Archive for the ‘Kunst’ Category

Ødipus, Antigone og trappen

maj 7, 2018

IMAG3396~2

Improvisationsteater

afsted afsted ..ord fra Inge-Margrethe Madsen inspirerede til dette, som øvrigt er inspireret af Rudolf Tegners skulptur: Antigone og Ødipus, Thor Langes oversættelse og et gammelt fotografi. I går fotograferede jeg selv ved besøg på Rudolph Tegner Museet. Offentliggjort på nettet 2000 i digtstafet med Kenneth Krabat og Inge-Margrethe Madsen

Som regel går trappen op,
måske er målet skjult om hjørnet, men op.
Hos Rudolph Tegner går den ned, med Ødipus og datter.
Ødipus er kongen, som ramt af skæbnen
stikker sine egne øjne ud.
Helt i modstrid med Freud som misbruger hans navn,
Freuds “Ødipus” går med åbne øjne til moderen,
fortrænger siden, men ved dog hvad han ved.
Ødipus hos Sofokles handler ikke som denne falske “Ødipus”
men fortæller, at ingen undgår sin skæbne.
Ramt af skæbnen følger han den op, fuldgør den,
ligner noget amorft, flyder med nødvendighed ned
og datteren (en hedder Ismene, denne Antigone)
ser vi nøgen for at fatte modsætningen –
hvad hendes liv kunne være og nu bliver,
langt fra denne skjønne ungdom: at dele nedværdigelsen,  
flygtningens kår, indadvendt liv i stedet for udfoldelsen.
Hvor skulpturen står i bronze højt i det grønne landskab
fatter jeg ikke trappens betydning som på det gamle fotografi,
de kommer ned imod mig,
trin for trin ned imod mig og videre,
ud i landskabet mod Kattegat, i Thor Langes oversættelse
“styrt mig ud i Havet, lad dets Afgrund sluge mig.
Kom før mig bort, tag mig ved Haanden “
Den replik er skyld i en trappe.

 

Per-Olof Johansson

IMAG3405~2

Reklamer

En maler fra Bagenkop

februar 20, 2018
Karl Brücher Henriksen: Figur ved havet.

Karl Brücher Henriksen: Figur ved havet.

En maler fra Bagenkop

Per-Olof Johansson, Lillerød

Vi har et genbrugsmarked i Allerød – drevet af frivillige, men stedet er ejet af kommunen. Pengene, der kommer ind, går til de deltagende foreninger og sparer derfor kommunen for ikke så lidt, samtidigt med at der bliver ryddet op rundt omkring.

Jeg har tit fundet noget værdifuldt – måske ikke at måle i kroner og ører, men der er jo andre værdier i verden. Tit sker det ved, at Marianne gør mig opmærksom på noget interessant – og så køber jeg det. Hun må jo åbenbart have nok i at have bemærket det. Denne dag var det så et maleri af en dreng på en sten. KBH stod der i hjørnet. Kendte ham ikke, pyt 50 kr. var den da værd for nærmere inspektion.

Efter at have hængt nogen tid blev det tydeligt, at lærredet trængte til afvaskning og det tog en konservator sig af og en ny blændramme kom på.

Men hvem var maleren. Karl Brücher Henriksen stod der på et mærkat, billedet havde åbenbart været med på en udstilling på Den Frie engang.

Stod han i Weilbach også dengang eller så jeg ikke efter? I hvert fald i mange år kom jeg det ikke nærmere end navnet. På Fyns Stifts Kunstmuseum i Odense øverst oppe mødte vi en lille grøn keramikfigur med hans navn aha.

I år gik der så hul på bylden, da jeg fik kopi af en artikel i ’Fynske Minder 1978’ hjem fra biblioteket. Tove Lund Larsen har skrevet om ham og fortalt om de billeder som Odense har erhvervet fra nogen efter hans død i 1976. Det er konkret maleri, helt anderledes end billedet af drengen på en sten ved vandet. I et udstillingskatalog fra 1971 siger han selv om disse billeder: ”Mine billeder refererer ikke til den ydre fysiske verden, men er symboler for en flerdimensional tilværelse. Jeg tilstræber dynamisk ro og harmoni og betragter mine billeder og skulpturer på samme måde som Jean Arp, der kaldte sine arbejder for ”Stilhedens kunst”. ” KBH er født i 1891 og debuterede først på den Frie i 1948 med to billeder, hvoraf det ene hedder ’Figur ved havet’, og som jeg formoder netop er mit billede. I Weilbach på nettet står, at der 18 af hans værker i offentligt eje.

Undervejs i søgningen på nettet fremgår det, at han havde en broderifabrik og han var gårdejer. Stednavnet Bagenkop dukker op og i dag får jeg ringet op til det lokale arkiv.

Jo det er rigtigt, han havde en broderifabrik. På første etage i den 2 etagers bungalow han byggede, lå ’fabrikken’. Huset ser jeg på nettet. Her sad damer og syede en begyndelse på de fremstillede fortryk til broderier, som blev solgt sammen med det nødvendige garn. Billederne var nærmest noget med blomster, rokoko-stil. Måske nogle af dem, min egen mor syede på, det var da tit med blomster. Jeg har vist gemt et pudebetræk af den art et sted.

Han lavede også skulpturer, af beton, stod vist i haven endnu. Han havde åbenbart både en gård og en frugtplantage. Hans første kone døde ung, hendes urne stod i vindueskarmen ved et tændt lys. Han blev gift igen, men efterlod sig ingen børn.

Da Lokalarkivet har forskelligt om ham, lyder det som et sommerferiemål for at komme lidt nærmere til denne maler fra Bagenkop. ’Figur ved havet’ skulle da nok hedde ’Drengen på molen ved Bagenkop Havn’! Det kan det jo så hedde for fremtiden.

Holsøe eller Hilsøe

januar 15, 2018
hil_hol

Fra Charlottenborg Udstillingens katalog 1928

Øjeblikskunst

På et møde falder min koncentration et øjeblik, og blikket falder på en plakat fra Ordrupgaard – et Hammershøibillede fra den kendte stue i Strandgade. Støvets dans i det indfaldende sollys i en tom stue. Det er hjemligt at se på – ikke fordi jeg har boet sådan, men fordi vi hjemme havde et billede hængende, som spillede på dette motiv. Bevares der var gardiner, et møbel, et spejl – men det fælles er det lidt høje vindue og sollyset på gulvet. Tidligt blev jeg klar over, hvor inspirationen stammede fra. Maleren var ikke et genkendt navn. Det gav tit anledning til debat med gæster – var det nu dette billede af H. Hilsøe, som var kunst, eller det fra Virum gamle smedje af Aug Dencker. Ingen af dem har siden givet genlyd i nogen kunstdiskussion, men den slags debatter føres tit på andre planer, end medierne afspejler. Hilsøes efterromantiske stue kan ikke kaldes stor kunst, men hans hilsen til Hammershøj har i hvert fald forsonet mig med ham. Imidlertid tror jeg en dag at se en version af Hilsøes billede afbildet i et udstillingskatalog fra Charlottenborg 1928, men der var det aber dabei, at billedet var angivet som værende af Carl Holsøe. I billedets ene side var der lidt af en dør med. Hvad nu? Har Hilsøe købt et billede af Holsøe, skåret en stribe af og selv signeret det? Eller var Hilsøe et dæknavn for Holsøe, når han skulle sælge nogle hurtigt lavede billeder? For Holsøe var at se til en bedre maler end Hilsøe. Fra Holsøe til Hammershøj er der i hvert fald en forbindelse – Holsøe sidder med sine flade konvolutter op i synet på tilskueren på Hammershøis billede “Fem portrætter” – nu på Göteborg Museum. Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi, Karl Madsen, J.F. Willumsen, Carl Holsøe. Så han må have været een af Hammershøis venner……

Fra dette øjeblik i en anden verden – barndomshjemmet og kunsten – vender jeg tilbage til mødets realiteter om kroner og øres sammenhæng med pædagogik med et kommunalt budget i opbrud og giver mit besyv med.

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 3.3.2006

katalogforside 1928

Katalogforside 1928

 

hilsoe

På væggen maleriet af H. Hilsøe. Stig F. Johansson sammen med mamma Esther Johansson efter afsluttet eksamen som kemiingeniør 1958

Dalmåleri: Tafla från Floda

oktober 29, 2017

aangfartyg

Et Dalmåleri fra 1843 som jeg købte i et antikvariat i Stockholm i 1979. Det var første gang jeg var i Stockholm, og jeg måtte nødvendigvis have en souvenir med mig hjem. Jeg har siden set dalmåleri på stederne og museer i Sverige og har haft et udvalg i en bog, men dette ångfartyg er aldrig dukket tilfældigt op. Det har så siden henlevet et liv i anonymitet i min samling.

Nu ved jeg så dette: Billedet er malet af Sämskar Lars LarsSon fra Leksand (1824-1905) i 1843. Det blev gengivet Ernst Bosæus: Nytt tafvelgalleri från stugor i Dalom, bind 2 fra 1882. Mit blad er fra udgaven fra 1905. Det går for at være en troværdig gengivelse af originalen på grundlag af tegning af Bosæus. I 1949 fandtes originalen endnu, så mon ikke den stadig eksisterer et sted.

Vejen til denne afklaring forløb således:

Forleden købte jeg Svante Svärdströms bog om Dalmålningar fra 1944, pænt indbundet kr. 100,- og den gamle interesse flammede op. Hidtil havde jeg fundet hans udvalg af billeder fra 1957 fuldt tilstrækkeligt for mit behov, skønt uden gengivelse af ångfartyget. Søgning på nettet gav så et resultat – en sort/hvid gengivelse, hvor der stod, hvor billedet var gengivet, nemlig i en bog af Bosæus fra 1870. Lidt unøjagtigt, som det skulle vise sig. Af yderlige søgning på nettet fremgik det, at Svärdström havde fået en nyere efterfølger fra 2007, ’Dalmåleri’, en moppedreng på 608 sider, som endnu kan købes til overkommelig pris. I første omgang kunne jeg ikke finde ångfartyget hverken gengivet eller omtalt. I Svärdströms doktorafhandling om forlæggene til dalmålningar fra 1949 fandt jeg så en længere omtale af Bosæus. Bogen var udkommet i tre omgange med fælles billeder i et vist omfang, men også med særindhold. Her er billederne også beskrevet ved titel, og ångfartyget optræder først i udgaven 1882. Der fremgår, at det også er med i udgaven 1905. Også fremgår det, at originalen endnu eksisterer i 1949– men ikke hvor. Med hvad jeg så ved om billedet, giver det mig mulighed for at slå op i bogen om Dalmåleri fra 2007 og komme billedet nærmere. Lars Larsson får en længere omtale, jeg får endda et portræt af ham, et foto af hans bolig og gengivelse af flere af hans malerier. Han signerer billederne LLS og kaldes Sämskar Lars Larsson. I listen hos Svärdsström 1949 nævnes, at Bosæus i de tre udgaver i alt gengiver 60 dalmålningar. Den første udgave kan findes digitalt gengivet, den yngste er tilgængelig antikvarisk. Udgave to har altså et antal gengivelser som vi ikke kender, fem af dem kun kendt derfra. At Bosæus ikke er genudgivet med samtlige 60 billeder kan derfor undre.

Men jeg fandt altså mange svar på mine spørgsmål om min gamle souvenir, uden dog at komme selve originalen nærmere.

Stenøksen og Emil Krause

oktober 29, 2017

 

EmilKrause

Forside til Emil Krause: Byen på Kryds og Tværs. 1928

Jeg har aldrig set den stenøkse, men her spiller den en rolle. Jeg skrev i et par år små tekster til rubrikken Dag til Dag i Politiken. 2000 anslag var max. Det var mere om småt end om stort, rubrikken havde 100 år eller mere på bagen, og så en dag syntes Seidenfaden det kunne være nok og stoppede den. Det gav lidt ballade, så den begyndte igen, nu på bagsiden, men uden de faktuelle oplysninger om dagen som ellers var dens egentlige begrundelse: dagens navn, vejr og en og anden begivenhed. Nu skulle ‘professionelle’ skrive de små tekstindslag. Det holdt ikke længe. I dag ville jeg have skrevet om ‘stenøksen’. Hele nedlægninsballaden havde nemlig givet mig kontakt med en af de andre bidragydere, Tomas Mandel. Undervejs i samtalen fortalte han om sin morfar Emil Krause, som havde været kunstmaler og boet i Farum. Ham havde jeg hørt om fra Marie, fordi hun i unge dage havde været i huset hos ham og passet et sygt barn. Hun havde haft en meget fin stenøkse fundet på marken til familiens gård i Strø her i Nordsjælland. Den forærede hun drengen til trøst: Det var mig! Siger mandel så, den stenøkse har jeg! Hvor mærkeligt. Iøvrigt tegnede han selv, hvilket kan ses i den bog med Dag til Dag-bidrag han udgav om Møn. Og grøntsager, hvilket jeg bringer et eksempel på på den hjemmeside jeg lavede om hans bog.hjemmeside jeg lavede om hans bog.

Hans morfars bog med tegninger fra København har jeg siden fundet. Det indre er velbeholdent, en dag kræver bagsiden et gazebind og klister for at holde det hele sammen. Her kan så konstateres, at han udover maler også var en habil versemager af den gamle skole. Store og små versifikationer af livet i København til at ledsage billederne med. Det flyder let afsted og er slet ikke blot og bar idyllisering, selvom hovedtrækket er – idyl. Året er 1928 – til efter krigen, ti år før den næste, der er fred og ingen fare i det København. Mange gader og huse, men også mange illustrationer med mennesker, jævnt folk og piger i modetøj. 1960 anslag så langt, mer en anden dag!

 

IMAG1353

IMAG1354

Vagn Steen udstilling

marts 4, 2017

Udstillingen i Forfatterforeningen lokaler 2.-6.marts 2017, viser konkretist-digteren og forfatteren Vagn Steens værker, plakater, installationer, art-books, digtsamlinger, børnebøger, romaner, finurlige ordlege og debatterende kulturessays, men først og fremmest Vagn Steens originale værker fra især 1960’erne og de tidlige halvfjerdsere.

Fredag 3.3.17:

Tania Ørum og Lars Bukdahl fortalte om hhv. forfatterskabets optakt i 60’erne og hans børnebøger. Helge Slaatto opførte Rudiger Meyers værk over et af Vagns digte. Rudiger Meyer fortalte om samarbejdet med Vagn og afspillede lydoptagelser med ham. 

Naturligvis sjovt at se, at egen deltagelse i Digte for en Daler nr. 1 er med på udstillingen.

Alle udgivne numre af  tidsskriftet kan ses her. http://www.avantgardenet.eu/dfed/daleret.html

Min deltagelse har jeg fortalt om her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm . I og med jeg kaldte det Livstegn faldt jeg lidt ved siden af hovedretningen ‘konkretisme’! 🙂 

Da Vagn Steen blev udnævnt til hædersmedlem i Dansk-Svensk forfatterselskab 13.4.2013

http://www.dansk-svensk.com/vagnsteen.html


Bagsiden af Digte for en Daler og midteropslaget i nr. 1 (ikke at forveksle med nr. 0!) stod jeg for!

https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30824407/fulltext

 

René Sandberg byder velkommen – læser tekst af Vagn Steen,

Komponist, professor og violinist Helge Slaatto opfører Rudiger Meyers værk ‘Fuglens flugt’ lavet over  Vagn Steens digt ‘Digt med ikke’.

Komponisten Rudiger Meyer fortæller om sit værk og om bekendtskabet med Vagn Steen, og afspiller oplæsning af Vagn Steen.

Litteraturforsker Tania Ørum fortæller om Vagn Steens brud med traditionen gennem 60’erne. Med bagtæppet: ‘3 vrang treret’.

Lars Bukdahl  fortalte om Vagns børnebøger, som Vagns datter kunne bekræfte nærmest var autobiografiske!  Inspirerede til læsning. Deres indhold lyder nærmest som det, man altid har sagt om H.C.Andersen: henvendt både til børn og voksne.

Arne B. Johansson i Hallebyore

september 28, 2016
flickrforside

Forside flickr-album https://flic.kr/p/LHQK1j

I dagene 17.-18. september 2016 udstillede Arne B. Johansson en del af sine værker gennem mange år i Mødestedet i Hallebyore. Det var Allan Dielh, da han ved en lejlighed havde spillet på orglet i Lillerød Kirke, som havde fået øje for Arne, . Ved kirkekaffen faldt de i snak, og Arne går gerne rundt med billeder af sine værker i tasken for at kunne dokumentere i samtalens løb! Det kom der en invitation til at udstille i Hallebyore forsamlingshus ud af. Udstillingens genstande blev udvalgt af Allan Diehl med skarpt blik for, hvad stedet kunne rumme.
Arne B. Johansson er uddannet som tømrer og arbejdede som sådan i vel tyve år. Begyndte af at lave spånlamper med restmaterialer fra faderens spånkurvefabrikation i Lillerød. Overtog 1970 værkstedet efter faderen og fremstillede udover lampeskærme spånkurve og diverse kunsthåndværk som flettede fisk. Mere og mere slog han over i udelukkende at fremstille kunst. Fra skraldeskulpturer til træskulpturer, keramik og småskulpturer af fyrfadslysholdere, mosaikker af potteskår! Tegne og male har han gjort helt fra barndommen, men der kom en særlig serie ud af det, da han havde brækket højre hånd. Med venstre malede han en del fuglemotiver, hvoraf han endnu har nogle få til rådighed. Har også haft væveperioder, hvor han vævede billedevævinger. Han startede med at fremstille egen væv! Har deltaget i flere lokale udstillinger, havde i 1982 separatudstilling i Lillerød Sognegård, der også har erhvervet to af hans relieffer med religiøse motiver. Sammen med andre kunstnere fra Allerød deltog han i udstilling i Allerød Kommunes venskabsby Älmhult. Da han deltog i udstillingen ’Kirsebærkurv 2015’ på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, var det første gang han udstillede udenfor hjembyen i større omfang. I Hallebyore fik han så lejlighed til i større omfang at vise sine værker frem, hvilket skulle fremgå af disse fotos i et flickr-album

Mindesten i Lillerød for Chr. E. Hansen

januar 3, 2015

 

Mindesten Lillerød

Mindesten i Lillerød for Chr. E.Hansen

En mindesten i Geddemosen

Per-Olof Johansson

Artikel i Nøglehullet nr. 2 /2009 som PDF

Christian E. Hansen (1874 – 1954), søn af Fritz Hansen, far til brødrene Fritz og Søren, var den som skabte basis for Firmaet Fritz Hansens verdensberømmelse som designfirma. På det areal, han og familien skænkede Lillerød Kommune ved Geddemosen, har Allerød Kommune rejst en mindesten med hans portræt i bronzerelief. Området omkring Geddemosen er flittigt brugt af børn fra institutioner og skoler og tit bliver spørgsmålet stillet, hvem der er begravet her. Og så skal det jo fortælles, at det er en mindesten.

Det var sognerådsformanden i Lillerød H.C.Clausen som udkastede ideen, at der burde rejses en mindesten for Chr.E.Hansen. Projektet lykkedes. I 1971 modellerede billedhuggeren Gunnar Hammerich et portræt af Chr. E. Hansen som et større medaljonrelief, som blev støbt i kobber og som afsløredes 24. oktober 1972. Gipsversionen blev ved Fritz Hansens død skænket til Lokalhistorisk Arkiv.

Jorden tilhørte engang Kirkehavegård, men blev stykket fra og købt af Chr.E. Hansen. Geddemosen og arealet der omkring, som det ser ud i dag, var kun en mindre del, resten er videreudstykket og bebygget omkring Rønneallé, Pileallé osv. Chr. E. Hansen skænkede Geddemosen til Lillerød Kommune som et åndehul i den byudvikling, som han forudså. Mindestenen er anbragt ved de birketræer, som han selv har plantet, fortæller Frederiksborg Amts Avis i anledning af afsløringen. Her sagde borgmester Oskar Jensen bl.a, at Chr. E. Hansen ved at placere sin virksomhed her på stedet, var han og hans efterkommere med til at vise vej, og da man samtidig havde evne og vilje til at skabe gode arbejdsforhold, hvor medarbejderne har følt glæde og tryghed ved at være, var det en af grundene til, at byrådet ved firmaets 100 års dag rejste denne mindesten.

Fabrikant Fritz Hansen takkede på familiens og virksomhedens vegne byrådet, H.C.Clausen og Gunner Hammerich. Han syntes, at Gunnar Hammerich, der var gammel ven af Chr. E. Hansen, havde forstået at gengive netop hans karakteristiske lune smil om munden.

Endvidere citeres han for at have sagt: ”Far holdt af sit arbejde og af at konstruere ting, men endnu mere holdt han af sine medarbejdere og kaldte dem sine venner. Far elskede at spadsere her i Geddemosen og ønskede at bevare det som et åbent areal, hvor borgerne kunne gå hen.”

Billedhuggeren selv talte til sidst og mindedes Chr. E. Hansen som et enestående menneske, der indførte demokrati på arbejdspladsen!

Kunstneren Gunnar Hammerich (1893-1977) er i dag ikke meget kendt, men der findes dog et lille skrift om ham af Niels Th. Mortensen fra 1943. Heraf fremgår, at Gunnar Hammerich ikke var en kunstner, der brød nye veje, men var et led i kæden af såkaldte traditionelle, naturalistiske kunstnere. Efter at have tilbragt nogle år som portrætbilledhugger i Brasilien, kunne han vende hjem til Danmark og få hjemlige bestillinger i fornødent omfang. Han udførte buster af mange dengang kendte personer, en del af dem kan sikkert endnu ses på et torv hist og her. Indenrigsministeren Ove Rodes portræt bør stadig være et sted i Kalundborg. Digteren Anders Christensen Arrebo står sikkert stadig i Ærøskøbing og Brorson foran kirken i Tønder. ’Hans buster er yderst naturalistiske, men han evner derudover også at gøre de portrætterede stærkt nærværende og levende med karakterfulde udtryk’, står der i den nyeste Weilbach. Folkloristen Anders Enevig fortæller i sine erindringer om mødet med Gunnar Hammerich, der foruden at have ejet biografen i Ærøskøbing, med Jais Nielsen-dekorerede vægge også lagde grunden til et lokalmuseum på stedet, som Anders Enevig fik til opgave at registrere. Med disse spredte bemærkninger håber jeg så, at både mindestenens Chr. E. Hansen og kunstneren bag vil stå lidt tydeligere i erindringen fremover, når stenen passeres.

Gipsrelief  af Chr. E. Hansen, tilhører LAFAK

Gipsrelief af Chr. E. Hansen, tilhører LAFAK

2 x Erik Hagens

oktober 8, 2014

hagens_1 hagens_2

Egon Clausen: EsbjergEvangeliet

2007, over 730 sider.

En Almanak malet af Erik Hagens,

fotos: Poul Madsen.

Egil Hvid-Olsen:

På kant med Jesus – om EsbjergEvangeliet.

2013. 176 sider.

Illustreret af Erik Hagens

fotos: Poul Madsen

Erik Hagens har i årene 2003-05 malet et vældigt vægmaleri på CVU i Esbjerg. Jeg har set en reproduktion på stof, som jeg formoder er tæt på 1:1, men som er bredt ud som flade, hvor originalen følger det buede runde tårns ydermur. ”Det 140 kvadratmeter store maleri er en unik fortolkning af Biblen, men skildrer i lige så høj grad det moderne hverdagsliv i Danmark samt et menneskes liv.” fortæller CVU’s hjemmeside.

Men jeg har altså to bøger om maleriet. Eller man skulle måske sige med maleriet. Dels har Egon Clausen og Erik Hagens lavet et udvalg af detaljer og der ud af fået en almanak, hvor Egon Clausen enten har udvalgt eller skrevet dagens tekst. Dels har Eigil Hvid-Olsen udgivet en bog med gengivelser af EsbjergEvangeliet med en tekst med hans kommentarer isprængt samtaler med Erik Hagens selv.

Læs hele artiklen i PDF

Hvad kan kunsten i situationen

juli 24, 2014
om sten og om kunsten c per-olof.dk

om sten og om kunsten c per-olof.dk

Hvad kan kunsten i situationen

Måske kun længe før

- fra en patients dabog...

– fra en patients dagbog…

 


%d bloggers like this: