Archive for the ‘Kommunernes Landsforening’ Category

Hvem er KMD?

marts 12, 2010

foto c per-olof johansson

KMD er nu et privat selskab MEN:

 citat fra ledelsesberetning for 2008:

“Med EQT og ATP får KMD nu et helt privat ejerskab. Salget af KMD sker som følge af lov 548 af 8. juni 2006, der betyder, at kommunalt ejede selskaber, der har mere end 25% af deres omsætning uden for det kommunale marked, skal have privat ejerskab. Konkret betød loven, at KMD skulle skifte ejer senest med udgangen af 2011.

EQT er en europæisk kapitalfond, som i forvejen ejer andre større danske virksomheder som for eksempel servicefirmaet ISS og medicinalvirksomheden Dako. KMD’s nye ejere bakker op om virksomhedens ledelse og den strategi, der er lagt for KMD frem mod 2010. I KMD mener vi, at de nye ejere vil medvirke til at sikre, at KMD kan nå sit fulde vækstpotentiale i fremtiden.

I forbindelse med salget af KMD har KL valgt at beholde ejendommene i Ballerup, Odense og Aalborg, som KMD har domicil i, og udspalte disse i ejendomsselskaber med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2008. KMD betaler fra dette tidspunkt for leje af ejendommene. Mere information herom findes i afsnittet Omkostningsstyring.”

Jeg forstår ike, at jeg ikke i forbindelse med gavesagerne fra KMD hører om det tidligere ejerskab. Disse gavevaner er vel bare overtaget fra den tid, da Kommunernes Landsforening var ejer?

KL-aftale 2009: En lille ændring fra før….

juni 30, 2008

citat fra KL-aftale 2009KL-aftale - svær at sluge c per-olof.dk

Den 16. juni indgik KL og regeringen en budgetaftale  for det kommende år – 2009. Se f.eks. Politiken. Det har i årevis været en logisk anstødssten, at aftalen indgås som ‘gældende for kommunerne under eet’ – samtidig med at kommunerne uden at konsultere hinanden, vedtager budgetterne hver for sig, således at man først kender resultatet når budgetterne er vedtaget!
Nogen er vågnet op og har efter disse årtier med det selvsamme problem nu indset, at det ER et problem. Derfor har man i aftalen denne formulering som ses i kopi ovenfor. Man mødes til september inden budgetterne er endeligt vedtaget for at får fornemmelsen af, hvor helheden vil ende. Har man dermed løst problemet? Selvfølgelig ikke. Man kan da sikkert godt få en fornemmelse af, hvor helheden er på vej henad, men budgetterne er altså ikke vedtaget, før de virkelig ER vedtaget, og desuden er der jo intet middel til at sige, hverken at ALLE skal skære ned i de foreslåede budgetter endsige at ENKELTE kommuner skal gøre det.KL har ingen retlige midler til at gennemtvinge en opfattelse. Aftalen er nemlig KUN lovlig, fordi den er retligt uforpligtende. Spørgsmålet er helt enkelt: Vil man bevare det kommunale selvstyre – eller vil man ikke? Som det ser ud lige nu: Man vælger at fortsætte med at hykle sig igennem med en påstand om en ‘moralsk forpligtende’ aftale. Det er da muligt, at samfundsøkonomien har det bedst med den grænse for den samlede kommunale aktivitet, som aftalen er endt op med – men så må man også vedtage et instrument, således at dette kan virkeliggøres med behørig hensyntagen til forskelle kommunerne imellem. Det kræver en total reorganisering af det fællesskab, som hidtil er gået under navn af Kommunernes Landsforening. Den må ud af sin rolle som privatretlig organisation og placeres i det offentligretlige system, med offentlighed i forvaltningen og hvad der ellers følger med en sådan placering!

2008’s halvhjertede løsning duer ikke! VÆK! sagde prinsessen! 🙂

(For at se tidligere indlæg i dette emne: Brug mine tags …) (se osse Information)

Bestemmer KL over byrådene?

juni 2, 2008

Face to face

 

Dette har jeg sendt til Forligsinstitutionen:

 

I anledning af det fra Kommunernes Landsforening udsendte lockoutvarsel til Bupl, skal jeg henlede opmærksomheden på, at KL ikke kan anses for at være kompetent til at udsende et sådant varsel, end mindre til at iværksætte lockouten, da der hverken lovgivningsmæssigt eller jf. KL’s egne regler er anvist en mulighed for at byrådene kan tage stilling til lockouten, der er f.eks. ikke mulighed for en urafstemning. Det må således være op til hver enkelt kommune at afgøre om lockout skal iværksættes. Jeg mener, det må være Forligsinstitutionens opgave at henlede KL og kommunernes opmærksomhed på dette forhold.

 

Med venlig hilsen

Per-Olof Johansson

jf. http://per-olof.dk/kls_magt.htm

Apropos kronik om 68’erne

maj 21, 2008

For sådan er jeg o. 1976

Suzanne Giese og Mads Christoffersen peger i dagens kronik i Politiken på de ting, som de mener blev påvirket af det såkaldte ungdomsoprør. At, som nogle gør, opgøre facit som ‘privat vinding’ for generationen er for letkøbt, men måske forståelig som agitation for minimalstaten. En historisk beskrivelse, der gribes agitatorisk an, er dårlig, hvad enten det er af den ene part eller af den anden. Hvad enten nu ‘generationen’ i stort klarede sig bedre eller dårligere, så er der ikke tvivl om at de synspunkter, den stod for i al den bredde, som konikørerne meget godt får redgjort for, har påvirket samfundet, også de grupper som i dag vil anstille sig som modstandere. Det, som kan være svært at få frem, er, at ved siden af tumulten fortsatte hverdagslivet. Hvem kan skelne mellem de ændringer som skete af holdningsmæssige og politiske grunde og de som blot tog farve af ‘moden’? I dag er der langhårede drenge, men de er et mindretal, i 70’erne var den korthårde dreng en undtagelse. I 50’erne kunne man næppe finde en eneste langhåret. Hvad det betyder for den enkelte er lige så svært at gennemskue, som det i dag er at gennemskue, hvad det betyder, at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde. Ja det kan være et symbol, ja det kan være mode – under alle omstændigheder kan det fremkalde kraftige meninger. Amdi Petersen blev fyret som folkeskolelærer fordi han ikke ville lade sit hår klippe. Kan man derfor tage enhver langhåret siden til indtægt for hans valg af livsvej? Det gør selvfølgelig debatten lettere, men har ikke meget med virkeligheden at gøre. Gik man ikke lige i spænd med borgerligheden i 70’erne var man dømt til at være kommunist. Det overlever endnu, måske er det med at være kommunist glemt – men i hvert fald lever det endnu på rygmarven, at hvis man har et lidt granskende blik på begivenhederne, var man helt sikkert militærnægter i sin ungdom. Vel var jeg ej.

PS om nutiden: Hvor er den journalist der tør lave research på de (manglende!) regler for Kommunernes Landsforenings udmelding af lockout? KL er jo ikke en kommunal arbejdgiver, de er overhovedet ikke  som forening en offentlig arbejdsgiver men privat. Hver kommune bestemmer suverænt om de vil lockoute – men de bliver overhovedet ikke spurgt! Hvorfor er journalisterne så autoritetstro, når det gælder KL?

Greenpeace har jo ret!

april 29, 2008

Skyggen af en aktiv kugle

Greenpeaceaktivister hænger højt oppe på kraftværket, journalisten ringer og spørger: Hvorfor er det lige I griber til så ekstreme midler? Pigen svarer, at det er nødvendigt for at få budskabet ud.

Og ja – uden det “ekstreme middel” havde journalisten jo ikke ringet vel?

Apropos KL som lockouter – Dansk Folkepartis bestyrelsesmedlem i KL går nu ind for lockout, så nu er det igen en mulighed – hvem tager så spørgsmålet op, om KL bør kunne lockoute overhovedet, helt uden urafstemning og andre formaliteter – jeg har i hvert fald ikke tænkt at lægge mig i sovepose foran Kommunernes Landsforenings kontor. Jeg har skrevet mit læserbrev og så burde spøgsmålet jo være rejst, ikke?  Hø – hø.

KL og lockout

april 28, 2008

Redskaberne er klar

Jeg sendte torsdag et læserbrev til Information om Kl og lockout og det blev bragt lørdag. Men fredag hørte jeg så, at KL’s bestyrelse havde besluttet, at de ikke ville lockoute. Nå tænkte jeg så, så gider vist ingen beskæftige sig med mine overvejelser om, hvorvidt KL overhovedet bør kunne lockoute!

Leder så i dag efter en nærmere forklaring på KL’s beslutning, og sandelig, her er den, Nyhedsbrev af 28.4.08 fra KL! Og så viser det sig, at det er jo slet ikke nogen absolut afvisning af at bruge lockoutvåbenet, som er udsendt fra KL, man bevarer truslen intakt. Så debatten er stadig relevant!

Kan KL iværksætte lockout?

 

Per-Olof Johansson, Lillerød

 

Kommunernes Landsforening kan ikke, som alle bør vide, træffe bindende afgørelser på kommunernes vegne, bortset fra på lønområdet. Deraf hele balladen om i hvilket omfang kommunerne lever op til budgetaftalerne med regeringen. Men fører kompetencen på lønområdet til at træffe bindende aftaler automatisk til, at KL også har kompetencen til at iværksætte lockout udenom byrådets beslutning? Hvorfor er der ikke byråd, der føler sig gået for nær i den situation – hele processen vil komme til at køre udenom byrådet, der vil højst blive tale om en efterfølgende orientering om, hvad ”arbejdsgiveren” KL har besluttet og hvorefter man haver sig at rette.

Mer af Per-Olof Johansson om KL 

Citat fra min artikel om KL som den fjerde statsmagt:

Lad så være, at KL mht til lønforhandlinger bør opfattes i advokatens rolle. Men hvordan kan det så ske, at KL gentagne gange kaldes “arbejdsgiver” (s.11). Det var en rolle for KL, hvis der var tale om et kommunalt fællesskab. At foreningen virkelig kan finde på at optræde som arbejdsgiver så man, da der skulle i værksættes en lockout mod socialrådgiverne i 1981 og hjemmesygeplejerskerne i 1995. Det var ikke en besked til byrådene om at træffe beslutning om at lockoute – spørgsmålet kom slet ikke op i byrådene, lockouten blev en realitet på (arbejdsgiveren) KL’s direkte ordre til borgmestrene. Urafstemning kendes ikke, skønt intet kampskridt vel burde kunne iværksættes uden kommunalbestyrelsens aktive medvirken ved egen beslutning.

Aftaler KL og regering retligt uforpligtende

marts 14, 2008

04_v.jpg04.jpg

Efter at have været  inde på KL’s hjemmeside og kiggelyttet på debatten mellem Erik Fabrik og Lars Løkke Rasmussen og sideløbende at have læst de afsnit i “Aftaler om Finansloven for 2008” som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om kommunernes økonomi, så er det mig fortsat en gåde, hvordan man kan undgå at debattere springet mellem at indgå aftaler ‘under et’ og så fastlægge resultat for den enkelte kommune.
Jeg mener ikke, regeringen lovligt selv kan konkludere, hvilken sanktion der skal følge for den enkelte kommune udfra den samlede overskridelse af aftalen mellem KL og regeringen. Aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er nemlig at forstå som retligt uforpligtende for den enkelte kommune,jf. skrivelser fra Indenrigsministeriet  21.7.1974 og Ombudsmanden 26.8.1974 til Per-Olof Johansson.

Hvordan sanktioner på den samlede overskridelse skal sættes i værk for den enkelte kommune er meget snørklet formuleret i finanslovsaftalen og kan naturligvis nå at ændre formulering i den endelige finanslov. Det er klart, at hvis sanktionerne får lovs form, kan de gennemføres, skønt det så er svært at se, at man ikke derved de facto har frataget kommunalbestyrelserne den bevillingsmyndighed, som grundloven tilsikrer dem.

Jeg har lavet et udpluk af “Aftaler om Finansloven 2008”

Fra dagens aviser – om syg journalistik

marts 14, 2008

Kommunerne på vej ud af Paradiset. Foto: mp. Kirkerup Kirke

Bjarne Gårdsvoll har et godt læserbrev i dagens Politiken, hvor han spørger, hvorfor en omtale af skattetrykket ikke følges op af en artikel af, hvad vi får for skatten. Sverige har måske et lavere skattetryk, men svenskerne betaler f.eks. for besøg hos lægen – osv. Godt Bjarne! (For nu ikke at skære alle over en kam: Nyhedsavisen forsøger idag at få ydelserne med ind – sådan la-la.)
Når vi ikke får denne opfølgning, så er det selvfølgelig fordi den form for seriøs behandling  af et emne ikke journalistisk set er in. Den kræver for megen research.
Dagens eksempel er Kommunernes Landsforening, som netop holder delegeretmøde, i år kaldet ‘topmøde’. Formanden holder en kontroversiel tale, som måtte være forsidestof, fordi den afslører dyb splittelse mellem regeringen og dens bagland på det fundamentale punkt, hvordan skal samarbejde kommuner versu regering arrangeres? Jo men Politikens leder tager da netop KL op?  Ja udfra et punkt som kan skabe mest debat, nemlig formandens påpegning dagen før af, at hvis der ikke kan findes hænder nok til hjemmeplejen, tvinges man til at skære ned på servicen f.eks. rengøringen. Det er noget vi kan forstå! Det der er kernen i konflikten nemlig den fra kommunernes dagligdag så kendte ‘fra-sag-til-sag’ behandling ikke slår til – mere – hvis den nogensinde har gjort det. Der må et systemskifte til og dette systemskifte er Folketingets ansvar. Rammerne for den kommunale økonomi kan ikke fastsættes ‘under et’ og så forventes udmøntet tilfredsstillende af hver kommune for sig. Det kommunale selvstyre må tænkes om fra bunden. Alternativet til det nuværende rod er ikke en central overtagelse af kommunerne men nytænkning. Denne konfrontation skulle journalisterne kunne afdække – istedet render de bare rundt med limpinden, vogter nidkært over ikke at fornærme deres kilder, hvad enten de nu sidder i centraladministrationen eller i kommunerne. Det er ikke et spørgsmål om en stærk opslutning fra kommunerne om de aftaler , KL indgår med regeringen – især ikke med den systemfejl disse har.
Borgmesteren i Hørsholm Uffe Thorndahl bakkede på topmødet Erik Farbrin op – og gik til angreb på finansministeren under devisen: Du skal ikke kaste med sten, når du selv bor i et glashus. Han trak så en gevaldig budgetoverskridelse frem fra finansministerens tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt. En budgetoverskridelse som bl.a. havde sket ved at bruge penge, som slet ikke var bevilget! Når denne vinkel på finansministeren rammer avisen, så er vi endnu tættere på: For Thorndahl angreb også finansministeren for i sin tid som amtsborgmester at have brugt amtets midler til privatforbrug – ganske vist ikke i noget overdådigt omfang, men dog. Denne sag får i Frederiksborg Amts Avis, som ellers maner til besindighed i debatten mellem regering og KL, plads på forsiden og to sider inde i bladet!
Når man så sidder der med sine seriøse indvendinger mod budgetsamarbejdsformen stat og kommuner imellem, er respekten for journalistikkens udfoldelser naturlig ganske lille.
I Information kan jeg slet ikke finde noget som helst om Kommunernes Landsforening. Nu skal det ikke komme an på den ene eller anden dag – en notits må der vel være, som jeg har overset. Søgningen på netavisen gav intet resultat.

KL-aftale logisk vrøvl

marts 13, 2008

10.jpg10.jpg

13-03-2008

I politik væves der tit udenom. Politikerne siges at se på resultater, så manglende logik er ingen hindring. Vrøvl kan være prisen på et kompromis. Det må være grunden til, at det såkaldte aftalesystem mellem regeringen og kommunerne, som egentlig er en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, helt uden journalistisk dybdeboring har kunnet køre i årevis.

Jeg har prøvet at rejse debatten om logikken i det påståede system, men der er ingen der vil lege med..

Netop i skrivende stund har KL kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Nu må det ikke hedde delegeretmøde mere, som om det skulle gøre en forskel. Forskellen er vel, at man i vore dage tror at man skal finde en form, der let glider gennem den journalistiske pølsemaskine.

Morgenen starter på DR’s P1 med KL-formanden Fabrins kritik af regeringens holdning til den såkaldte overskridelse af seneste aftale med regeringen. Er der så en journalist der spørger, hvordan det såkaldte system overhovedet skulle kunne fungere, logisk set? Nej, for journalisterne læser kun hos de autoriserede og ikke hos undertegnede.

I ’Nyhedsmagasinet Danske Kommuner’ nr. 6 – 2008 – igen et knæfald for pølsemaskinen, engang hed det bare ’Danske Kommuner’ – slår de tidligere ministre Britta Scahll Holberg, Venstre og Thorkild Simonsen, Socialdemokraterne et slag for ’aftalesystemet’: ”Stå vagt om aftalesystemet”. De påstår, at ’systemet’ har fungeret godt. Simonsen tager endda æren af at have indført det sammen med Evan Jensen i 1980’erne, også han som Simonsen tidligere formand for KL. Det er da rigtigt, at ’systemet’ kom til at omfatte hele budgettet i 80’erne. Men fakta er, at det startede medaftaler om investeringsrammer i midten af 70’erne. Der var egentlig mere logik i netop dem, fordi de blev udmøntet for hver kommune for sig. Man foregav overfor kommunerne, at de var forpligtet af aftalen. Som svar på en klage fra mig, slog Ombudsmanden fast, at aftalen var retligt uforpligtende – og derfor lovlig! Det gælder så alle lignende ’aftaler’ siden.

Uanset påstanden om, at ’systemet’ har fungeret godt, står det fast, at aftalerne for kommunerne under et, kun kan overholdes, såfremt den enkelte kommune læser den som gældende for hver enkelt kommune. Da der var mange kommuner var det måske ikke helt så åbenbart som nu med færre. Fordi mange kommuner ikke gik til grænsen udjævnedes eventuelle overskridelser af budgetrammen.

Det korte af det lange er, at det er logisk selvmodsigende, at aftale indgås ”under et”, når sammentællingen først kan ske, når de selvstændige kommuner har vedtaget budgetterne – ingen kan jo kende resultatet før beslutningen er taget!

Jeg kan forstå, at politikerne ikke vil diskutere logik, men at journalisterne hopper på den limpind – det forstår jeg ikke og det har jeg ikke respekt for.

Per-Olof Johansson, Lillerød

ps. Man kan idag følge debatten i KL på nettet

Mærkelig spånkurv hos Storm P

februar 20, 2008

Finérkurv, udateret men kunne være fra 1940'erne. Træbund. 

Helt mod al logik, så kommer overskriftens indhold til sidst i denne dåse blandede udsagn. 

Jeg havde skrevet et debatindlæg om de manglende digte i avisen i Information – ingen reagerede. Jeg fandt da på  i torsdag at sende denne replik:
Hvad med jer selv!
 
Det er helt ok, hvis Rasmus Bo Sørensen har skrevet artiklen ”En ode til Conny” på redaktionens bestilling. I så fald undrer det mig bare, hvordan redaktøren har fundet på vinklen: ”Bør kunstneren lade sig spænde for en politisk vogn”. Jeg mener, når avisen selv kun kan acceptere at trykke digte som bivogn til en af redaktionen set ”sammenhæng” – hvad enten det er interview, anmeldelse eller omtale. Digte kan da sagtens stå alene!

Da konklusionen i mit indlæg var det samme, som det længere jeg havde fået trykt for nylig, blev det ikke optaget. Nå. Jeg har rejst et spørgsmål, som ikke skal debatteres.

I dag læser jeg to anmeldelser fra Informations bogtillæg for et par uger siden. Erik Skyum Nielsen og Tue Andersen Nexø giver nogle bøger no’en på hatten. Selvfølgelig skal man sige sin mening, det er meningen med en anmeldelse, men der er jo så utroligt mange bøger – så hvorfor bruge så meget plads på bøger, man ikke synes er læseværdige? I øvrigt virker det som om de ønsker at svinge sig op til Lars Bukdahlsk niveau – eller ned.

Klippede aviser midt på blanke da’n igår og så derfor folketingsdebatten om de sociale forhold på Grønland. De fleste ordførere virkede velforberedte. Naser Khader der i mod ikke. Hvad værre var, han magtede ikke at matche Søren Espersens debatniveau – han virkede famlende og slået ud, hvor han enten skulle svare med en klar reference eller en klar afvisning.
Til morgen, hvor jeg i Politiken læser, at statsministeren skal have udtalt, at når opholdstilladelsen er givet administrativt, er det logisk at den også kan trækkes tilbage administrativt, synes jeg dét er meget alvorligere, end at Khader faldt igennem. At Castro trækker sig tilbage – nødvendiggør ikke et stort billede, som om han var død. I realiteten har han jo været fraværende i længere tid. Det er forsidehistorie at statsministeren ikke har den mest elementære dømmekraft mht jura og åbenbart er uden nære rådgivere, som har det.

Her ligger et indlæg mere om KL, som skal renskrives. “Stå vagt om aftale systemet” stod der i “Danske Kommuner” forleden. Selvom jeg godt ved, at jeg da bare kan henvise til mine tidligere indlæg – føler jeg at min replik skal falde. Der er et aftaleskuespil, ikke noget system.

Det bliver nok svært at komme til at se Hamlet. Jeg vil gerne. I – 1962 skrev jeg et spexstykke med titlen H. Amled for spejderne i Lillerød og optrådte selv som “jeg er din faders ånd / dømt til et mål af tid at gå ved nat”. Forklædt i et gammelt lagen med lynlås for munden, som ustandselig skulle åbnes og lukkes. Alle lig blev båret ud at hjælpsomme spejdere, dronningen strikkede en brynje med ståltråd osv i den dur. Kongen troede ikke Hamlet kunne læse, men det havde han lært i skolefjernsynet. “At være konge eller ikke være det  – det er sagen”. Enkelte forældre mente, at sådan kunne man ikke behandle eller mishandle Shakespeare! men jeg fik en sjov nattevagt ud af det – som soldat i Sandholm!

Købte en Storm P bog på Kvicklys udsalg – Storm P på café – og denne gang er tegningerne daterede. På side 66 finder man tegningen fra den 21.2.1942, formentlig fra BT.  Tjeneren skynder på gæsten, som drikker en øl – “Turde jeg bede den Herre drikke Pilsneren ud – Urtekræmmeren venter på Flasken”. Man forstår, at der under besættelsen var flaskemangel, som mangel på så meget andet. I baggrunden står urtekræmmeren så med sin kurv med flasker. Det er helt klart en spånkurv, skønt ikke altfor naturalistisk. Hvis den er så dyb, som angivet, så må det være vinflasker, han står med i den. Den er næppe efter levende model! Men kurve er jo noge mærkeligt noget. Der er standardtyper – og så er der enkelteksemplarer bestilt til særligt formål. Så måske har der virkelig eksisteret en spånkurv i de dimensioner. Hvis en spånkurv skulle bruges til at bære meget f.eks. flasker, var den gerne med fortærkninger og det er denne ikke. Til flasker var det mere almindeligt at have en finérkasse med hank, som den her afbildede. Jeg husker andre af samme type, måske lidt mere rafinerede. Selvfølgelig ville jeg gerne gengive Storm P tegningen – men jeg ved de er meget følsomme om rettigheder derinde. Så kik forbi Kvickly og se på s. 66 i Storm P- bogen!!
 


%d bloggers like this: