Archive for the ‘IT’ Category

Instagram perolofdk

marts 7, 2017

SPhotoEditor-20170306_124741

My update on Instagram ‘perolofdk’ today..

Dear followers…it’s like a coffee table book if you follow my 1222 updates back. It’s like a diary but also often what I would like to note today. Give it a try following the hash tags.

IMAG8956~2

My favorite hash tags:

#splintbasket #spånkorg #spånkurv #brudevælte #lillerød #lillerødkirke #allerød #enghavenlillerød #hvidesten_lillerød #frederiksborgslot #frederiksborgslotshave #lönsboda #baskets #arnebernhardjohansson #digt #dikt #poetry

My own:

#perolofdk #perolofdkdigt #perolofdkenglish #perolofdk_view #hjalmardk #perolofdk_collage #perolofdk_klip

Mit samliv med facebook

januar 26, 2015
p.t. indgang til  min side på facebook

p.t. indgang til min side på facebook

Politikens tillæg ‘LørdagsLiv’ havde en forside og to sider indenbords om facebook som det nye medie for jalousi.

Det er den vinkel, der vælges på facebook i medierne – at det er noget forfærdeligt noget. Det må så enhver, som ikke er på facebook tro. Jeg har prøvet at fortælle en anden historie, som man kan læse i denne PDF

Mit samliv med facebook

Hjælp til Window 8 søges

juli 21, 2014

 

laeresig

Billede: c per-olof.johansson

Det er ikke altid nok at tænke selv, selvom det tit er en god hjælp! Hjælp til Windows 8 søges!  Jo jeg kan komme på nettet, men browseren viser ikke aktive sider – kan f.eks. se den blå øverste menulinje her i facebook, men ikke indholdet – der det bare hvidt. jeg kan logge på og af. Samme sag øvrige steder med aktivt indhold, min blog, mine mail etc. Et flueben for lidt eller for meget – men HVOR!

Facebook har gode sider

september 26, 2013
poj på facebook

Et hjørne af facebook c poj

Facebook har gode sider

 Skrevet 19.9.2013 / Trykt Politiken 23.9.2013

 Opgør med facebook er der altid spalteplads til i avisen. Hvorfor de gode sider af facebook ikke kan fremstilles som ’god historie’, kan undre. Igen igen kan jeg i Politiken (kronikken 19.9.) læse om facebook som distributør af privatliv, rituelt beskrevet som præsentationen af et madbillede. Hvis jeg ikke var på facebook, måtte jeg tro, at dette var den sande og totale beskrivelse af fænomenet. Bevares – det er en side af det, men hverken den eneste eller den vigtigste. Men journalismen ælsker den. Heldigvis er der andet i avisen end kendissernes fødselsdage og mad, de spiser – og sådan er det med facebook. Den enøjede beskrivelse af facebook, som vi dagligt læser eksempler på, siger mere om vedkommende skribent – end om facebook.

  Svar til anti-facebook

 Skrevet og sendt til Politiken 13.9.2013. Utrykt.

Når jeg kikker ud af nøglehullet, ved jeg ikke rigtig, om jeg faktisk kikker ud – eller ind. Jeg er dog sikker på, at jeg ikke ser hele billedet.

Når jeg læser kritik af facebook fra folk, som har droppet tjenesten, er det som at møde mennesker, der ser hele billedet. De har ikke et begrænset udsyn. De ser, at det der facebook er galt. Det kan være en kendis, der har oplevet forfølgelser eller er blevet overvældet af de mindre kendtes selvpromoveringer. Det kan såmænd også være en ganske ukendt, der hele tiden skifter konto på facebook på grund af allehånde for andre uigennemskuelige vanskeligheder på nettet. Den typiske klager er dagens læser i Politiken (13.9.2013), som har gjort oprør mod sin facebookafhængighed og er vendt tilbage til det virkelige liv.

Ikke alle er jo på facebook, og når de, der er ikke-brugere, læser dette oprørsbrev, tror de måske, at de nu kender den verden:” Mit barns første skridt. Mit barns første cykeltur uden støtteben. Nyt job. Nyt husdyr. Nyt hus. Ny kæreste.” Men min kære – det er den læsers syn ud/ind af nøglehullet. Hun har droppet det – tror hun. Hun skriver indlæg i Politiken, og tror hun gør noget andet, end ved at skrive det selvsamme på facebook. Hvordan kan hun tro det? Hun har slettet sin facebookprofil og har mistet den vej til kontakt med et antal mennesker. Nu prøver hun så at nå dem via Politiken. Vi får besked om den gode vens tvillinger. Nå. En kollega er nedkommet. Nå. Hun har fulgt sit barn i skole. Nå. Hun nyder at se billederne, men holder dem for sig selv. Nå. Hun nyder at være uopdateret. Det er jeg så ikke. Jeg er opdateret via Politiken. Hun siger, hun holder billederne for sig selv. Aha! Der slap katten ud af sækken. Det handler slet ikke om facebook, men om hende selv, og om hvordan det selv administrerer sig – godt altså at bruge facebook som skjold, når opdateringen skal frem foran – alligevel. Billederne får vi næste gang.

Hvorfor så skrap? Man må vel svare, når vi, der bruger facebook, over en kam gøres til folk, der ikke har kontakt med det virkelige liv.

Interview med en facebook controller

juni 3, 2013

Billede

…. fingereret samtale bag en lukket dør…

 – Jeg har hørt du er ansat på facebook i deres danske afdeling. Du er vel ikke en af dem, der sidder og sorterer i materialet?

– Jo det er jeg netop!

– Det lyder spændende – hvordan foregår dit arbejde?

– Det foregår mest hjemmefra. Det starter selvfølgelig med de anmeldelser om forskelligt, vi får ind. Så sidder jeg og bedømmer, om der er noget i det, hvad der tit ikke er. Det er måske bare nogen der er sure på nogle andre. Men hvis jeg finder noget, der er kritisabelt efter vores regler, så sparker jeg det videre i et lukket forum, vi har og hører, hvad de andre siger, før jeg tager endelig stilling om en forholdsregel, alt fra kortere karantæne til udelukkelse.

– Jamen nu det her med uskyldige nøgenbilleder, hvor det er svært at trække en grænse mellem kunst, hverdagsnøgen og så porno – hvordan kan du så finde på at slette et uskyldigt badebillede, som du har gjort?

– Ja nu er det ikke lige mig, der er på den sag, og det er klart, at mit personlige standpunkt nok ligner dit eget meget, det er da et uskyldigt billede. Men der handler vi altså efter vores regler, det er ikke vores private mening, som tæller.

– Hvis I har et forum, hvor I debatterer afgørelser – hvordan ser I så på, at der er alskens voldsbilleder og trusler osv som ikke bliver udsat for karantæne – hvorfor er nøgenhed så meget mere kritisabel?

– Som sagt, vi følger regler, vi sidder ikke her i Danmark og laver dem. Så det vi debatterer, er ikke om reglerne er de rigtige, men om hvordan de skal forstås og effektueres, det er et arbejde som alle andre.

– Nu er der jo ikke mange andre i offentligheden end mig, som ved hvor du arbejder – er der et krav om, at I skal holde det hemmeligt?

– Ja vi skriver da under på, at vi skal holde lav profil udadtil, men det tror jeg nu jeg ville gøre under alle omstændigheder, netop fordi jeg ikke ønsker at facebooks opfattelse skal forveksles med min egen.

– Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det med nøgenbillederne. Nu er der nogen som sætter billeder på facebook med æbler de kritiske steder, for at gøre nar ad jer. Hvad synes du om det?

– Det har jeg ingen mening om, det er vel meget sjovt, men hvis det gøres på materiale, andre har copyright på, kan det jo være vi bliver nødt til at tage stilling.

– Reagerer I kun på anmeldelser, eller sidder I selv og fisker i statusopdateringer efter, om der skulle være noget?

– Nu er det jo for at blive i dit billede et ret stort hav at fiske i ikke? Men vi kan gøre det, og når nogen har påkaldt sig opmærksomhed, så tjekker vi dem naturligvis nu og da, fordi de tror måske, at det gør vi ikke, men det gør vi.

– Tjekker I også vores beskeder?

– Ikke tjekker i og for sig, men vi kan godt, det er klart, og sommetider bliver vi også bedt om at gøre det af politiet.

– Underholder du nogensinde nogen med det, du læser, selvom det f.eks. foregår i en lukket gruppe?

– Altså vi har et meget strengt codex om tavshedspligt, så det er naturligvis bedst, hvis man ikke har en for god hukommelse —–

– Får du ikke sommetider fornemmelsen af, at du faktisk er en spion på andres privatliv, sådan lidt a la Stasi i Østtyskland?

– Nej hør nu! Du er skrap nu. Det er facebook jeg er ansat ved, ikke politiet!

– Jamen du er da noget i retning af privatdetektiv så, ikke? Du ved da en masse, som enhver privatdetektiv gerne ville vide?

– Jo måske nok, men det bliver i systemet, min viden bruges jo kun for at overholde facebooks regler, som alle deltagere faktisk har accepteret!

– Er det ikke mærkeligt ikke at kunne fortælle familie og omgivelser, hvad du har lavet i dag, hvem du har udelukket osv?

– Jo men sådan er der jo mange, der har det – der er da mange jobs, hvor du må holde din kæft med, hvad du har oplevet.

– Jamen tak skal du have, fordi, du stillede op til interview, jeg håber ikke det vil skade dig i din videre karriere!

– Velbekomme, vi ses på facebook!

Internettet virker

marts 13, 2013

Jesu_forside_p

Gennem de tyve år jeg nu har været på Internet, fra 1995 med hjemmesider, har jeg gang  gang oplevet ting, og fået kontakter, som var ret utænkelige uden det net.

Ikke alle historier er lige store. Nogle gange ved man ikke, de er store før et stykke tid efter. Efter 13 år bed familie til udvandrede kurvemagere i USA på min udlagte krog. Jeg fik oplysninger af dem, og jeg kunne sammen med en ven forse dem med deres slægts historie, som de intet vidste andet om, end at den var svensk.

En australier med dansk familie kunne jeg sætte i kontakt med familien i Danmark – fordi jeg havde nævnt familiens navn på en hjemmeside – og i tilgift fik jeg oplysninger om spånkurvesalg i Danmark fra den danske familie, som jeg ikke ellers havde fået.

Tre dage i rap forleden gav hver dag et lille vink om virkningen af nettet – vidt forskellige ting – en blogpost, der havde givet pote for en, et interview med mig som en anden havde brugt i undervisningen – og dagen efter besked om, hvordan et vers i en skillingsvise, jeg havde bragt på nettet, gav opklaring i en lokalhistorisk sag – som så gav mig mulighed for at vise, at teksten fra 1770’erne var blevet anvendt op i 1800-tallet. Det kan man så læse om

her

Facebook indgår også i sådanne forløb – men når medierne holder dommedag over facebook og blogs er sådanne historier helt fraværende, fordi de ikke kan stilles op i statistikkernes rubrikker.

QR code til per-olof.dk

december 12, 2012
QR-code til per-olof.dk

QR code til per-olof.dk, at hente til sin mobil.

QR codes ser man snart allevegne, så nu også her. Jeg har tilpasset nogle af mine sider til mobilen – og det er der koden bringer dig hen. Efterhånden behøver man faktisk ikke tilpasse sider til mobilen, men ikke alle har jo det sidste nye! Men på siden er der naturligvis også link til den normale URL http://per-olof.dk  .

Juni måneds højdere på per-olof.dk

juni 30, 2012
Udsigt opad! photo: poj

Udsigt opad ! photo: poj

Sommetider er det interessant med de sider der ikke har besøg. Denne måned har jeg kastet mig over højderne på per-olof.dk, som ser sådan ud:

*

De fire temperamenter

*

A Personal History of Splint Basketry in Denmark and Sweden

*

Idyl (digt)

*En tid med spånkurve

 

*Music with Bronze Age Lurs

 

*Verdens mærkeligste alterparti? Mogens Koch i Lillerød Kirke

 

*I Danmark er jeg født – hvor har jeg hjemme

 

*Seks lurer fra AllerødBrudevæltelurerne

 

*Min egen klumme

 

*Hvordan indianerhøvdingen Seattle blev til.

 

*Definition af en spånkurv

 

*Alleryd Homepages

 

*Drottningholm Slot – Set af en dansk turist –

 

Hvad en ebog mangler

juni 17, 2012
To ikke ebøger

To ikke-ebøger, det er bøger. poj-foto

Nu vil jeg fortælle, hvad en ebog ikke kan. Dette kan læses i en ebog javel, men ikke erfares -.

Jeg har købt en bog ’Mannens dikt om kärlek’, en digtantologi, hvor Göran Palm har udvalgt digtene. Den er fra 1980. Den har et godt forord, som virker højst moderne her 30 år efter. 30 år har frembragt nye digte – en supplerende samling kunne gøres med samme principper. Blandt hans overvejelser fremkommer ideen, at kærlighedsdigtet betyder mere for manden end for kvinden, fordi hun lettere taler med andre kvinder om sagen, har et bedre netværk – et argument jeg synes, jeg har hørt for nylig!

Det er en hel antologi for ’svensk lyrik’ – men Thomas Tranströmer mangler! Har han virkelig ikke..? Jeg finder dog to digte af ham, der måtte kunne bruges – helt oplagt er det dog ikke. Klart – en sådan eftersøgning kunne lige så godt foregå i en ebog. Det er ’Hemåt’ fra ’Sanningsbariären’ 1978 og ’C-dur’ fra ’Den halvfdiga himlen’ 1962.

Men jeg mangler et digt, jeg husker fra min barndom. Husker og husker – jeg må have bogen frem: ’Håndbog i den Danske Literatur’, Samlet og udarbejdet af Chr. Flor, 1866. Et arvestykke hjemmefra – læste en del i den – nu er den noget laset. Den er, hvad jeg mener en ebog ikke kan leve op til – hukommelsen vækkes af papiret, ryggen, løse sider. Jeg overvejer, om jeg skal reparere bogen, men beslutter at lade erindringerne blive boende.

Der sad jeg i plyslænestolen og læste – og undrede mig over, hvor bogen var kommet fra? Om Pappa havde den fra sin søster Sigrid, der blev lærerinde? Eller om han havde den på grund af det svenske tillæg? Jeg fik aldrig spurgt ham. Her mødte jeg for første gangmange navne, som jeg siden skulle høre i skolen – men også mange, som jeg kun mødte der.

Bogen er trykt med krøllede bogstaver – men ikke de svenske tekster. Det fandt jeg interessant. Særlig faldt jeg for et svensk digt – Carl Fredrik Dahlgrens ’Kärlekekens snaror’ med førstelinjerne ’Nej! jag vil ej bli kär…/ käleken medför så många besvär.’ Jeg genlæser det med fornøjelse. Humørfyldt kunne altså denne svære sag tages op. Jeg har ellers ikke opsøgt hans forfatterskab, men siddende ved pc’eren er dette jo ganske let, det hele findes på nettet i Runeberg-projektet. Det kan vel kaldes en slags ebog. Så ordene kan findes, du kan møde dem. Jeg kan bare linke til teksten http://runeberg.org/cfd/b0063.html  og behøver ikke skrive af. Men teksten selv er her en biting. Det er denne fysiske sag BOGEN, som bærer af erindringer, jeg hefter mig ved.

’Mannens dikt om kärlek’ som ebog er måske ikke så sandsynlig. Det lader til at ebogssystemerne i en eller anden grad monopoliserer, hvilket vil sige, at der en censurmyndighed indkoblet – og i den bog er frimodige tekster, som programmet måske ikke vil acceptere såsom et digt af Lars Fredin, som begynder : ’Kom och var du mitt täcke. / Jag är jorden som skall höljas av snö.’ Resten læses i sammenhængen, med bogen i hånd!

Er dit facebook også mit facebook

februar 15, 2012
 

Politikens kulturredaktør trækker i NØDBREMSEN. Tegning: per-olof johansson.

Er dit facebook også mit facebook – NEJ!

Per-Olof Johansson, Lillerød (Indlæg sendt til Politiken, som dog ikke ønskede at trykke det.)    

Anita Bay Bundegaard følger med sin kommentar (13.2.2012) op på andre artikler i Politiken, hvor aktiviteterne på facebook stilles i et negativt lys. Det er ganske givet en del af sandheden om facebook, der derved kastes lys over. Men proportionerne er måske ikke altid de rette.

Jeg har 9 facebook’venner’ fælles med AAB – jeg synes ikke, det kan være nogen af deres aktiviteter, som kan give anledning til AAB’s synspunkter. Men det må der så være andre, der gør. Facebook er ikke et fælles farvand, hvor alle kan se alt, derfor kan vore oplevelser være ganske forskellige. Den enkeltes erfaringer på facebook kan simpelthen ikke danne grundlag for en generel debat om, hvordan facebook ’er’.

Læs hele mit indlæg her: Download PDF :

 Er dit facebook også mit facebook


%d bloggers like this: