Archive for the ‘Kultur for alle’ Category

Tidsskrifter uden støtte til markedsføring

november 12, 2012
Stand på BogForum 2012 i København for Svenske kulutrtidsskrifter

Svenske tidsskrifter på BogForum 2012, hvor danske tidsskrifter ikke havde kunnet opnå støtte til en stand.

Kulturtidsskrifterne har via den fælles forening haft en stand i snart 25 år på BogForum. Nu kan FDK ikke mere få støtte til dette formål!

End mere grotesk bliver situationen selvfølgelig, når man opdager, at de SVENSKE kulturtidsskrifter er repræsenteret på en stand på BogForum 2012 på stand C3_o21 http://www.bogforum.dk/stande/c3-021/
Læs her deres overvejelser…http://www.natverkstan.net/blog/tjanster/2012/10/bogforum-9-11-nov-kopenhamn/
Statens Kunstråd/Kulturstyrelsen er også repræsenteret med en stand, der skal promovere dansk litteratur og kultur http://www.kunst.dk/kunstomraader/litteratur/initi… – er det måske ikke markedsføring? Måske var det en ide at medtænke kuluttidsskrifterne Uffe Elbæk?

I anledning af situationen, dette indlæg i Informations tillæg BØGER 9. november 2012:

Kulturtidsskrifternes stand afskaffet

Per-Olof Johansson, Lillerød

At fremstille et produkt, men ikke kunne markedsføre det, lyder ikke som vejen frem. Ikke desto mindre er dette kriterium for tildeling af støtte til kulturtidsskrifterne nu afskaffet.

Det har den konsekvens, at Foreningen for Danske Kulturtidsskrifter (FDK) ikke har en stand på årets BogForum. Det er ikke store midler, der er til rådighed for tidsskriftstøtte, men en del af den hidtidige støtte er altså gået til FDK’s tværgående projekter, såsom katalogudgivelser, hjemmesider, stand på BogForum, seminarer, nordisk samarbejde.

Kulturtidsskrifternes eksistens bygger som regel på nogle få idealisters stædige indsats, så overskuddet til at interessere sig for hele feltet kan være begrænset. Her har FDK gennem snart 25 år haft en rolle at spille. Det har ikke været en dans på roser. At der overhovedet kan peges på positive resultater skyldes, at det indtil i år eksisterende Tidsskriftstøtteudvalg (TSU) indtil for et par år siden forstod denne situation og bakkede op om FDK. Nu er TSU nedlagt og opgaven lagt over til Statens Kunstråd, som har nedsat et nyt udvalg, ’en arbejdsgruppe’ som har udformet nye regler for tildeling af støtte. FDK’s tværgående aktiviteter kommer derfor ikke i betragtning.

Denne bedrøvelige historie kan læses i et kapitel i den HVIDBOG ’Om Kulturtidsskrifttet i Norden’, som FDK fredag præsenterer for offentligheden. Nu ikke på BogForum, hvor det hørte hjemme, men i Møllegades Boghandel på Nørrebro i København. I Møllegades Boghandel præsenteres så også ’Årets Kulturtidsskrift i Danmark’ – også en naturlig BogForum aktivitet!

FDK’s HVIDBOG spænder vidt som kulturtidsskrifterne nu gør, er selv et slags metakulturtidsskrift om kulturtidsskrifternes liv i Norden, så dette skal blot være et vink om dens eksistens. Formanden Ivan Roeds artikel ’De små i det store mediebillede – Om de danske kulturtidsskrifter, støtten og foreningen’ er et vigtigt historisk dokument, som man kan håbe ’arbejdsgruppen’ vil dykke ned i.

Kulturtidsskrifternes eksistens som trykte medier er truet i disse år. Lige meget med hvilken teknik vil der naturligvis være behov for støtte til markedsføringen også i årene fremover. I år kan du altså ikke orientere dig om tidsskrifterne på BogForum, så må du gå ind på FDK’s hjemmeside med web-kataloget og se hvad du går glip af! http://www.kulturtidsskrifter.dk/Katalog.4.0.ht


ps: Tania Ørum skriver om tidsskriftet ‘Digte for en Daler’ på s. 303 – 312, hvor jeg er med på et hjørne.

Ivan Roed, formand i FDK

Ivan Roed formand i FDK på Møllesgade Boghandel, hvor HVIDBOGEN offentliggjortes og årets kulturtidsskrift Den Blå Port fik sin pris

Reklamer

Offentligt eller privat – ikke kun vigtigt i kunstneriske spørgsmål

september 14, 2012
Børn tegner på væggen

Børn igang med privat projekt på offentligt sted – tror jeg!

Jeg synes det er et vigtig spørgsmål at tage op, om Kommunernes Landsforening fortsat skal eksistere under privatretten – det synes Information og Politiken ikke, må man tro, da de har valgt at afvise dette læserbrev:

Når det er Kommunernes Landsforening, som agerer som ’privat’, gør journalisterne ingen indvendinger. For man kunne genere nogle kilder.

Men i anledning af opstillingen af  en ikke-autoriseret skulptur på Langelinie, er det som et argument mod opstillingen fremført, at det er en offentlig plads, skønt ’ejeren’ er selskabet ’By og Havn’, som ejes af staten og Københavns kommune i fællesskab – som lever under privatretten. Politiken mener 22.8. i lederen, at de principper, der ligger bag placeringen af kunst på offentlig plads med indstilling fra Akademirådet etc., bør være gældende.

Uden at udtrykke nogen mening om det i hvert fald særprægede kunstværk, vil jeg rejse spørgsmålet, om ikke det var på tide at indlemme Kommunernes Landsforening i samme argumentation og få ’foreningen’ rubriceret som ’offentlig?

Med seneste forslag til ændring af lov om offentlighed i forvaltningen var der fornuft på vej – men mon ikke det er diverse lobbyister i baggrunden, som hele tiden får forslaget sat i venteposition?

Der stod faktisk i forslaget: ”Der foreslås indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte KL og Danske Regioner. Endvidere foreslås en udvidelse af lovens anvendelsesområde til som udgangspunkt også at omfatte selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene, samt selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune.” 

Et rigtig godt forslag, som der slet ikke er grund til at sætte på stand-by!

ASK 12 FRA 1989 – med fodbold

juni 20, 2012
forside ask 12 1989

Forside ASK 12 1989

I anledning af EM – mesterskaberne

tænkte jeg, at jeg måtte henlede

opmærksomheden på ASK 12 som

er et temanummer om fodbold!

Link til bladreversion af udvalgte sider af ASK 12

Da Immigrantmuseet åbnede 2012

januar 29, 2012
Immigrantmuseet åbner

Immigrantmuseet åbner med musik

Her er billeder fra dagen, hvor Immigrantmuseet åbnede – dvs genåbnede sin udstilling, det har jo været særdeles levende på nettet i flere år – gå til hjemmesiden – men det er også vigtigt med en forankring i det fysiske og geografien!

Billeder fra dagen

En samling af perolofdk artikler

december 8, 2011

En illusion af papirskrifter...

Når man skriver på nettet vil man naturligvis gøre det lettest muligt for læserne at nå hen til teksten. Det er vel også det mål ideerne om udvikling af nettet også går ud på. PDF var en forbedring i retning af udseende, tilgængelighed og sikkerhed for fremtræden. At bladre som i en papiravis har længe været en mulighed – jeg har ikke vidst det var en gratis mulighed. Faktisk havde jeg fat i et program for et års tid siden, der skulle kunne hjælpe, men der var et eller andet besvær ved det, så jeg droppede det. Imidlertid har jeg nu på issuu.com fundet en mulighed, som jeg  ikke har været sen til at udnytte.

Link til en samling af bladre-artikler, Splints & Co, Dansk Svensk Forfatterselskabs ORDET mm

En flue i øjet

december 2, 2011

Allerød Station skifter navn 1952 (Foto: LAFAK)

Jeg ved godt, at der er ting, der er vigtigere end andre – liv, død og finanskrise. Så det kan naturligvis opleves som lettere pinligt, når man pludselig bliver optaget af andet. Jeg hopper lige en gang i sædet, da jeg i Information læser ”Uden for nummer står Rasmus Halling Nielsen, der har udgivet et utal af hæfter og pamfletter på forlag så små, at hverken offentligheden eller avisernes kulturredaktioner kender til dem.” (Tue Andersen Nexø Information BØGER 02-12-2011 http://www.information.dk/286663 ).

Skal jeg virkelig tro på det? En forfatter der udgiver et utal af hefter og pamfletter uden at sende til en eneste avis? Det må vi spørge ham om en dag! Et opslag på Google tyder nu ikke på, at han på nogen måde har holdt sig skjult!

Men herfra springer tanken straks videre til spørgsmålet: Jamen hvordan går det egentlig for sig? Der kommer et hefte, en pamflet, en bog til redaktionen – hvad sker der mon. Mange scenarier ruller op for ens øjne. Her nogle stykker:

1. Anmelderen står parat og tager hele stakken med hjem og læser det alt sammen og udvælger det han/hun vil skrive om.

2. En postmodtager står parat på redaktionen og pakker op, sorterer måske en del fra allerede inden oppakningen alene ud fra det ukendte navn. Men ellers går det udpakkede videre til redaktør eller redaktionssekretær, som beslutter, hvad anmelderne skal have tilsendt. Kriteriet er her kändis eller ikke, om det er emner, som kan tjene til at profilere avisen eller ej.

3. Ved begge disse metoder bliver der en stor rest, som sendes til antikvarboghandler eller fremlægges på redaktionen som gavebod for dens ansatte. Rasmus Halling Nielsen er altså havnet her under punkt 3, som så mange af os andre.

Kun den, der selv har deltaget i den proces, får sandheden at vide om, hvad der foregår – og alligevel vil ens horisont jo være begrænset af, at ingen kan være alle steder på en gang.

Så hopper jeg én gang til. For afsnittets overskrift lød ”Allerød, ødelagt” og da jeg bor i Allerød Kommune, nærmer min interesse sig her et emne, det må være legitimt at tage op for mig. Værre bliver det, for titlen er åbenbart forkert gengivet, i hvert fald står der i brødteksten ”Lillerød ødelagt” – og i den by er det jo, jeg bor! Hvem pokker finder på Information på at skrive ”Allerød” når ordet er ”Lillerød”. Nogen tror virkelig, at Allerød er et bynavn, hvilket ikke er tilfældet, i hvert fald ikke dén by. Men havde nu forfatteren i lighed med så mange andre brugt det i den betydning, ville jeg ikke have løftet et øjenbryn.  Og jeg ville stadig være interesseret i at finde ud af, hvorfor stedet inddrages i ødelæggelsen. Nu forholder det sig sådan, at Lillerød i sproglig forstand faktisk er blevet ødelagt – alene ved underkendelsen af sit navn, kunne man sige. Det er sikkert ikke pointen i Rasmus Halling Nielsens tekst. Er det nu Tue Andersen Nexøs overskrift eller er det redaktørens. Jeg kan ikke vide det.

Nå færdig med det, vi må videre med verdenssituationen!

Om Lillerød og Allerød – hvad er hvad

Uden mange konklusioner

november 29, 2011

Litteraturen finder sted og efter at have læst Martin Glaz Serup ‘s indlæg ryger dette ud i tasterne:

Hvordan brydes trangen til at etablere hierarkier

Er det mængden af interesserede som er udgangspunktet eller er det en anden vægtning.

Er det der larmer mest op det bedste

Er den med flest kontakter i et miljø bedst

Er den som anmeldes bedre end den der ikke anmeldes

Hvorfor virker så meget formidling ikke som formidling, men som fortsættelse af reklamefremstød fra forlagene

Er den digter som ikke har tilknytning til noget kendt litterært miljø på forhånd uinteressant

Kan jeg kun spise hvis kokken har holdt et foredrag om maden

Kan jeg kun læse hvis jeg har en påstået autoritet som anbefaler bogen

Er det tilladt at have en mening om en bog, man ikke har læst

Er det tilladt at bladre en bog og dømme den på dette

Er det lovligt at vende tilbage til en vraget bog og finde den interessant

Hvordan hænger interessen for en bog sammen med ens private situation

Hvordan hænger interessen for en bog sammen med den samfundsmæssige situation

Hvordan kan jeg som læser opsøge litteratur som er i kontrast til hovedstrømmen og reklamebrølet – ved andet end at læse den

Nettet giver mig så mange andre muligheder for at opsøge litteratur – men et loppemarked hjælper mig med at finde alt det vragede, som måske er vraget på forkerte forudsætninger

En dag har jeg mere ud af en bog der modsiger mig end en som bekræfter mig i mine synspunkter

Hvis man kun læse litteratur, man synes om, ser jeg det som fattig læsning

Opgaven lyder vist: Bliv ved

Måske er der en overdreven interesse for ‘debutanter’

Forventninger til Stephanie Surrugue

juni 6, 2011

Tegning: Per-Olof Johansson 2011

Om mine store forventninger til Surrugue på TV2 News.

 [Sendt til Politiken, som ikke ønskede at trykke indlægget.]

Per-Olof Johansson

 Stephanie Surrugue tiltræder 1. september som redaktionschef og studievært på TV2 News, som for en uges tid siden meldte ud, at den fremover agter at kaste langt flere kræfter efter at dække kulturlivet end hidtil – fortæller politiken.dk. Som ’kulturlivet’ i dag dækkes af medierne, er det karakteriseret ved stjernedyrkelsen, og det skal blive spændende at se, om Surrugue kan undslippe denne fælde.

Selvfølgelig vil der altid være stjerner i kulturlivet og hvad anden samfundsaktivitet man kan nævne. Det som kan være det prekære er, hvis synet på den del af livet, der repræsenteres af alle ikke-stjerner, er udsat for en nedvurdering og mobning værre end i nogen skolegård.

I en anmeldelse i Politiken 2.6. finder jeg denne nedvurdering formuleret lige ud, lad det så være om fodboldscenen: ”Martin Nørskovs karriere ligner mange andre danske fodboldspilleres skæbne som professionelle jouneymen. Den ansigtsløse skare af omrejsende andenrangs levebrødsfodboldspillere. En skæbne som mange andre. Det nye er at skildre sådan en spiller, som hverken er en Laudrup eller en Henning Jensen.” Martin Nødskov er vist ingen levende fodboldspiller, men hovedpersonen i en roman af HenrikAndersen. Hvad jeg hefter mig ved, er nedvurderingen af dem, der ikke lever op til stjernestatus, selvom enhver må vide, at uden dem var stjernen ikke mulig. Det er for så vidt i denne forbindelse ligegyldigt om det er forfatterens, anmelderens eller Martin Nørskovs opfattelse, det er en anskueliggørelse af nedvurderingen, som kan bruges som eksempel inden for mange felter.

Interessant nok offentliggør Politiken, samme dag som Surrugues udnævnelse omtales, en undersøgelse der fortæller, hvordan skuespilleres arbejdsliv er sammensat. Her taler vi ikke om stjernerne, men om alle de andre. Her får vi syn for sagn af, hvordan den del af kulturlivet hænger sammen. Vi, der blot kender et par af aktørerne, vidste det godt, men her står det i hvert fald sort på hvidt. Det er en viden, som enhver må forstå dækker langt de fleste dele af kulturlivets områder, hvad enten det er maleri, skulptur eller litteratur og musik. Jeg synes ikke, man behøver at ofre penge på flere ’undersøgelser’ i den anledning, det må da enhver kunne tænke sig til!

Det må og skal have konsekvenser, at det er sådan. Stjernedyrkelsen kan fortsætte – men de, der er publikums repræsentanter i medierne, må lære også at dyrke det andet lag i kulturlivet. Som det er i dag, virker det her, som om anmeldere og journalister ved at overdyrke stjernerne mener selv at kunne få kastet lidt stjernestøv over sig. Det kan de ikke, eftertiden vil dømme dem hårdt for deres selvglæde.

For de fleste af dem er laget under stjernerne et hvidt felt på landkortet. For digtningens vedkommende har jeg i min ”Status for digtning 2010”formuleret det på denne måde i Splints & Co 21 / 2010:  ”Jeg har selvfølgelig ikke overblik over alt det, som foregår i digtningens verden 2010, men det er en klar fornemmelse, at der digtes med stor bredde og at de professionelle læsere, litterater og anmeldere prøver at holde ånden nede i flasken, som om alt dette ikke sker. Deres professionelle bedømmelsesapparat er kun gearet til at sortere denne store masse væk, uden at kunne sætte ord på den betydning, den har for de skrivende og deres større eller mindre kredse.”  En opfattelse jeg ikke står alene med, læs således Mikkel Thykiers pjece ’Over for en ny virkelighed’.

Forstår TV2 News’ nye redaktionschef for kulturen, at det er hér, den mægtige opgave ligger? Politiken refererer hendes programerklæring som følger: ”Kulturen skal ikke stå og passe sig selv oppe på parnasset eller henne i et hjørne af medielandskabet; den skal bruges og diskuteres af os alle sammen, for kultur handler jo netop om, hvordan vi er mennesker i samfundet. Derfor er jeg vildt begejstret for, at TV2 News vælger at satse så seriøst og ambitiøst på kulturstof med kant, perspektiv og temperament, og jeg er stolt af at skulle være med til at lave den første regulære kultursatsning i TV2’s historie.”  Det er en programerklæring det er værd at holde hende fast på. Når sandt skal siges, så skal det med, at meget kulturliv har fået omtale og taletid på diverse lokal-tv-stationer.

Hvis der skal fremføres en indvendig mod Surrugues programerklæring, skal det være, at diskussionen og debatten ikke skal være det dominerende element, skønt det er den del, journalisterne bedst forstår og har øje for. Hovedvægten bør ligge på, at kulturen skal bruges, det vil sige at omtale er godt, men tale er bedre. Når det gælder digtningen: Det er ikke det gode digts skyld, hvis det falder til jorden i TV, men snarere en elendig iscenesættelse.

 Status for digtning 2010: http://per-olof.dk/splints_21.pdf

 Overfor en ny virkelighed: http://danskforfatterforening.dk/media/39509/overforennyvirkelighed.pdf

Denne tekst som pdf: http://per-olof.dk/surrugue.pdf

Folk og kultur nu på facebook

januar 22, 2011

- i erindring om Folk og Kultur - tidsskrift af varig værdi

Årbogen for foreningen Danmarks Folkeminder hed ‘Folk og kultur’. Den udkommer ikke mere. I stedet er foreningen gået sammen med ‘Fortid og nutid’ om at udgive et e-tidsskrift: Kulturstudier. Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie”.

For at supplere dette initiativ med et community, som de kalder det på facebook, har jeg oprettet en gruppe, jeg har tilladt mig at kalde ‘Folk og kultur’. Her kan man som medlem af facebook melde sig ind og deltage med links, oplysninger og synspunkter.

Dan Turèll som klistermærke

juli 31, 2010

Post Danmark: Forsiden til Journal 5/2010

Dan Turèll på frimærke – så man ikke højere i den danske kanon. Endnu bruger vi da frimærker. Såkaldte ’store danskere’ har fået deres frimærke, Halfdan Rasmussen  endda suppleret med en tekst – det synes jeg var godt.  Da nu Post Danmarks tidsskrift ’Journal’ fortæller om de nyeste i denne serie, bliver jeg alligevel betænkelig. Dan Turèll – som klistermærke. Der er et eller andet galt. Sprælsk er serien ikke og lidt for meget petit – det er dog ikke det. Måske ville han syntes det var sjovt? Når man får en café opkaldt efter sig i levende live – kan man vel også klare at komme på frimærke efter døden? Jo – men nu er det ikke kun frimærker – ’Posten’ har også lavet et ’temamark’ med dels frimærkerne dels et antal tekststumper: ’Alle citaterne er udstanset, så du kan sætte dem på dine breve.’ Her burde festen være stoppet. Jo jeg har flittigt brugt klistermærker med Storm P og Piet Hein – det var dog små helheder. Her er der flået citater ud af en sammenhæng, og det skal vi sætte på hist og her uden at besvære os selv med at finde dem, der kunne vær relevante i vores sammenhæng. Her understøttes den dovne i sin dovenskab og manglende kreativitet. Det er som når folk køber festlige tåbelige kort til diverse fødselsdage og jubilæer i stedet for selv at slå en streg på papiret! I den anvendelse er citaterne ikke længere hyldest – men udnyttelse.

Andre, der kender ham bedre end jeg, må kunne fortælle, hvad han ville synes om ideen. Den rimer i hvert fald ikke med mit indtryk af ham.

 Per-Olof Johansson


%d bloggers like this: