Archive for the ‘kunsthånværk’ Category

Kirsebærfestival 2013 med spånkurv

juli 11, 2013
Spånkurv med kirsebær

I anledning af Kirsebærfestival 2013 i Kerteminde

For syvende  gang holdes der samtidig med Kirsebærfestivalen i Kerteminde  en udstilling af kurve på Johannes Larsen Museet.

Den plejer jeg at reklamere for – så meget desto mere i år, hvor spånkurve fra min samling er udstillet sammen med kurve af

Felicity Irons,

England, der hovedsaligt arbejder I søkolgeaks

Geraldine Jones,

England, der arbejder fabulerende og eksperimenterende med pil, papir og form

David Drew,

Frankrig, der for mere end 30 år siden hævede kurvemageriet fra husflid til kunsthåndværk

Caroline Dear,

Scotland, der arbejder fantasifuldt både i udtryk og materiale

Josep Macerder,

Spanien, der gennem en årrække har arbejdet med fiskeruseteknik i kurve

Carlos Fontales,

Spanien, der har en etnografisk tilgang til kurvemageriet

Jonas Hasselrot,

Sverige, der anvender bark og bast i sine særligt nordiske kurve

Janet Obote Caecar,

Uganda, der binder de skønneste kurve af genbrugspapir og grannåle

Malene Müllertz,

Danmark, der leverer et keramisk udtryk til kurvemageriet.

Om spånkurve har jeg lavet en kort indtrodution, som der vil være link til i forbindelse med udstillingen: Spånkurven hverdagens kurve.

Danmark uden kurvemuseum

maj 20, 2013

kurvemus

Det tidligere landbrugsmuseum i Sorgenfri

Er under rydning som lager

Klargøres til salg

Dette bliver ikke

Danmarks Kurvemuseum –

fordi:

 

Jeg mangler

penge til at købe bygningen

penge til etableringen

penge til driften

forståelse i museumsverdenen

 

Museerne er ikke interesseret

i et kurvemuseum

De er tilfredse med

en kurv i et hjørne og

at gemme kurvene væk

Korg i Landskrona

juli 15, 2012
Velkommen til Korg

Velkommen til Korg på Landskrona Museum

See photos from the exhibition here

Per-Olof Johansson

Korg is the name of an exhibition at Landskrona Museum. ‘Korg’ means basket and that name it really lives up to. Landskrona Museum is worth seeing for so many other reasons – skaters and photo enthusiasts will turn to the skater exhibition. And so it is a classic local museum, with everything the heart desires of stone axes, machine factories and Selma Lagerlöf. But for me it’s the basket exhibition, which requires the full attention at this visit.

The exhibition occupies three halls in the museum and demonstrates by this division what problems you have by making the heading so wide, man has lived with baskets for millennia, “since Adam and Eve” and the whole earth, and to this day. Perhaps this is somewhat overlooked, even though we have it in use every day – physically, but also in our language. Even when we go shopping on the Internet, the basket is in use as internationally understandable symbol.

Landskrona Museum

***********************

Korg er navnet på en udstilling på Landskrona Museum. Korg betyder kurv og det lever udstillingen virkelig op til. Landskrona Museum er værd at se af så mange andre grunde – skatere og fotoenthusiaster vil kaste sig over skater-udstilligen. Og så er det et klassisk lokal-museum, med alt hvad hjertet kan begære af stenøkser, maskinfabrikker og Selma Lagerlöf. Men for mig er det kurveudstillingen, som denne gang kræver den fulde opmærksomhed.

Udstillingen optager tre af museets sale og demonstrerer ved sin opdeling hvilke problemer man har ved at gøre målgruppen så bred, for kurven har mennesket haft med sig i årtusinder, ”siden Adam og Eva” og over hele jorden og den dag i dag. Måske derfor er den lidt overset, skønt vi har den i brug hver dag – rent fysisk, men også i vor sprogbrug. Selv når vi køber ind på Internet er kurven i brug som internationalt forståeligt symbol.

Korg er selvfølgelig kurven af naturmaterialer. Du kan selv vælge, om du vil begynde i fortiden eller i nutiden.

Læs artiklen her

Se billederne fra udstillingen her

(artiklen har  været tilbudt en landsdækkende avis, der dog aldrig svarede..)

Kender du en spånkurv – nu igen

juni 20, 2012
Svenska VävstolsMuseet, Glimåkra

Svenska VävstolsMuseet, Glimåkra

Kig ind i spånkurveudstiiling, Glimåkra 2012

Kig ind i spånkurveudstiiling, Glimåkra 2012. c foto per-olof j.

Kender du en spånkurv? – var en overskrift jeg brugte for første gang i 1984, i det første nummer af ASK tidsskrift for Dansk Folkekultur. Artiklen blev nogenlunde uforandret anvendt i heftet ‘Drømmen om Allerød’ 1991, og nu synes jeg, anledningen til overskriften er der igen – da jeg udstiller en del af min kurvesamling. Med denne overskrift sendte jeg følgende pressemeddelelse ud:

Spånkurve var indtil begyndelsen af 60’erne den mest almindelige kurv både i Danmark og Sverige, men blev siden udkonkurrerede af plasticposer og kurve fra Østen.

Lillerød Spånkurvefabrik på Tokkekøbvej i Lillerød var den eneste, der producerede spånkurve i Danmark, mens mange blev importeret fra Sverige. Lillerød Spånkurvefabrik lukkede i 1970. Siden har Per-Olof Johansson samlet på spånkurve, for da hans far Arvid Johansson ophørte, ejede Per-Olof faktisk ikke en kurv. Historien er blevet fortalt i bogen ’En tid med spånkurve’ som Per-Olof Johanssonudgav i 2009, og nu har bogen givet anledning til en invitation fra Sverige til at udstille en del af de indsamlede kurve. Udstillingen åbnede den 10. juni på ’Sveriges VävstolsMuseum’ i Glimåkra i Skåne. Museet udstiller foruden den faste samling af væve også tekstil og kunsthåndværk med skiftende udstillinger, og i år gælder det så spånkurve og smykker udført med menneskehår, en specialitet fra Dalerne, hvorfra produktion af spånkurve bredte sig til Skåne – og Lillerød!  Mange danskere har sommerhus i Skåne og kunne tænkes at lægge vejen forbi. Da det er frivillige, som lægger kræfter til museet, er åbningstiderne begrænsede : søndage, onsdage og torsdage kl. 14 -16 og tirsdage kl. 18 -20 indtil 9. september. Man finder lettest vej ved at gå ind på museets hjemmeside http://vavmuseum.se/ . Og om udstillingen: Udførligt på museets hjemmeside

Skulptur i Våmhus af hårkulle - foto c per-olof j.

Skulptur i Våmhus af hårkulle – foto c per-olof j.

Her i bloggen vil jeg gerne tilføje noget om den anden udstiller på stedet og i perioden, nemlig Nina Sparr Tidström. Hun fortalte med smittende engagement på ferniseringen om sin kunst – nemlig at  lave hårsmykker. Jeg har fundet et interview med hende på nettet, hvor der også er eksempler på hendes arbejder.

Nina Sparr

Læs i Norra Skåne om udstillingen

Spånkurve at se i Café Kaffemøllen, Hillerød

januar 17, 2011

This slideshow requires JavaScript.

Café Kaffemøllen i Møllestræde i Hillerød har været så venlig at lade mig udstille lidt spånkurve og min bog ‘En tid med spånkurve’  i deres vindue til den 15. februar.

Det er et rigtig godt spise – og café-sted! Med alt økologisk og en behagelig atmosfære!

Kurve i Danmark som facebookgruppe

februar 4, 2010
Kurveeksempel!
Kurveeksempel!

Jeg har startet en gruppe op på facebook, som jeg har kaldt ‘Kurve i Danmark’.  http://www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=285832591946&ref=mf   

Her vil man kunne annoncere begivenheder indenfor området, der kan rejses spørgsmål, informeres i en uformel atmossfære.

Det skal ikke være en erstatning for alle de udmærkede hjemmesider, der findes. Tvært i mod  er man velkommen med links til disse. Når jeg har kaldt gruppen ‘Kurve i Danmark’ så er det for at åbne for, at det ikke kun handler om kurve udført i Danmark, men enhver kurv, der kommer tilsyne i landskabet!

Ejvind A. Johansson – hvem er han?

april 18, 2007

ejvindA
20-04-2007
Der er mange ting man bliver fuldt oplyst om ved at gå på nettet. Nogle gange mindre end andre gange. F.eks. ville vi gerne vide noget om en stol. Fandt ud af, at det var en snedkermester Ejvind A. Johansson, som havde lavet den for FDB. Han er født i 1923 og man finder i hvert fald tre forskellige modeller, han har lavet. Pindestolen fra 1955 her som oprindelig er sort eller natur/lakeret, en teaktræstol med to slidser i ryggen og en lænestol. Var han svensker? Har han lavet mere? Hverken nettet eller bøger hjalp. I en bog står et spørgsmålstegn ved dødsår, så uvidenheden råder åbenbart.

Opfølgning på ovenstående
om Ejvind A. Johansson

Ejvind A. Johansson, tremmestol fra FDB MØBLER

20-04-2007
Hvis jeg nu havde søgt længe nok, var jeg havnet i Per H. Hansen og Klaus Petersen: Den store danske MØBELGUIDE. Men så var jeg også gået glip af en interessant personlig kontakt, som bragte mig videre. I nævnte bog finder man et foto af ham og otte linjer tekst samt foto og beskrivelse af tremmestolen. Såvidt jeg kunne overskue illustrationslistens
copyright-indehavere er hverken portættet eller foto af stolen nævnt og stammer så nok fra tidsskriftet Mobilia. Bogen er fra 2005 og en formodning om prisleje på 500-700 kr er måske rigtig nok – eller også forkert. Stolen var hos Piedestalden opført til kr. 1500,- forleden og anføres nu som solgt. Stolen kaldes ret udbredt skønt ikke i produktion. Den findes ofte på netauktioner og loppemarkeder.Her læser vi igen at han blev udlært møbelsnedker i 1942 og og desuden, at han havde afgang fra Kunsthånværkerskolen i 1949, og at han blev chefarkitekt hos FDB Møbler i 1956. Han har selvfølgelig tegnet en del møbler for FDB, og der står, at især stolene har opnået stor udbredelse. Vi får også at vide, at han har lavet en række møbler for snedkermester Ludvig Pontoppidan og snedkermester K.Thomsen til Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger. Vil nogen vide mere, er det altså i kataloger og omtaler, man skal finde svar. I Noritsuga Oda: Danish Chairs finder man en enkelt side om Ejvind A. Johansson. Den stol som her omtales er ovennævnte stol med to slidser i ryggen, dennegang i bøg, ca. 1957 står der. “This well-designed, low-cost chair is a good example of the type of furniture sold by the Farmers’ Coopetrative Association.” Wau! – FDB som danske bønders indkøbsforening. (Bogen kan med fordel købes hos Amazon.com, i danske antikvariater sælges den for 700-1500 kr.!) Der er sikkert meget mere, som er værd at vide om hans virke. Hvorfor mon der ikke findes en bog som koncentrerer sig om FDB-møblerne, for ideen med dem var jo den bedste side af begrebet ‘dansk design’: Møbler for hvermand, ikke specielt for eliten og yuppierne. FDB Møbler udgav kataloger, som nok kunne danne hovedstammen i en sådan bog. Hvordan kunne de forresten finde på at smide et så godt ‘brand’ fra sig?

This entry was posted on november 2, 2014 at 4:23 pm: Google finder denne artikel – men det varer nok lidt tid inden den supplerende kommer lige så højt op på listen – så kan jeg jo skrive linket her https://perolofdk.wordpress.com/2014/11/02/hvem-er-ejvind-a-johansson-ii/. Hvad den gør er at bringe linket til denne artikel http://per-olof.dk/FDB_furniture.pdf som er en anmeldelse af bogen om FDB-møbler.


%d bloggers like this: