Archive for the ‘Kunsthåndværk’ Category

Arne B. Johansson i Hallebyore

september 28, 2016
flickrforside

Forside flickr-album https://flic.kr/p/LHQK1j

I dagene 17.-18. september 2016 udstillede Arne B. Johansson en del af sine værker gennem mange år i Mødestedet i Hallebyore. Det var Allan Dielh, da han ved en lejlighed havde spillet på orglet i Lillerød Kirke, som havde fået øje for Arne, . Ved kirkekaffen faldt de i snak, og Arne går gerne rundt med billeder af sine værker i tasken for at kunne dokumentere i samtalens løb! Det kom der en invitation til at udstille i Hallebyore forsamlingshus ud af. Udstillingens genstande blev udvalgt af Allan Diehl med skarpt blik for, hvad stedet kunne rumme.
Arne B. Johansson er uddannet som tømrer og arbejdede som sådan i vel tyve år. Begyndte af at lave spånlamper med restmaterialer fra faderens spånkurvefabrikation i Lillerød. Overtog 1970 værkstedet efter faderen og fremstillede udover lampeskærme spånkurve og diverse kunsthåndværk som flettede fisk. Mere og mere slog han over i udelukkende at fremstille kunst. Fra skraldeskulpturer til træskulpturer, keramik og småskulpturer af fyrfadslysholdere, mosaikker af potteskår! Tegne og male har han gjort helt fra barndommen, men der kom en særlig serie ud af det, da han havde brækket højre hånd. Med venstre malede han en del fuglemotiver, hvoraf han endnu har nogle få til rådighed. Har også haft væveperioder, hvor han vævede billedevævinger. Han startede med at fremstille egen væv! Har deltaget i flere lokale udstillinger, havde i 1982 separatudstilling i Lillerød Sognegård, der også har erhvervet to af hans relieffer med religiøse motiver. Sammen med andre kunstnere fra Allerød deltog han i udstilling i Allerød Kommunes venskabsby Älmhult. Da han deltog i udstillingen ’Kirsebærkurv 2015’ på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, var det første gang han udstillede udenfor hjembyen i større omfang. I Hallebyore fik han så lejlighed til i større omfang at vise sine værker frem, hvilket skulle fremgå af disse fotos i et flickr-album

Spånkurve i dag

august 1, 2016
Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Spånkurve lavet i dag er en sjælden vare. En af de få som endnu holder traditionerne fra Örkened i hævd er Joakim Svensson i Fjärlöv i Skåne. Jeg fik lov til at bringe et par billeder fra hans værksted. Hyggeligt at se et gammelt postkort på hans væg med motiv fra Lillerød o.1905!

 

joakim1

joakim2

joakim3

Dansk/Svensk kulturmøde

juni 30, 2016

Plakat til relancering af 'En tid med spånkurve'

Kulturmøde i det små som PDF, let at udskrive og læse. men alligevel følger hele artiklen her i bloggen, da mange har modvilje mod downloade PDF’er…

Kulturmøde i det små

Per-Olof Johansson 27.6.2016

Jeg lovede en redaktion et haiku om to kulturer, om kulturmøde og forstod det som kultursammenstød, men jeg kunne ikke rigtig komme på sporet. For selvom familien tæt på har sin oprindelse i nordøstre Skåne – er det så ligefrem et kultursammenstød at være født og opvokset på Sjælland med den baggrund? Det er sådan et stort ord – kultursammenstød. Nu er deadline passeret og så kan jeg måske causere lidt over emnet – for selvfølgelig er det et sammenstød, men jeg har bare været dårlig til at registrere det, tror jeg. For det lyder jo til at skulle være noget negativt, og for mig har de to kulturer nok bare været noget positivt, noget der supplerede hinanden.

Jeg har ikke et forfatterskab, jeg har levet af, et forfatterskab er det jo alligevel blevet til. Her burde dette kultursammnestød vel give sig udtryk. Når det kommer til de ti digtsamlinger, så er det noget andre må dømme om, men der er da udgivelser, hvor det kommer til udtryk. Først og fremmest i bogen ‘En tid med spånkurve’. I Danmark er spånkurve ikke noget man beskæftiger sig med. Det var for en stor dels vedkommende en importvare – og så var der vor virksomhed i Lillerød, hvor der gennem70 år og lidt mere blev fremstillet spånkurve. Den historie fik jeg lyst til at fastholde, og fra koncipering til udgivelse gik der 30 år. En udgiver kunne jeg ikke finde, og så måtte jeg selv til slanterne. Inden den kom til verden, var emnet altid svært at tale om, og det blev sværere og sværere som 1970 gled bag ud, nye generationer anede slet ikke hvad jeg talte om. En spånkurv – hvad er det? sagde de. ’Jeg kender en spånplade’ – sagde en! Det var der før 70 ikke tvivl om – for det var jo simpelthen kurven. Selvfølgelig var der mange andre kurve selvom spånkurven var den almindelige, den der ikke kostede meget, og fandtes i mange størrelser.

Det er og var noget andet i Sverige. Dels kan der i Sverige hist og her stadig laves en spånkurv, fordi materialet, fyrretræ af en vis ælde stadig findes, dels fordi traditionen med en spånkurv stadig er levende, takket være Hemslöjd-organisationen. Her blev spånkurven accepteret som en del af kunsthåndværkstraditionen. Desuden blev en tradition fra Hälsingland med at male spånkurve genoptaget og indgår nu som et led i hobbyaktiviteter. Man kan se det bevidnet af museernes beholdninger af spånkurve. således som enhver kan slå det op på nettet. Man kan også se det på Instagram ved at se forskellen i antal på respons på #spånkorg og det danske #spånkurv. Mængder på svensk – på dansk er det overvejende billeder, som jeg har sat på! Så her har jeg da mærket kulturforskellen og følt, at jeg arbejdede i modvind.

Så er der en anden udgivelse, hvor det slår mig, at forskellen ligner den med spånkurvene. Jeg udgav i 1975/76 en bog om Bonde-Practica, en bog tiltænkt folkelig læsning, udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet, første gang trykt i Danmark 1597 og siden i mange oplag til og med 1804. Min bog udkom i en mappe sammen med et faksimiletryk af udgaven fra 1744 som årets nytårshilsen fra Dansk Kliché Fabrik og Fihl-Jensens Bogtrykkeri. Den del af oplaget, som tilfaldt mig, solgte jeg gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, jeg havde jo haft Iørn Piø som konsulent på projektet. Der skrives tit at bogen er udgivet af foreningen, men sådan var det altså ikke. Med almanakkens reformering i 1832, hvorefter det ikke mere var muligt i almanakken at se månens gang i dyrekredsen, og måske især på grund af H.C.Ørsteds kamp mod overtro, døde bogen så at sige i Danmark. En almindelig viden om bogen må dog have eksisteret siden man i 1884 kunne udgive en satire over bogen som tillæg til et julehefte (Oldfux 1885)!

I Sverige gik det anderledes. Der udkom en svensk version oversat fra dansk først i 1662 og uden det rige billedmateriale som gennem 200 år fulgte de danske udgaver. Den holdt imidlertid længere. Almanakken reformeredes senere end i Danmark og sikkert derfor kunne den lettere fortsætte et liv som kuriositet og minde om gamle dage i Sverige.

Så kunne man tro, at det skyldtes en viden om bogen fra min opvækst, som havde fået mig til at kaste mig over den lille bog, sådan er det slet ikke. Da jeg fik den i hånden i begyndelsen af 70’erne havde jeg aldrig hørt om den, og det var det, som udgjorde udfordringen, for jeg kunne ikke vurdere om det eksemplar, jeg fandt, var fra 1500-tallet eller senere! I dag er bogen i Danmark kendt af særlige interesserede på grund af min udgivelse, mens det er ganske almindeligt bekendtskab i Sverige, jeg har slet ikke tal på de udgaver, der er kommet igennem det tyvende århundrede, jeg har adskillige, og enkelte er kommet i store gentagne oplag. Jeg har da en opdateret dansk version på beddingen, uden det er lykkedes til dato at få skabt interesse for den hos en udgiver.

Her var da på et par punkter helt tydelige kulturforskelle mellem dansk og svensk, som jeg har erfaret. Når det kommer til et skel mellem svenskere og danskere i almindelighed må jeg melde pas, jeg har svært ved at skelne mellem, hvad der blot er forskel mellem mennesker i almindelighed og så på det nationale område. Jeg siger aldrig, at jeg føler mig dansk eller at jeg føler mig svensk. Jeg er dansker med en svensk historie og undrer mig over den snak om at føle sig som….hvilket måske er min måde at værge mig mod ‘kultursammenstøddet’.

En tid med spånkurve

Bonde-Practica eller Veyr-Bog

 

 

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

Møde med Louis Ehlers 1991

august 25, 2014

 

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

 

En kop fra Lillerød Lervarefabrik

Sommeren 1991 var vi på rundtur i Jylland og Ehlers keramiksamling i Haderslev stod på programmet. Det viste sig, at der stod en lille samling af ting fra Lillerød Lervarefabrik fra før 1. verdenskrig. Det var jo interessant og se. Men i øvrigt rummer samlingen så meget, at det er temmelig uoverkommeligt at se det hele på engang. Altså havde vi et første hastebesøg sidst på eftermiddagen, da vi ankom, og næste dag var vi der formiddag og eftermiddag. Det blev også til en snak med Ehlers selv om Lillerød-tingene. Et keramisk relief fra Bornholm med en spånkurv fik jeg lov at tage ned fra væggen og ud i gården til fotografering.

Da vi kom tredje gang mente Ehlers det skulle præmieres, for det havde han ikke før oplevet! Og så kom han med en gave: En lille kaffekop anno 1912 fra Lillerød Lervarefabrik. Køn kan man ikke kalde den, men historisk spændende og erhvervelsen var naturligvis feriens clou. Til daglig står den sammen med andre Lillerød Lervarefabrik ting med lignende dekoration.  (2014 skænket til LAFAK)

Per-Olof Johansson

 

Fra ’Nøglehullet’ nr. 1/2003 s.20

Relief fra Bornhom

Relief fra Bornholm, med spånkurv.

 

kop

Lillerød-koppen fra 1912

kaffekande 1912

Den tilsvarende  kaffekande med inskription: Lillerød 1912

Frugtkurve 2014 i Maribo

august 14, 2014
Invitation til at se kurve i Maribo

Invitation til at se kurve i Maribo

Frilandsmuseet i Maribo kan man indtil den 21. september 2014 se moderne kurve i gamle omgivelser – som de helt naturligt falder ind i.

Det har jeg lavet en billedserie i flickr om. Følg linket her!

Postkortet er mit bidrag, et fra min samling af postkort med spånkurve!

Et par af de deltagende kurvemagere er fra Uganda! Om dem kan man læse i Jette Mellgrens fremragende bog: Flettekultur i Uganda. Der er flettevejledninger med, men os der ikke fletter kan også være med, for der er omtale af 16 kurvemagere med deres livshistorie, og der er en mængde billeder. Den fortjener at nå vidt ud!

Stolemuseum – håndværksmuseum

april 11, 2014

 

Ny Allerødgård set mod vest

Ny Allerødgård set mod vest

Ny Allerødgård set mod øst

Ny Allerødgård set mod øst

I bogen ‘Håndværk og livsværk’ hvor snedker Ejnar Pedersen fra PP Møbler fortæller til Samuel Rachlin om sit liv, kommer han ind på sit forsøg på at lave en ‘Statens Håndværksskole’. Forsøget gik i vasken, men de bygninger, som dengang var i spil til opgaven, købtes siden af brødrene Rønje, men er nu måske på markedet igen efter en konkurs. Ny Allerødgård er blevet kraftigt renoveret, bl.a. er gårdspladsen blevet glasoverdækket og forekommer som et ideelt udgangspunkt f.eks for et hådværksmuseum. Fritz Hansen kunne tilbydes at deponere sin samling af stole her – det ville være en begyndelse, hvor de produktionsmæssigt er på vej ud af Allerød Kommune. PP Møbler har sikkert noget at bidrage med.  Måske kunne høvlemuseet finde plads der en dag, jeg kunne få anbragt min lille samling af de nu nærmest glemte spånkurve.

Kurv for hvermand

december 19, 2013
En blomsterkurv 8 cm x 25,5 cm x 21,5 cm

En blomsterkurv 8 cm x 25,5 cm x 21,5 cm

blomsterkurv

blomsterkurv2

Den masseproducerede kurv.

Det er svært at lave en kurv med ren mekanik, der skal hænder indover. Men det er ikke det samme som, at kurven hver gang er et kunstværk. Den er et produkt i tiden og til brug i tiden og derfor værd at give opmærksomhed – skønt masseproduceret.
På det lokale loppemarked er der gerne et meterhøjt net fyldt med kurve næppe nogen vil have. De bærer tydeligvis præg af at være brugt, men nu altså smidt ud, brugt op. Du kan få dem for en slik, men selv som kurvesamler er der næppe mere end én du går med. De er for ordinære, slidte osv. Når vi taler kulturhistorie er de imidlertid alle interessante. Hvornår og hvor er de lavet, hvem har lavet dem, hvem har købt dem, hvem har brugt dem – og til hvad.
De lokale løver fra ’Lions Club’ solgte lodder og med gevinstnummer kunne du selv vælge hvilken kurv du ville have. Jeg købte to til i alt kr. 20, der var fire numre hvis ikke fem på hver lod. Jeg vandt! Og valgte en kurv, som lå tættest på mit kerneområde. Jeg vandt en flaske Merlot, hårshampoo, et spil kort og en mønt til indkøbsvognen i Kvickly – samt kurven. Kurven viste sig at være genbrug – der var syet plastic på indersiden, så den har huset en blomst, kunne man gætte. Væk med plastic og så en gang under bruseren – og kurven er så god som ny.
Som ny – forestiller jeg mig, at den er lavet et sted med billig arbejdskraft, og jeg stablerne for mig – hundredvis af kurve. Materialet fra en lokal skov – måske kastanjetræ har leveret spånerne. Om det er Kina, Polen, Italien, Spanien, Frankrig – er så ikke til at vide. På engelsk vil den hedde splint basket – men jeg kvier mig ved at kalde den en spånkurv. En spånkurv fra Dalarne, hvor spånen er revet frem langs træets åre, vil jeg kalde en spånkurv, men disse er næppe høvlet frem, men flækket frem på tværs af årene. Måske findes der eksperter, der kan sætte ord på?
Der er langt fra de pragteksemplarer af kurve, som findes, på den anden side når denne type frem til herr & fru Hvermand. Hvis nu nogen kunne bidrage med et billede fra en sådan kurvefabrik, kunne det måske være med til at skærpe interessen for den masseproducerede kurv.

Læ & Leben i Reventlowparken

august 8, 2013

Peder_forside_p

Join us at a trip to Reventlowparken, Lolland and see

Site  Specific Landart

with these artists

Monica Guilera (Spanien) & Tim Johnson (England)
Jette Mellgren (Danmark)
Karin Van Der Molen (Holland)
Palle Lindau og Anne Højstrup (Danmark)
Joan Farré & Carlos Fontales (Spanien)
Mary Butcher (England)
Jan Johansen (Danmark)
Anne Mette Hjørnholm (Danmark)
Annette Holdensen (Danmark)

Kirsebærfestival 2013 med spånkurv

juli 11, 2013
Spånkurv med kirsebær

I anledning af Kirsebærfestival 2013 i Kerteminde

For syvende  gang holdes der samtidig med Kirsebærfestivalen i Kerteminde  en udstilling af kurve på Johannes Larsen Museet.

Den plejer jeg at reklamere for – så meget desto mere i år, hvor spånkurve fra min samling er udstillet sammen med kurve af

Felicity Irons,

England, der hovedsaligt arbejder I søkolgeaks

Geraldine Jones,

England, der arbejder fabulerende og eksperimenterende med pil, papir og form

David Drew,

Frankrig, der for mere end 30 år siden hævede kurvemageriet fra husflid til kunsthåndværk

Caroline Dear,

Scotland, der arbejder fantasifuldt både i udtryk og materiale

Josep Macerder,

Spanien, der gennem en årrække har arbejdet med fiskeruseteknik i kurve

Carlos Fontales,

Spanien, der har en etnografisk tilgang til kurvemageriet

Jonas Hasselrot,

Sverige, der anvender bark og bast i sine særligt nordiske kurve

Janet Obote Caecar,

Uganda, der binder de skønneste kurve af genbrugspapir og grannåle

Malene Müllertz,

Danmark, der leverer et keramisk udtryk til kurvemageriet.

Om spånkurve har jeg lavet en kort indtrodution, som der vil være link til i forbindelse med udstillingen: Spånkurven hverdagens kurve.

Lillerød Lervarefabrik

juni 4, 2013

Billede

Jeg fandt en DVD, jeg i 2006 havde lavet med billeder fra Lillerød Lervarefabrik, da pottemageren Ejner Petersen havde solgt grunden fra og værkstedet skulle nedrives.

Så jeg satte den på YouTube her http://youtu.be/UzaW5BV7904  med denne tekst:

Lillerød Lervarefabriks første fase starter før 1893 – herom kan læses i “Fortid i Allerød” s. 62 http://www.lafak.dk/fortidililleroed/…. Sidste fase starter med Ejner Petersens overtagelse af virksomheden 1954 og varede til 1995, da han lukkede. Når disse billeder er fra 2006, er det fordi, at da holdt Ejner udstilling og salg inden nedrivning af værkstedet. Sin historie har han fortalt i ‘Nøglehullet 3/ 2005 s. 3-13, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød kommune. Hvis du vil have musik til – må du hente den et andet sted!

Det motiverede mig til at lave en billedserie med ting fra Lillerød Lervarefabrik før Ejners tid ‘Blomster fra pottemageren’ . Bemærk icon til venstre ‘Diasshow’.

Blomster fra pottemageren – er en serie billeder med ting fra Lillerød Lervarefabrik, som kan dateres til 1930erne, 1940erne – før de blev stemplet ‘Lillerød’. Dette startede Ejner Petersen med i 1955. Den lille barselspotte på forsiden hørte til de sidste ting han solgte i 2007, inden værkstedet blev revet ned.


%d bloggers like this: