Guds straf og slægtstræet – om Linné og folketro

Verdens mærkeligste alterparti?  Mogens Koch i Lillerød Kirke

Drøm, virkelighed og forestilling 

En lignelse er en lignelse er en lignelse     PDF

Ny videnskab:Regelvidenskab

januar 26, 2019

Ny?  videnskab: Regelvidenskab

Definitionen: Regelvidenskab er videnskaben om reglers opståen, udformning, brug og afdøen.

Regler ligger naturligvis i traditioner, implicit i jura og teologi – men i min neutrale formulering nok ukendt land.

I betragtning af reglers betydning for samfund i dag og i fortiden, mærkeligt jeg ikke lige kan google mig til den videnskab. Den må da findes?

Moses fik reglerne udleveret af Gud selv, det forsøgte Muhammed at eftergøre med en mellemmand, men reglers opståen er jo en pågående proces.

I dag ville det være oplagt at analysere regel-formulerings-praksis i ministerier, styrelser, ledelser. Når regler søsættes er det med en baggrund i kompetencer og vedtagelser, men det er jo ikke der formuleringerne sker. Det er det jeg især ønsker fokus på. Det sker jo på et lavere niveau hvor de formulerende er anonyme og ansvarsfri. Hvis reglerne vil stride med deres moral, vil de formentlig skifte job. Whistleblowere er en sjældenhed i den branche.

Religion er erfaring

februar 17, 2018

Herergud_eng2

Religion er erfaring

Jens-André P. Herbener kæmper i sine søndagsklummer mod religion. Han har ret i meget – hvis religion er og var det, han opfatter det som. ”Da dogmer er skabt af mennesker, kan de også laves om af mennesker.” – skriver han i Politiken 11.2.2018. Det lyder enkelt, men som påpeget af kronikørerne 10.2. allerede i overskriften, har ”Religionen været afgørende for udviklingen”. De synes dog ikke at være uenige med Herbener om, at religion ikke bygger på erfaring. Jeg der imod fristes til at konkludere, at det er ved religion, vi kan erkende os som mennesker.

Man må forstå religion som udsprunget af virkelighed og erfaring. Man kan skyde dogmerne ned, for de er næppe mere virkelige end ænderne i skydeteltet. Det ændrer ikke virkeligheden og giver ingen forståelse for, hvad religion er. Vi mangler i den moderne verden simpelthen begreb om og begreb for den virkelighed og for, at det er en virkelighed, som er tilgængelig for enhver. Ikke ligetil men på betingelse af – hvad det nu er. Der er masser af mennesker, som gør i at vejlede i dette, tit dog blot ved at erstatte gamle dogmer med nye – men det er der, det virkelige arbejde foregår, ikke i vitaminfattige projekter som Politikens ”intet er helligt”.

 

Lignende tidligere indlæg

ER intet helligt?

februar 6, 2018
regnbue

Fosiljæger for foden af  Hanklit Mors 2011 med regnbue

(more…)

Sproget – efter Noam Chomsky

januar 5, 2018
tegning_perolofdk

Per-Olof Johansson: Digt på vej

Noam Chomsky
Engang i et interview i Dagens Nyheter – eller en artikel:

Den amerikanske sprogforsker Noam Chomsky påstår, at mennesket har et instinkt for frihed i kraft af den sproglige kreativitet, friheden er simpelthen en nødvendighed, fordi vi hele tiden danner sætninger, som ikke har været udtrykt før.

Frit efter Chomsky

Du bader kun en gang
I samme flod.
Så også med sproget.
Gentagelsen
Tilsyneladende.

Parlør – Et redskabsskur. Et forud tænkt liv.

Hvad tid går bussen
Hvor kan jeg finde en restaurant
Hvad koster det

Forløserfunktionen

De ord vi mangler
Den ramte følelse.
Festsange. Fejring. Begravelser.
Formulere noget, som passer osse i andres situation.

Skattekort

Form men sommetider indhold – samt det om skat til stat og kommune!

Digte

Det ikke før formulerede: Skrevet ned
Det ikke før hørte: Læst op

Hvor de åbner deres madkurv
OCTAVIAN
Ordsamling

Det ord tro

april 27, 2017

foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

ademia.edu: Artikel: Det ord tro

Det ord tro har generet mig længe. Det signalerer noget andet end, at det religiøse bygger på erfaring. Med denne artikel fik jeg endelig gjort min stilling klar. Religionens basis er erfaring, hvorfor et andet begreb end tro må sættes i stedet. Dermed er intet sagt om indhold og retning, det er en begyndelse Så min artikel er ikke et forsøg på at argumentere for en bestemt religiøsitet, selv om mit eget udgangspunkt naturligt nok er kristendommen, vi må jo bruge det sprog, som vi aktuelt har til rådighed.

Jeg begynder sådan her:

Danmark er et kristent land, siger regeringen. Hvad er det med den kristendom, hvad er tro?

Jeg kan forstå Moses og profeterne, Jesus og Muhammed – de har jo den direkte kontakt med Gud. Men fordi de siger det, hvordan er det så, de har været i stand til at få andre overbevist, det er det mærkelige. Tro er åbenbart ordet. Her nogle synonymer:

Overbevisning, mening, opfattelse, tillid, antager, håber, forventer, stoler på, formoder, oplever, føler, mærker, religion.

Tro – et ord med to betydninger, der i dagligdagen virker direkte modsatte. Der er mange synonymer for den første betydning, men ikke mange for den anden. For den anden er der til gengæld et helt bibliotek, et helt bogtårn af forklaringer i modsætning til den første. Så hvad skal man tro?

Vi havde organisten i religion og papirsløjd. Husker bedst når han stemte violinen. Men også at han sagde, at man ikke skulle tro, man skulle vide. Det har jeg så tænkt over siden.

Det ord tro må få lov til at blive det, det er, når der menes ’tror vist nok’. Der er det tro i modsætning til viden. Det ord tro i den betydning, har i grunden intet at gøre med den religiøse tro, selvom ateister gerne har det som udgangspunkt i debatten. Den religiøse ting ’tro’ trænger til en nyformulering, og det er da et stort mål at sætte sig at bidrage til dette. Det lykkes ikke i første hug, men vær ikke i tvivl om, at det er det, som er ambitionen…… [læs videre ved at downloade artikel her: ademia.edu: Artikel: Det ord tro ]

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Flere måder at blive rask på

juni 22, 2016

Bogens forsideBilledet: Forsiden til en lille bog, hvor denne tekst ville have fundet plads .

Flere måder at blive rask på

..artikel som PDF..

Det handler om kræft. Kræft er så mange ting, men i samtalens løb hedder det kræft. Nogle dør af det, andre overlever. Selv om du overlevede, skal du ikke være sikker. Den kan komme igen. Kan komme igen som en anden kræftform. Der er flere måder at blive rask på. Dette er enkelttilfælde, jeg har hørt om. Dem tænker jeg på, når nogen kloger sig på kræft.

1.

Kræften opdages, patienten følger det af læger fastlagte forløb, helbredes efter kortere eller længere tid.

2.

Kræften opdages, patienten følger det af læger fastlagte forløb, patient og eller nærmeste følger intenst med og griber ind ved fejltagelser, supplerer systemet med ideer, patienten helbredes efter kortere eller længere tid.

3.

Kræften opdages, patienten følger lægens råd, men bedringen udebliver. Patienten søger til udlandet, andre læger og bliver helbredt.

4.

Kræften opdages, patienten følger lægens råd, men bedringen udebliver. Patienten opsøger alternative behandlere og bliver helbredt.

5.

Kræften opdages, patienten følger det af læger fastlagte forløb, men bedringen udebliver og erklæres uhelbredelig. Patienten afbryder behandlingen og fastlægger selv et program for overlevelse og overlever.

6.

Kræften opdages, patienten følger det af læger fastlagte forløb, men bedringen udebliver og erklæres uhelbredelig. Patienten afbryder behandlingen og gør ingenting, lever som før, men erklæres to år efter for helbredt.

7.

Kræften opdages, patienten følger det af læger fastlagte forløb, men bedringen udebliver og erklæres uhelbredelig. Patienten overlever betydeligt længere end lægerne forudsatte.

8.

Kræften opdages, patienten følger det af læger fastlagte forløb men bedringen udebliver og erklæres uhelbredelig. Patienten er eller bliver intenst religiøs og oplever efterfølgende helbredelse som resultat af bøn, som mirakel.

Danmark er ikke en forretning

maj 9, 2016
Forside til utrykt manuskrip 1973

Jeg røber mig..Forside til utrykt manuskript 1973

Danmark er ikke en forretning – denne titel fra en tekst af mig fra for længe siden randt mig i hu – men hvad stod der? jeg fandt den frem – den var fra 1970 – og var for mig selv at se så interessant, at andre burde kunne læse med. Så her er den – i form af en novelle.

Hovedpersonen siger om fremtiden:” Nej, kun i den grad det lykkes os at omskabe Danmark fra at være forretning til at være et samfund vil det lykkes os at bevare noget vi kalder frihed, bevare det på trods af storkoncerner, markedsdannelser, og fremmede magters strategiske  interesse i vort land.”

Link til Danmark er ikke en forretning

Toulmins argumentationsmodel

juni 24, 2015
To kryds krydses

To kryds krydses

På engelsk lyder de tre første begreber i Toulmins argumentations model sådan

Claim
Ground
Warrant

https://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Toulmin

Det er på dansk blevet til

Påstand
Belæg
Hjemmel

Jeg ville da nødig være skoleelev og skulle skelne betydnigsforskellen mellem belæg og hjemmel.Ja den kan læres, men den ligger garanteret ikke lige for.

Click to access Argumentation.pdf

På svensk lyder ordene:

Påståendet
Grunden
Garant
Det er da umiddelbart til at forstå uden alt for lange forklaringer.
https://sv.wikipedia.org/wiki/Stephen_Toulmin

HVEM mon har ansvaret for den danske oversættelse? Selvfølgelig kan man banke forståelsen ind i hovedet på eleverne – men det ville da have været ulige lettere, hvis valget var faldet på ord som de svenske, som der på forhånd ville være forståelse for.


%d bloggers like this: