Lillerød Spånkurvefabrik 1902
(pressemeddelelse om Stedsans-udsendelse Stedsans-udsendelse fra 2012 nu tilgængelig på danskkulturarv.dk)
Dansk kulturarv
Hjemmeside: En tid med spånkurve
Archive for the ‘Kunsthåndværk’ Category
Dansk kulturarv – fra Sverige
maj 27, 2020Om at samle – og tænke
april 6, 2020
De i artiklen omtalte reieffer
Årets tur går til Danmark – og hvad finder man så…
Nogle samler på kuglepenne, andre på ølåbnere. En historie,
som gjorde stort indtryk på mig, var beretningen om en
gammel dame, hvis hus ved hendes død viste sig at være
fyldt med små bundter af snore. Vel fra den tid, hvor enhver
pakke var omviklet med snor og ikke med tape som i dag.
Men altså, samlinger som går helt hinsides anvendeligheden
af det indsamlede og som endog kan få et skær af tragik.
Nogle samlere hæves til skyerne, folk som har samlet på
noget, ingen andre fandt af værdi og hvis værdi siden er
blevet åbenbar for alle. Nogle kunstsamlinger ender på
museum eller bliver endog museum selv.
Dette er bare en artikel om nogle relieffer, og hvilke tanker de satte igang.
Artikel i bladreformat hos ISSUU
Danmark mangler kurvemuseum
marts 11, 2019
To bøger om virksomheder på samme vej som forsvandt
Danmark har vi flere museer, med vægt på keramik, Designmuseum Danmark, Käehler, Ehlers Samling, Clay. Ikke et eneste kurvemuseum. Har lige været med om udgivelse af bog om Lillerød Lervarefabrik, så stikker det i øjnene..
Der kan godt samles et lille bibliotek om kurvefremstilling, men historien om kurve mangler. Mange museer har kurve et sted i deres samlinger men et helhedsbillede lader sig vanskeligt samle. Det kunne måske fremstå digitalt, når alle genstande fra museerne er på nettet, men fysisk bør kurve også være tilgængelige som keramikken.
Der er også blevet lavet historiske udstillinger bl.a. denne på Moesgaard i Aarhus 2009, som jeg gennemfotograferede og satte på nettet.
Om spånkurvene har jeg sat en hel del billeder på nettet, jeg regner nok min udstilling i Glimåkra 2012 i Sverige for den vigtigste,
samt udstillingen på Pileforeningens festival 2009 i Vingsted, som ikke er at kimse af!
LILLERØD Pottery
januar 7, 2019
The cover of the book shows examples of goods over time and on the people behind,
Danish 190,00 DKR + shipping
Place your order here. lafak@lafak.dk
Summary
The history of Lillerød Lervarefabrik (The Pottery in Lillerød) dates back to the 1870s, but its history is only known in broad strokes until 1955. Only in rare occasions, the products were labeled with the brand name before 1955. Thus the identification of individual objects from the period before 1955 can be difficult. After 1955 the company was taken over by Ejner Petersen and his wife Tut and all items were labeled LILLERØD in the bottom. This made the identification of the objects a lot easier. Both before and after 1955, Lillerød ceramics was sold throughout the country and even abroad, so there are many opportunities to bumb into a piece from Lillerød where ever you live.
This book tells the story and shows examples of the production. Ejner Petersen even tells his own story. The daughters and former apprentices give theirs memories. But the book is basically an illustrative book.
The product range was extensive, so what is presented in this book are only examples depending on the collector’s tastes, and on what is submitted to the local archives. The local archive is not a museum, but welcome supplements which will be forwarded to The Museum Nordsjælland.
The director of Vejen Art Museum, Teresa Nielsen gives a presentation of the future research into the connection between Lillerød Pottery and artists such as Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl and many more.
We hope with this book, to give the story of Lillerød Pottery a firm foundation based on the facts to be enjoyed by local historically interested, collectors and ceramic enthusiasts.
Lillerød is the main town in Allerød Municipality, and since the railway station is placed in Lillerød and is called Allerød it is easy to forget Lillerød.
From exibition 2006, when the firm was finally closed
More potters in Lillerød:
Anette Nørregaard Christiansen
Lasse Birk
En bog om Lillerød Lervarefabrik
november 29, 2018
Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,
Efter tre års arbejde, har redaktionskomiteen bestående af Arkivledren Birthe Skovholm, Formanden for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK Ole Høegh Post, sekretær i LAFAK Marianne Petersen og ‘communications manager’ Per-Olof Johansson kunne sende bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ til bogtrykkeren.
Bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ udkommer medio december 2018.
Pris for medlemmer kr. 160,-
Vejledende pris i boghandlen kr. 190,-
Forudbestillinger modtages på lafak@lafak.dk
Lillerød Lervarefabriks historie rækker tilbage til 1870’erne, men er kun kendt i store træk indtil 1955, kun undtagelsesvis var produkterne indtil 1955 mærkede, så identifikationen af den enkelte genstand kan være vanskelig.Efter 1955, hvor virksomheden blev overtaget af Ejner Petersen og hans kone Tut, blev alle varer stemplet LILLERØD i bunden, og så går identifikationen meget lettere. Både før og efter 1955 blev lertøj fra Lillerød solgt over hele landet og endog i udlandet, så der er mange muligheder for at møde en Lillerød-ting, hvor man end bor i landet.
I denne bog gøres rede for historien og vises eksempler på produktionen. Ejner Petersen fortæller selv sin historie og døtrene og tidligere lærlinge giver deres besyv med. Men bogen er helt overvejende en billedbog. Vareudbuddet var bredt, så det kan kun blive eksempler alt efter samleres smag, og efter hvad der er indleveret til arkivet. Arkivet er ikke et museum, men tager meget gerne imod supplementer, som eventuelt sendes videre til Museum Nordsjælland.Museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum giver et oplæg til den videre forskning i forbindelsen mellem Lillerød Lervarefabrik og keramikken, repræsenteret ved navne som Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl og mange flere.
Vi håber med denne bog at give historien om Lillerød Lervarefabrik en fast forankring i fakta for lokalhistorisk interesserede, samlere og keramikinteresserede.
To bøger om virksomheder på Tokkekøbvej i Lillerød
Den runde spånkurv – ‘dansk’
november 22, 2018
Hilding Persson hanker den runde kurv på Lillerød Spånkurvefabrik. Foto: poj 1958
Den runde kurv, ‘Dansken’.
I årbogen for 1973 for Kulturen i Lunds medlemmer er der en artikel af Elisabeth Ehrnst-Bäckstrand om ‘Spånkorgar i Örkened’. På et af de gode farvebilleder ses en rund kurv, om hvilken det siges at den kaldes ”dansk” eller ”hög” kurv. Hun gør ikke meget ud af dette åbenbart ulogiske navn, siden artiklen påpeger, hvordan spånkurvene af høvlede fyrrespåner udgik fra sognet Örkened i Skåne.
At nogle fra sognet slog sig ned som grossister i Danmark nævnes, men den lokale produktion i Danmark af spånkurve end ikke strejfes i den ellers udmærkede artikel!
Spånkurvens vej til Danmark påtog jeg mig så at fortælle i bogen ‘En tid med spånkurve’ 2009. Om den runde kurv, som i Lönsboda åbenbart blev kaldt ‘dansk’, er historien denne:
En bekendt af familien forestillede sig i midten af 1950’erne, at en foret spånkurv kunne bruges som thehætte. Min far lavede derfor som eksperiment den runde kurv. Den hed siden ‘thepottekurv’, selv om den blev brugt til alt muligt andet, den blev jo solgt med og uden hank, som regel en bambushank med en metalforstærkning i hankens ender, så hanken ikke skulle flække. En kurvegrossist på Københavns Grøntorv Persson ønskede at købe kurvene af os, men Pappa ville ikke sælge – til dels fordi han ikke ville have noget at gøre med vedkommende, som var firmaets værste konkurrent. Han gav derfor Persson en kurv i bogstaveligste forstand og sagde, at han jo kunne få sine leverandører i Lönsboda til at lave den. Burde han ikke i stedet have stået på patentet? Persson gjorde da som foreslået af Pappa, og da kurvemagerne i Lönsboda godt vidste, hvorfra ideen kom, kaldte de altså kurven for ‘dansk!
Anders Zorn har malet et billedet, hvori optræder en rund spånkurv, lavere og bredere. En spånkurv bliver naturlig rund, hvis man ikke bøjer hjørner på den.
Denne runde kurv fundet på loppemarked forleden har givet anledning til dette indlæg.
Jytte Johansen udstillede kurve på Holte Bibliotek januar 2018, der i blandt mange spånkurve og altså også den runde!..
Lars Thoning (1949-1996) udstillede denne runde kurv 1987…
Seneste skud på stammen – runde kurve fra firmaet LILLERØD https://www.lillerod.com/da/
xxx
xx
x
************************
Arne B. Johansson i Hallebyore
september 28, 2016
Forside flickr-album https://flic.kr/p/LHQK1j
I dagene 17.-18. september 2016 udstillede Arne B. Johansson en del af sine værker gennem mange år i Mødestedet i Hallebyore. Det var Allan Dielh, da han ved en lejlighed havde spillet på orglet i Lillerød Kirke, som havde fået øje for Arne, . Ved kirkekaffen faldt de i snak, og Arne går gerne rundt med billeder af sine værker i tasken for at kunne dokumentere i samtalens løb! Det kom der en invitation til at udstille i Hallebyore forsamlingshus ud af. Udstillingens genstande blev udvalgt af Allan Diehl med skarpt blik for, hvad stedet kunne rumme.
Arne B. Johansson er uddannet som tømrer og arbejdede som sådan i vel tyve år. Begyndte af at lave spånlamper med restmaterialer fra faderens spånkurvefabrikation i Lillerød. Overtog 1970 værkstedet efter faderen og fremstillede udover lampeskærme spånkurve og diverse kunsthåndværk som flettede fisk. Mere og mere slog han over i udelukkende at fremstille kunst. Fra skraldeskulpturer til træskulpturer, keramik og småskulpturer af fyrfadslysholdere, mosaikker af potteskår! Tegne og male har han gjort helt fra barndommen, men der kom en særlig serie ud af det, da han havde brækket højre hånd. Med venstre malede han en del fuglemotiver, hvoraf han endnu har nogle få til rådighed. Har også haft væveperioder, hvor han vævede billedevævinger. Han startede med at fremstille egen væv! Har deltaget i flere lokale udstillinger, havde i 1982 separatudstilling i Lillerød Sognegård, der også har erhvervet to af hans relieffer med religiøse motiver. Sammen med andre kunstnere fra Allerød deltog han i udstilling i Allerød Kommunes venskabsby Älmhult. Da han deltog i udstillingen ’Kirsebærkurv 2015’ på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, var det første gang han udstillede udenfor hjembyen i større omfang. I Hallebyore fik han så lejlighed til i større omfang at vise sine værker frem, hvilket skulle fremgå af disse fotos i et flickr-album
Spånkurve i dag
august 1, 2016
Ny spånkurv udført af Joakim Svensson
Spånkurve lavet i dag er en sjælden vare. En af de få som endnu holder traditionerne fra Örkened i hævd er Joakim Svensson i Fjärlöv i Skåne. Jeg fik lov til at bringe et par billeder fra hans værksted. Hyggeligt at se et gammelt postkort på hans væg med motiv fra Lillerød o.1905!
Dansk/Svensk kulturmøde
juni 30, 2016
Kulturmøde i det små som PDF, let at udskrive og læse. men alligevel følger hele artiklen her i bloggen, da mange har modvilje mod downloade PDF’er…
Kulturmøde i det små
Per-Olof Johansson 27.6.2016
Jeg lovede en redaktion et haiku om to kulturer, om kulturmøde og forstod det som kultursammenstød, men jeg kunne ikke rigtig komme på sporet. For selvom familien tæt på har sin oprindelse i nordøstre Skåne – er det så ligefrem et kultursammenstød at være født og opvokset på Sjælland med den baggrund? Det er sådan et stort ord – kultursammenstød. Nu er deadline passeret og så kan jeg måske causere lidt over emnet – for selvfølgelig er det et sammenstød, men jeg har bare været dårlig til at registrere det, tror jeg. For det lyder jo til at skulle være noget negativt, og for mig har de to kulturer nok bare været noget positivt, noget der supplerede hinanden.
Jeg har ikke et forfatterskab, jeg har levet af, et forfatterskab er det jo alligevel blevet til. Her burde dette kultursammnestød vel give sig udtryk. Når det kommer til de ti digtsamlinger, så er det noget andre må dømme om, men der er da udgivelser, hvor det kommer til udtryk. Først og fremmest i bogen ‘En tid med spånkurve’. I Danmark er spånkurve ikke noget man beskæftiger sig med. Det var for en stor dels vedkommende en importvare – og så var der vor virksomhed i Lillerød, hvor der gennem70 år og lidt mere blev fremstillet spånkurve. Den historie fik jeg lyst til at fastholde, og fra koncipering til udgivelse gik der 30 år. En udgiver kunne jeg ikke finde, og så måtte jeg selv til slanterne. Inden den kom til verden, var emnet altid svært at tale om, og det blev sværere og sværere som 1970 gled bag ud, nye generationer anede slet ikke hvad jeg talte om. En spånkurv – hvad er det? sagde de. ’Jeg kender en spånplade’ – sagde en! Det var der før 70 ikke tvivl om – for det var jo simpelthen kurven. Selvfølgelig var der mange andre kurve selvom spånkurven var den almindelige, den der ikke kostede meget, og fandtes i mange størrelser.
Det er og var noget andet i Sverige. Dels kan der i Sverige hist og her stadig laves en spånkurv, fordi materialet, fyrretræ af en vis ælde stadig findes, dels fordi traditionen med en spånkurv stadig er levende, takket være Hemslöjd-organisationen. Her blev spånkurven accepteret som en del af kunsthåndværkstraditionen. Desuden blev en tradition fra Hälsingland med at male spånkurve genoptaget og indgår nu som et led i hobbyaktiviteter. Man kan se det bevidnet af museernes beholdninger af spånkurve. således som enhver kan slå det op på nettet. Man kan også se det på Instagram ved at se forskellen i antal på respons på #spånkorg og det danske #spånkurv. Mængder på svensk – på dansk er det overvejende billeder, som jeg har sat på! Så her har jeg da mærket kulturforskellen og følt, at jeg arbejdede i modvind.
Så er der en anden udgivelse, hvor det slår mig, at forskellen ligner den med spånkurvene. Jeg udgav i 1975/76 en bog om Bonde-Practica, en bog tiltænkt folkelig læsning, udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet, første gang trykt i Danmark 1597 og siden i mange oplag til og med 1804. Min bog udkom i en mappe sammen med et faksimiletryk af udgaven fra 1744 som årets nytårshilsen fra Dansk Kliché Fabrik og Fihl-Jensens Bogtrykkeri. Den del af oplaget, som tilfaldt mig, solgte jeg gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, jeg havde jo haft Iørn Piø som konsulent på projektet. Der skrives tit at bogen er udgivet af foreningen, men sådan var det altså ikke. Med almanakkens reformering i 1832, hvorefter det ikke mere var muligt i almanakken at se månens gang i dyrekredsen, og måske især på grund af H.C.Ørsteds kamp mod overtro, døde bogen så at sige i Danmark. En almindelig viden om bogen må dog have eksisteret siden man i 1884 kunne udgive en satire over bogen som tillæg til et julehefte (Oldfux 1885)!
I Sverige gik det anderledes. Der udkom en svensk version oversat fra dansk først i 1662 og uden det rige billedmateriale som gennem 200 år fulgte de danske udgaver. Den holdt imidlertid længere. Almanakken reformeredes senere end i Danmark og sikkert derfor kunne den lettere fortsætte et liv som kuriositet og minde om gamle dage i Sverige.
Så kunne man tro, at det skyldtes en viden om bogen fra min opvækst, som havde fået mig til at kaste mig over den lille bog, sådan er det slet ikke. Da jeg fik den i hånden i begyndelsen af 70’erne havde jeg aldrig hørt om den, og det var det, som udgjorde udfordringen, for jeg kunne ikke vurdere om det eksemplar, jeg fandt, var fra 1500-tallet eller senere! I dag er bogen i Danmark kendt af særlige interesserede på grund af min udgivelse, mens det er ganske almindeligt bekendtskab i Sverige, jeg har slet ikke tal på de udgaver, der er kommet igennem det tyvende århundrede, jeg har adskillige, og enkelte er kommet i store gentagne oplag. Jeg har da en opdateret dansk version på beddingen, uden det er lykkedes til dato at få skabt interesse for den hos en udgiver.
Her var da på et par punkter helt tydelige kulturforskelle mellem dansk og svensk, som jeg har erfaret. Når det kommer til et skel mellem svenskere og danskere i almindelighed må jeg melde pas, jeg har svært ved at skelne mellem, hvad der blot er forskel mellem mennesker i almindelighed og så på det nationale område. Jeg siger aldrig, at jeg føler mig dansk eller at jeg føler mig svensk. Jeg er dansker med en svensk historie og undrer mig over den snak om at føle sig som….hvilket måske er min måde at værge mig mod ‘kultursammenstøddet’.
Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.
Møde med Louis Ehlers 1991
august 25, 2014
Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991
En kop fra Lillerød Lervarefabrik
Sommeren 1991 var vi på rundtur i Jylland og Ehlers keramiksamling i Haderslev stod på programmet. Det viste sig, at der stod en lille samling af ting fra Lillerød Lervarefabrik fra før 1. verdenskrig. Det var jo interessant og se. Men i øvrigt rummer samlingen så meget, at det er temmelig uoverkommeligt at se det hele på engang. Altså havde vi et første hastebesøg sidst på eftermiddagen, da vi ankom, og næste dag var vi der formiddag og eftermiddag. Det blev også til en snak med Ehlers selv om Lillerød-tingene. Et keramisk relief fra Bornholm med en spånkurv fik jeg lov at tage ned fra væggen og ud i gården til fotografering.
Da vi kom tredje gang mente Ehlers det skulle præmieres, for det havde han ikke før oplevet! Og så kom han med en gave: En lille kaffekop anno 1912 fra Lillerød Lervarefabrik. Køn kan man ikke kalde den, men historisk spændende og erhvervelsen var naturligvis feriens clou. Til daglig står den sammen med andre Lillerød Lervarefabrik ting med lignende dekoration. (2014 skænket til LAFAK)
2018 bog om Lillerød Lervarefabrik
Per-Olof Johansson
Fra ’Nøglehullet’ nr. 1/2003 s.20
Relief fra Bornholm, med spånkurv.
Lillerød-koppen fra 1912
Den tilsvarende kaffekande med inskription: Lillerød 1912
