Archive for the ‘Fotos af per-olof.dk’ Category

Jeg døde ikke

marts 7, 2021

Jeg døde ikke – det er noget mærkeligt at skrive, hvis det blot hænger i luften – for vi ved jo,  at det er et udsagn med begrænset rækkevidde. Det betyder: ‘Jeg døde ikke som 78-årig’. Men ville det ikke være en kedelig titel til et digt?

Det har været et mærkeligt år for os alle, men for mig blev det særlig mærkeligt derved, at jeg levede med en forestilling om, at jeg under alle omstændigheder kunne forvente at dø i det år. Når det ikke skete, virker den forestilling selvfølgelig latterlig. Jeg satte mig dog ikke ned og ventede og frygtede. Året gik og jeg fyldte 79. Det gik op for mig, at lignende punkt havde jeg passeret mere end en gang.

 

***************

 

JEG DØDE IKKE

 

Jeg er blevet 79 år.

Jeg troede 78 var grænsen

for mig, for Farfar, Pappa, to brødre

nåede kun at blive 78, Kurt og Stig.

Jeg døde ikke.

 

Sank ned i et hestehul som ikke-svømmer.

Jeg kæmpede, så overskrifterne,

kæmpede som en gal,

fætter Knud reddede mig.

Jeg døde ikke.

 

Frygteligt stadigvæk, Hjalmar 17 år,

faldt ud af vinduet, min søn,

min yngste søn død, det kunne jeg ikke

det kunne jeg ikke leve med,

det ville de ikke kunne leve med, sagde de.

Jeg døde ikke.

 

En fredag morgen, en smerte,

uafvendelig i brystet, ikke

som Falck-folkene troede

muskelinfiltrationer men

blodprop i hjertet, hvorfor ved jeg ikke.

Jeg døde ikke.

 

Blod i afføringen en måned.

Jeg ser det hver dag, sagde kirurgen straks,

Det er kræft, du får svar om en uge.

20 cm tarm farvel.

Jeg døde ikke.

 

Det var op ad bakke op ad bakken,

og siden cyklede jeg som en gal

på motionscykel med udsigt til

udsigt til Frederiksborg Slot.

Fik 4-dobbelt bypass, som Clinton.

Jeg døde ikke.

 

Som 78-årig et år med covid-19,

tanke på døden hver dag i et år,

holdt alle anvisninger og rutiner i hævd,

morgen og aften, dag efter dag

tanke på døden hver dag i et år.

Jeg døde ikke.

 

Jeg er blevet 79 år.

 

*

per-olof johansson 25. februar 2021

 

To Brudevæltelurer genskabt 2013

august 28, 2020

I 2005 da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune udgav bogen om de seks Brudevæltelurer, der 1797 var fundet i Lynge Sogn, nuv. Allerød Kommune, var det hidtil ikke lykkedes for nogen at eftergøre lurerne med samme teknik, som var anvendt 3000 år før. Dette lykkedes imidlertid 8 år efter i 2013 af den danske bronzestøber Peter Jensen efter bestilling af de norske musikere Gaute Vikdal og Jens Christian Kloster.
Efter først at have præsenteret dem hjemme i Norge, blev de nystøbte Brudevæltelurkopier præsenteret på dansk grund i Nationalmuseets forhal 8.november 2014.

Dokumentarfilmen om støbeprocessen er nu lagt op på

danskkulturarv.dk

Billedserie fra præsentationen i Nationalmuseets forhal 8.november 2014

Peter Jensen bronzestøberi

Bogen om Brudevæltelurerne

Pinsevers

juni 1, 2020

PINSEDAG 2020

Jo også en dag Fredriksborg Slotsø

men så forleden Store Donse Dam

og en anden dag Bastrup Sø og tårn

og i dag Store Gribsø 

med mlillarder af myrer,

store træer, bøge over tæppe af bog,

gamle ege og birketræer og vindfælder,

særligt indtryk af ældgamle grantræer

umulige at fotografere retfærdigt.

De hylende skinnebusser

uforglemmelige.

Hele sorte stimer i vandkanten af

haletudser, så mange så jeg ikke

derhjemme ved vandhullet 1945.

Overlever de i mængde,

venter en uforglemmelig frøkoncert

i skovenes skov Gribskov.

Tænk da på pinse

i den babelske forvirring der opstår.

 

 

Både by og land og ikke enten-eller

juni 30, 2019

Grøn kile ind til Lillerød

Et land er både by og land og ikke enten eller

Redaktør på Politiken Marcus Rubin går i et synspunkt på Politiken ind for, at vi dropper idylliseringen af landet udenfor byerne.

  • Det rigtige Danmark ligger på stenbroen.
  • Til dette synspunkt fik han mange gode reaktioner på nettet. I avisen blev der plads til ,at det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund fik ordet (28.6.2019)  til et særdeles fornuftigt svar. Jeg sendte også et svar, men klart at Stoklunds blev det udvalgte. Jeg får imidlertid formuleret mig ud fra min egen situation, og mener, mine argumenter bør få en vis vægt i den lokale debat i Allerød, så derfor sætter jeg mit refuserede indlæg her i min blog.

Politikens nej til land?

Marcus Rubin skriver om by og land. (23.6.2019). Han lever som inkarneret bymenneske i den forestilling, at by er by og land er land, og by vinder over land og opfordrer til, at vi opgiver lovprisningen af livet på landet. Det kan være han får ret, selvom præmisserne er gale. By og land behøver ikke nødvendigvis at være modsætninger i den grad, som han beskriver det, det afhænger helt af planlægningen.

Marcus Rubin bruger sig selv som eksempel, lad så også mig bruge mig selv. Jeg bor midt i Lillerød, men udsigten er land, fordi Statens Seruminstitut indtil for nylig ejede to gårde i Lillerød. Endnu en gård mere ligger her sammen med de to andre tæt på Lillerød Kirke og gør det relevant at kalde området Lillerød Landsby. Planlægningsmæssigt er de sidste rester af gårdenes marker udlagt som bevaringsværdig grøn kile ind i byen. Men hvordan måler man kulturhistorisk værdifuld og rekreativ værdifuld op mod et politisk flertals ønske om flere beboere i kommunen for at sikre kommunens overlevelse som kommune? Lillerød blev hovedbyen i den nydannede Allerød Kommune i 1970, som dannedes sammen med Blovstrød og Lynge-Uggeløse., en meget grøn kommune, landbrug, skove og med store militære arealer som buffer mod Storkøbenhavn. Befolkningsforøgelsen siden har været enorm, så der er sket store indskrænkninger i det grønne på vej mod målet – Marcus Rubins storby?

Allerede i 1943 kunne civilingeniør Henrik Halberg, som da udarbejdede en dispositionsplan for Lillerød Kommune, se det, og som jeg refererede til i heftet ’Drømmen om Allerød’ i 1991. Han så det som det store held, at Staten havde erhvervet gården Hvidesten: ”således, at der ikke i overskueligt fremtid kan blive tale om, at Hvidesten bliver inddraget til bebyggelse”, ..”Dette giver en naturlig begrænsning af byen mod vest til stort held for byen, der på denne måde vil beholde åbent landbrugsareal så godt som lige ind i sin midte, der hvor kirken og den gamle landsby findes.” 1943!

Men nu har Statens Seruminstitut solgt den ene gård, Hvidesten til en svensk kapitalfond, og efterladt den anden gård, Toftehavegåd og den væsentligste del af jorden – til hvilken skæbne?

Vi lever nu i den uoverskuelige fremtid, hvor den overordnede planlægning er løs i fugerne og med et tilflytterflertal, som måske er offer for samme by-fascination som Marcus Rubin. Toftehavegård lader Staten og kommunen forfalde, og den økonomiske nødvendigheds-filosofi skal nok få sat tænderne i græsmarken.

Men nej, den hårde grænse mellem by og land er ingen nødvendighed, kun en grænse i hovedet på folk med begrænset fantasi.

 

 

Lillerøds grønne kile

Facebookgruppe: Lillerød Landsby

Grøn kile til Lillerød Landsby og Lillerød Kirke.

Danmark mangler kurvemuseum

marts 11, 2019
Collage 2019-03-11 13_41_41

To bøger om virksomheder på samme vej som forsvandt

Danmark har vi flere museer, med vægt på keramik, Designmuseum Danmark, Käehler, Ehlers Samling, Clay. Ikke et eneste kurvemuseum. Har lige været med om udgivelse af bog om Lillerød Lervarefabrik, så stikker det i øjnene..

Der kan godt samles et lille bibliotek om kurvefremstilling, men historien om kurve mangler. Mange museer har kurve et sted i deres samlinger men et helhedsbillede lader sig vanskeligt samle. Det kunne måske fremstå digitalt, når alle genstande fra museerne er på nettet, men fysisk bør kurve også være tilgængelige som keramikken.

Der er også blevet lavet historiske udstillinger bl.a. denne på Moesgaard i Aarhus 2009, som jeg gennemfotograferede og satte på nettet.

Om spånkurvene har jeg sat en hel del billeder på nettet, jeg regner nok min udstilling i Glimåkra 2012 i Sverige for den vigtigste,

samt udstillingen på Pileforeningens festival 2009 i Vingsted, som ikke er at kimse af!

EFTERÅRSROSEN

november 10, 2018

Efterårsrosen

Efterårsrosen. Foto poj 1973

EFTERÅRSROSEN

TEKST: Per-Olof Johansson
MELODI: Niels Erik Nielsen c OKTAV MUSIK 1973
ølstuestemning

Se jeg er en rose og jeg vokser vildt,
for min dyrker har svigtet sin have,
her gror det fantastisk, for at sige det mildt,
men sneen vil alting begrave.
Tralalla osv

Jeg er kun i knop men den revner snart,
og jeg hvisker gult mod min rude,
at hvis du hus, vil varme mig rart,
så vil jeg blomstre herude.
Tralalla osv

Se blade guldner og brunes og dør,
og frugten er tør eller rådden,
jeg er den sidste som virkelig tør
af al magt stampe mod brodden.
Tralalla osv

Når huset, som før var helt groet til,
står ensomt herinde i lunden,
så vil jeg blomstre, jeg vil! jeg vil!
Og lyse i aftenstunden.
Tralalla osv

Når mørket tilsidst også griber om mig
og trækker min saft ned i jorden,
så minder min torn mod ruden om mig,
som en kat der skraber på porten!
Tralalla osv

Ødipus, Antigone og trappen

maj 7, 2018

IMAG3396~2

Improvisationsteater

afsted afsted ..ord fra Inge-Margrethe Madsen inspirerede til dette, som øvrigt er inspireret af Rudolf Tegners skulptur: Antigone og Ødipus, Thor Langes oversættelse og et gammelt fotografi. I går fotograferede jeg selv ved besøg på Rudolph Tegner Museet. Offentliggjort på nettet 2000 i digtstafet med Kenneth Krabat og Inge-Margrethe Madsen

Som regel går trappen op,
måske er målet skjult om hjørnet, men op.
Hos Rudolph Tegner går den ned, med Ødipus og datter.
Ødipus er kongen, som ramt af skæbnen
stikker sine egne øjne ud.
Helt i modstrid med Freud som misbruger hans navn,
Freuds “Ødipus” går med åbne øjne til moderen,
fortrænger siden, men ved dog hvad han ved.
Ødipus hos Sofokles handler ikke som denne falske “Ødipus”
men fortæller, at ingen undgår sin skæbne.
Ramt af skæbnen følger han den op, fuldgør den,
ligner noget amorft, flyder med nødvendighed ned
og datteren (en hedder Ismene, denne Antigone)
ser vi nøgen for at fatte modsætningen –
hvad hendes liv kunne være og nu bliver,
langt fra denne skjønne ungdom: at dele nedværdigelsen,  
flygtningens kår, indadvendt liv i stedet for udfoldelsen.
Hvor skulpturen står i bronze højt i det grønne landskab
fatter jeg ikke trappens betydning som på det gamle fotografi,
de kommer ned imod mig,
trin for trin ned imod mig og videre,
ud i landskabet mod Kattegat, i Thor Langes oversættelse
“styrt mig ud i Havet, lad dets Afgrund sluge mig.
Kom før mig bort, tag mig ved Haanden “
Den replik er skyld i en trappe.

 

Per-Olof Johansson

IMAG3405~2

Instagram perolofdk

marts 7, 2017

SPhotoEditor-20170306_124741

My update on Instagram ‘perolofdk’ today..

Dear followers…it’s like a coffee table book if you follow my 1222 updates back. It’s like a diary but also often what I would like to note today. Give it a try following the hash tags.

IMAG8956~2

My favorite hash tags:

#splintbasket #spånkorg #spånkurv #brudevælte #lillerød #lillerødkirke #allerød #enghavenlillerød #hvidesten_lillerød #frederiksborgslot #frederiksborgslotshave #lönsboda #baskets #arnebernhardjohansson #digt #dikt #poetry

My own:

#perolofdk #perolofdkdigt #perolofdkenglish #perolofdk_view #hjalmardk #perolofdk_collage #perolofdk_klip

Vagn Steen udstilling

marts 4, 2017

Udstillingen i Forfatterforeningen lokaler 2.-6.marts 2017, viser konkretist-digteren og forfatteren Vagn Steens værker, plakater, installationer, art-books, digtsamlinger, børnebøger, romaner, finurlige ordlege og debatterende kulturessays, men først og fremmest Vagn Steens originale værker fra især 1960’erne og de tidlige halvfjerdsere.

Fredag 3.3.17:

Tania Ørum og Lars Bukdahl fortalte om hhv. forfatterskabets optakt i 60’erne og hans børnebøger. Helge Slaatto opførte Rudiger Meyers værk over et af Vagns digte. Rudiger Meyer fortalte om samarbejdet med Vagn og afspillede lydoptagelser med ham. 

Naturligvis sjovt at se, at egen deltagelse i Digte for en Daler nr. 1 er med på udstillingen.

Alle udgivne numre af  tidsskriftet kan ses her. http://www.avantgardenet.eu/dfed/daleret.html

Min deltagelse har jeg fortalt om her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm . I og med jeg kaldte det Livstegn faldt jeg lidt ved siden af hovedretningen ‘konkretisme’! 🙂 

Da Vagn Steen blev udnævnt til hædersmedlem i Dansk-Svensk forfatterselskab 13.4.2013

http://www.dansk-svensk.com/vagnsteen.html


Bagsiden af Digte for en Daler og midteropslaget i nr. 1 (ikke at forveksle med nr. 0!) stod jeg for!

https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30824407/fulltext

 

René Sandberg byder velkommen – læser tekst af Vagn Steen,

Komponist, professor og violinist Helge Slaatto opfører Rudiger Meyers værk ‘Fuglens flugt’ lavet over  Vagn Steens digt ‘Digt med ikke’.

Komponisten Rudiger Meyer fortæller om sit værk og om bekendtskabet med Vagn Steen, og afspiller oplæsning af Vagn Steen.

Litteraturforsker Tania Ørum fortæller om Vagn Steens brud med traditionen gennem 60’erne. Med bagtæppet: ‘3 vrang treret’.

Lars Bukdahl  fortalte om Vagns børnebøger, som Vagns datter kunne bekræfte nærmest var autobiografiske!  Inspirerede til læsning. Deres indhold lyder nærmest som det, man altid har sagt om H.C.Andersen: henvendt både til børn og voksne.

Indkig til Lillerød landsby

november 14, 2016
dsc00096

Indkig til Lillerød landsby fra Enghaven

Per-Olof Johansson, Lillerød  Indkig til Lillerød Landsby som PDF

Trykt Frederiksborg Amts Avis 11.11.2016

Lillerød Landsby er endnu bevaret med kirke og tre gårde og en del ældre huse. Som noget helt enestående så tæt på Hovedstaden er der et landskabeligt kig ude fra Enghaven ind over marker til Lillerød kirke og gårdene. Markerne nærmest gården Hvidesten er byzone, udlagt til seruminstituttets aktiviteter, mens markerne på den anden side af ‘hestestien’ er landzone – endnu. Fordi Hvidesten var sat til salg, oprettede jeg en gruppe ‘Lillerød Landsby’ på Facebook for at gøre opmærksom på området og for de farer, som i kraft af salget truer det hidtidige planmål.

Hvidesten blev, da Seruminstituttet satte sin afdeling SSI Diagnostica i Hillerød til salg nemlig også til salg, da den er leverandør af det serummateriale, som virksomheden bygger på. Salgsprocessen har været langstrakt, men endelig er det lykkedes mig at få et svar fra Statens Seruminstitut på, hvad handlen med Hvidesten omfatter.

For mere end et år siden blev den røde, stråtækte Toftehavegaard udmatrikuleret med henblik på et forestående salg. Området bebos således i dag af 2 separate ejere, hvor:

– Det frasolgte SSI Diagnostica ejer Frederiksborgvej 71, matrikel nr. 4a (Hvidesten)

– Statens Serum Institut fortsat ejer Frederiksborgvej 67, matrikel nr. 3a (Toftehavegaard). Foruden denne matrikel indgår en række øvrige matrikler i Statens Serum Instituts ejerskab, nemlig et udvalg af markerne vest for Frederiksborgvej.

Det var nok det jeg anede! Statens Seruminstitut ejer nu noget, de næppe ved, hvad de skal bruge til. Det mest logiske vil være at sælge det til Allerød Kommune, planforholdene taget i betragtning. Statens Seruminstitut ville selvfølgelig gerne have mest muligt for jord og gård, på den anden side slap de for en administrativ byrde ved at sælge. Jorden er landzone og prisen må så være der efter. Langsigtet kan Allerød Kommune satse på at kunne ændre planerne, således at jorden kan bebygges, og kommunen derved få en betragtelig indtægt. Derfor er det vigtigt med en tilkendegivelse fra borgerne overfor kommunen af, at JA vi synes kommunen skal overtage både Toftehave og tilhørende arealer, MEN med henblik på at bevare området, som det, det er udlagt til i planerne NU, nemlig bevaringsværdigt kulturmiljø i tilknytning til Lillerød Landsby i overenstemmelse med region- og kommuneplan. Markerne kan sikkert med fordel bortforpagtes til landbrugsformål, mens gården Toftehavegård kan indgå i brug til kulturelle formål i kommunen. 

Link til Kommuneplanen

Leder i Information om farerne ved planlægning uden regler

Hvis man besøger hjemmesiden https://www.ois.dk/ og indtaster de respektive adresser, skulle du kunne se de forskellige ejerforhold, samt kort over området.

Den nye ejer er

Adelis Equity Partners

Lillerød Landsby, gruppe på facebook

 

 


%d bloggers like this: