Archive for the ‘kunsthånværk’ Category

Arne B. Johansson i Hallebyore

september 28, 2016
flickrforside

Forside flickr-album https://flic.kr/p/LHQK1j

I dagene 17.-18. september 2016 udstillede Arne B. Johansson en del af sine værker gennem mange år i Mødestedet i Hallebyore. Det var Allan Dielh, da han ved en lejlighed havde spillet på orglet i Lillerød Kirke, som havde fået øje for Arne, . Ved kirkekaffen faldt de i snak, og Arne går gerne rundt med billeder af sine værker i tasken for at kunne dokumentere i samtalens løb! Det kom der en invitation til at udstille i Hallebyore forsamlingshus ud af. Udstillingens genstande blev udvalgt af Allan Diehl med skarpt blik for, hvad stedet kunne rumme.
Arne B. Johansson er uddannet som tømrer og arbejdede som sådan i vel tyve år. Begyndte af at lave spånlamper med restmaterialer fra faderens spånkurvefabrikation i Lillerød. Overtog 1970 værkstedet efter faderen og fremstillede udover lampeskærme spånkurve og diverse kunsthåndværk som flettede fisk. Mere og mere slog han over i udelukkende at fremstille kunst. Fra skraldeskulpturer til træskulpturer, keramik og småskulpturer af fyrfadslysholdere, mosaikker af potteskår! Tegne og male har han gjort helt fra barndommen, men der kom en særlig serie ud af det, da han havde brækket højre hånd. Med venstre malede han en del fuglemotiver, hvoraf han endnu har nogle få til rådighed. Har også haft væveperioder, hvor han vævede billedevævinger. Han startede med at fremstille egen væv! Har deltaget i flere lokale udstillinger, havde i 1982 separatudstilling i Lillerød Sognegård, der også har erhvervet to af hans relieffer med religiøse motiver. Sammen med andre kunstnere fra Allerød deltog han i udstilling i Allerød Kommunes venskabsby Älmhult. Da han deltog i udstillingen ’Kirsebærkurv 2015’ på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, var det første gang han udstillede udenfor hjembyen i større omfang. I Hallebyore fik han så lejlighed til i større omfang at vise sine værker frem, hvilket skulle fremgå af disse fotos i et flickr-album

Reklamer

Frugtkurve 2014 i Maribo

august 14, 2014
Invitation til at se kurve i Maribo

Invitation til at se kurve i Maribo

Frilandsmuseet i Maribo kan man indtil den 21. september 2014 se moderne kurve i gamle omgivelser – som de helt naturligt falder ind i.

Det har jeg lavet en billedserie i flickr om. Følg linket her!

Postkortet er mit bidrag, et fra min samling af postkort med spånkurve!

Et par af de deltagende kurvemagere er fra Uganda! Om dem kan man læse i Jette Mellgrens fremragende bog: Flettekultur i Uganda. Der er flettevejledninger med, men os der ikke fletter kan også være med, for der er omtale af 16 kurvemagere med deres livshistorie, og der er en mængde billeder. Den fortjener at nå vidt ud!

Pilefestival Sjælland 2014

juni 11, 2014

 

Nancy Jensen vandt publikumskonkurrencen

Nancy Jensen vandt publikumskonkurrencen

Her er billeder fra besøg på Pilefestival Sjælland 2014, 2. pinsedag i Lejre…

 

Pilefestival Sjælland 2014

 

Pilefestival Sjælland 2014

Stolemuseum – håndværksmuseum

april 11, 2014

 

Ny Allerødgård set mod vest

Ny Allerødgård set mod vest

Ny Allerødgård set mod øst

Ny Allerødgård set mod øst

I bogen ‘Håndværk og livsværk’ hvor snedker Ejnar Pedersen fra PP Møbler fortæller til Samuel Rachlin om sit liv, kommer han ind på sit forsøg på at lave en ‘Statens Håndværksskole’. Forsøget gik i vasken, men de bygninger, som dengang var i spil til opgaven, købtes siden af brødrene Rønje, men er nu måske på markedet igen efter en konkurs. Ny Allerødgård er blevet kraftigt renoveret, bl.a. er gårdspladsen blevet glasoverdækket og forekommer som et ideelt udgangspunkt f.eks for et hådværksmuseum. Fritz Hansen kunne tilbydes at deponere sin samling af stole her – det ville være en begyndelse, hvor de produktionsmæssigt er på vej ud af Allerød Kommune. PP Møbler har sikkert noget at bidrage med.  Måske kunne høvlemuseet finde plads der en dag, jeg kunne få anbragt min lille samling af de nu nærmest glemte spånkurve.

Læ & Leben i Reventlowparken

august 8, 2013

Peder_forside_p

Join us at a trip to Reventlowparken, Lolland and see

Site  Specific Landart

with these artists

Monica Guilera (Spanien) & Tim Johnson (England)
Jette Mellgren (Danmark)
Karin Van Der Molen (Holland)
Palle Lindau og Anne Højstrup (Danmark)
Joan Farré & Carlos Fontales (Spanien)
Mary Butcher (England)
Jan Johansen (Danmark)
Anne Mette Hjørnholm (Danmark)
Annette Holdensen (Danmark)

Kirsebærfestival 2013 med spånkurv

juli 11, 2013
Spånkurv med kirsebær

I anledning af Kirsebærfestival 2013 i Kerteminde

For syvende  gang holdes der samtidig med Kirsebærfestivalen i Kerteminde  en udstilling af kurve på Johannes Larsen Museet.

Den plejer jeg at reklamere for – så meget desto mere i år, hvor spånkurve fra min samling er udstillet sammen med kurve af

Felicity Irons,

England, der hovedsaligt arbejder I søkolgeaks

Geraldine Jones,

England, der arbejder fabulerende og eksperimenterende med pil, papir og form

David Drew,

Frankrig, der for mere end 30 år siden hævede kurvemageriet fra husflid til kunsthåndværk

Caroline Dear,

Scotland, der arbejder fantasifuldt både i udtryk og materiale

Josep Macerder,

Spanien, der gennem en årrække har arbejdet med fiskeruseteknik i kurve

Carlos Fontales,

Spanien, der har en etnografisk tilgang til kurvemageriet

Jonas Hasselrot,

Sverige, der anvender bark og bast i sine særligt nordiske kurve

Janet Obote Caecar,

Uganda, der binder de skønneste kurve af genbrugspapir og grannåle

Malene Müllertz,

Danmark, der leverer et keramisk udtryk til kurvemageriet.

Om spånkurve har jeg lavet en kort indtrodution, som der vil være link til i forbindelse med udstillingen: Spånkurven hverdagens kurve.

Danmark uden kurvemuseum

maj 20, 2013

kurvemus

Det tidligere landbrugsmuseum i Sorgenfri

Er under rydning som lager

Klargøres til salg

Dette bliver ikke

Danmarks Kurvemuseum –

fordi:

 

Jeg mangler

penge til at købe bygningen

penge til etableringen

penge til driften

forståelse i museumsverdenen

 

Museerne er ikke interesseret

i et kurvemuseum

De er tilfredse med

en kurv i et hjørne og

at gemme kurvene væk

Korg i Landskrona

juli 15, 2012
Velkommen til Korg

Velkommen til Korg på Landskrona Museum

See photos from the exhibition here

Per-Olof Johansson

Korg is the name of an exhibition at Landskrona Museum. ‘Korg’ means basket and that name it really lives up to. Landskrona Museum is worth seeing for so many other reasons – skaters and photo enthusiasts will turn to the skater exhibition. And so it is a classic local museum, with everything the heart desires of stone axes, machine factories and Selma Lagerlöf. But for me it’s the basket exhibition, which requires the full attention at this visit.

The exhibition occupies three halls in the museum and demonstrates by this division what problems you have by making the heading so wide, man has lived with baskets for millennia, “since Adam and Eve” and the whole earth, and to this day. Perhaps this is somewhat overlooked, even though we have it in use every day – physically, but also in our language. Even when we go shopping on the Internet, the basket is in use as internationally understandable symbol.

Landskrona Museum

***********************

Korg er navnet på en udstilling på Landskrona Museum. Korg betyder kurv og det lever udstillingen virkelig op til. Landskrona Museum er værd at se af så mange andre grunde – skatere og fotoenthusiaster vil kaste sig over skater-udstilligen. Og så er det et klassisk lokal-museum, med alt hvad hjertet kan begære af stenøkser, maskinfabrikker og Selma Lagerlöf. Men for mig er det kurveudstillingen, som denne gang kræver den fulde opmærksomhed.

Udstillingen optager tre af museets sale og demonstrerer ved sin opdeling hvilke problemer man har ved at gøre målgruppen så bred, for kurven har mennesket haft med sig i årtusinder, ”siden Adam og Eva” og over hele jorden og den dag i dag. Måske derfor er den lidt overset, skønt vi har den i brug hver dag – rent fysisk, men også i vor sprogbrug. Selv når vi køber ind på Internet er kurven i brug som internationalt forståeligt symbol.

Korg er selvfølgelig kurven af naturmaterialer. Du kan selv vælge, om du vil begynde i fortiden eller i nutiden.

Læs artiklen her

Se billederne fra udstillingen her

(artiklen har  været tilbudt en landsdækkende avis, der dog aldrig svarede..)

Kender du en spånkurv – nu igen

juni 20, 2012
Svenska VävstolsMuseet, Glimåkra

Svenska VävstolsMuseet, Glimåkra

Kig ind i spånkurveudstiiling, Glimåkra 2012

Kig ind i spånkurveudstiiling, Glimåkra 2012. c foto per-olof j.

Kender du en spånkurv? – var en overskrift jeg brugte for første gang i 1984, i det første nummer af ASK tidsskrift for Dansk Folkekultur. Artiklen blev nogenlunde uforandret anvendt i heftet ‘Drømmen om Allerød’ 1991, og nu synes jeg, anledningen til overskriften er der igen – da jeg udstiller en del af min kurvesamling. Med denne overskrift sendte jeg følgende pressemeddelelse ud:

Spånkurve var indtil begyndelsen af 60’erne den mest almindelige kurv både i Danmark og Sverige, men blev siden udkonkurrerede af plasticposer og kurve fra Østen.

Lillerød Spånkurvefabrik på Tokkekøbvej i Lillerød var den eneste, der producerede spånkurve i Danmark, mens mange blev importeret fra Sverige. Lillerød Spånkurvefabrik lukkede i 1970. Siden har Per-Olof Johansson samlet på spånkurve, for da hans far Arvid Johansson ophørte, ejede Per-Olof faktisk ikke en kurv. Historien er blevet fortalt i bogen ’En tid med spånkurve’ som Per-Olof Johanssonudgav i 2009, og nu har bogen givet anledning til en invitation fra Sverige til at udstille en del af de indsamlede kurve. Udstillingen åbnede den 10. juni på ’Sveriges VävstolsMuseum’ i Glimåkra i Skåne. Museet udstiller foruden den faste samling af væve også tekstil og kunsthåndværk med skiftende udstillinger, og i år gælder det så spånkurve og smykker udført med menneskehår, en specialitet fra Dalerne, hvorfra produktion af spånkurve bredte sig til Skåne – og Lillerød!  Mange danskere har sommerhus i Skåne og kunne tænkes at lægge vejen forbi. Da det er frivillige, som lægger kræfter til museet, er åbningstiderne begrænsede : søndage, onsdage og torsdage kl. 14 -16 og tirsdage kl. 18 -20 indtil 9. september. Man finder lettest vej ved at gå ind på museets hjemmeside http://vavmuseum.se/ . Og om udstillingen: Udførligt på museets hjemmeside

Skulptur i Våmhus af hårkulle - foto c per-olof j.

Skulptur i Våmhus af hårkulle – foto c per-olof j.

Her i bloggen vil jeg gerne tilføje noget om den anden udstiller på stedet og i perioden, nemlig Nina Sparr Tidström. Hun fortalte med smittende engagement på ferniseringen om sin kunst – nemlig at  lave hårsmykker. Jeg har fundet et interview med hende på nettet, hvor der også er eksempler på hendes arbejder.

Nina Sparr

Læs i Norra Skåne om udstillingen

Spånkurve at se i Café Kaffemøllen, Hillerød

januar 17, 2011

This slideshow requires JavaScript.

Café Kaffemøllen i Møllestræde i Hillerød har været så venlig at lade mig udstille lidt spånkurve og min bog ‘En tid med spånkurve’  i deres vindue til den 15. februar.

Det er et rigtig godt spise – og café-sted! Med alt økologisk og en behagelig atmosfære!


%d bloggers like this: